emtekaer.dk

Af en eller anden grund, så fylder kvinder en del i min bevidsthed for tiden. Det kan selvfølgelig have noget med tykkelsen på ørene at gøre efterhånden, men der er da også en del andre faktorer. Lokalt set, så har jeg et problem med at kvinder på Fyn åbenbart ikke fristes til at stille sig op i Poetry Slam. Indtil videre er det otte mænd der stiller op. Og jeg ved jo godt at det ikke udsiger noget generelt om den poetiske evne hos de fynske kvinder, men alligevel. Hvor fanden er de henne? De kan da ikke allesammen være så overdrevne lykkelige at de ikke har noget kunstnerisk galde at komme ud med? De fleste slammer-kvinder i Århus og København har jo ikke nået den alder hvor tøj, børn og mænd lægger beslag på deres tid, så hvor er de unge, poetiske og modige kvinder henne i Svendborg og Odense? Går de til Croquis kurser på FOF istedet eller hur?

Dernæst, så er der den nylige udskiftning i hønsegården. Efter 7 år som lærer, hvor det mestendels var østrogenbevoksede lærerværelser og dertil indrettede samtalekonventioner der prægede arbejdslivet, så er det lidt en befrielse at arbejde et sted hvor kønsfordelingen er omkring 60/40, til mændenes fordel. Om det så ligefrem skaber mindre snak, skal jeg ikke kunne sige, men jeg synes at ane en vis form for konsensus om at det er rart at nå målet, inden man falder i søvn over bolden. Snakken er ikke blevet mindre, der er bare knap så meget ret og vrang i den som tidligere. Og det er godt.

Og så er der jo den nylige bølge af kvindekamp i medierne. Jeg får min daglige underholdning af kvinder for tiden – og det skal de have tak for. Ikke at de alle sammen trækker på samme hammel, for det gør de bestemt ikke, men at iagttage den seneste tids mudderkastning i forhold til hvem der har ret til at definere billedet af den lykkelige kvinde, er nu meget sjovt. I den ene lejr står de nyligt fraskilte svenske kvinder, og er ret så happy, happy. Fred være med det – så længe de ikke prædiker at have fundet sandheden. Og så er det endda ikke manden der er prügelknabe – det kunne være man skulle ønske sig den bog i julegave. Om ikke andet, så for at opnå indsigt. I det andet ringhjørne har vi så den danske, fraskilte singlemor der bare vil klone Asger Aamund.  Og det lader til at hun er knapt så happy, happy for sin nye status. Og for ligesom at tilføje det hele lidt kulør, så har vi min favorit for tiden, Bitterfissen. Hvad hun ikke får galoperet af om sine medsøstre er ikke småting. Det er nu ret underholdende.

Og i mens kan jeg jo så bare skrue fissen, undskyld, bissen, på, smadre bakspejlet og indstille sigtekornet mod fremtiden. Der jo så bare en lidt tung klods om mit ben, på størrelse med et rødt hus, som, hvis man skal tro aviserne, ikke forsvinder de næste to år. Og det ER altså ikke ligefrem fordrende for løsrivelsen og befordrende for fremtiden. Men det kan jo også være det på nogen kvinder vil virke som et plus, da de så ved at jeg ikke ligefrem kommer rendende med det første og foreslår at vi hovedkulds flytter sammen. Ikke at jeg havde tænkt mig det. Tror jeg. Well, de kære kvinder, meget kan der siges om dem, men de siger det ofte bedst selv…

…og feministerne på TV2 News – med ord som meningsfisse og speltkusse.

