Tegn på sommer er vel forskelligt fra sted til sted. I Spanien sætter de is i sangriaen. I Danmark får man en Weber-blødning og begynder at åbne øl. I Island skifter man pigdækkene ud med almindelige dæk – også på cyklen. Så det har vi gjort. Og så har jeg lige opdaget at jeg bor lige ved siden af Reykjaviks smukkeste dal. Der er et kæmpe område fyldt med klipper, vandfald, nåleskove og lange cykelstier. Det er helt fantastisk. Og området strækker sig mere end 10 km., hvilket gør det muligt at cykle fra min yndlingssvømmehal og helt ud til Nautholtsvik, som er lagunen med det opvarmede havvand og hvid sandstrand. Så Röskva og jeg har fluks fundet babystolen til Erlas cykel og er begyndt at komme ud af hulen. Det er meget tiltrængt. Ellers er familien begyndt at gøre de indledende øvelser til flytning, hvilket betyder pakning af kasser, opsigelse af net og telefon, indhentning af tusind latterlige cirkulærer til det danske a-kasse bureaukrati og andre fornøjelige ting. Folk omkring os er også begyndt at gå i panik, hvilket betyder at vi næsten bliver budt på middag hver eneste aften – hvilket er en velkommen følgevirkning af vores snarlige exit. Så sommeren er kommet og tiden flyver afsted…
- Ingen kommentarer til Pigdæk og pind-isRöskva 8 måneder
1911 og 2007 mødes
Vi besøgte min farmor i dag. Der er over 95 års aldersforskel på hende og Røskva.
Min farmor klarer det godt, hun er kvik og dejlig at besøge. Altid glad. Hun er født 23.december 1911 og er her med barnebarnet Erla og oldebarnet Røskva fra 1.september 2007. Godt gået oldemor. 🙂 Kim var også glad for at besøge hende, fordi i løbet af besøget fortalte hun mig 10 gange, hvor heldig jeg er med Kim fordi han tager sig vores børn….. og hun ignorerer mig totalt når jeg forsøger at fortælle om en anden rollefordeling i dag end den gang…. 🙂
Og ellers har vi haft gang i en doven lørdag. Amma og afi hentede Óliver og inviterede ham med i sommerhus, Máni tog over til Ivan for at lege, Kim fik liggesår af sin lur på sofaen og fruen i huset ordende vasketøj og gik tur med datteren. Og nu er vi lige kommet hjem fra et restaurant besøg – moster inviterede. Máni fik lov at vælge restaurant så vi fik dejlig pizza.
og Røskva var lidt træt
Og så er der her et par billeder af Máni til gymnastik
- 1 kommentar til 1911 og 2007 mødesÓliver fortsætter…
med at sige sjovt ting. I går da Kim kom hjem, havde han gaver med. Han gav mig f.eks. en smuk halskæde og imens jeg åbnede gaven, kiggede Óliver meget interesseret på. Da han så hvad der var i pakken udbrød han “elskar þú mamma mín?” (elsker du min mor?).
Og i går var så dagen, hvor Óliver endelig tissede på potten. 3 gange. Hurra for det, vi håber meget på at den positive udvikling forstætter… 🙂 Og imens vi kom lidt på plads herhjemme løb Máni rundt og legede udenfor med 5 andre drenge fra området og fik fyldt sin nye vandpistol op en del gange.
Det er godt at være fuldtallige herhjemme igen 🙂
- 5 kommentarer til Óliver fortsætter…Ude godt – hjemme bedst…
Det var SÅ fedt at se familien igen i går. Erla var smuk og dejlig, ungerne hoppede så det var en fryd og Óliver kunne bare ikke vente, så han stæsede ud i en plørevåd græsplæne for at kunne hoppe op til far. Og resten af aftenen blev der snakket, leget og givet knus på livet løs. Det er superfedt at se familien har savnet en – og helt rigtigt at kunne holde om sin kvinde igen… Og heroppe på øen er der allerede nok at se til, der er nogen der vil have hjælp med et CD-Cover, der er indløbet ordrer på flere af mine planet-billeder fra både folk i DK og i Island og om 1½ uge skal vi til Klan-Fest i Skorradalur. Så der er ingen tid til at slappe af. Röskva er stadig lidt far-syg, men lod til at acceptere at være havnet i manegen igen i det hjemlige, techno-dunkende cirkus med de to brølaber. Dog er der liiige en enkelt ting som er dybt latterligt:
…men sådan er det jo. Snart skal vi til Kroatien i 14 dage og så savner vi sikkert lidt regn og kulde indimellem….
- 2 kommentarer til Ude godt – hjemme bedst…Det har været en fed tur – og nu glæder vi os til at komme hjem…
Der skal snart pakkes, men vil sige at det har været en uforlignelig tur. Troels og far smed den bedste fest i mange år, Röskva var em sej pige, bedstemor var en god barnebarnspasser og Frank og Louise på fyn kunne snildt åbne et femstjernet bed n breakfast. Solen har bagt alle dage, bøgen er sprunget ud og folk har været søde…
- Ingen kommentarer til Det har været en fed tur – og nu glæder vi os til at komme hjem…I morgen kommer de hjem
Hurra.
