emtekaer.dk

ic! berlin – model ´björn´

Jeg er en sucker for computer-problemer. Jeg ved det. Og indtil nu har jeg vundet hver gang. Ser det lidt som et moderne puslespil. Så efter jeg indså at man ikke kunne få sig et islandsk VoIP telefonnummer gennem de sædvanlige kanaler, så måtte jeg jo prøve noget andet. De islandske teleselskaber er begyndt lidt på net-telefoni, men det består af en Branded Softphone, hvilket betyder at man ikke kan ændre/se indstillingerne – og at man er nødt til at have sin computer tændt for at snakke. Og enhver der kender Skype ved jo godt at det ikke sådan for alvor er fedt at snakke på den måde. Hele familien lytter med, der er ekko osv. Så jeg installerede deres Softphone og så gennemgik jeg filer og registreringsdatabase for at finde dens indstillinger. Desværre – no go. De var godt gemt. Derefter indstallerede jeg Ethereal, ringede op til telefon-softwaren og lavede packet-sniffing på netværks trafikken. Og det korte af det lange er at jeg vandt, efter et par timers kamp, over teleselskabernes lukkede software monopol. Hvilket vil sige at vi nu har fået et islandsk VoIP nummer: 491-1944. Hvilket vil sige at når vi flytter til Danmark, så kan islændingene ringe til os til lokal takst – og vi kan ringe til dem til lokal takst. Uden at have computeren tændt og med helt almindelige telefoner… Yessir! Godt at have barsel, så man ligesom kan prioritere sin tid fornuftigt…

Okay, jeg giver op. På den digitale front er Island i stenalderen. Islandske byer findes ikke i Google maps. Du kan ikke få et islandsk SkypeIn nummer (du kan godt få et i Rumænien og i Chile). Deres opfattelse af webbutikker er et link til en pdf-udgave af deres seneste postomdelte reklame. Rejseplanen? Glem det – du kan få en pdf med bustider. Og så prøver jeg nu at få et DID nummer, så vi kan have et islandsk numemr som ringer til os i DK, men næh nej – ikke her. der ville du være bedre stillet hvis du f.eks. boede i Iran, Syd Afrika, Slovenien eller Danmark. Det er et af de værste ting ved små samfund – monopol-tilstande er ret nemt opnåelige for et hvilket som helst firma; og hvis man lægger lidt Bell-Kurve ud over befolkningstallet og så fordeler det på service-sektorer, så er der vel groft sagt kun en tre-fire stykker der er sådan rigtig gode til det der med nettet… Hrmph. Hvis der er nogen af jer derude der har en onkel der arbejder hos et islandsk teleselskab, så giv ham lige mit nummer…

I dag var det så højhellig fridag i Island, fordi man fejrer årets første sommerdag:

…ja, ja – tør iI bare bare det smørrede grin af munden, vi hyggede os faktisk selvom det pissede ned og der var råkoldt. Men, jeg kunne nu godt have undt Máni, vores ude-barn numero uno, et lidt bedre forår end det Islandske. Rettelse: Island har ikke noget forår – de har kun vinter og sommer og sommeren varer ca. 15 dage i august. Men ligesom sidste år så var vi i den lokale Zoo, hvor der var tændt for forlystelserne og vi mødte begge to masser af folk vi kendte, så det var ret hyggeligt – Máni legede i regnen i 2½ time. Derefter daffede vi hjem og Máni gik over til naboen for at lege og blev budt på hjemmelavede burgere. Imens fik Röskva hjemmelavet mos, mens jeg bestemte mig for en sund og nærende aftensmad bestående af dåseøl, skumfiduser og havrefras – for ligesom at matche den stil jeg lagde for dagen i går, da jeg pga. manglende indkøb sad og spiste toast med hvidløgssmør og sild. Der er generelt ikke noget af det der sådan rigtig kan anbefales. Efter vi alle var blevet mætte på hver vores måde, så gik Röskva til køjs og Máni og jeg kom til at sidde og spille computer sammen i 1½ time. Han kom i seng 22:15 – ups. Der blev skreget af grin og holdt for øjnene – fordi vi havde fundet et nyt spil som er helt fantastisk. Det er et slags 3D Puzzle, hvor man bevæger sig rundt og skal løse fysiske gåder, hvilket indebærer man forstår lidt af inerti, massefylde, tyngdekraft og aktion/reaktion. Det hedder “Portal” og vi er fundstændig hooked begge to – men desværre kom vi til at klare 16 ud af de 19 levels i aften, så der er kun tre tilbage før spillet er slut. Men det er helt klart værd at prøve – jeg er ikke meget for computerspil, men det her er på højde med Giana Sisters på Commodore 64. I morgen kommer så Erla så endelig hjem og vi er fire der glæder os meget til at se hende… Hyg jer derude…