DAMP

Ja, nu er vi tilbage herhjemme i den islandske vinter. Og vi fik kigget huse og set nogle vi godt kan lide. Så det bliver spændende at se hvad det hele bliver til. Vi snakker og drømmer og så begynder Kim at tale om hvor fedt det bliver at invitere folk hjem og at vi skal da holde en god indflytterfest. Jeg smiler og nikker og går i indvendig panik. Hvorfor er det at jeg bliver 80 år når Kim nævner fest…????? og begynder at tænke på naboer, larm og fulde voksne og jamen hvor skal børnene være???? Så slap dog af!!! ja måske, men i hvert fald skal Kims venner vide, at der ikke skal laves nogle numre i mit nye hus (hvorend det så er), …. SÅDAN så er det på plads. Må virkelig arbejde med hende der den bange bedstemor der bor inde i mig og trives med bekymringer og angst… (nogle gange velbegrundet).

Men lige nu er her dejligt stille. I aften talte vi om Mánis behov for at løbe og i den anledning kom Kim til at afsløre at han måske ville tro at han havde fået betegnelsen DAMP, hvis det havde været oppe i tiden den gang. Jeg kendte jo ikke Kim som barn, men må indrømme at nu jeg kender ham som voksen, er det faldet mig ind et par gange eller to…. 🙂 Men nu er min dejlige DAMP mand ude, hvilket også er godt en gang imellem, så en dame kan sidde helt stille og læse i en bog eller stå på hænder. Alle tre børn sover og har gjort siden 20:45 og det er en luksus, af helt ny karakter. Normalt har jeg selskab af Røskva tøsen i aftentimerne. Måske er hun blevet tilpas tidsforvirret over Danmarksturen at hun nu vil sove om aftenen.

I dag var Óliver hjemme med øjenbetændelse. Meget stille og rolig. Hvilket jeg håber at han også er på lørdag når vi skal til gymnastik. Han er ellers den uopdragne, lidt fede dreng på holdet, som ikke gør som de søde damer hvisker til ham at han skal. Føler virkelig ikke at mit hundetræningskursus slår til der… men i dag hyggede vi og tog ud og spiste med Ingibjørg, Inga Lára og Sólveig Edda. Frokost og det var skønt. Tøsefrokost. Så var vi lige ogver og se søster Sólveigs nye lejlighed og bagefter hjemme hos Inga Lára. De kommer til at bo tæt på hinanden og det ser utrolig hyggeligt ud. Men jeg bliver langt væk. Føler mig lidt udenfor. Det hører med.

Nu vil jeg kravle i seng. Det har været en travl uge, men energien er så småt ved at vende tilbage. Mandag var jeg ved lægen og få medicin og kremer til min hud i ansigtet. Hvorfor har jeg ikke gjort det noget før? Mærkeligt. Og så kom drengene jo hjem der. Tirsdag mødtes jeg med 2 af mine kollegaer, der også er på barsel og tog så på kursus i småbørnsmad og økologi i et par timer. Dagen i dag har jeg lige beskrevet og i morgen skal jeg mødes med 2 af mine barndomsveninder og kusiner, da den ene er i landet og ellers bor i Sverige. Fredag er børnehaven så lukket og så er det lørdag, hvor den står på gymnastik og så videre til Akranes, at hjælpe store bror med at klargøre sit nye hus. Underligt som alle folk flytter. Hvis ikke jeg havde boet her de sidste par år, ville jeg ikke ane, hvor nogen boede.

nåh! God nat, fra Bedstemor And