Vi kører baglæns denne gang. Påsken er netop overstået, og modsat tidligere års påskeferier, var jeg denne gang på job og så blev det til staycation bagefter. Det var fint, for fruen i huset var skidtmads i 14 dage og Begga kom og holdt sin påskeferie i DK, så vi fik hygget i Svendborg.
Minigolf. Årsagen til gråd, vrede og urimelighed. I Linnet-familien er der en vis andægtig tilgang til spillet; her er ikke noget med børneregler og tilfældige slag rundtom på banerne. Her er det lige for alle – og børnene vinder aldrig. På nær når de så gør. Spillet i påsken var ikke anderledes, Kim vandt og Óliver svor igen at det var sidste gang han spillede minigolf. Men jeg husker stadig den dag hvor Máni bankede både mig og Troels på et lorteanlæg i Ebeltoft. Det var så stort at han straks måtte ringe til mor og frotælle den store nyhed, for sådan er det jo, hvis man bliver behandlet som en ligeværdig i spillet, så bliver det jo så meget større de dage man endelig vinder…
Ungerne gik i barndom og spillede deres selvopfundne bamsetrampolinspil – tydeligt tegn på at påsken har været afslappende og udenplaner.
Mens mor lå syg derhjemme, så driblede vi i LegoHouse. Ret fantastisk sted, hvor man skal have en stor madpakke med og være indstillet på at bygge med Lego og lege hele dagen. Flot arkitektur, moderne læringsopstillinger med scannere, kameraer og elektroniske armbånd – og selvfølgelig virker det hele.
Påsken bød også på lækkert vejr, og med et par panodiler indenbords, så fik vi da fruen ud af sengelejet. Det var vidst ret god søstertid og Begga er superhyggelig at have besøg af.
De obligatoriske ordsprog fra påskeæggene.
Søndag inviterede vi de helt rigtige mennesker på påskefrokost – både fordi de er søde, men også fordi de åbenbart havde masser af rester med. Så den stod på hjemmebagt rugbrød, hjemmerørt mayonnaise, frisklavede fiskefileter og masser af snaps. Efter påskebordet tog vi promillen med om på kælkebakken og havde det ret sjovt med æggetrilning og hærge-kælkning i den smeltende mudderforårssne.
Så triller vi lidt mere tilbage. Solvej blev 40. Solvej mødte jeg på ø-lejren, og hun er kæreste med Jerry som vi boede med i kollektivet på Møn. Hende og Jerry har købt at virkelig fedt landsted ved Sorø, så der var fest med med Hans, Tine og resten af flokken fra Hjerk – og en hel nat med dans, vildmarksbad, sauna og gode snakke om turen ind i 40’erne.
Tiden har også budt på mit første årsmøde. Det var sammen med 1300 andre efterskolelærere på Nyborg Strand. Og mødet gjorde mig helt stolt, da forsamlingen endelig vedtog en reform af tilskudssystemet som tilgodeser de små efterskoler via omfordeling af penge fra de store skoler, højere økonomisk støtte til de svageste familier og øget støtte til de efterskoler som har en større andel af de unge, der er indbefattet af det social charter. Der var en del efterskoler som ville tabe penge på forslaget, men alle taler fra de berørte forstandere handlede om at forslaget ikke drejede sig om at gøre det for at få flere penge, men om at gøre det rigtige. Sejt. Ollerup Efterskole kommer også til at tabe lidt penge, men selvfølgelig stemte vi også for.
Så har Röskva igen haft kunstuge – og en af de søde ting i år var alle de “værdi-slogans” som de have arbejdet ud fra; mit yndlings er: “Vi er alle pandabjørne – men forskellige” 🙂
Og så er jeg blevet onkel for 3. gang! Troels og Clarissa har fået en meget, meget sød datter som hedder Frida. Hun er mega-sød, stille og enormt iagttagende. Det er en dejlig forøgelse af flokken og vi er vildt glade på de to forældres vegne. Troels han stråler som en sol og Clarissa er i fuld gang med at finde sødt tøj og sy diverse babyting selv. Lækker unge og dejlige forældre som ikke skjuler deres baby-lykke 🙂 Vi glæder os til at følge dig, Frida.
Ahmen, for fa’en, Frida – du er jo ikke til at stå for <3
