April i glimt

Så kom foråret endelig – eller det vil sige, det er ren svindel de her billeder, for det pissede jo ned hele måneden. Men… indimellem var en solstråle der ramte vores lille plet.

April 2024

Endda nok til at der blev kørt den første MTB-Tur – og det lyder endda til fra både Máni og Óliver at de gerne vil med ud på sporene igen, efter et par års pause 🙂

April 2024

Okay, ny postkasse. Wow. Ej, det er jo bare fordi at vi pludselig allesammen hedder Linnet i familien, efter Erla nu har taget det som mellemnavn. Det er dejligt, hyggeligt og kærligt at vi nu alle fem deler et navn <3

April 2024

Det var nok på ø-lejrene i Nordjylland at mit forhold til solnedgange blev rodfæstet. Jeg elsker at se dem, kan blive helt utålmodig omkring kl. 20, hvis himlen er flot. Og nu har jeg med en app fundet det perfekte sted i Svendborg, lige ved en badebro.

April 2024April 2024April 2024April 2024

Så tog fruen er mig til Søn koncert. Det var virkelig, virkelig godt. Og senere skal vi også til August Høyen – og vi satser da på flere.

April 2024April 2024

Ungerne havde også lidt projekter – Óliver havde bl.a. en tysker på udveksling, som boede hos os i en lille uge. Og Óliver har også boet hos ham, så det var dejligt at kunne give lidt tilbage 🙂

April 2024

Óliver skal så også til Dresden med sin klasse, og lige inden han tog afsted, så gav de en flot koncert på Gym sammen med et tysk bigband, hvor han sang og spillede trommer. han stornyder sin tid i musikklassen.

April 2024

P1010016

Mánis sabbatår triller derudaf, han får råhygget med vennerne, arbejder 37 timer om ugen og er i gang med at spare op til højskole.

April 2024

Det er jo virkelig en hyggelig flok han har fået samlet – og de er tit og ofte hos os. Det er megahyggeligt at kende flokken så godt, nu da de er kommet i det røde hus jævnligt siden 1. g – og Alex siden vi flyttede til Svendborg.

April 2024April 2024

Og Röskva hun får også besøg – her er det Lasse fra efterskolen som lige er forbi, det var hyggeligt at møde ham, fin fyr 🙂 Og i den nære fremtid for Röskva, så starter hun også i musikklassen – og overtager Mánis værelse 🙂

April 2024

Work-wise, så er april som regel den måned hvor vi tager til Tyskland med efterskolen, og det er som altid hyggeligt og rart at være afsted, ikke mindst med kollegerne, som man er sammen med på en lidt anden måde end til dagligt.

April 2024April 2024April 2024April 2024

April er også gallla-tid på OE, så her er det Alma fra min KG der får spurgt Albert ud, ved at blive leveret som syngende post til frokost 🙂

April 2024

Sidst, men ikke mindst, så har en af Ólivers klassekamerater en far, Tom Bjerg, som har udgivet et par plader. Nu er de i gang med den 3. plade, og de er ved at holde nogen jam-koncerter, hvor publikum skal hjælpe dem med at finde en ny sound. Det var et ret fint koncept – og så var det på bar 105, Svendborgs nye hipsterdarling, som ligger tæt på nordre bydel.

April 2024

- Ingen kommentarer til April i glimt

Tur til Trysil.

Jeg skal til kiropraktor i morgen. Men det var helt klart det værd. Bedste skiferie i mange år. For første gang afsted med venner og det hele gik ligesom bare op i en højere enhed. Bilen læsset med mad hjemmefra, hyggelig hytte med sauna og fin plads til alle ti – og så en uge, som overraskende bød på både snefald om natten og høj sol om dagen. Brætspil og film om aftnen og en flok store børn / teenagere som gik fint i spænd med både hinanden og de fire medbragte voksne. Og så endnu en luksus; vi boede i gå-afstand til liften, det har vi ikke prøvet før. Det var godt nok også luksus. Jeg fik heller ikke lært at stå på snowboard denne gang, men jeg tror jeg fik lært at jeg skal lade være med at prøve. Det lader dog til at Röskva er på vej til The Dark Side, men så kan hende og Óliver jo også stå sammen næste gang. Alt i alt en helt fantastisk tur. På vej hjem kiggede vi forbi Jondi i Göteborg, der som altid forkælede kulinarisk – og så de to krudtugler, der var pepglade for at se de danske fætre og kusinen. Det gør vi gerne igen 🙂

PANO_20200203_094938IMG_20200112_112727IMG_20200112_112802IMG_20200112_121245IMG_20200112_121443_01

Trysil 2020

IMG_20200114_095756IMG_20200113_150301IMG_20200113_185008IMG_20200115_122449IMG_20200115_173604IMG_20200115_122722IMG_20200118_083313_BokehTrysil 2020Trysil 2020Trysil 2020Trysil 20202020-02-03_09-56-51

- 2 kommentarer til Tur til Trysil.

Jorden Ryster!

