Digte

Det var onsdag aften, i et hemmeligt mødelokale i de yderste galakser af centralbiblioteket. Det var Vedrens Poesidag, som blev indstiftet af UNESCO for nogle år siden. Der var en masse folk fra det litterære miljø i Odense, som jeg var en del af for tre år siden – og det var hyggeligt at se dem igen. Lasse og AK kom også forbi. Jeg lavede to slams og læste så mine digte op. Og folk var glade. Det kostede en P-Bøde og tre trætte unger, men med lidt god hjælp fra de tre medbragte Nintendoer, så blev aftenen i Odense helt ok for os alle fire

2012-03-21 Unger og forårsfest 006

2012-03-21 Unger og forårsfest 007

- Ingen kommentarer til Digte

Kendama, I need you boom boom now

Kendama er det nye sort. Den nye dille blandt de unge er et japansk trælegetøj, som hedder Kendama. Det er møgsvært, men enormt afstressende at lege med. Jeg fik dog ikke lov til at beholde min i lang tid, før ejerskabet overgik til Máni – og før Óliver også ønskede sig en. Her viser Kasper hvad han kan.

 

….by the way. Min store dreng har lige været til sin første disko-fest. Og der var en pige som sagde til ham: “Du styrer for vildt…” Damn. Det har de sku´aldrig sagt til mig. De sagde mere sådan noget som “Giv slip…” eller “Kan du ikke være i gruppe med nogen andre?”….ej, pjat med mig. Men jeg har da på fornemmelsen at der skal skovles tøsebørn væk med en møggreb fra fordøren, når først knægten bliver teenager. Det blå hår og de lange, lysende øjne kan ingen da stå for.

- Ingen kommentarer til Kendama, I need you boom boom now

Så er mor flyttet – 10 meter for hvert år :-)

Her er min mor. Hun er 61 år gammel. Pensioneret lærer. Hun svømmer ofte. Og ryger. Engang kørte hun over 100 km for langt, fordi hun snakkede med sin søster i bilen. I ti år har hun boet i en lejlighed, ovenpå en tøjforretning, som hendes søster og svoger ejer. Nu flytter hun. 100 meter op ad gaden. Det skal nok blive godt.

Hella flytter...

Officielle flyttefolk. De er lidt ligesom privathospitaler. Dyre, men effektive.

Hella flytter...Hella flytter...Hella flytter...

Fra 2. etage:

Hella flytter...

Til stuen:

Hella flytter...

Det ser ikke ud af meget på det her billede. Men det bliver fint. Tæt på vandet og gågaden, med opvaskemaskine, vaskemaskine og kabel-tv. Kan man ønske sig mere?

Hella flytter...Hella flytter...

…udover et par smukke, stærke og empatiske sønner, naturligvis 😉

Hella flytter...

Mor hun er glad for sit nye sted. Det er vi også.

Hella flytter...

…dagens bonus billede: Læg lige mærke til hvor stor den vildeste harddisk var på en Amiga 1200…

Hella flytter...

- 2 kommentarer til Så er mor flyttet – 10 meter for hvert år :-)

Udgivelse og slatne sange

Om halvanden uges tid, skal jeg læse op sammen med andre fynske forfattere, da jeg har to digte med i antologien “Mellem broer”. Opgaven var skåret ind til benet: Skriv ud fra bogens titel. For hvad er en bro? En nødvendig konstruktion, kunstigt frembragt, som skal fragte os fra et sted til et andet. Broen som en mental model for “lettere menneskelig interaktion” er god at skrive på. Og når man så først har fjernet sig fra broen som en fysisk ting, og ladet broen symbolisere noget andet – hvad er det så der ligger imellem broerne? Det var en fin opgave – og jeg glæder mig til at læse de andre bidrag. Ungerne er så hos mig den uge hvor jeg skal læse op – men mon ikke aftensmad i Odense og lidt mærkelige ord er ok, selv for børn (jeg kan da huske de nød de mange galleri besøg i Island).

Derudover har jeg lige sendt mit første bidrag af sted til lyrikspor. Det er jeg ikke helt tilfreds med. Det kunne godt trænge til en kærlig hånd. Det blev for tamt og tandløst – men måske kan det komme tørskoet i land, hvis bare musikken til det bliver skramlet nok. Det blev en sprittet vise om foråret i baggården. Med enderim og gummisko. Næste sang må lige fået lidt mere lyrisk kærlighed….

