Mmmh. Har fået nyt objektiv – fundet brugt på e-bay. Så er jeg klar til Indien 🙂
Legekammerat med Horsens
På en eller anden måde er jeg blevet gode venner med Lisbeth og Julie fra Horsens. De er en del af ledelsen af henholdsvis Det Gule Pakhus og Horsens Kunstmuseum. Og de kan lide mig og det jeg laver, så jeg er både en del af en ny udstilling, skabt i et samarbejde mellem syv jyske museer, hvor jeg har skrevet en tekst om vrede (de syv dødssynder er temaet) og så var jeg ovre og lave en wokrshop i slam, som opvarmning til Jens Blendstrup, en af mine yndlingsforfattere. Udover det var en dejlig dag, med seje deltagere og at Det Gule Pakhus er et superhyggeligt, håndholdt sted, så fik jeg mulighed for at læse et hyldestslam op for Jens Blendstrup, baseret på hans nummer “John Danser Grøntsag”. Og han kunne lide det 🙂 Yes, man… Håber der kommer lidt Horsens forbi min vej hvert år.
Rasmus Seebach bor alene. Om aftenen er der ingen som putter ham, det skal han selv sørge for. Når han vågner, er han stadig en i sengen. Han kigger under dynen, men der er ikke andre end ham, og han kigger på sin opvask, og der er kun én tallerken og én gaffel og én kniv og ét køleskab. ”Jeg er helt alene” tænker Rasmus Seebach. En eftermiddag går han en tur og kommer forbi en kolonihave. Rasmus Seebach får øje på noget meget smukt. – ”Sikke nogle flotte tænder du har” råber Rasmus Seebach. – ”I lige måde” siger pigen bag hegnet. ”Jeg hedder Lonni, hvad hedder du”? – ”Rasmus Seebach” svarer Rasmus Seebach. – ”Vil du hjælpe mig med at vande?” spørger Lonni. ”Ja”. Rasmus Seebach vander alt hvad han kan. Han vander højt og lavt, han vander sko og fliser og vildt og inderligt. Han bliver et med vandkanden. Rasmus Seebach synes han er god til at vande, måske en af de allerbedste. ”Se lige mig” siger Rasmus Seebach. ”Prøv lige at se mig.” ”Flot, Rasmus, men jeg må smutte nu”, siger Lonni. Hver nat drømmer Rasmus Seebach om Lonni og hendes tænder og knæhaser og hævede øjenbrun og tykke ankler og hendes våde, våde, våde sko. Hvad mon Lonni laver lige nu? Tænker Rasmus. Rasmus begynder at følge efter Lonni. Han er iklædt uldsokker og parkeringsvagtuniform, så han bliver stille og usynlig. Lonni ser på sko. Rasmus ser på Lonni. Udenfor en bygning standser Lonni og går ind. ”Tangoskole” står der på døren. Hvem danser hun med? Rasmus Seebach presser hele sit ansigt og begge øjenæbler meget, meget tæt på ruden. Rasmus er glas. Lonni danser. Lonni danser. Lonni danser. Først med den ene, og så med dan anden. Rasmus Seebach kigger gennem vinduet. Han synes Lonni ser glad ud, men dem hun danser med virker trælse. Så Rasmus Seebach går ind for at danse. Alle andre danser to og to, men Rasmus Seebach danser alene. Han danser først på to ben og så på et ben, først det ene, og så det andet. Nogen griner, men så bliver der stille. Rasmus Seebach hopper rundt i en dans som bliver vildere og vildere. Rasmus Seebach er helt ustyrlig. Han danser som ingen på danseskolen har danset før. Rasmus Seebach ligner en rystepudser hvorefter han ligner en vinduesvisker hvorefter han ligner et trykluftbor hvorefter han ligner en børnehave hvorefter han ligner agterpropel på molsfærgen hvorefter han ligner en sømpistol hvorefter han ligner et førstehjælpskursus hvorefter han ligner en drukneulykke og så ligger han ned på gulvet, helt, helt udkørt. Og nu er Lonni helt, helt vild med Rasmus. Rasmus Seebach og Lonni går ture i skoven. De plukker blåbær og spiser svampe. Nogle gange bliver de så påvirkede, at de laver akupunktur på pindsvin eller leger gemmeleg med regnormene og der var engang hvor Rasmus Seebach sked kogler i en hel uge. Det bliver efterår og Rasmus Seebach og Lonni hjælpes ad med at rive blade sammen i kolonihaven. Lonni kaster drillende en håndfuld blade efter Rasmus Seebach, som løber efter hende og knepper hende. Da det bliver vinter, spiser Rasmus Seebach og Lonni pandekager med blåbærsyltetøj. Når de er ude laver de englefigurer i sneen eller skriver deres navn med pis. Indimellem ligner de to engle som flyver tæt sammen. Og når de er indendørs, leger de gemmeleg og de finder de altid hinanden.
