Kategori: Kims blog

Sad på et kursus igår. Og nu ved jeg godt jeg efterhånden lyder som en gammel syerske fra en strukturomlagt tekstilfabrik i Herning, men det var altså topmålet af guddommeligt tidsspilde. Jeg er sikker på nogen af de ting hun sagde var fine nok. Men man uddeler da ikke 85 slides på print, viser dem på storskærm i Times New Roman og læser dem op – i tre timer? Det gør man da ikke. Altså, helt ærligt. Det er sku’ da dybt ulovligt – medmindre man selvfølgelig er til grundkursus i dagligdagsterrorisme eller til årsmøde for anonyme powerpoint fetischister. Nå. Anyway. En af de ting der blev sagt var at jeg ikke må spørge børnene om hvad de har lavet i weekenden. Jeg må ikke tale om tro. Jeg må ikke tale om politik. Jeg må ikke udtrykke personlige holdninger. Hvorefter de viste den burka som kvindelige medarbejdere forventes at gå med fra imorgen. Spøg til side… Hvad sker der? Er Island ikke kommet videre siden de skrev sagaerne? Hvad er de bange for? Ja, okay indoktrinering, jeg kender godt ordet – men det er da en svaghed som voksen ikke at tage stilling og klart vise hvor man står – også overfor børn. Jo, men Kim, børn på 6-9 år anser jo dig som noget nær en gud, og hvis gud han mener at Præsidenten burde være gartner istedet, så kunne de jo komme til at mene det samme. Altså hvis jeg begynder at tale om politik med de 6-9 årige, så går der ikke særlig lang tid før de spørger om vi ikke hellere skal lege med lego. Men noget helt andet – hvad er det der med at jeg ikke må soørge dem om hvad de har lavet i weekenden? Jeg kan ikke rigtig se nogen argumenter der vejer for den regel. Det kan da godt være at barnet kommer til at fortælle at han har set video i 16 timer og derefter var med moster Karen til bingo-træf, hvor de voskne drak vin. Men de oplysninegr er måske med til at give mig mulighed for at give en mere fyldestgørende og forstående omsorg overfor det kære barn, når det får nervøse trækninger af navnet Ole og har firkantede øjne. Reglen klinger lidt i samme skingre tone som Dansk Folkeparti’s nyeste kampagne “Meld din lærer”

Skab frihed til selv at vælge dine holdninger. Klag over din lærer!

Har du prøvet at blive indoktrineret af din lærer? Synes du også det er for dårligt?

Her på sitet kan du melde din lærer. Men nøjes ikke kun med at melde din lærer – Klag! Du har ret til selv at vælge hvad du vil mene, det skal ingen lærere bestemme.

som jo er fuldstændig ude i hampen. DF er jo desværre et regeringsparti som måske ikke har fulgt med i debatten om den autentiske lærer, den levende lærer – læreren der engagerer sig, viser sine holdninger og som tør diskutere dem. En kampagne som dres er jo faktisk i direkte strid med de danske lærerers offentliggjorte professionsideal
Det er da altid noget at SF’ ungdom har startet kampagnen Tag-Stilling som modvægt.

Under parolen ”Tag Stilling – og vis den!” kalder SF Ungdom til kamp for et samfund med en levende debat, hvor unge skaber deres holdning til samfundet gennem diskussioner, brydning af holdninger og selvstændig tænkning. Og vi tager skarpt afstand fra Dansk Folkepartis Ungdoms hetz mod de danske lærere.

Det er et samfund på farlig kurs, hvor man skal mistænkeliggøres og udstilles, hvis man har en holdning til, hvordan man vil leve og hvordan man ønsker samfundet indrettet. Vi har brug for et samfund uden sofa-vælgere, et samfund, hvor alle deltager aktivt i debatten om udformning af rammerne for deres liv.

