Aaargh! Nu er det jo snart 14 dage siden jeg har set mine unger…

Og i mellemtiden er tiden så gået med at hjælpe eleverne med at lave Selvstændig Obligatorisk Opgave. Og suk. Kom nu. I går i 10. klasse for f… I kan da ikke blive ved med at tro det er nok at lave en powerpoint med Google Opslag, læse op fra den til fremlæggelsen og så forvente at få mere end 02. Problemet i den private skolesektor, og her kan Erla måske også skrive under, er jo at forældrene har ret høje forventinger. Så da jeg. f.eks. formastede mig til at give en elev 4 i terminsprøvekarakter, så var der en opringning relativt kort derefter. Men man gør dem jo en bjørnetjeneste ved ikke at være ærlig. Men der er da også de andre. Dem som fordyber, som synes det “kilder når man bliver klogere” og som bare nyder at lave visuelt flueknepperi. Så nyder man selv at se hvad de er nået frem til.

Derefter er vi begyndt at tælle ned i bandet til vores to koncerter. Vi glæder os vildt og inderligt til dem begge. Den ene er på efterskolen, foran sydfyns vel nok mest kræsne publikum, den anden skal vi spilel sammen med Mourtiz/Hørslav og Frodegruppen 40. Begge bands er nogen vi sætter stor pris på – der er nok endda iblandet en vis ærefrygt.

…og til sidst går tiden med workshops i Poetry Slam. På tirsdag bliver det endda nede på Haahrs Skole, hvor jeg skal undervise de unger som Erla går og fordiver tiden med til daglig. Det bliver meget sjovt lige at fornemme de unger man indtil videre kun har hørt om 😉

Well, well….og mit stille faderhjerte glæder sig inderligt til at se de tre unger, omend det kun bliver i fire dage, fordi jeg skal hjælpe Hella med at flytte i Ebeltoft.

Der er p… koldt i øvelokalet, så jeg fandt mig en sexet rulamsfrakke
Guldkalvene øver

Tobias kom hele vejen fra Holstebro for at slå på tromme

Guldkalvene øver

Mads tæller sine fingre…

Guldkalvene øver

AK synger “Befri Fissen”

Guldkalvene øver

Bandets eneste fuldblodsmusiker, Jakob:

Guldkalvene øver

Mr. PJ – min unge ven:

Guldkalvene øver

- Ingen kommentarer til Aaargh! Nu er det jo snart 14 dage siden jeg har set mine unger…

Der er lidt krøller på livet hos den mindste…

I tirsdags var vi forbi for at snakke med børnehaven. Eller rettere sagt, de bad os om at komme.For at tale lidt om Röskva. De havde i et længere stykke tid været lidt bekymrede for hende, fordi hun vist ikke trivedes så godt. Hun har én enkelt soulmate i børnehaven, Katty, og hvis ikke hun er der, så ved Röskva ikke helt hvad hun skal lave. Men heldigvis er det begyndt at vende for hende – ikke at hun er begyndt at lege med andre, men at humøret, smilene og hendes liv er begyndt at komme tilbage. Skilsmissen, to hjem og skiftene mellem mor og far har måske haft noget at sige i forhold til det. Og det er jo naturligt nok – det er . Derudover har hun haft lidt maveproblemer, og hun har haft svært ved at smide bleen, selvom hun nu er over fire år. Så min lille pige er ikke på toppen – og jeg savner hende vildt. Men vi gør hvad vi kan, snakker med læger og andre kloge folk, og forsøger at få hende på højkant så godt vi nu kan. Tror også jeg vil begynde at være lidt mere “Shane” når hun er her – Erla er ret god til at tage sig tid til at klippe og klistre med hende, har jeg indtryk af – det er ikke en disciplin der ligger mig særligt fjernt, så mon ikke jeg kunne finde det frem igen, når nu drengene er vokset fra det og hellere vil passe deres pixels eller lege med sværd. Men det ER sku´svært at tilgodese tre børns forskellige behov, når man er ene mand med dem i hverdagen – og den status bliver der jo ikke rykket ved de næste par år. Fuck, hvor er vi voksne åndssvage indimellem…

- Ingen kommentarer til Der er lidt krøller på livet hos den mindste…