emtekaer.dk

Efter slam i Odense faldt jeg ind på Maskinen. Der var gang i gryden, med dobbeltkoncert med “Den Fjerde Væg” og så en japansk trommeslager som dælme var fed. De sidste band havde også haft gang i stiksaven og bygget deres egne instrumenter – meget (godt) kan man sige om maskinen, og man går aldrig fejl af deres koncerter. De gider simpelthen ikke høre på røvballemusik…

It´s a dirty job… Fredag aften tog jeg mutters toget mod Odense. Det skulle gøres tidligt, for jeg skulle ind og hente nøglen til et nyt slam-venue, som vi ikke havde været på før. Foreningen er vist stille og rolig ved at skifte lidt karakter, da den gamle garde, som består af Mads, Kåre, Lasse, AK og Tobias er begyndt at pisse på nye græsmarker. Kåre er blevet far, Mads laver festivaler, AK har mild DAMP og Tobias er flyttet til Herning. Men så er det jo godt at der er begyndt at komme nye poeter. Her i løbet af foråret er der tre der har været vedholdende, således også i fredags. Der er to unge sjæle på 13 år – og så en der netop er færdig som student. Og vedholdenhed, det bliver man belønnet for i PSFyn. Så de er inviteret på Scenen i Svendborg Teater d. 28 April og får lidt gryn kastet efter sig – og de er meget benovede. Og når jeg nu har møde med Odense Spoken Word på tirsdag, så skal jeg lige se om ikke jeg kan score et rygklap eller to til den næste generation.

Mit projekt med 27 musikere fra skolen og ti forfattere, som deler 20 steder og laver 20 sange, er netop i dag nået i mål med den første fase. Nu mangler der bare at blive øvet – og så skal det nok blive et blæs af en koncert til litteraturfestivalen. Her er det den sang jeg har modtaget om den tyrkiske have i Svendborg – som jeg så skal skrive en tekst til…

Det var onsdag aften, i et hemmeligt mødelokale i de yderste galakser af centralbiblioteket. Det var Vedrens Poesidag, som blev indstiftet af UNESCO for nogle år siden. Der var en masse folk fra det litterære miljø i Odense, som jeg var en del af for tre år siden – og det var hyggeligt at se dem igen. Lasse og AK kom også forbi. Jeg lavede to slams og læste så mine digte op. Og folk var glade. Det kostede en P-Bøde og tre trætte unger, men med lidt god hjælp fra de tre medbragte Nintendoer, så blev aftenen i Odense helt ok for os alle fire

Kendama er det nye sort. Den nye dille blandt de unge er et japansk trælegetøj, som hedder Kendama. Det er møgsvært, men enormt afstressende at lege med. Jeg fik dog ikke lov til at beholde min i lang tid, før ejerskabet overgik til Máni – og før Óliver også ønskede sig en. Her viser Kasper hvad han kan.

….by the way. Min store dreng har lige været til sin første disko-fest. Og der var en pige som sagde til ham: “Du styrer for vildt…” Damn. Det har de sku´aldrig sagt til mig. De sagde mere sådan noget som “Giv slip…” eller “Kan du ikke være i gruppe med nogen andre?”….ej, pjat med mig. Men jeg har da på fornemmelsen at der skal skovles tøsebørn væk med en møggreb fra fordøren, når først knægten bliver teenager. Det blå hår og de lange, lysende øjne kan ingen da stå for.