Det tydeligt at se at Island altid har været til højre for midten, rent politisk. At jeg får mundkurv på, på mit første obligatoriske kursus – og at det er en del af den officielle og vedtagne politik – synes jeg virker bondsk og angst. Ikke en del af et udadvendt og moderne samfund…

Og ellers så afleverede jeg den kære Máni idag. Da han var lidt trykket over at komme idag, så ville jeg lige hænge lidt og sætte ham igang med at lege med dyrene. Hvorefter jeg blev sendt hjem af pædagogerne med et “Nå, Máni, skal du ikke give far lov til at gå hjem?” For det første giver den bemærkning jo Máni en uforskyldt skyldfølelse, plus at det giver Máni et ansvar for at udføre en handlig han ikke har lyst til. Det synes jeg ikke var så skide gennemtænkt. Og det var altså efter 2 minutter. Deres system med at børnene skal tage deres eget navn på en seddel og så hænge den på den aktivitet de har lyst til er måske meget god – nu da de ikke har børnehaveklasse heroppe, er de måske nødt til at starte lidt tidligere med genkendelsen af bogstaver osv. Ja, ja, Island. Jeg har allerede rost dig for flere ting – men du får det skam også at vide når du fejler. Nu vil jeg køre ned og hente min første løn, se lidt på nogen gallerier og så købe ind. Sjaumst.

Så er jeg endelig blevet lidt småslatten. Og hvor er dog typisk at kroppen skal skabe nedgearingen lige op til en weekend. Men igår kunne jeg mærke det komme. Lidt slappe muskler, træt i hovedet og vat i ørerne. Så næsten hele dagen er gået med bare at flade den, mens Erla og ungerne har været til karatestævne. Men istedet for at være fornuftig og sove, så har jeg brugt min tid på at finde ud af hvilken dims jeg næste gang skal spare op til.

Abigs.
Den er ikke særlig udbredt i Danmark – de har dem ikke engang på edbpriser.dk Men heroppe er der indtil flere af de unge der slæber dem med rundt til fester og filmaftener. Det er en avanceret casing til standard harddiske, sådan at man får fjernbetjening samt video og lydudgange til sine filer. Og den kan selvfølgelig afspille langt de fleste formater. Den behøver ikke ekstern strøm når man overfører til den, da den bruger strømmen i USB stikket – men selvfølgelig strøm hvis den skal bruges som standalone videoafspiller eller anlæg. Og så kan den selvfølgelig også smide tingene rundt trådløst via FM eller 802.11g. Jeg har leget med et par stykker af dem og de er læææækre…

Sarotech
Webshop i danmark som forhandler

Microsoft Zune.
Jeg skal jo have mig en mp3-afspiller på et tidspunkt. Og selv om Microsft med denne her har tænkt sig at slå iPod på et par områder (Okay, ikke designet – den er grim) – sattelit radio, 802.11g forbindelse, større skærm, øh – men så har de som sædvanlig valgt en dum forretninsgstrategi. Se, de tilbyder alle folk på moder jord, som har købt musik hos iTunes, at få deres køb transformeret over til microsofts nye musiksite, hvis man køber en Zune. Men køber man en Zune, så skal man bare lige vide en enkelt lille ting. Og det er at ALLE lydfiler som bliver lagt ind på en Zune får automatisk tilføjet et DRM-lag, som gør at filen kun kan afspilles tre gange eller være på afspilleren i tre dage – hvad der end kommer først. Derefter skal filen købes hos Microsft. Også selv om det er en åben mp3 fil af storebror jeppe som sidder og piller i sin bas. Fedt. Hej hej, Zune.