- Ingen kommentarer til Legekammerat med Horsens
Arken
Som fødselsdagsgave havde jeg fået en tur på museum, en middag hos Troels og så invitation til familiefødselsdag. Ret lækker gave må man sige, for museet var virkelig flot og med gode udstillinger (Martin Bigum), Troels bød på tysk raclette og fondue middag, samt brætspil – og fødselsdagen hos Liva var også tophyggelig. Så januar blev startet ud på bedste vis 🙂
Fyns næstbedste poet – for 5. gang…
Well, Emil fuckede op i tiden, så jeg kom i finalen og gjorde det godt (var kun fire stemmer fra at vinde…), så nu skal jeg til DM. For 5. gang 🙂 Her står jeg sammen med vinderen, Anne Katrine Rask, som jeg engang har lavet spoken word band med… I kan høre hendes vindertekst, “Befri fissen” her:
40
Så fyldte jeg 40 år. Hvis jeg er heldig, så var det halvdelen af livet. Og den slags tanker er jo så nok noget der hører alderen til. Men nu er det vist slut med at bilde mig selv ind at jeg er ung; jeg er voksen. Lidt sent at indse det, I guess. Men det var nu ikke nemt at finde ud af hvad jeg ville. Skulle det nu være nytårsaften med en stor fest, skulle det rykkes til sommer – eller skulle man bare gøre det på dagen og peppe det lidt op? Jeg valgte det sidste, lejede et sted ved vandet, lejede et vildmarksbad og købte ind til drinks, gode øl i Chili Con Carne. Low key og helt perfekt. Om eftermiddagen kiggede kvinder og børn forbi og hyggede sig med kage og brætspil, og kl. 18:00 tog mændene så over. Begge brødre og framand var der, samt en god håndfuld poeter og godtfolk fra Svendborg. Da jeg sad i vildmarksbaddet kl. 04:30, efter at have været i havet for 5 gang, havde jeg det supergodt. Min fødselsdag var den perfekte start på 40’erne.
Jeppe talte om at det var nu det gjaldt; det var nu der var lagt nogle spor som ikke var til at ændre (Kone, børn og uddannelse + det løse), og det var måske nu man skulle til at nyde alt det man havde skabt i forhold til både ægteskab, børn og karriere. Og mormor siger det samme; 40’erne er de bedste. Jeg synes også de starter godt ud: fed weekend i KBH, jeg skal til DM i slam og i februar tager jeg til Indien i 12 dage med min far. Det bliver så fint, alt er lutter godt…
Et minuts stilhed…
…for Nice, Aleppo, Demokratiet, Syrien, Bowie, Prince & Cohen.
Well, når man kigger ud mod verden, så har 2016 ikke været imponerende. Men lad os håbe at det enkelte menneskes velbefindende kan give os kræfter til at holde ud, holde om og holde af blot en smule mere, sådan at vi ikke skal skamme os over at have haft det godt – for når jeg ser tilbage, så har 2016 været formidabelt.
JANUAR
Her stod vi for 364 dage siden. Med Søren og Sofie ved Svendborgsund, varm sauna og bar røv var vi klar til at vaske 2015 af os. Sidste års nytårsaften var rigtig god, hvilket er en særlig ting for os, fordi vi endnu ikke har fået en fast nytårstradition. Faktisk har vi en lang perlerække af anekdotevenlige nytårsaftener med vidt forskelluge mennesker, og selvom man kan kalde det for innovativt og afvekslende, så kunne det være rart at falde til ro i en tradition på et tidspunkt. Ellers bød januar blot på det sjov vi nu selv kunne finde på (kælk og kunst) og et par fødselsdage i vanlig stil; jeg blev 39 og Óliver blev 11.
FEBRUAR
Det er måneden med vinterferie. Og da vi havde været på ski i julen, så stod den på hjemlig hygge. Vi lånte Mols (ungernes ynglingssommerhus) og besøgte også lige bedstemor. Måneden sluttede af med en rollespilsweekend på OE, hvor jeg og ungerne var psykotiske læger i et døgns tid, sammen med Marco. Viel spass.
