Han er væk på efterskole om 1½ år – og jeg er ikke helt sikker på at jeg kan holde det ud. Og så tænker jeg at det er nu vi skal knytte bånd og lave nogen far-søn ting sammen. Men hvad skal vi lave? Vi fik dyrket lidt mountain bike i sommers – men alt for lidt. Og om en uge skal vi til Berlin sammen, og det glæder jeg mig meget til. Der bliver god hænge-ud tid, mens vi venter på Olivers koncerter. Vi har også gode tekniksnakke sammen i ny og næ, men jeg må indrømme at jeg ikke kærer mig synderligt for hele den online verden af gaming og youtube som fylder meget af hans tid. Automatreaktionen er jo også at skærmtiden er spild af liv, men samtidig er det også hans indgang til samværet med sine drengevenner – og de hygger sig med det, og han er vist også en ret god computerspiller. Man kunne måske være lidt bekymret i forhold til hvilke youtubers han følger, for i mine øjne og ører er det en omgang hysterisk sensationsjagt, men på den anden side så synes jeg jo også at Knight Rider og Jean Michel Jarre var det fede da jeg var i den alder. Men måske vi finder noget – tror jeg vil prøve at arrangere nogle brætspilsaftener med en lokal café, det synes de vist er ret sjovt.
Men Máni har det godt – og nu er han fjorten år. Han har fundet nogle enormt søde drengevenner der griner, nørder, hygger og har det fedt sammen. Og han trives i skolen, går i en klasse som fungerer så godt, at deres klasselærer ganske uopfordret sender beskeder om hvor fedt de har det og han er fagligt dygtig. Og de bruger ofte skoletiden ude af huset – og han kan endda finde ud af at tale med piger, hvilket var noget hans far først lærte da han gik i 2. g. Så det lader til at vores store dreng er i god gænge – og dermed tillykke med fødselsdagen, her en måned efter han afholdte den…
-
1 kommentar til Forsinket tilykke
