Januar

Året startede med en afslutning af vores juleferie i island. Det er mange år siden vi har gjort det, men der var som altid fedt at være deroppe. Juleaften, nytårsaften og dagene derimellem var fyldt med gode folk, natur, ridning, badning, børnehygge og meget mere.

 

Januar bød også på flere nyskabelser i Svendborg; både lysparaden (hvor Kåre og jeg leverede ord, lys og lyd) og så Svendborg Graphics Festival, med spil, computere og tegneserier. Gode initiativer begge dele.

Far levede stadig i januar – jeg kan ikke huske hvad vi lavede, men her sidder ham med Röskva og læser en af hendes historier.

Og i januar var jeg tovholder på både en filmfestival i Faaborg og så FM i Poetry Slam. Filmfestivalen var fed at være vært på – og de har spurgt mig igen.

Og sidst, men ikke mindst, så var der jo to herrer som havde fødselsdag i januar – den ene er Óliver, som fejrede det herhjemme.

 

Og så min, som blev fejret i Island og i en flyvemaskine.

Februar

Februar bød på almindeligt hverdagsliv i Svendorg, afbrudt af en hyggelig vinterferie i Sverige med Ane og Andreas, som vi også snart tager på skiferie med. Det var tophyggeligt.

Marts

I marts fik vi besøg fra Göteborg, da Jondi og Inga kom forbi. Den stod på masser af leg med ungerne, gåture og godt gang i huset – dejligt at de kiggede forbi; længere er der trods alt ikke til Göteborg 🙂

De har været på friskolen en del år efterhånden, men det var først i år vi kom med til forældrefesten. Festerne plejer at være ret lgendariske – og de er altid med et tema. I år var det så ordet “Fanget”, med fængselstema eller fanget i en rolle. Der var fri fortolkning og jeg tænker en del af mig slap ud med mit bud på punk.

Med Máni samlede jeg en spillemaskine – så nu skulle der samles noget med Óliver. Det blev til en elguitar. Et billigt samlesæt fra Thomann, men den spiller faktisk ganske udmærket, og er overraskende nok ikke båndfalsk.

Med Röskvas skoleskift til friskolen, så er der også nogle ting som vi ikke skal til mere – blandt andet den årlige kunstudstilling.

Og så kom Gael og far på besøg. Måske var det faktisk hans sidste besøg på Mellemvej. Det var dejligt at se dem. Far havde lige spillet nede omkring Lolland og drønet land og rige rundt med Gael. Hun fortalte at han ikke havde virket så glad på turen, heller ikke selvom han skulle spille. Så måske allerede der var der nogen tegn. Men han havde tilsyneladende ikke delt sine plane om at sige farvel med Gael, som ellers er en af hendes tætteste venner. Så er det siger lidt om hvor privat en kamp det var.

April

I april tog vi over for at se den store afslutningsopvisning på KIE, Mánis efterskole. Udover den unge mand er vokset, så er han også dygtig til gymnastik. Han stod forrest og øverst flere gange – og fik danset og sprunget sig igennem en flot og energisk opvisning. Det var lækkert – og bedstefar var også med og nød det i stor stil.

April byder også på den årlige turné med OE. I år var Röskva og ellers lignede resten sig selv, dog med en fed tilføjelse. I år var der en mulighed for mountainbike en af dagene – dét var konge.

Og så fik ham her en fortjent medalje fra garden – han blev udnævnt årets musiker!

Et projekt som Röskva havde set meget frem til var årets teaterprojekt på byen. Hun var var meget fremme på scenen og det var nok også det som gør at hun nu er med i endnu et teaterprojekt i Svendborg Børne- og Ungeteater.

Og så blev april måned starten på Det Store Husprojekt. Efter at have fået huset vurderet af fire ejendomsmæglere og set på seks andre huse, så besluttede vi os for at blive boende og bygge om, da det var billigst – og efter at have set på andre huse, så blev vi egentlig glade for det sted hvor vi bor. Vi har en fin have, ligger ved en stille vej og er tæt på byen. At husets indretning så er lidt mærkelig, det går nok. Det kunne være rart med en hel kælder eller en teenageafdeling i en længe og et ekstra toilet, men drengene er topglade for deres nye værelser og det nye store rum fungerer rigtig godt.