MARTS
Så blev det brormands tur til at få sin kvinde – og dælme om han ikke også kaster sig hovedkulds ind i et internationalt ægteskab, med alt hvad det medbringer af fordele og ulemper. Han fik sin Clarissa og brylluppet var i dén grad deres dag og aften. Dagen var superfint spundet over de ting som de synes var rare at gøre, og det var bare lækkert at være brormand hele dagen. Kanonsød svigerfamilie, gode venner, lækker mad, sjove traditioner og dejlig fest. Helt perfekt. Til hans polterabend fik vi også prøvet lidt af hvert, og hverken jeg eller Troels glemmer nok ham serverende i kjole på Hedi’s bierbar.
APRIL
Mange af mine venner fra KBH har ikke været her endnu (vi har også kun boet her i 8 år), men det lykkes alligevel for Erlas lillebror, Vesiteinn, og hans kæreste at bruge 1 af deres 3 ugers ferie og tage hertil fra USA i påsken. Var jeg lidt bitter der? Ja. Men derudover var det hyggeligt at se dem og vi gik all-in på æggesjov.
Samme måned havde Röskva også premiere med Alice i Eventyrland, hvor hun spillede Alice og sang på scenen i guldsalen.
Det var også måneden hvor det blev Ólivers tur til at tage med på turné. Han var glad og det var gode timer.
APRIL
Det var ikke nok at Troels skulle giftes; næh nej. Det skulle fætter Toke også. Så vi røg på polterabend, bl.a. med hjemmelavede appelsinkanoner i et villakvarter. Var det sjovt? Jaaa!
Det blev også måneden hvor jeg købte min første gode mountainbike, så nu har jeg fået en god undskyldning for kvalitetstid med Máni.
MAJ
Så skulle min store søn konfirmeres. Og vi er simpelthen så taknemmelige over hvor god en dag det var. Der var over 70 gæster og familien strømmede til fra både Jylland, Sjælland, Island og Sverige. Máni tog dagen med ophøjet ro og glæde, og var samtidig meget, meget taknemlig over dagen, hvilket bare var rigtig god stil. Troels vartede alle ungerne op med kemi-show, der blev holdt taler, spillet fodbold og råhygget, samtidig med at gode venner hjalp med både mad og opvask. Jeg tror ikke rigtig vi kunne have ønsket os en bedre fejring af Máni, så tak. Vi er stolte og glade 🙂
…og efter en polterabend kommer et bryllup. Denne gang med Toke og Marie. En vildt lækker dag på vandet og med grundgod fest om aftenen. Det var lækkert!
Maj var så også måneden hvor Mánis barndomsveninde, Alma, skulle konfirmeres. Sol, have og gode mennesker.
Min årlige yndlingstradition. Kinges fødselsdag. I år var det 60, så den fik et ekstra nøk. Med band om aftenen, høj sol, volley, hesteridning, kano og masser af natur, familiehygge og rålækker mad. Det fåes ikke bedre – et døgn i paradis.
JUNI
Travl måned for lærere – og derfor kommer Erlas mor ofte og hjælper med i 14 dage. Således også i år, hvor den igen stod på garderfest, hyldeblomstsaft, strandture og hygge. Det er noget både vi og ungerne sætter ret stor pris på, for forældrene i huset farer rundt til afslutninger, efterskolefestival og en masse andre ting…
JUNI
Roskilde. Lettere kedeligt i år, da ingen af mine søskende var med og vejret var kedeligt – men der er da altid gode stunder iblandt.
De sydfynske kommuner har opstillet en masse arkitekttegnede sheltere, som man bare booker online til 30.- pr. mand pr. nat. Det skulle prøves. Og det bliver ikke sidste gang vi gør det…
JULI
Var også måneden hvor vi shinede vores indgang op. Der blev smidt ud, købt reoler og malet gulv – og nu ser der faktisk hæderligt ud.
Traditionen tro var vi også i Ebeltoft. Per havde budt ind til fødselsdag, så det udnyttede vi til at lave en kombi, med både bedstemor besøg, fødselsdagsfest og en superhyggelig tur i Djurs med Peter og Katrine. Good times.
Min kollega Jeppe skulle tage sin eksamen i træklatring. Det hjalp vi ham med.
Solen skinnede ikke i Danmark, men det gjorde den i Holland. Så vi smed teltet i bilen og kørte efter solen, og havde en fantastisk miniferie i Holland. Vi fandt en superlækker bilfri campingplads, 20 min. fra Amsterdam med egen badesø. Jeg tror godt vi kunne finde på at tage dertil igen – vi er ihvertfald ret forelskede i Holland.
