Tillykke, kære studenter!

Bred jeres vinger ud og omfavn verden, det er nu tiden er kommet for at svæve ud og plukke frugten af ungdommens sødemulde træer. Tak for gode tider gennem 7 år – det har været sjovt at følge jer begge to fra at være Erlas to småforvirrede lillebrødre i henholdsvis Hvidovre og Reykjavik, til nu at se to unge mænd klar til at drage ud i verden. God kamp og tusind tak for en fed weekend…

Knus, Kim.

Blogged with Flock

- 1 kommentar til Tillykke, kære studenter!

Du er for fed, far.

Mens solen gik ned, besluttede vi os for at bygge et fodboldmål. Mens maven slog sig oven på valgmiddagens menu af fedt, grillstegt lam, meldte der sig pludselig et nyt spørgsmål i hovedet på manden der nu så sandelig må sande han er over de tredive. For ned i hug det skal man jo, når man bygger mål. Spørgsmålet er så bare hvornår man er for fed til at gøre det. Hvilket tegn skal man gå efter:

1. Er jeg for fed forfra?

2. Er jeg for fed fra siden?

3. Eller er man bare for fed når ens bukser flækker hele vejen op, fordi man skal bygge et fodboldmål med sin store knægt?

…som I kan se var Máni knust af grin –
farflækkerøv, det var for sjovt 😉

Blogged with Flock

- 1 kommentar til Du er for fed, far.

Tålmodighed…aaarggh!

Det har selvfølgelig vist sig at mit nye projekt med panorama-planeter ikke er så ligetil som jeg gerne ville have. Det viser sig at hvis ikke man angiver grader og hældningsgrad for samtlige billeder (ca. 50 skt.) i et 360 x 180 graders panorama, så kan computeren ikke rigtig hjælpe en med at sætte det sammen. Hvilket så gør at jeg skal til at tømre et eller andet fikumdik sammen til mit stativ, så jeg ved i hvilken retning kameraet peger. Det passer ikke så godt sammen med min sædvanlige tålmodighed, da nye teknikker helst skal læres hurtigt og give nogenlunde tilfredsstillende resultater i første forsøg. På den anden side har det her projekt jo også lidt med computerarbejde at gøre – og der er INGEN andre områder hvor jeg er mere stædig, end der hvor jeg skal få en computer til at gøre det som jeg vil. Ingen. Så det skal nok lykkedes – og jeg er også dumstædigt fokuseret på dette projekt, da jeg er træt af alle mine uudførte småidéer og nu har bestemt mig for at følge det her til dørs. Igår prøvede jeg lidt af teknikken, dog kun med 5 billeder i 5mp opløsning og ingen hældning op eller ned. Det tog alligevel næsten 40 minutter at lave færdig. Men det resulterede da i mit første hjemmelavede panorama – her udsigten fra min svigermors hus i Akranes.

test

- Ingen kommentarer til Tålmodighed…aaarggh!

Far og Máni på ski

Efter gymnastik og frokost, tog jeg med min store dreng på ski for første gang. Det var lidt en drøm der gik i opfyldelse – at min dreng nu er ved at blive stor nok til at stå på ski. Det er super fedt. Og jeg må sige at han gjorde sin kære far pavestolt. Han klarede det i stiv arm og fik ordnet børnebakken fem gange, med tallerkenlift og det hele. Han har dog nedlagt veto mod at gøre det igen, medmindre han får nogen bedre vanter 😉 Sådan, Máni! Tak for en fed tur min dreng og vi glæder os allerede til at lære ham den lille Óliver det om to år – og til den tid er du jo blevet en haj til at stå på ski…

2007_0317(004)
2007_0317(003)

- 1 kommentar til Far og Máni på ski