Puha. Småfed sidder man her. Efter kogt fårehoved i Akranes. Jeg ved ikke helt hvor jeg skal begynde. Altså jeg har fået job. Halvparts. Som fritidshjemsleder for en flok unger fra 2. klasse. Skal arbejde fra klokken 13´17. Og så skal jeg tale med en på mandag om at blive dansklærer for 9 – 10. klasse.
Derudover har vi fået Ilhan, vores elskede volksvagen. Fin stationcar fra 95, kørt 186000 til 18.000.- Og jeg er ret vild med at køre igen. Har lige lidt problemer med stereoanlægget, men det er da trods alt en dejligt befriende macho-aktivitet at gå og bryde sit hovede med.
Skitkalt er navnet på den hav-badeklub jeg er kommet med i. Vi svømmer i havet hver søndag kl. 11 og slutter med svømmehal bagefter. Havet er 12 grader. Svømmehallen er 43. Sidste gang var vi 13 mennesker og de der selvbevisende macho-vikinger havde været så kåde at tage en frisbee med. Så man kunne stå der med cocktail pølse og rosiner og med et selvsikkert smil gribe efter et stykke plastik altimens hver en fiber i ens krop langsomt begyndte på forstadierne til kryogenisk nedkøling. Fuuuuck det var koldt. Og 43 grader bagefter? Halleluja. Men som de så islandsk sagde, så var det da et fint gennemsnit.
Vores første undskyldning har været her – det vil sige at nu når Lars og Lise var her i en uge, så var man jo nødt til at drøne med Jeep i þorsmörk, slappe af i sommerhus, bade i den blå lagune og spise kogt fårehoved. Mums. Det bliver den gode del af at få gæster. Den dårlige del bliver de der “Kim, hvad skal vi nu lave?” agitge gæster – men dem har vi ikke haft endnu. Og DU vover at blive den første 😉
Men jeg har det fedt – både med mig selv og med min kone. Máni trænger i den grad til at komme i børnehave, men nu er der heller ikke så lang tid til. Jeg skal nok skrive meget mere omkring loco-priser, den islandske folkesjæl, vores første islandske bryg-forsøg, fede steder og ups´n´downs om at flytte til Klakkan (Islandsk for isterning).
Sjaumst – Kim…