Microsoft Zune

Zen Vision:M
Den mest åbne afspiller på markedet. Har video udgang – afspiller alt. FM radio. Udemærket design. Det bliver den jeg skal have, hvis jeg skal have en – selvom iPod er flottere, så er den irriterende i og med at den er så låst mht. at dele filer med andre. Så når jeg bliver rig, så bliver det den…

Nå, ud at blive rask i solen med konen og Oliver – Máni ville til Akranes og er taget med Amma hjem…

…silverscreen there is. Imorgen starter RIFF. Med over 80 film fra mere end 36 lande. Og som startskud slukker Reykjavik ALT gadelys i en halv time, fra kl 22:30 om aftenen. For at fejre himlen og give bybørnene en chance for at se stjernerne. Ret fed event. Det er sådan noget de kan heroppe.

Igår gik 20.000 islændinge på gaden for at markere deres modstand mod et af de største bygningsværker / politiske fadæser i Island. Dæmningen østpå, som er blevet bygget for Alcoa – så de kan smelte lidt aluminium. Demonstrationen var arrangeret i løbet af to dage og var bare blevet sat igang med sms og email. Sådan noget kan de også heroppe.

Jeg kom til at tænke på hvor meget der skal til for at få danskere på gaden. Det er fanme utroligt så meget lort vi finder os i. Endelig strejker lærerne nu – det var da også på tide. Jeg ved at det er år siden de sidst strejkede, så strejkekasserne må bugne og jeg håber de holder den kørende til de får det de vil ha. Gerne en måned eller to. Lærergerningen i Danmark er til grin, i hvert fald i forhold til de mål som regeringen sætter og de resurser som de tildeler. Men som sædvaling er kommunerne og regeringen ikke til at bide skeer med og danskerne er nok for autoritetstro, så de åbner sikkert skolerne igen i næste uge. Suk.

Nå, jeg sidder på arbejdet, better go male gipsmasker med teenagerne….

Læs lige denne her, hvis I mangler penge.

This fall, Iceland as a nation has caused quite a bit of turmoil in the Kingdom of Denmark. Not only did Baugar Group buy several large malls and an airline, but Icelandic Dagsbrun also started the Danish version of the free newspaper Fretiirbladid. They thereby initiated the so-called newspaper-war in Denmark, and if you live in Copenhagen these days, then you have daily access to no less than five free newspapers – all of them just hunting ad-revenue, making news a side story. There goes the rainforest. So from a Danish view, Iceland seems to bee a nation of initiative, wealth and beautiful nature. Why did Denmark let go of the country in 1944?

I have recently moved to this bit of paradise, and now when all the wow has faded a bit, there are certain things about Icelanders that make me go hm.

Driving
I seem to me that the evolution of Homo Sapiens here on Iceland has found it necessary to show his might and strength to Mother nature, by buying big-ass cars that can conquer any mountain. With a truck as big as a one room apartment, you may accidentally come to think of yourself as indestructible. And superheroes brakes for nobody. Icelanders drive almost as bad as the French, but with bigger cars. The good side of this of course, is that you come to appreciate your life a lot more. Suddenly you live from moment to moment, savoring each day you actually survived in the fast paced track of Icelandic driving.

Shopping
I don’t know why they do it. Maybe I look fat, and they think that I could use some exercise. But every time I go shopping, the Icelanders have fun putting obstacles in the way. They don’t just cue up at the register, then pay and go home. No, they have time enough to leave their baskets and trolleys at the most annoying places in the store. And what do you do if you change your mind about some groceries? You just put that stupid 2kg pack of cornflakes in the fridge with the milk. But then again, it makes it more interesting to go shopping – free exercise and treasure hunting, what more can a man ask for…

Women talking
Married to a feminist and having a little sister as well, I promise that I’m not a macho sexist. But really, women in Iceland talk a lot. I know the normal female stereotype has always been tagged with a “geez, she talks a lot” side of her personality, but that stereotype must have derived from the women in Iceland. It must be the darkness in winter and the matriarchal tendencies that have made talking a national sport. Along with all the coffee, cakes and sweaters that follow. I guess that I’m sometimes happy that I don’t actually understand too much of the language here. It makes it plausible for me to make interesting assumptions about the subject at hand. I can sit there, with blood gushing out of my ears, with a silent smile on my lips and think “Yeah, they talk a lot, but at least they’re talking about rock music, movies and computers”. Aren’t you?