JULI / AUGUST
Efter Holland tog vi til Island – det var nok den bedste islandstur vi har haft i et par år. Solen skinnede uafbrudt i al den tid vi var der, og dagene var fyldt på med lutter gode ting. En fantastisk sommerhustur, et brag af en 70-års fødselsdagskoncert / fest og så ellers bytur med søstrene, svømmehaller, vandring, blåbærplukning og laid back good life. Ren karma.
AUGUST
Hans og Mads fyldte 40 år. Det blev mindeværdigt.
SEPTEMBER
Måneden hvor Máni og Röskva fylder år. I år kom kusinerne med til Röskvas kendisfest, hvilket var vist var et hit. Der blev ihvertfald givet gas på dansegulvet.
OKTOBER
Flashback. 20 år siden jeg blev student. Wow. Det skulle fejres, og det blev det. Jeg mødtes med 7 fra klassen, og sammen svømmede vi væk i minder om svundne tider. Hold kæft, det var godt at se dem igen. Og jeg endte i en sofa i en park under stjernerne klokken 5 om morgenen på Nørrebro. Fantastisk – tænk at man stadig kan det. I samme ombæring besøgte jeg fætter og brormand, så det blev en weekend med god energi ind på kontoen.
Efterårsferien blev brugt i Berlin. Sammen med Máni tog jeg med Öliver på tur med hans garde, så det var næsten ligesom turné med OE. Koncerter, kultur, brætspil, bowling, god mad og buskørsel med busbingo. Hyggeligt og sjovt.
Og mens drengene var i Berlin, tog tøserne til Rom. Der var sol og gode tider.
I år blev også året hvor Krølle startede til violin. Hun er heldigvis både stædig og musikalsk, så det udmærket med det.
DECEMBER
Well, det blev en måned med hyggedate med fruen, fantastisk julefrokost med onklerne i KBH, dejlig jul hjemme med mutti på besøg og så et par juledage i Herning.
Så nåede vi frem. 2016 var på mange måder et stort år. Enormt meget samvær med dejlige mennesker omkring bryllupper, konfirmationer og fødselsdage, unger der stortrives på deres respektive skoler, en mand og en kvinde som også får husket det, men som også er forældre og lærere og for det meste trives i de roller også. Jeg startede også mit nye job som projektlærer på efterskolen, PSFyn fik 50.000.- i støtte af staten til Spoken Word på gymnasierne og forude ligger så 2017. Indtil videre er der kun booket gode ting (rejser til Indien og Portugal), huset skal have en omgang og jeg fylder fanme 40. Det er heldigvis kun et tal. Men mon ikke de næste 10 år bliver fede også? Jeg tror det…
Tak herfra, pas på jer og vi ses i det nye år. Der er ikke så langt til Fyn som man skulle tro.
- 2 kommentarer til Et minuts stilhed…12/12 12:12. Please repeat.
Det var d. 12/12 kl. 12:12. Som altid. Og tænk sig at at kunne tage til KBH om morgenen og efter fire timer sidde i en 38 grader varm, flydende jacuzi i blændende solskin og blikstille hav, sammen 7 gamle bedstevenner fra gymnasiet. Høre Stevie Wonder, havbade, nyde lidt Pete Belli , synge fællessange og så toure Christianshavn rundt til midnat, hvorefter man glad, mæt og lykkelig hopper ind i en taxa til Virum og sover godt i en god seng og får god morgenmad dagen efter. Det var simpelthen så grund-godt og så tiltrængt at jeg stadig kan blive helt salig af at se på billederne. Så længe verden byder på den slags oplevelser, så skal det hele nok gå…
Det gik sku i klejne…
Herunder er ingen af de opskrifter jeg prøvede første gang. Jeg prøvede Ingeborg Suhr’s klejneopskrift første gang jeg skulle koge klejner. Og det var så i år – måske for at have et nyt projekt med Röskva. Og ligesom svigerfar, så har jeg investeret i et enkeltstående udendørs blus, så jeg kunne stå med en kold jule-øl under halvtaget og koge klejnerne i palmin og svinefedt, så hele køkkenet ikke svømmede hen i fedt-tåger. For det er en ret klam omgang. Jeg er faktisk ikke sikker på jeg kan lide klejner mere…
Og den første portion blev ganske rigtigt en fiasko, så jeg må jo på den igen. Det blev til hullede, fedtfyldte dej-krummer, med citronsmag. Børnene spiser dem, meeen – det kan gøres bedre. Så herunder er opskrifterne på efterskolernes norske gær-klejner og svigerfars islandske klejner. Ingen af opskrifterne ligner dem man kan finde på nettet (som iøvrigt alle sammen er forskellige), men det bliver mine næste to forsøg. For klejner, det skal vi da ha’….