April er påske og her har vi efterhånden fået en lille påsketradition op at stå med Søren og Sofie. Det æg’te hygge, med æggetrilning, snaps og gåtur.

…og så var vi også i Ebeltoft og endda i havet i April måned. Sejt.

Maj

Maj. For fanden. Måneden med to store, fantastiske, kærlige konfirmationer af to dejlige unger – både Liva og Óliver. Og lige der, midt i mellem de to, et slag i mellemgulvet, en livssorg, et mørkt hul af uforståelighed. Far vælger at tage herfra, fire dage før Ólivers konfirmation. Jeg ved ikke hvordan vi klarede det, men det gjorde vi. Heldigvis. Livas konfirmation vil altid stå i et underligt skær for mig, fordi far så tydeligt sagde farvel til mig i den kirke hvor hun blev konfirmeret. Dagen var ellers både lys og dejlig, med lækker mad og søde mennesker og en smuk konfirmand, så tak for det.

Ólivers konfirmation var en dejlig dag. Vi startede med at tage røven på ham, da han troede at han skulle køre fra kirken til festen i Holger; men han fik sig en åben sportsvogn istedet. Hele den islandske delegation kiggede forbi sammen med den danske side af familien. Og oveni det, så troppede Peder Most Garden også op med hele to orkestre. Det var en fest at være med til – og Óliver klarede også de to optrædende i stiv arm. Tak for festen allesammen, det var dejligt I kom 🙂

Juni

Vi skulle jo egentlig have været på kanotur, men grundet papirssjusk, så blev det til en far-datter tur med tør-roning i Gødestrup i stedet, sammen med hele kanojuntaen. Bål, olympiade og råhygge.

Dagen efter spenderede vi det meste af eftermiddagen i i det nye eksperimentarium

Til årets sommefest på friskolen overraskede Óliver os allesammen med hans nye fritidsband; damn – drengen kan jo også både synge og spille guitar. Og så var han som frontmand i bandet en lun og herlig entertainer 🙂

Roskilde blev det også til, dog nok for sidste gang i et par år, da The Ranch er lukket. Men det var godt; ikke så godt som sidste år – men godt.

Ellers gik juni bare med Svendborghygge, husprojekt og et enkelt besøg af mor.

Juli

Der er ét album for juli måned og det hedder interrail. Det var en fed, fed tur med rygsæk og telt ned gennem østeurpa, med stop i Tyskland, Ungarn, Tjekkiet og Østrig. Gør vi det igen? Ja, det håber jeg – det var fantastisk.

August

Månedebn rundede sommeren af med en Københavnertur, hvor vi både fik fejret en fødsesdag i storebrors kolonihavehus og så fik Óliver indløst sin konfirmationsgave; en hel dag i cablepark med sin onkel.

Herhjemme blev der bygget både hos andre og hjemme i huset. Jeg er ret pjattet med Kåres måde at bygge på – det er noget med at købe materialer og så finde ud af det henad vejen.

I vores eget hus kom Søren forbi og reddede vores gulv. Det er vi MEGET glade for, for jeg var nået til et punkt hvor jeg nægtede at tage fat på flere større opgaver., og så måtte et duvende gulv bare være noget vi lærte at leve med… Men sådan blev det ikke.

Og så er august også måneden hvor fruen i huset fylder år. Til trods for opstarten af hamsterhjulet, så er det en krækommen lejlighed til lige at koble ud, se lidt gode folk og forlænge sommeren bare en smule. Så hurra for dig, skat.

September

August og september sætter altid familiens overhoveder i lettere katatonisk choktilstand; efter en sommerferie skal man i gang med arbejde og så er der lige to fødselsdage som skal vinges af – og i år fylder Máni endda 18. Og det skete igen i år – go selvom det er lidt heftigt, så nyder vi det trods alt, selv når Röskva bestiller cirkus-fødselsdag eller x-faktor eller hvad hun nu finder på. Máni er lidt mere chilled, nu han er vokset fra skattejagt 🙂

Så fik jeg også Máni med på vandet for første gang – også fordi det først er nu jeg har fået fat i nøglen til kajakklubben. Jeg håber virkelig at ham og fruen får taget sig et kajakkursus, det kunne være fedt at tage lidt ture på vandet sammen.

