Så skal de sørme til at sparke til den lokale Søren heroppe. Lige for tiden skal man vare sig for at komme for tæt på den lokale urbefolkning, dvs. folk over tredive i islandske trøjer, fordi det kan være de har givet sig i kast med þorablótt. Hvilket indbefatter uanselige mængder af kommen-snaps (Brennivin, også kendt som den sorte død), rådden hajkød, sure fårenosser og andre meget vederstyggelige ting. Og det gør at de lugter. Og sikkert slår en ihjel hvs man er dansker, eller ihvertfald begynder at fable om noget med 14-2 og 800 år. Og jeg har prøvet det en enkelt gang – i den grå hal på Christania, hvor alle de danske exil-islændinge gik amok i visesang og druk til et rent tretten tal. Så derfor har Erla hjulpet mig iaften ved at være poet, og skrevet et lettere lummert digt til en kollega, da skolen varmer op til festlighederne på fredag ved at lade folk være “nissevenner”. Så må vi se om de gætter mig. Rent minerva mæssigt er jeg også en statistisk usandsynlighed da jeg er tredive og både har kone og to børn. Det er promiller af de islændske mænd der kan mønstre samme hittepåsomhed. Overvejede også om jeg skulle være patriot og kæfte en Kim Larsen sang af på fredag, efter den sædvanlige optræden med lærerbandet “Eggjandi.” Forunderligt nok ville jeg jo faktisk hedde Kim Larsson, hvis jeg var islænding. Fordi min far hedder Lars, ik’os.
Derudover og desuden så er jeg begyndt at bage rugbrød igen – og stadig på den surdej der nu må være 52 år gammel og stammer fra Nørrebro. Tro mig, når man er vant til toast og fladkager, så smager rugbrød sindsygt godt. Og det blev også den gode slags med græskarkerner og islandsk øl. Yeah. Ellers går alt sin vante gænge – Eleverne tager billeder af deres røv, når man låner dem et digital kamera i forbindelse med en projekt opgave, inspektøren bliver hidsig, ungerne i fritteren finder ud af at sæbe på vinyl er rocker fedt at skøjte på og sæber hele hytten ind, min eneste bremse på cyklen virker ikke så stabilt og har fået mig ind i to snedynger og et grantræ, min mp3 afspiller nægter både radio og folder-view og på lørdag har vi inviteret til Schweizisk aften med tyroler musik og Raclette grilning. Gad vide hvordan Milka koen render og har det. Og til sidst er her Christopher Walken som selvsikker producer i en Saturday Night Live sketch, skrevet af Will Ferrel. En hyldest til bandet Blue Oyster, “Don´t fear the reaper”. Klippet var net-moderne for et år siden, men jeg synes stadig sloganet “More Cowbell!” kan forøge kvaliteten af langt de fleste situationer. Næsten ligesom det magiske motto “Set fra et universelt synspunkt, så…”
Flere billeder fra fødselsdagen
Og nu tager Máni og jeg ud og laver snemand. Óliver har endelig overgivet sig til søvnen. Har ellers kæmpet i en time tidligere på dagen. En meget bestemt herre, den nu 2 årige søn jeg har. Så bestemt, at jeg tror vi bliver nødt til at få ham gen undersøgt så vi med sikkerhed kan sige, hvor temperamentet stammer fra… ingen vil kendes ved det. 🙂 God søndag derude i det danske land 🙂
Det Segner
Efter at have talt med den kære Skovfoged, fik jeg lyst til at ansøge kunsthøjskolen igen. Så jeg er godt igang med InDesign og en spritny ansøgning, denne gang på deres visuelle designer linje. Og det gør selvfølgelig at jeg er begyndt at interessere mig lidt for de folk der bedriver sig udi faget på måder som jeg synes er et anerkendende nik værd…
Joost Korngold – Bachelor uddannet designer, senere selvstændig, fra Holland, som kan finde ud af at få kommision fra de rigtige kunder og de rigtige magasiner. Hans bror, Emil Korngold, kan åbenbart også noget, og han har været med til at lave en af de mere innovative billede-galleri navigationer jeg har set på det seneste. Øj. Og i kraft af navigation, så skal Leo Burnett da også nævnes… Flere skal nok komme til, men du kan altid slå et smut forbi bunden af siden, for at se listen over de seneste 20 interessante websteder ifølge yours truly.
Peace – Og sov godt…
- Ingen kommentarer til Det SegnerÓliver på en lørdag
Nice helgi
Det er jo ligemeget hvad man gør, man kommer til at ligne dem alligevel. De kære forældre. og det går da også meget godt for mig, i kraft af at være en halvbuddhistisk, guitarklimprende skolelærer med to drenge. Og grunden til at tanken kom i hu, er at vi i morgen holder rigtig fest for Olli, og derfor igen laver en skattejagt. Og jeg ved ikke om det var min mor eller far der gjorde det for mig hvert år – men den var sikker. Hvert år stæsede vi rundt i Åbyhøj for at finde skatten. Som næsten altid var snoller og fyrværkeri. Og det var meget sjovere end de fødselsdage som Kasper holdte, for der var bare video-film. Skattejagts udgaven for de 2 og 4 årige, er en slags fotojagt. Vi hænger billeder op på posterne, som ganske simpelt er et billede af det sted hvor de skal finde den næste post. Det var en stor succes sidste gang. Så tak for den kulturelle ballast, Lars og Hella…
Og så skal vi måske i biffen – bruge vores gavekort til Luxus salen (med LazyBoyz i læder og gratis popcorn og Cola). En omgang standard Imperial. Det er nu lidt snyd med filmudvalget i forhold til Danmark. Det er næsten kun Mainstream USA produktioner og islandske film der bliver vist. Der er ikke samme bredde som i Grand eller Empire.
Vores lejlighed er nu også blevet lejet ud, så hvis der er nogen der kender nogen der vil have lidt billig luxus de sidste 14 dage den er ledig, så send dem til www.emtekaer.dk/reykjavik.
Og jeg vidste det: Island ER dyrt…
God weekend derhjemme!
Kære Liva
Her er endnu en video i din stil:
Told ya – folk med briller rykker!
- Ingen kommentarer til Kære Liva