- Ingen kommentarer til Udgivelse og slatne sange

Aaargh! Nu er det jo snart 14 dage siden jeg har set mine unger…

Og i mellemtiden er tiden så gået med at hjælpe eleverne med at lave Selvstændig Obligatorisk Opgave. Og suk. Kom nu. I går i 10. klasse for f… I kan da ikke blive ved med at tro det er nok at lave en powerpoint med Google Opslag, læse op fra den til fremlæggelsen og så forvente at få mere end 02. Problemet i den private skolesektor, og her kan Erla måske også skrive under, er jo at forældrene har ret høje forventinger. Så da jeg. f.eks. formastede mig til at give en elev 4 i terminsprøvekarakter, så var der en opringning relativt kort derefter. Men man gør dem jo en bjørnetjeneste ved ikke at være ærlig. Men der er da også de andre. Dem som fordyber, som synes det “kilder når man bliver klogere” og som bare nyder at lave visuelt flueknepperi. Så nyder man selv at se hvad de er nået frem til.

Derefter er vi begyndt at tælle ned i bandet til vores to koncerter. Vi glæder os vildt og inderligt til dem begge. Den ene er på efterskolen, foran sydfyns vel nok mest kræsne publikum, den anden skal vi spilel sammen med Mourtiz/Hørslav og Frodegruppen 40. Begge bands er nogen vi sætter stor pris på – der er nok endda iblandet en vis ærefrygt.

…og til sidst går tiden med workshops i Poetry Slam. På tirsdag bliver det endda nede på Haahrs Skole, hvor jeg skal undervise de unger som Erla går og fordiver tiden med til daglig. Det bliver meget sjovt lige at fornemme de unger man indtil videre kun har hørt om 😉

Well, well….og mit stille faderhjerte glæder sig inderligt til at se de tre unger, omend det kun bliver i fire dage, fordi jeg skal hjælpe Hella med at flytte i Ebeltoft.

Der er p… koldt i øvelokalet, så jeg fandt mig en sexet rulamsfrakke
Guldkalvene øver

Tobias kom hele vejen fra Holstebro for at slå på tromme

Guldkalvene øver

Mads tæller sine fingre…

Guldkalvene øver

AK synger “Befri Fissen”

Guldkalvene øver

Bandets eneste fuldblodsmusiker, Jakob:

Guldkalvene øver

Mr. PJ – min unge ven:

Guldkalvene øver

- Ingen kommentarer til Aaargh! Nu er det jo snart 14 dage siden jeg har set mine unger…

Der er lidt krøller på livet hos den mindste…

I tirsdags var vi forbi for at snakke med børnehaven. Eller rettere sagt, de bad os om at komme.For at tale lidt om Röskva. De havde i et længere stykke tid været lidt bekymrede for hende, fordi hun vist ikke trivedes så godt. Hun har én enkelt soulmate i børnehaven, Katty, og hvis ikke hun er der, så ved Röskva ikke helt hvad hun skal lave. Men heldigvis er det begyndt at vende for hende – ikke at hun er begyndt at lege med andre, men at humøret, smilene og hendes liv er begyndt at komme tilbage. Skilsmissen, to hjem og skiftene mellem mor og far har måske haft noget at sige i forhold til det. Og det er jo naturligt nok – det er . Derudover har hun haft lidt maveproblemer, og hun har haft svært ved at smide bleen, selvom hun nu er over fire år. Så min lille pige er ikke på toppen – og jeg savner hende vildt. Men vi gør hvad vi kan, snakker med læger og andre kloge folk, og forsøger at få hende på højkant så godt vi nu kan. Tror også jeg vil begynde at være lidt mere “Shane” når hun er her – Erla er ret god til at tage sig tid til at klippe og klistre med hende, har jeg indtryk af – det er ikke en disciplin der ligger mig særligt fjernt, så mon ikke jeg kunne finde det frem igen, når nu drengene er vokset fra det og hellere vil passe deres pixels eller lege med sværd. Men det ER sku´svært at tilgodese tre børns forskellige behov, når man er ene mand med dem i hverdagen – og den status bliver der jo ikke rykket ved de næste par år. Fuck, hvor er vi voksne åndssvage indimellem…

- Ingen kommentarer til Der er lidt krøller på livet hos den mindste…