emtekaer.dk

…er ikke det der kendetagner mit liv i Reykjavik pt. Men det er derimod hvad jeg sad og så i salen i går aftes, da jeg så “Help Me Eros” i tjarnarbio igår. Jeg må indrømme at jeg kedede mig lidt. Dialog var næsten fraværende og når man er vokset op i Danmark så er der ikke meget revolutionerende ved hverken ufiltreret sex eller åbenlys jointrygning. Men selvfølgelig lokkede beskrivelsen af filmen husarerne i biffen, deriblandt undertegnede, men jeg havde måske nok håbet på noget der også var provokerende eller inspirerende på mere end det rent “moralske” plan…. Der var dog sikkert et par islændinge eller to der har fået rykket lidt ved deres grænser, da en 4-5 stykker forlod salen undervejs  ((okay, jeg skal ikke kunne sige om det var islændinge – det kunne for så vidt også være puritanske Amerikanere. Det er bare mig og mine fordomme)).

Til gengæld var der stort bifald fra den flok der lige havde været inde og se Roming, som bliver den sidste festival film jeg når i denne omgang. Og jeg håber den er lidt i stil med “Sort Kat, Hvid Kat” som er min personlige yndlingsfilm.
e

Blogged with Flock

PS: Med hensyn til Skrifttype afstemningen, så er det sådan at der er meget få mennesker som har Helvetica installeret (jeg har den heller ikke). Men Micro$oft har lavet en kope – en dårlig kopi – som hedder Arial. Og det var den der var nummer 1. Så det korrekte svar er at ingen af dem er Helvtica – men hvis man har stemt på nummer 1, som er Arial, så har man stadig sin ære i behold…

Der er en særlig tid hver onsdag hvor jeg under mig selv en særlig luksus. Udefra er det ikke noget særligt. Det er bare en pølse i en pølsevogn og en kakaomælk. Men hver onsdag, når jeg er færdig med at undervise i 8 timer og så derefter et lærermøde – og jeg skal skynde mig for at nå at hente ungerne inden kl. 16:00, så Máni kan nå i svømmeskole kl 16:30 og vi derefter skal lave mad derhjemme. Så er det magisk. Det er som om disse seks minutter, i en ofte regnvåd og tyst pølsevogn i Reykjavik, står for et særligt tilvalg af personlig frihed. En tilfredsstillelse af det fysiske behov efter en lang dag – og så frigørelsen fra alle de behov der ellers hver onsdag kommer fra andre. Jeg tror ikke jeg kommer til at smage pølser der smager bedre en denne ene ugentlige onsdags pølse. Og jeg kan ofte begynde at glæde mig til den halvvejs igennem lærermødet.

Efter bidden af paradis idag, så var jeg til ultrenørdefilmen over alle. Helvetica – en dokumentarfilm om en skrifttype (7.8 i IMDB score). Og jeg gætter da på at jeg har været i ophedede diskussioner med ihverfald 5 eller 6 af vores faste læsere derude. Om at
Times New Roman skulle brændes i helvede og at
Garamond er vejen frem hvis man vil noget. Det var superfedt at se Brody, Carson, Spiekermann og Norm blive præcis ligeså begejstrede og entusiastiske som jeg selv over emner som
Helvetica,
Arial og mange andre. Og mens min kollega sad og halvsov ved siden af mig, så lod jeg mig inspirere og forundre – og sad og drømte om at lave min egen skrifttype en dag, mens min mening om Helvetica svingede fra dybfølt foragt til inderlig kærlighed. Det var fedt…

Så for at teste jer lidt, så prøvlige engang og se om I kan ramme Helvetica ud af de her par eksempler. Aftstemning til venstra som altid…

1:

hop

2:

hop

3:

hop

4:

hop

5:

hop

Blogged with Flock