Vi blev hyret igen af Aabenraa Statsskole til at lave deres sprogfestival. Det var igen et hit – og jeg fik startet på min podcast.

September er også høsttid, i år hjalp Mánis kæreste, Maja, også til.

Så fik vi også sagt et sidste farvel til far til hans urnenedsættelse. Han fylder stadig meget for især Röskva, og jeg har lovet hende at vi snart kører over og sige hej til ham. Det var en smuk, hård og meningsfuld dag. Det var rart at få sat en form for punktum – ikke at man nogensinde “kommer videre”, men måske mere at man i højere grad er klar til at leve videre med det.

Og huset? Næsten færdigt – med god hjælp fra Sveinn og onkel Ingi, som løbende har hjulpet os med både døre, køkkenplade og en hel del mere.

Oktober

I oktober fik vi gjort det som man skal huske at få gjort; vi tog på kærestetur til et spahotel i Hamburg. Alt for lækkert sted, fed by, masser og atter masser af kunst, god mad og god kærestetid.

Oktober blev også en social måned med hele to besøg fra Island – og så besøgte vi selv Göteborg i efterårsferien. Sveinn fik os hjulpet på plads med det sidste, nemlig den nye bordplade til køkkenet. Tak!

Og Halloween? Knap så seriøst, jo ældre ungerne bliver. Måske er de ved at være for store nu – det fandt ihvertfald på nye ting at lave med græskar.

November

Svendborg kommune besluttede sig for at slå tre prisfester sammen, både kultur, sport og spejder – og så hyrede de mig som konferencier. Fed aften, med god musik, god stemning og en masse søde mennesker. Så jeg tænker kommunen faktisk fik en fed idé der.

Vi bestilte et vildmarksbad og jeg byggede det. Alene. Og fuckede op to gange. Og jo, det har jeg lært alt for meget af – men nu er det tæt og nu er vi glade og nu får vi det brugt 🙂

Og så var der julefest på friskolen med Röskva i hendes første friskolelucia.

Og på friskolen havde udskolingen også brugt 10 dage på at skabe deres helt teaterstykke ud fra ordet “UD!”. Det var både sjovt, provokerende og tankevækkende. Og for en gangs skyld sad Óliver ikke bag trommesættet, men spillede en større rolle som humanistisk fængselsbetjent, med både sange og fin slapstickhumor.

December

I et hus med to teenagedrenge er det nu godt vi har damerne til at sørge for julehyggen. Röskva elsker at jule og Erla hjælper gladeligt med at bage og finde frem. Så vi er taknemmelige for at de sørger for at Mellemvej altid er svært hyggeligt i december.

Så fik vi besøg af Ingvar Freyr, Erlas lillebror, og hans kæreste. Det var dejligt at se dem og vi fik både taget dem med til lysfest i Svendborg og nogle af de lokale hippie-julemarkeder.

Så fik Óliver snydt sine forældre – han havde jo ikke sagt noget om at han skulle spille solo til årets julekoncert, men det gjorde han – og det klarede han med bravour.

I efteråret skulle vi egentlig have været i Wakamba, men vi var ikke klar til at komme tilbage til det sommerhus hvor vi havde været med far så mange gange. Så istedet aftalte vi en søskendeweekend i København. Det var godt lige at se dem inden Jeppe tog til Indien med pigerne, Troels til Tyskland og Louise til Nørrebro.

Jul blev fejret herhjemme på stille og hyggelig manér med mutti og bare os fem. Det var stille og roligt og lige som det skulle være.

2. juledag driblede vi til Aarhus for at sige god jul til resten af den jyske liga.

 

Og så slutter vi ved nytårsaften. Máni fejrede den i Aarhus med efterskolevenner og det havde vidst været fint. Vi fejrede med de sædvanlige slyngler og det er både en ganske festlig og hyggelig aften vi har fået op at stå der, med masser af leg, dans og god mad; lige som det skal være…

Tak for i år 2019 – nok et af de hårdeste år i mit liv, men heldigvis også med masser af gode timer i godt selskab. Jeg er klar til 2020 og det ser på papiret allerede rigtig godt ud…

 

 

- Ingen kommentarer til 2019? Farvel og tak…