Lad os starte hvor jeg slap. Noget med at gå i byen som single. For uger tilbage havde jeg et fint billede af min velpositionerede røv, ganske akavet hævet over plankegulvet på Hansted, fordi jeg mente at tricket med at have stive fodbold ben, og så samtidig sætte albuerne i bordet, ligesom ville fremhæve mine lægge. Ikke snedigt. Denne gang gik det ikke stort bedre. I et anfald af dyslektisk overmod havde jeg undladt at nærlæse arrangementsbeskrivelsen, hvilket gjorde at jeg befandt mig til en pladevender fest med gymnasieelever, komplet med knæklys, dårlig musik og hele pivtøjet. Jeg kunne ha´skudt mig selv. Men nu stod jeg så der. Til alt held var Ricki, som også er med til at lave årets litteraturfestival, VJ den aften – og PJ, vores basist i guldkalvene, var også dernede. Men de er også begge under tredive. En del endda. Mig og mine unge venner. Til alt held var der dog et par kolleger fra Gudme der var i byen et andet sted, så det endte lykkeligt med et slag pool på Heidis istedet. Mein got. Jeg ved ikke om jeg glæder mig til næste afsnit i denne lidt affældige del af mit nye liv. Jeg kunne selvfølgelig vælge at lade være med at skrive om det – men det ville jo være kedeligt.

Et par dage efter stod den så på sidste uge med musikteater. Det var vildt dejligt. Det var en berusende lykkefølelse at stå der med et færdigt teaterstykke, sammen med 114 elever og 10 kolleger der har knoklet igennem i to uger – og så høre de gungrende klapsalver brede sig gennem salen. Formidabelt. Om lørdagen var der velfortjent medarbejderfest, med lækker middag hjemme hos Jesper – med store røde bøffer, rødvin, guitar & harmonika jam – og en afslutning på vagtværelset, der endte i god teenagerstil efter kl. 4. Det var sjovt – sådan en flok efterskolelærere er der gods i 😉 Søndag var jeg nok ikke den bedste far, men til alt held var bedstemor her stadig noget af dagen, og da hendes pasning dagen før var gået glimrende, så kunne hun jo lige fortsætte lidt.

I denne uge står den så på decemberudtalelser, fortræning til terminsprøverne, litterturfestivalsmøde, slamskrivning, den fynske kulturpris, troels´speciale og julefrokost hos The Ranch. Jeps, jeps.

Jeg klikkede forresten lige ind på vores salgsopstilling for første gang – I skulle næsten unde jer at se videoen. Se hvor fint jeg bor 🙂

Ideel ejendom for den pladskrævende børnefamilie.
En virkelig spændende ejendom som absolut bør ses og opleves – også indvendigt – for korrekt bedømmelse.

Klik på denne farverige grafik (illustrerer vel meget godt hvordan det går med hussalget i DK lige for tiden), fra Boliga kortsøgning:

Disse to uger har jeg glædet mig usigeligt til. Ollerup Efterskole lader skemaet gå, og eleverne får i stedet beskeden om at der skal skabes teater. I år bliver det fire store grupper der skal skabe to billeder på 7 minutter hver. Årets instruktør, Marco (ny lærer, blev ansat samme tid som mig og det er hans første år) har givet dem temaet “Nabo”, og yderligere lagt globale og lokale benspænd ind. Det er SÅ fedt. Jeg elsker det. 14 dage med fuld neddykning i en kreativ skabelsesprocess, med alt hvad den kan trække af proffe musiklærere, manuskriptskrivning, stort lys- og lydanlæg, kreative unge mennesker og fede rammer. De globale benspænd er noget med “ikke narrative kostumer” og “ligestillet dramaturgi”, mens vi har fået besked på “skyggespil som virkemiddel” og “alle på scenen i et billede” i min gruppe. Vi har desuden de to arbejdstitler “Din skildpadde larmer” og “Rejsenabo”. Balancen for mig er at agere som fødselshjælper og inspirator, uden at fylde for meget i det færdige produkt. Og det går fint. De beder mig, efter en del fejlslagne forsøg fra egen hånd, om at skrive en sangtekst, det gør jeg. De synes den er perfekt (vi er dovne, Kim), men jeg forlanger at de ikke planker den og kun bruger den som inspiration. – og det gør de så, og så gør de det godt og får skrevet en fed sang. Derefter var jeg jo også weekendvagt, og når nu man har Sydfyns største lys- og lydanlæg stående, så skulle man da være et skarn hvis ikke man opfordrede eleverne til at holde disko. Og det gjorde vi så…

Desuden havde Máni i dag en ret fed oplevelse på et elektrisk trommesæt – Rolands V-Drums har en setting hvor man kan spille et fedt “fuld instrumentalt nummer” bare man kan holde takten. Det kan han. Og han tog kegler blandt eleverne 🙂

Mormor, Borghildur (tidligere svigermor), var desuden forbi med ungerne og spise frokost i dag. Det var hyggeligt at vise hende mit nye hood. On the dark side, så har Oliver fået massiv ørebetændelse, så Erlas forslag om at drosle ned på svømmehallen er jo ret fornuftigt, omend det er en dejlig måde at smide dem i bad på.

