Du er for fed, far.

Mens solen gik ned, besluttede vi os for at bygge et fodboldmål. Mens maven slog sig oven på valgmiddagens menu af fedt, grillstegt lam, meldte der sig pludselig et nyt spørgsmål i hovedet på manden der nu så sandelig må sande han er over de tredive. For ned i hug det skal man jo, når man bygger mål. Spørgsmålet er så bare hvornår man er for fed til at gøre det. Hvilket tegn skal man gå efter:

1. Er jeg for fed forfra?

2. Er jeg for fed fra siden?

3. Eller er man bare for fed når ens bukser flækker hele vejen op, fordi man skal bygge et fodboldmål med sin store knægt?

…som I kan se var Máni knust af grin –
farflækkerøv, det var for sjovt 😉

Blogged with Flock

- 1 kommentar til Du er for fed, far.

Rustne, revnede sole bliver forhåbentlig stemt hjem.

Mens solen slår uforskammet ned mellem bølgerne, så skvulper det også længere inde i landet mellem de politiske fløje. I aften afgørs det om de sidste 12 års uafbrudte borgerlige styre skal afgå ved døden – eller bare fortsætte. På den ene side har vi en befolning og et land der uller isg i penge og projekter – og på den anden side er også et land der er ved at være trætte af tung industri og aluminiums smeltning og som måske er ved at få øje på at der også findes dårligt stillede i samfundet. I dette mærkelige land, hvor de shopper som amerikanere og arbejder som bønder, der kunne man måske godt mene at de trængte til lidt rødt styre. Vi håber – og venter spændt.

I mellemtiden render udlændingene uden stemmeret rundt med kameraer og tager billeder af rust og sol, mens de revner deres herrebukser i strid, kold modvind som slår mod de barnevogne de har parkeret på de efterladte fiskefabrikker i de mindre byer i Island.

Midnatssol:

Noahs Ark:

A stairway to heaven:

Blogged with Flock

- 1 kommentar til Rustne, revnede sole bliver forhåbentlig stemt hjem.

De sagde nej. Igen. De forpulede pikhoveder. Hvad det så end er.

Røvtur. Depression. Og lidt vrøvl med kuglerammen. Vi havde jo ellers linet vores liv op med studielejlighed, deltidsjob og kunststudie for mig og så Erla på barsel. Men sådan skulle det altså ikke være. For anden gang i træk fik jeg et nej fra LHI; Latterligtse Háskoli i Island – eller sådan noget. Jeg var nok både for gammel og for straight. Eller for dygtig 😉 Det er noget pis. Jeg er ked af det og skuffet og synes ikke alt er sådan helt i orden lige nu. På længere sigt har det også nogen konsekvenser, men vi skal lige sunde os og komme ovenpå før vi ser på dem.

I aften lufter Matti den snudehængende mand med lidt live-musik nede i byen, og så er der festivitas i morgen hos amma i Akranes. Mere björ, mindre sorg.

Well, på trods af tis, så fortsætter jeg stædigt med planeterne – der er en hotel-kæde der har vist interesse omkring køb og sponsorering, så det har givet lidt blod på tanden.

Endnu en i kassen: Hafnarbakkin:

hafnarbakkin_500_lightbox.jpg

Øv bøv fra Island – Kim.

- 4 kommentarer til De sagde nej. Igen. De forpulede pikhoveder. Hvad det så end er.

Den store dukke



Kopi af Billede 033

Originally uploaded by Kim og Erla.


I går stod den så på melodi grand prix. Vi sad sammen på sofaen og Máni syntes det var konge at se alle de flotte sange. Kun en var kedelig syntes han. Og alle var så flotte, kjoler, danse, sange og det hele. Han nyd det virkelig. Det var lidt sjovt at se det med ham. I dag hentede jeg så drengene i børnhave og vi skyndte os ned i byen for at se det franske gadeteater med den store dukke. En dukke som Máni havde set billeder af og meget gerne ville se. (Det er heller ingen hemmelighed at jeg er meget betaget af for store “normale ting”, ligesom shampoo flasken på strøget, som nu er væk…. ). Vi så den også og fulgte den ned i byen, helt ned til havnebakken, hvor den så skulle i seng. Den fik nattøj på og blev lagt i seng der. Så jeg fik virkelig gået mig en tur med lidt over 30 kg. i en barnevogn 🙂 Drengene syntes denne dukke var vældig interessant og jeg skulle både have Máni på skuldrene og støtte Óliver der stod i barnevognen for at kunne se. Heldigvis kunne jeg få lidt hjælp af de nærmeste folk omkring mig en gang imellem, da jeg lige var ved at tippe over. Óliver var meget betaget og græd da vi skulle gå. Vi blev nødt til at gå tilbage og sige ordentlig farvel og forsøge at forsikre ham om at dukken var ok. og at den bare skulle sove nu. Da afi ringede for lidt siden og snakkede med ham, fortalte han også stolper op og stolper ned om den store dukke der skulle sove. Så drengene har fået en på oplevelsen. Så kom Kim efter arbejde og tog Óliver med hjem på cyklen og Máni og jeg gik videre med barnevognen, hvilket resulterede i at Máni faldt i søvn, og jeg ikke ville vække ham med det samme, så jeg har gået i 3 timer og er fuldstændig færdig nu. Hvad gør man ikke for sine børn????

God weekend, Erla

- Ingen kommentarer til Den store dukke