Et kraftigt jordskælv har ramt Island. Skælvet blev i første omgang målt til 6,7 på richterskalaen og havde sit epicenter kun 50 kilometer øst sydøst for hovedstaden Reykjavik, viser målinger fra det amerikanske geologiske center. Senere er det nedjusteret til 6,1 – men det er dog stadig samme energiudladning som 1 megaton af TNT, eller 4.2 PetaJoule (som er den energimængde Zimbabwe bruger på et år). Broerne omkring Selfoss er lukkede og der er store stenskred i bjergene omkring. Geologerne venter, at der kommer et stort efterskælv, fordi der stadig er stor spænding i jordoverfladen. Det kan komme om 10 minutter, om en time eller i løbet af de næste par dage. Sidste gang – i 2000 – gik der fire døgn… Kim Linnet oplevede jordskælvet i Reykjavik. Han siger til emtekaer.dk:

»Jeg stod i en isbutik og skulle til at købe mig en milkshake (ha, ha), da jorden pludselig begyndte at ryste. Folk i butikken blev ret stille, hvorefter en pige bag disken sagde at de var stadig ved at bygge i nærheden – hvilket folk åbenbart tog som gode varer. Det føltes også lidt som de rystelser store byggemaskiner fører med sig. Jeg havde lidt håbet på at mit første Jordskælvvar lidt mere spektakulært, men 6,7 på Richter giver vel også lidt streed-cred …«. udtaler Kim Linnet.

»Det hele varede 15 – 25 sekunder. Øllene væltede ned fra køleskabet«, fortæller en lettere chokeret Erla Ingvarsdottir, som var ved at servere vafler for sine gæster i ægteparrets haveanlæg.

Det korte af det lange – vi er okay 🙂

…okay, okay Troels. Det var da rimeligt vildt at opleve – men den tætteste beskrivelse bliver altså stadigvæk at du skal forestille dig et MEGET stort og tungt bæltekøretøj kører lige forbi dig – og så nedsætte tempoet, gange rystelserne med 10 og forlænge tiden. Kan du det?

Hus fra Selfoss:

PS: God karma din vej Anna, for at ringe så hurtigt og spørge om vi var okay!

PPS: Svigerfars bror, som bor (boede) tættere på centrum af skælvet end os er okay, men hans hus er ødelagt, hans lade er delt i to og hans jorder har åbnet sig, så det er da rimeligt farverigt.

- 6 kommentarer til Jorden Ryster!

Der er så dejligt ude på landet…

Sidste år var Lars faktisk med os til Klantræf her i Island – og da vi var så glade for det sidste år, så gentog vi det. Vi tog op til vores dansk/islandske venner, Jørgen og Anna, som er konge og dronning over en traditionsrig institution på nordvest Island. Nogle af familiens medlemmer har arbejdet der som lærere da det var folkeskole for mange år siden og lige nu er det så en slags oplevelses-skole for de store klasser i Island. De får en uge hver på stedet hvor Jørgen og Anne hiver dem igennem teambuilding, idræt, selvtillid, at holde taler, lege og meget andet. Og de gør det godt. Men anyway, vi var der allesammen, fra fredag til søndag og havde det fortræffeligt 🙂

Ude i nordvest:


Stedes komfur:


Vores sovesal:


Der var også besøg fra Austrian Gay Society:


Oliver og Styrmir diskuterer:


Kim har fået lov til at prøve børnenes legetøj:





Veisteinn Hendrix:








Tilsammen er de 4,5 meter høje:


En af reglerne var at alle par skulle have ens trøjer, så resten af familien vidste hvem der hørte sammen – så undgik vi de natteseancer som ellers var på mode i de islandske bygder for 100 år siden:

De lokale elvere har fyret op i grukedlen og koger mennesker til aftensmad:


Islændinge anno 1847 2008:


Jørgen lærer ungerne at vaske op:





Lige børn leger bedst…





…men skæve har det sjovere:


Suprise!


Anna og Tómas:





…flere pics i slideshowet.

Tak for en fantastisk weekend – vi er en dejlig flok 🙂

PS: En stor tak til Ragnheidur fordi hun, på godt og ondt, er familiens vedholdende fotograf 🙂

- Ingen kommentarer til Der er så dejligt ude på landet…

Spild din tid på den griner måde…

Ovenpå nedenstående posts sfæriske mumlen om socialt barsels cølibat, kom Boing Boings link som et frisk pust. Og en lille advarsel. det her er en ren tidsrøver. Det er en samling af de 50 bedste komedie klip igennem tiderne. Der er alt fra SNL til Monty og det er fanme sjovt. Se listen ved at klikke her.

PS: Uden pis, så har Erla og jeg været til deleksamen sammen i synkronsvømning på seminariet. Bare os to, der fremførte et stykke foran resten af holdet til tonerne af Jon Bon Jovis “Blaze of Glory”

Ok. Det rigtige link til alle 50 videoer er her. Det der med at linke til Rick Ashley er bare en lille internet trend kaldet Rick Rolling…

- Ingen kommentarer til Spild din tid på den griner måde…

"Kite fast and live slow. Thats it."

Min lillebror, Troels, blev så stresset af nano-teknologi studiet på universitetet og det hårde kollegie liv, at han blev nødt til at tage til Marokko i 14 dage for at kite surfe. Jeg håber han har fået det godt igen 🙂 Det er ham der hopper i sand omkring 03:12…

Og siden de nu ikke skammer sig over at promovere deres firmaer, de kære ungersvende Troels var med, så smider vi da også lige lidt karma efter dem.

Emtekaer.dk anbefaler hermed disse to firmaer, hvis du er interesseret i kitesurfing:

eclipsekites.dk og royalkiteboarding.dk.

- 2 kommentarer til "Kite fast and live slow. Thats it."