Kategori: Kims blog

Det var nu noget ganske andet end tysklandsturneerne. Men jeg klager ikke. Eller, jo, det gør jeg. For det var dyrt for de kære elever. Og der var ikke noget publikum til koncerterne. Men til gengæld havde turen sin egen, rolige rytme. I et område som både bød på lange underjordiske grotter, store vandfald, en skaterbane – og så indkvartering i en gammel norsk militærlejr. Som altid brugte vi dagene på sang og seværdigheder – og når så solen var gået ned, så fik lærerne sig en lille en eller to. Og det er da også kollegahyggeligt at lægge arm kl. 03:30 om morgenen. Erla var helt overbevist om at jeg elskede Norge, fordi jeg havde taget løbeskoene med, og pludselig begyndte at løbe i Norge – og det var ikke det eneste, en dag droppede jeg bussen og gik istedet 10 km. ind til byen. Men det er jo ikke Norges fortjeneste. Jeg kan nemlig også lide at gå når vi er i Island. Jo, jeg kan. Så det er vel mere den smukke natur der skal tillægges helbredende kræfter og ikke Norge per se. Det eneste Norge har, som jeg er misundelig på, er kaviar på tube, Fleksness, Røyksopp, Kaizers Orkester, høje lønninger, skisportssteder og sporadisk gode humor. Og når man begynder at synes at 78 kr. for en lille fadøl er billigt, så er det på tide at tage hjem…

- 1 kommentar til På job i Norge

Vi modtog nogle MEGET fine gækkebreve i postkassen. De bragte stor glæde! Men vi er endnu ikke helt sikre på hvem det er. Men jeg tror snart vi ringer til en vi kender i Jylland 🙂

- 1 kommentar til Gæk, gæk, gæk…

Vi har købt denne her:

…og så var far på besøg. Og så gjorde vi det her:

…tror måske jeg køber en Raspberry Pi og et par højttalere og bygger min første analoge digtmaskine.

- Ingen kommentarer til Vi har købt en Makey Makey

Jamen, for søren da. Først bad de mig om at lave en hjemmeside til demokratifestival.dk, så gjrode jeg det. Så bad de mig lave en workshop til det samme arrangement. Så gør jeg det. Så bad de mig om at lave en showcase, i et aftenprogram som også byder på “Det slører stadig” – og dælme om ikke Dennis Buchleitner, Sara Hauge og Emil Nygaard har sagt “ja” alle tre. Det bliver topgodt og superhyggeligt! …og så er der også lige lidt jazz med Litteratour 2015 og Odense Spoken Word Festival og et nyt gymansie-koncept. Jo, jo. De talte ord bliver ikke glemt, selvom PSFyn nu holder en længere pause i Svendborg og foreningen fremover drives af Odense-folk, med fast base på Teater Momentum…

- Ingen kommentarer til Dyr snakker, mennesker taler.

Ungerne er 8, 10 og 12 år. Der er vel groft sagt kun tre år tilbage, hvor vi kan være sammen synkront og have det sjovt. Om tre år flyver Máni mod en efterskole og så gymnasieliv og hvad deraf følger. Og ungerne er nu så store at de er superdejlige at rejse med, de kan klare alting seng og Óliver og Röskva har ihvertfald stadig den højt skattede evne at kunne blive begejstrede. Så det er vel nu vi skal se at komme ud af røret og få set lidt af verden…

…hvilket var lidt samme grund til at jeg tog dem ind for at se Fyrtøjet, for lige om lidt så er de for store. Erla havde taget Máni med til Hamburg, sammen med Ane og Alma på storebørnstur, så far og de to små var hjemme. Vi udnyttede chancen og drønede ind til H.C. Andersen museet, for at kaste os ombord i forklædningerne. For mig var der tale om enten en-virkelig-kedelig-forlystelse eller all-in. Fyrtøjet er som sådan bare nogle kulisser og så en hulens masse udklædningstøj. Så enten kan man så gå rundt og smile og sige sikke en fin hat og kigge efter en kaffeautomat og sige nej i museumsbutikken og kigge på uret efter hvornår de der museumsansatte har tænkt sig at komme og underholde ens unger så man kan få det med og så se at komme hjemad efter man har spist sin lunke krydderbolle med leverpostej – eller man kan italesætte aktantmodellen, spørge om voksne også må blive malet i hovedet og så ellers give den gas i tre timer med 3 x egne eventyr. Det var faktisk sjovt. Og de andre voksne så sig vist nødet til enten at tage tidligt hjem eller trække i udklædningstøjet. Fnis. Efter vi var kommet hjem, gik Röskva igang med at lave legofilmsudgaver af vores eventyr, og så fik den lørdag jo hurtigt ben at gå på… Det er vel det som visse eksperter i familien kalder for “hygge”.

- Ingen kommentarer til Så sagde vi kongen var sulten, og soldaten skulle skyde trolden, men at han ikke kunne ramme før han havde fået noget fra den magiske frø, som fik ham til at sigte bedre…

I traditionel underisning er der mest støtte og hjælp, i det rum hvor der oftest er den laveste kognitive belastning…

Læring er i dag en hyperkompleks konstruktion, hvor al viden kan opfattes som fragmenter, der bliver sammensat af det enkelte menneske ud fra divergerende synsvinkler…

Multimodalitet og flerstemmighed er ikke noget nyt i forhold til perception, men elevens reflektion i mødet med kulturens multimodale artefakter skal bringes ud af den tavse videns mørke…

Alle fortællinger er, uagtet modalitet, spatiale.

Ludisk reduktion kan skabe spor i det rum vi normalt kalder avantgarde, med der er snarere tale om en spildeterminsime i Das Beckwerk.

Der er en gevinst i at tænke det ludiske, det litterære og det filmiske i en nysgerrig åbning ned mod et transcendentalt grundlag, som på én gang er frugtbart og udfordrende. Questing og gamerules og choke-points kan bruges som murbrækkere i arbejdet med det forsnævrede, litterære rum…

Mit nye PD-Modul i Fortællinger og genrer (under medier og kommunikation), viser sig at have bid alligevel. Dejligt.

- Ingen kommentarer til Flipped learning forude?