Så bliver kaos sengetider og morgenmadsproduktsagtig aftensmad afløst af rutinen igen :). Og selv om det er godt at være 3, så er det bedst at være 5.
Og når man har to gutter og et arbejde, så går tiden mærkeligt nok også hurtigt. I dag smuttede jeg lidt tidligt fra arbejdet og besøgte min bedstemor og bedstefar, hvorefter jeg fik handlet lidt ind og hentet drengene. Herhjemme fik vi 2 tøser på besøg og de 4 hyggede sig rigtig godt. Det er lidt nemmere når der også er andre børn, nogle gange. Og Máni er meget gæstfri og høflig og påpasselig for det meste, når vi har gæster. Da pigerne tog af sted, fik jeg den strålende ide at tage ud på en aften svømme tur og idet bankede Isak naboven på døren, så vi fik lov til at få ham med også. De tre hyggede sig i svømmehallen og havde det ikke været for den fornuftige mor, havde de nok kunnet lege der et par timer længere. Men 20:00 sad vi så hos moster og Ingi, nyvaskede, og fik lammelår. Drengene så robotterne og vi kom først hjem klokken 21:30. Máni bad selv om at komme i seng uden at få læst bog, hvorimod Óliver påstod, at han overhovedet ikke var træt. Da jeg så et minut senere lagde ham i min seng, lukkede øjnene sig ret hurtigt og de sov begge to i løbet af 3 minutter. Og hvad så nu? Jo, vasketøjet er hængt op og i dag investerede jeg i en dvd som jeg længe har haft lyst til. 60 dk kr. på tilbud, en islandsk serie, som hedder pigerne og det jeg har set af den er skide skægt. så nu tror jeg det er sofa tid 🙂
Og jo en ting til. I dag talte mine bedsteforældre lidt om drengene, og i den samtale kom jeg til at sige at Óliver gerne vil styre tingene med hård hånd… hvilket resulterede i at min bedstefar sagde: “har han det fra sin mor”? … 🙂 Jeg har også hørt andre kommentar om mit temperament og at jeg godt kan lide at bestemme. Min farmor siger også altid “ja det er heldigt at Kim kan holde styr på dig… ” og min lillebror sagde en gang, da jeg kom på weekend hos far og Ingibjørg “… nu kommer hun og bestemmer over mig”…. Men det mærkelige er at jeg ikke oplever mig selv som havende et kæmpe temperament, eller at jeg styrer alting med hård hånd…. men jo, måske er jeg lidt bestemt en gang imellem :)……. lidt selvransagelse skal der til. Det er nok altid sundt……. og det er efterhånden nogle år siden min svigermor sammenlignede mig med en islandsk geyser… eller var det en vulkan… 🙂
god nat – og I skal ikke regne med så flittige skriverier når min familie er genforenet…… jeg glæder mig helt vildt.
- Ingen kommentarer til I morgen kommer de hjemAt have mor lidt i fred
Óliver synes det er lidt fedt, at kunne være den lille lige nu, når Røskva er af sted med far. Han sidder i klapvogn, bliver båret op ad trapperne og siger en gang imellem gugi gaga. Og I dag, da vi var hos bageren sagde han ligepludselig meget højt “jeg bliver nødt til at kysse dig mor” (Ég verður að kyssa þig mamma). 🙂 Og et andet godt citat er fra i aften, da vi talte med Kim og Röskva på skype og han blandede lidt dansk og islandsk og sagde til sin far “viltu koma hjem”?.
Jeg selv har været meget rastløs i dag. Ubehageligt og jeg kan ikke være i min egen krop. Håber en god nats søvn kan hjælpe på det. Hvad det skyldes? Joooo nok flere ting. For det første er Kim og Røskva af sted og det er underligt. For det andet, så er forårsaktiviteterne begyndt på jobbet hvilket fortæller mig at det drager mod en ende der. Hvilket er skønt og betyder sommer, men også lidt trist, da jeg kan lide mine kollegaer og mit arbejdssted og bliver faktisk ked af at skulle holde op der. Jeg er meget glad for at undervise i matematik og så er jeg heldig at få lov til at gøre det 30 timer om ugen. Så det er ligesom starten på farvel der.
Og så har jeg gjort alt det jeg skal. Jeg har købt hus. Talt med banken. Fået mig et arbejde. Bestilt container. Skrevet børnene op til skole og daginstitution. Opsagt vores lejemål. Opsagt børnehaven her. Så…. nu begynder følelserne at rumstere rundt. Det er lige om lidt det sker.
Og igen er det lidt underligt at være alene om det, fordi det føles så anderledes for mig end for Kim. Og det ved jeg selv om man aldrig helt kan vide hvad et andet menneske tænker og hvordan han/hun har det, så ved jeg at vi har det forskelligt, med lige præcis dette. Og det kan være underligt en gang imellem. Og jeg kan føle mig lidt ligesom da jeg var lille og ønskede mig at min mor og far havde nået at få et barn mere sammen, sådan at jeg havde en bror eller en søster at rejse imellem hjemmene sammen med. En som delte mine rammer.
Men…. det skyldes nok bare at når Kim ikke er hjemme, så har jeg for meget tid til at tænke og så får jeg for lidt mad :).
God nat.
- Ingen kommentarer til At have mor lidt i fred




















