"Hvem vil bolle mig?"
og flere i samme dur, som f.eks. “Skal du bolles, Kim?”, “Er du blevet bollet i dag?”. En sproglig finurlighed, der gjorde at det var ret sjovt at være dansker i mandags. Det var bolle-dag i Island. Dagen hvor man spiser vandbakkelser med chokoladeovertræk, og så ellers klapper hinanden på røven mens man siger bolle, bolle, bolle, bolle… Og det antal gange man når at blive bollet, det antal chokoladeboller skal man så give den som klappede en bagi.
Tirsdag er så sprænge dag. For det er jo ikke nok at spise råddent hajkød i januar. Nej, denne dag i februar skal vi spise saltkød og gule ærter indtil vi sprænger. Mmmh.
Og onsdag er så endelig fastelavn. Og med tiden opfyldt af job, unger, nyt band, ansøgning til LHI og forberedelse til LinuxForum ’07, så måtte jeg lade symaskinen stå i år, og lade den romantiske kvalitetstid med hjemmesyet fastelavnskostume fare. Og det er da heller ikke sikkert at Máni ville dyrke at være klædt ud som spøgelse, joggingsæt eller pude, når nu han har en fin spidermandragt fra Leikbær. Men det huer mig ikke. Dog blev han malet i hovedet, mens han spiste morgenmad, og Óliver fór afsted som buttet tigerdyr – med et par lettere kiksede knurhår, der mere lignede et tabt øjenbryn fra Groucho Marx.
Og da jeg er så heldig at der selvfølgelig er fastelavn på jobbet også, så skal Kim også klædes ud. Bruce Wayne har jo sit på det tørre, men jeg har desværre alt for få dragter hængende. Så det bliver trafikoffer, monster eller Zebra. Med Zebraen som mest sandsynlige mulighed. I aften kommer Julie så, en dansk rejselærer, så det bliver rart med lidt dansk snak om de kære islandske skoler eller om noget ganske andet…
Hyp, hyp – vi ses om 2 uger…
Mánis nye leg – gæt hvad der ligger på overhead projektoren…
Óliver til hest…
Máni spiller “Vikinger” med mor og far, efter lillebror er puttet…han elsker at spille.
Søndag
I morges tog Kim drengene i zoo og ud og lege, imens jeg tog over til moster for at kigge på en opgave hun er ved at lave og hjælpe lidt med strukturen.
Ved frokost tid kørte jeg så med drengene til amma i Akranes for at spise boller. I morgen er der bolledag og det betyder at man spiser boller, ikke boller. Tirsdag er der så sprængedag, hvilket betyder at man skal spise saltkød og gule ærter og onsdag er så det som i DK hedder fastelavn. Så en festlig uge foran os.
Vi hyggede hos amma og drengene legede ude med fætrene. Følelsen var forår. Så var jeg på den nye cafe i Akranes med min søster – det var hyggeligt. På vej hjem i bilen har Máni og jeg denne samtale:
Máni: mor er det dit musik vi hører
Erla: ja
Máni: sådan noget hører far ikke, han hører rock
Erla: nåh ja
Máni: må jeg høre noget rock
Erla: nej jeg gider ikke skifte
Máni: Så skifter jeg bare, når jeg bliver voksen
God søndagaften, Erla
Ser I Perspektiv…
Naturen – den bedste open source…
Oum. Jeg tror det er sådan det staves. Dette budhistiske fonem, som i sit væsen bærer betydningen af fuldkommen balance og velvære. Og det var dette Oum jeg følte hele turen i dag, mens jeg red med Ingvar og Morfar ud ved Elliðarvatn. Ingen lange parafraser om dyrets varme, tøltens behagelige rytme og hestens hvide ånde i frostklar sol. Ingen haiku digte, ingen GAS konstruktioner, ingen adjektiver. Bare Oum. Så jeg bliver nødt til at indkorporere hestedrengs siden af mig selv, i den selvopfattelse jeg ellers troede var riemligt godt grundfæstet. Man lærer så længe man har en lever.
Og et langt stykke fra den del af Kim, som nød hesteryg ud i naturen, så var der en anden del af Kim
der blev jublende glad, da han endelig fik Ubuntu til at køre på Erlas bærbare – med mumba-blæret 3D – Beryl på et Xpress 200 M Ati kort. Hvorfor? Fordi LinuxForum 2007 så min video på Youtube og nu har inviteret mig til at komme og være med til at åbne konferencen begge dage. Så Erla og jeg tager til KBH d. 1. til 5. Marts. Det bliver spændende, lærerigt og sjovt. På kunstakademiets arkitektskole, til 10-årsjubilæum med folk fra IBM, Google, open source foundation d. 2 og 3. Marts. Og jeg har fået lov, allenådigst at låne Erlas bærbare til mit show…
Og nu tager vi ud og spiser lidt Pizza, og så skal jeg hen til Matti i aften og smage om vores hvedebryg er så speciel som han siger.