Well, alt godt herfra – nu vil jeg tage ned i byen og lege 34-årig single, med alt hvad det indebærer af pinlige situationer og dumme replikker. It´s a dirty job, but someone has to do it…

PS: Erla blog blog har nogen ret fede billeder af ungerne, hvis man, lige som mig, ikke helt kan få nok af dem. Klik her…

Gael var forbi, min yndlingsspirituelle hippie amerikaner fra ungdommens glade år. Hun er stadig ganske særlig – på den gode måde. Og hende, koblet med John og lidt rødvin, gav nogle værdifulde samtaler ved bordet…

En klassiker – skumfiduser og bål.

Det er jo helt sort…

Middag med far og hans venner.

En dejlig krøltop – Elliot var her i to dage med Pappa David. Tophygge 🙂

Carcasonne er fedt – selv for krølle.

…mens Scrabble gav problemer.

T: “Yes! Et Æ, så kan jeg skrive sø…”

D: “Hvad fanden er et Gaminfjæs?”

K: “Hmm. Jeg tror jeg er pivfræk og staver til JA”

Der bliver slappet af i form af spillekonsollen PS2

Röskva og Elliot hjalp med pizzaerne…

Oliver kedede sig og gik i værkstedet 🙂

Og farmand skulle lige åbne Odense Spoken Word Festival.

Troels er glad efter sin fødsel, nu venter bare forsvaret af barnet d. 25 November i kongens KBH.

…og til sidst, se hvad Máni kan på tønderne nu:

Lad mig se, vi tager et kinect dybde kamera fra en XBox, kobler det sammen med en Pico-Projektor og så smider vi lige lidt 3-d algoritmer og lidt gode idéer i… Voila!

Mit hoved værker – der var generalforsamling i går. Kåre, Mads og Lasse kikkede forbi, Tobias Dalager var der også, han havde bare forklædt sig som en kat – men det var meget godt, for så levede vi da op til folkeoplysningsloven. Der blev bagt tre pizzaer og så kom der ellers gang i idéerne. Jeg var jo lidt i tvivl om vi skulle fortsætte med at lave slams, da metaltrætheden har indfundet sig – men det var de andre lodret uenige med mig i. Næ, vi skulle istedet begynde at lave apps, undervisingsmateriale, flere workshops, nye klistermærker, digitale bøger – og så skal vi da også lige have lavet en litteraturfestival. Og da der skulle vælges formand gik drengene ud for at ryge, og bad mig og katten om at finde ud af hvem af os der ville være det. Hmm.

I dag skal jeg så spille i Vollmose Kulturhus, i selskab med Martin Ramsgård på Kontrabas – og vi har et flygel og en mikrofon at lege med – i en time. Vi har aldrig mødt hinanden før, men vi mødes lige fem minutter før vi starter og lægger en plan. Vi spiller med det de i Aarhus kalder for den “skitseagtige friskhed”. Og i aften er jeg på TV2-Fyn med lidt banegårdspoesi….

Der er nok at lave. I aften er der Pecha Kucha i Svendborg, i morgen er der noget som jeg desværre ikke kan udtale mig om (men de har nogen fantastiske vedtægter) og lørdag og søndag går det godt i København til stort familieslabberas med Jeppes 40-års dag….

GF hos Formand Mao

Pretty Damn Tight, mr. Linnet

“Hej, hvad hedder I så…?” Åh, Gud. De næste par år bliver det nok ikke “my finest hour” overfor det modsatte køn. Jeg har advaret vennerne om at der nok kommer et enkelt ynkeligt optrin eller to – og så skal jeg helt klar til at have en knap så bøsset og mere mandig møde at nærme mig møblet “bord” på… Men tak fordi du tog billedet Mads 🙂

Gæt hvem der vandt…