Kategori: Kims blog

Okay. jeg har talt til 10. Jeg har spist. Jeg har fået kaffe. Alt det, tænkte jeg var bedst inden jeg nu skriver det her. For det omhandler en enkelt lille ting ved islændinge som jeg HADER, som jeg synes er så ildelugtende kulturelt vederstyggeligt, som er så irriterende som at hamre sin lilletå ind i en stålkant med kolde morgentæer, som at drikke sur mælk, som at få et pindsvin i øjet. Jeg forstår ikke hvorfor de gør det, men de gør det ALLESAMMEN, GANG PÅ FUCKING GANG! AAAAARGH! Brænder aftaler af, kommer for sent, ændrer tidspunkter. Deres forhold til tid er simpelthen så bonderøvsk og så uciviliseret at selv skildpadder vil kunne fremvise en mere passende mødeadfærd. De kommer aldrig til tiden. Og de aflyser aftaler samme dag, gerne via fucking mail eller sms. Så inden man går ud til en aftale med en islænding, så skal man ALTID lige tjekke sin indbakke, sin mobil, sin telefonsvarer og sin postkasse. For det kunne sagtens være at aftelen var lavet om. Lad os tage 5 små eksempler, TO fra idag:

1. Hvis din bank laver en aftale om at de sender dit nye kreditkort med posten, så betyder det i virkeligheden at du skal ringe til dem om 3 uger og selv komme ned at hente det.

2. Hvis du vil have en ny pinkode til dit kreditkort, og de lover at sende den med posten, ja så beyder det at du selv skal ringe om 3 uger og komme ned og hente den.

3. Stod op med ungerne en højhellig lørdag morgen kl. 7 for at gøre os klar til en aftale med en fotograf fra arbejdet som gratis tog billeder til julekort af de ansattes familier. Fint tilbud. Kl. 8:30 stod vi ude foran døren, alle 4 trætte i fucking juletøj, med julekæder og julegris under armen. Og Máni glædede sig til at komme til biografen, som han troede vi skulle. Men, nej. Der var ikke nogen. Og ingen SMS. Jeg går hjem og tænder min computer, og jo – en mail med aflysning er kommet ind kl 23:30 AFTENEN FØR! AAArrgh! For helvede i satan. Tag jeg dog sammen. Hvad sker der? Er det bare okay? Er det godt nok? Nå, videre….

4. Imorges skulle jeg op og undervise i en enkelt lektion. Resten af dagen havde jeg fri. Og Erla var blevet hjemme med Máni da han var syg, og både hun og jeg mente at jeg skulle over at forklare min klasse om noget vigtigt i forbindelse med eksamen. Kl. 8:20 er alle elever stadig ikke kommet, og kl. 8:22 træder afdelingslederen ind og siger at “eleverne FORRESTEN skal i byen for at se biblioteket. Bussen kører om 10 minutter. Er det okay med dig Kim?” Hvad? Om det er Okay? Om det er okay? Har du slået dit fucking hovede? Har jeg cyklet hele vejen herover i islandsk kulde for at være gangvagt for en flok teenagere der venter på bussen? Hvorfor sagde du det ikke IGÅR? Hvor er hæftepistolen. Stik mig din uldtrøje, så skal jeg fanme hæfte dig fast til din skide bus, så kan du se om du kan lave en AFTALE med bussemanden om han gider at stoppe og hjælpe dig af… Nå, videre….

5. Jeg skulle til personalemøde kl. 11 idag. Cykler, igen, over til skolen. Mødet er aflyst, ændret til imorgen. Aflyst samme dag, en halv time før. Via SMS. Hvad fanden sker der? Hvad nu hvis min telefonm er løbet tør for strøm eller smidt i toiltettet. Hvad nu hvis jeg ikke kan imorgen? Er det så bare cool? Hvad med at vi istedet bare aftaler 10 møder samme uge, og så ser hvilket et af dem måske kun bliver ændret med en halv time?

Altså det kan godt være det var fint nok for 20 år siden hvor I red rundt på jeres små krikker af nogen pony-heste og skulle til møde ude på sletten for at snakke om hvaler og kageopskrifter, men kom nu. Hvad fanden er meningen? Hvordan kan I tillade jer at spilde andre folks tid så meget, og så gøre det igen og igen? Og hvis man konfronterer nogen islændinge med det, så er deres svar bare “Ja, sådan er vi…” Det er der ikke noget at gøre ved. Ligesom med vejret. Koldt? Tja, sådan er det bare. Et svar som et eller andet sted indikerer at det er mig der er galt på den hvis jeg brokker mig, og jeg bare er uptight.