Language
To learn to speak a language only shared by 300.000 people is actually a form of social gold digging. In the world of globalization, the more rare an object you posses, the more rich you are. So, being an Icelander makes you unique. Being a foreigner that speaks Icelandic makes you even more so. And learning just a little Icelandic can definitely pay off. During my travels around the globe, the tourist phrases like “Where is the hotel?”, “Where can I play petanque?” and “Is your cats name really dog?” spoken in the native language always gave me points. But Icelanders are not just impressed if you speak Icelandic. They are suddenly behaving like intimate family, giving you big hugs, buying you beer and offering rides in their jeeps. It seems they know how silly words they have for microwave-oven (örbylgjuofn) and basketball-coach (körfuboltaþjálfari) – and that you have chosen to spend your life learning something that might be seen as a personal assessment when you go looking for that executive job.

There are definitely more little quirks to be learned up here. Eating sheep heads, surviving during the long winter-night, understanding women, driving in snow and to drink beer like a man from Sahara are some of the forthcoming goals. But I’m adjusting and I’m happy. So so far, thank you Icelanders for welcoming me, you are an interesting bunch…

Så sidder mandagen der igen og kigger mig over skulderen. Vejret er mildt udenfor, nærmer sig at være frostklart. To måneder er ved at være gået heroppe. Efter den første måneds hæsblæsende forvirring er jeg ved at falde til ro – eller ikke falde til ro, men måske nærmere finde mig tilrette. Dagligdagen heroppe er noget ganske andet. Alle arbejder minimum til kl 17 – 17:30 alle dage, og er man på halvtid, betyder det at man kun arbejder 35 timerr om ugen. Så helt falde til ro kan man nok ikke. Den næste måned byder sig også til med masser af planer. Vores 3 års bryllupsdag. Sommerhustur. Reykjaviks Filmfestival. Airwaves. Og så lidt netarbejde. Máni er blevet lidt hooked på net-spil, så jeg skal have lavet en god børneside til ham med nemme og sjove spil, links til DR osv. Desuden er Sveinn ved at blive til noget stort indenfor politik, så jeg har lovet at hjælpe den kommende folketingspolitiker med at lave en hjemmeside til ham, når han har fundet ud af hvad den skal kunne. Det kunne da være det endelig skulle være påskuddet for at få lavet mig et lille netfirma der kan hjælpe med brugbare hjemmesider – til både nyslåede familier, mindre firmaer og politikere…
Frosten er ved at komme, så det kan være de indenfor alt for længe åbner for sne-dyserne oppe ved Akureri, så skal jeg lære Máni at stå på ski. Af alle mine idéer som jeg møjsommeligt har skrevet ned i min lille fedtede idé bog (okay, alle og alle – 6 ialt) er der kun to der kommet videre. Tanker om 30 års karavanen til Maj/Juni næste år og så mit netfirma. Lyder 1001pixel.dk godt? takeitandliveit.dk? plandh.dk? kimlinnet.dk? røvognøgler.dk? Det bliver også lidt spændende at skulle se folk i øjnene igen efter i lørdags – men det at skulle møde folk igen efter en god druktur er jo noget man efterhånden har fået en vis erfaring med. Hvis man går og tror folk har brugt hele weekenden over at græmme sig over hvor pinlig man var, så kunne det godt være men skulle justeret sin selvfedme lidt ned i og med at folk nok har andet, og mere interessante ting, at tænke på. Ja, ja. Kommer nyhedsavisen stadig ud derhjemme? Dagsbrún som står for udgivelsen er jo lige kommet ud med et underskud på 1.3 billioner islandske, og de skal til at omstrukturere firmaet, lukke en tv-kanal og et par magasiner for at spare lidt…

Nå, sko på – 13 timers arbejde forude – ses…