Ses! – Kim.
- 4 kommentarer til Naturen – den bedste open source…Hurra
Jep, det viser sig saa, at hvis man melder ærligt ud til universet….
saa kommer der en gave 🙂 som man har brug for.
Jeg er bare heldig. Mere om det senere.
- 3 kommentarer til HurraEn ærlig sag!
Jeg er så pisse irriteret lige for tiden. De sidste 3 dage, har jeg lige været ved at koge over hele tiden. Har selvfølgelig holdt mig i skindet på arbejdet men når jeg så kommer ud derfra vælter det over mig.
Måske er det bare hormoner. Måske ikke.
Jeg er så irriteret over uvisheden, ja ja ja ja, som vi selv har skabt. Jeg ved ikke noget omkring efteråret endnu og kan ikke få det at vide før i maj. Og der er langt til maj. Kan ikke vente. Og jo. Tålmodighed er en dyd, og der er intet at gøre ved det og lev i nuet og pis mig i øret. Det hjælper ikke – jeg er irriteret.
Og vi ved ikke hvor vi bor om et år. Med tre børn. Vi ved ikke hvor vi vil slå os ned og vi ved ikke hvordan vi tager beslutningen. Og hvorfor vente. Og hvorfor ikke vente. Pis. Jep alt det der er væltet over mig lige nu og jeg har lyst til et godt kursus eller en weekend i udlandet med Kim. Et break. Men måske trænger jeg allermest til et break fra mig selv. Og ja jeg ved at jeg tænker for meget så alle velmenende kommentar om at være positiv og bla bla bla jeg kender alle argumenter. Så…
Nåh, men drengene er dejlige, legede sammen på legepladsen i børnehaven da jeg havde hentet dem. Og slåsede selvfølgelig også. Eleverne nyder at lave skuespil og hygger sig uden at spørge om de må gå noget tidligere. Og vi bliver bedre og bedre til dans.
Så, hvis denne irritation forsvinder snart, er det hele ikke så slemt… vel? puha!
Erla
Tit tænkt
Tit havde han tænkt på hvor man mon købte sig en overhead projektor, og det var især når øjnene blev lidt for firkantede og han trængte til at male eller lave noget andet istedet, for hvergang han satte penslen til lærredet så gik der ikke lang tid før visionerne blotlagde de manglenede maleriske evner, hvorfor en overhead prjektor måske netop ville gøre det muligt, ligesom Erró, at lave forbilledelige poster-art malerier kraftigt inpireret og til dels tyvstjålet ud af manga fantasier og detaljer fra kunsteriske sort/hvide erotiske billeder af kroppe indspundet i blankt lak og hård lyssætning. Men idag var første dag hvor han seriøst begyndte at undersøge hvor man kunne finde sådan et apparat.
Tit havde han tænkt på at den tid han havde fra 11:10 til 13:00 om onsdagen og torsdagen måske kunne benyttes til noget andet og mere end bare at tage hjem og tømme opvaskemaskinen, sove lidt og rode med ubuntu og istedet udnytte sin gratis entré til byens varme bade og svømmehaller for at få en pause mellem kampene med elever og fritdshjemsunger og istedet hensænke sig i tanker om fremtiden langt fremme eller bare de næste dage og hvad han skulle gøre for at blive en endnu bedre far eller mand og hvad der skulle til for at vedligeholde sit billede af sig selv som udøvende kunstner. Men idag var første dag hvor han havde taget badetøj med på arbejde.
Drengene
En samtale mellem Máni og Mánis mor, når vi parkerer bilen og er kommet hjem fra børnehave:
Máni: mor kan du se den kran, den drejer rundt – hvad laver den?
Mor: ja den kan jeg se, jeg ved faktisk ikke hvad den laver præcis.
Máni: De arbejder jo. Du ved ikke så meget.
Mor: Nej, jeg ved ikke alting.
Máni: Men jeg ved meget.
Mor: Ja du ved næsten alt.
Máni: (vredt) Jeg ved alt. Og jeg ved meget mor.
Mor: nåh, ja skat, selvfølgelig.
Og så en af Óliver. Han løber nøgen rundt og går ud på toilettet. Så hører jeg Máni sige: “man skal altså åbne Óliver”. Min søn har som sagt helt bogstaveligt tisset på toilettet. Kravlet op på det og tisset – der stod også en spand i nærheden, som fik noget af strålen…. Jep Óliver skal nok finde ud af verden.
God nat, Erla
- 4 kommentarer til Drengene