Men okay. Jeg skal jo også integrere mig. Så fremover så indgår jeg en hel masse aftaler og lover ud til højre og venstre. Og så stiller jeg mig MÅSKE ud på altanen og aflyser eller ændrer mine aftaler ved at morse med tændstikker. Eller ved at klaske hvalspæk rytmisk mod våd uld. Eller ved at aftale aftaler på tidspunkter hvor det åbenlyst er hul i hovedet, for ligesom at indikere at vi jo allesammen godt ved at det enten bliver ændret eller ikke bliver til noget alligevel.

Der er mange gode ting ved islændinge. Og nogen ting der er småirriterende. Men hvis jeg kunne ændre den islandske befolkning på et enkelt punkt, så skulle det være dette.

Mæting, fucking mæting. Lær det nu.

Trætte, trætte hilsener fra cykelakrobaten Kim.

- 2 kommentarer til 77'ende gang er lykkens gang – er det en aftale?

Hvis du ikke ved hvad du skal give nørden i dit liv i julegave, så giv ham en SanDisk Sansa e280. Den er hot ligenu indenfor flash baserede mp3 afspillere. Har en markedsandel der gør dem til nummer 2 i verden. Den koster det halve af en iPod Nano, men kan meget mere. Her er nogen af de ting den kan, som en Nano mangler:

– FM Radio som kan optages
– 8 GB som kan udvides til 10
– Mikrofon
– Man kan selv udskifte batteriet
– Video afspilning
– Understøtter åbne standarder, dvs. man kan nemt bytte musik filser, samtidig med man kan købe fra Napster, Rhapsody og lign.
– Er blevet valgt til Time Magazines “Gadget of the week”

…og jo, jeg ønsker mig den stadig i 30 års gave. 🙂

Google på den, og begynd at savle. Og den fåes til omkring 1500.- for den store 8 GB model. Og 30 eller 60 GB iPod? Det er da for gammeldags. Dem har vi set…

- 1 kommentar til Gaven til nørden i dit liv. SanDisk sansa e280

Historien om Troels var at han altid stillede sig i et hjørne når han skulle skide i bleen. Historien om mig var at jeg med vilje overtalte Troels til at lægge sit hoved på jerbaneskinnerne ved det elektriske tog og kigge ind i tunellen, så jeg med fuld skrue kunne køre toget ind i næsen på ham. Og historien om Louise må være at hun altid havde kreative workshops på sine fritidshjem og vi andre gennem flere år var så heldige altid at få hjemmelavede gaver. Og historien om Jeppe? Jeg er blank på det område, men måske faderen kunne smide nogen historier i kommentar feltet. Og det bringer må så frem til det egentlige. Historierne om ungerne. En af dem kommer helt sikkert til at være Ólivers begejstring over julelys. Han er ikke bare begejstret – han er hysterisk overvældet og råber et gjaldende højt WAAAUUUUW! til selv det mindste LED-Oplyste rensdyr i et kældervindue. Han er helt vild. Og så på Island, hvor deres forbrug af juletræsskæder minder om de mest kvalme hollywood december produktioner. Så han har travlt den bette. Og det smitter alle omkring ham. men kan ikke lade være med at smile. Men desværre får I ikke en video af det. I får heller ikke så mange julebilleder, fordi vores digi-cam er til reperation. Hvilket har den fordel at vi endelig får lidt papirsbilleder til vores albums. Well. Ellers er jeg trist over at høre om Johannes´, min Farmors kæreste, tilstand. Han klarer den jo nok ikke, og hvis han går bort, så er min farmor sikkert endnu mere på vej mod himmelen nu end hun var før. Pis. De gode går først, som min mormor siger. Lad os nu se, læger har taget fejl før. Men gode tanker og håb om en eventuel nem overgang går der mod Danmark. Med varme hilsener fra det kolde – Kim.

