Det er en hat jeg indimellem får lyst til at snige på hylden. Uagtet at jeg ikke kan skjule de årlige proforma autogenvalg af mig selv som formand. Nu må vi se. Mads mangler jo noget at lave. Well. Som sagt. Poetry Slam og begyndende metaltræthed er jo noget jeg har talt om før. Men så får jeg sådan en aften som forleden. Hvor der er fyldt med publikum på Teater Momentum i Odense. Hvor bartenderen er cool. Hvor der er fem debutanter og tre garvede. Hvor Inga Mollerup på 80 år tog os med storm. Hvor søskendeparret stiller op og dyster mod hinanden på ord. Hvor det hele bare er enormt hyggeligt, gode mennesker, lækre ord og mig der bare kan nøjes med at spasse ud som vært og have en lækker aften. Når sådan en aften kigger forbi, så ved jeg jo godt at jeg ikke kan undvære det. Andre mænd går med deres kammerater til fodboldkampe. Spiller i bands. Dyrker holdsport. Jeg dyrker Poetry Slam. Det er mit fritidsfix – og det er jo også de samme folk der udgør mit smalle, men gode sociale netværk i byen. Så jo, jeg bliver ved – men også i en grad så både jeg selv, min kvinde og mine unger kan følge med. Der er jo ingen grund til ikke at lære noget af livet 😉
Inga Mollerup på 80 – hun var lige så mine tænder hvinede og mit hoved krøllede.
Aftenens vinder i skysovs – læreruddannet, naturligvis 😉
The Lasse and The wife
The Mads and The Smile