- Ingen kommentarer til Historier

Jeg kan huske engang da jeg ringede til Mads bare for at sige hej. Der gik 8 sekunder, så spurgte han “Kim, vil du noget, eller vil du bare snakke?”. Der var også den om de to finner i en sauna med en flaske vodka, den ene sagde et fornøjet “Skål!”, den anden sagde “Er vi kommet for at snakke eller for at drikke?” Begge dele noget i retning af at mænds samvær altid er formålsbestemt. Vi kan ikke bare mødes for lige at ses. Vi mødes for at øve et musiknummer, drikke nogen øl, se en kamp, reparere en speedbåd, sætte en skurvogn istand, udveklse mp3’ere eller noget helt fjerde. Og her er det så at jeg godt lige vil påminde de danske mænd om hvor heldige de er, da det for dem er muligt at vælge en aktivitet der i sin udformning, sin varighed og i sit formål er noget nær perfekt. De danske mænd har muligheden for at brygge øl sammen. Det er genialt. For det første er det ret billigt. For det andet skal der bruges en masse tomme flasker (og hvem skal mon tømme dem) og for det tredje er det faktisk ret interessant at lave en rigtig øl på korn, humle, gær og vand. Og intet andet. Væk med 60’er generationens essens-helvede fra Matas, hvor man bare hældte en sjat danskvand, noget vodka og så noget øl essens i en tønde og så morede sig med det. Nutildags kan hjemmebrygget øl faktisk komme til at smage rigtig godt (husker i bryggen fra Ólivers barnedåb?). Så lige nu kører opvaskemaskinen på fuld tryk fordi jeg er ved at rense gæringskarene, da vi imorgen skal brygge vores første bryg heropppe. En skagen hvede på 4,8 % (149 dkr.- for 27 liter – det slår de islandske ølpriser en hel del). Fire timers samvær hvor man snakker om øl, livet, film og kvinder og samtidig drikker lidt. Og så 14 dage hvor man nervøst går og kigger på termometrene. Så den sjove aften hvor man stolt hælder på flasker, sætter kapsler og hjemmelavede etiketter på og så endelig nytårsaften hvor man nyder den første øl. Det bliver et stensikkert hit. Så kære mænd i Danmark, nu da græsset er blevet for koldt at mødes over en klat fordbold på, så smut forbi brygladen.dk eller nogen af de mange andre butikker og kom igang. Det er en fantastisk vinterhobby! Billeder og info følger…

– Kim

P.S. Kære koner, bare indrøm at I også synes det er lidt fascinerende at smage hjemmebrygget øl. Det gør I jo. Selvom I måske ikke drikker meget, så er det da meget fedt at det er noget særligt I drikker når I får lyst til lidt humle…

- 4 kommentarer til Til de danske mænd…

Det er lidt sjovt så nervøse og respektfulde de kære teenagere bliver når der endelig er prøve. Så kan de pludselig godt holde mund i timen. Og tonsvis af tøser der hyler op om at de da ikke vidste noget om nogen prøve og helt ærligt altså (selvom datoerne har hængt på væggen i 14 dage og det står i deres årsplan) og jeg er også bare dansk og så er det da klart jeg synes prøven er let. Nå, men jeg og Sigrun, den anden dansklærer har fået lov til en mindre revolution heroppe. Jeg joker ikke når jeg siger at det islandske skolesystem som sådan er som det danske var for 20 år siden (og desværre er ved at blive igen). I sprogfag er alle eksaminer skriftlige, plus at selve opgaverne er gorilla-intelligens opgaver, hvilket vil sige at de skal sidde at slå enkelt ord op i en ordbog og vise de kan oversætte. Fek.s. oversæt: “En skjorte i en pose…” Enormt brugbart i Danmark, vi siger det hele tiden. Cirka ligeså brugbart som den eneste sætning jeg kan på fransk “Lucien c´est derrier la port” (Hunden står bag døren). Jeg glæder mig til den dag jeg kan bruge den sætning. De har heller ingen børnehaveklasse (børn på 6 år skal sidde stille i 45 minutter) og fra 4. klasse er der eksaminer med karakterer. Gud fader – oldnordisk børne-, lærings og evalueringsforståelse. Nå, men vi kom fra revolutionen. Vi skal have mundtlige prøver til jul. En 20 minutters prøve i en børnebog som de selv skal fremstille i december måned. Det bliver sjovt både for dem og for os. Og slut med skriftlig prøve i uvedkommende udenadslære. Jep jep. Nu skal jeg sku op og jamme med de andre lærere, jeg er blevet hyert som trommeslager i julebandet – endda noget med at deltage i fjernsynets julesangskonkurrence. Jeg poster en mp3 snarest 🙂

Hilsen Kim “Phil Collins” Jones.

- 2 kommentarer til Revolution.

Der står han så, trind og glad, nyligen vågnet fra drømmenes blide favntag mens hans første ord ud i dagen er et begejstret waaauw da han ser de funklende juleamper der møjsommelæigt blinker i takt rundt om spejlet i stuen, som også genskinner af culeur fra den kulørte kæde der pludselig omkranser vinduet her midt i julereykjavik hvor strømforbruget helt sikkert stiger med mere end 20% gennem december måned og hvor Máni hver dag er sikker på at nu må julemanden da snart komme og I og for sig er børnene med til at få julen til at vokse igen og gøre det lovligt at gå med nissehue og kælke selvom man er en ung man på snart 30 med sneboldene fygende om ørerne når man kører hjem fra arbejdet på sine nye pigdæk til cyklen og der skal tænkes gaver og der skal pakkes ind og vi skal finde 26 gaver til ungerne fordi man heroppe har 13 julemænd og så videre imens man af alt magt prøver at glemme at man arbejder på et fritidshjem så der ikke er nogen juleferie fordi man skal passe de unger som forældrene ikke gider at have hjemme fordi kombinationen af sukkerchok og gaveræs forvandler børn til opmærksomhedssugende psykopater som vi så skal trækkes med, men jeg kan love der for at det ikke bliver noget med at sidde indenfor med 40 surmulende unger, næh, op i bussen og så afsted mod snebakkerne udenfor byen hvor jeg håber at kunne komme til at stå på ski med Máni inden foråret kommer og stå der i butikken og overveje om det ikke er ski den store dreng skal have i julegave og tænke at gud hvor han dog bliver forkælet for fik jeg måske nogensinde ski endsige gaver til 2000.- da jeg var lille, men hul i det, pengene skal jo alligevel bruges inden vi dør og hvem ved hvor længe vi bor i nærheden af bjerge og det kunne da være griner og er de her ski virkelig kun 80 centimeter lange og gøjs nogen seje støvler i har i størrelse 25 og hvad så med Óliver, nå men han må bare kælke og min far har altid sagt at det ikke altid skal koste penge at have det sjovt, men det gør det jo heller ikke, det er bare så koldt at være nøgen i bjergene og hvor kom den tanke fra, nå jo, og gad om lille prutten lykkes i år og er det mon linnet forbandelsen der gør at jeg sikkert bliver ved at få drenge og nu må vi også lige tænke os om for en gangs skyld og ikke haste, men det er jo ikke vores stil ellers ville vi jo hverken have været flyttet til Møn eller rejst til Vietnam, gad vide hvad børnene siger når de er blevet store og far og mor flytter til Mexico og underviser i engelsk og sælger keramik krukker og drikker tequila og nu kommer fritidshjem børnene om 4 minutter…. Jul. Nu kommer den snart…

- Ingen kommentarer til Husk du godt må tromme…

Jeg lavede en ønskeliste sidste år, og jeg vil også gøre det i år. Ønskelister er jo lidt som skingre skrig fra små, fede forkælede børn, men denne her ønskeliste kan I altså godt ignorere med god samvittighed. Jeg bliver ikke sur hvis ikke jeg får alt hvad jeg peger på (okay, engang imellem). Da det der med gaver jo godt kan være en langhåret affære mht. post og sår’n, så har jeg i år prøvet at se på virtuelle / internet-gavekort som en ny kategori. Og så følger de dyre ønsker for min 30 års (AAAARGH! Jeg går i havet!) fødselsdag også…

Here goes:

Juleønsker:

Virtuelle gaveønsker:
XROSt Prepaid Card, 10$ eller lign. – det kan jeg nemlig bytte til musik…

Threadless T-Shirt Gift Certificate – Så jeg kan få mig en t-shirt mere fra min yndlings t-shirt butik.

Amazon.co.uk Gift Certificate – Det kan jo bruges til alt…

Fysiske gaveønsker:
Oplevelser (koncert billetter, teater billetter, biograf gavekort, restaurent gavekort)

Tøj eller gavekort til tøj…

DVD’er fra Director’s Label serien:
The Work Of Director Jonathan Glazer

The Work Of Director Mark Romanek

The Work Of Director Anton Corbijn

The Work Of Director Stephane Sednaoui

DVD “Rocket Brothers” med Kashmir

30 års ønsker (dyre, jeg ved det, men man kan jo deles om gildet 🙂
MP3 Afspiller: Sandisk Sansa e280, 8GB

A-Bigs Multimedia Afspiller – DVP370A

Et par gode høretelefoner. Gerne store (kopper på ørerne) og i oldschool stil.

PCI-Kort til USB 2.0 understøttelse. – Ja, min gamle aldi computer har kun usb 1.1

Alm. 250 GB intern 3,5″ harddisk (f.eks. denne her.)

Belkin TuneCast II Mobile FM Transmitter. – så jeg kan høre radio fra min mp3 afspiller.

Okay, jeg indrømmer. Jeg er blot en mand / materialist, men altså man bliver aldrig for gammel til nyt legetøj. Og som sagt, hvis I mener jeg har bedre af at få oliemaling, eller en rejse til Cook Øerne i gave, så er det også okay med mig. Men jeg gider ikke have et bevis på at jeg nu ejer en ged i sydafrika eller 500m2 regnskov. Kun hvis jeg får årlige billeder af geden og der er udstykningstilladelse til bambushytte på min grund i regnskoven.

Køber i den?

Love, Kim.

PS. Se lige her hvor lade nogen stupide lærere kan være…

- Ingen kommentarer til Kims Ønskeliste 2006