emtekaer.dk

 

For det meste er det vel et stykke rugbrød man savner efter hjemkomst. Ikke for hr. og fru Bonghår i denne omgang. Nej. Det var i stedet havearbejde. Efter 14 dage i Island, kastede vi os over plæner og økser så godt vi nu kunne…

Det var måske så ikke så smart. Efter 14 dage med svømmehaller, laks og sofaer, så var det en omgang idiotisk overanstrengelse jeg kastede mig ud i. Det endte endda med en eller anden form for rygskade, så nu har jeg været på sygehuset og fået en CT-Scanning og fået taget blodprøver – men til trods for at jeg er diagnostisk frikendt, så er der altså sket et eller andet uheldigt, som bliver ved med at plage den venstre side af kroppen. Hvad kan man lære af det? Lad være med at lege med motorsav i seks timer ene mand, når du nærmer dig de 40…

Så kom vi jo også hjem til ham her. Turen hjem fra lufthavnen var lang, grundet aflyste tog og togbusser, så det var fedt at bedstefar ventede derhjemme, og han havde endda fyldt køleskabet – dejligt gensyn.

Vi efterlod jo Oliver oppe i Island i tre uger mere. Han ville gerne lære det sprog der, så det fik han lov til – og mon ikke han havde en ubevidst dagsorden om at blive forkælet og lige strække ferien lidt? Han begyndte i Islandsk skole og nød det. Men vi skulle jo også have kickstartet venskabet mellem drengene i Mánis nye klasse, så der blev inviteret til brætspil, brugere og film. Det var en succes, og drengene i klassen er endda begyndt at spørge Máni om han ikke kan tage lidt brætspil med, når de har drengeaften – yes!

Det var jo så også å mange måder back in business med hamsterhjulet. Der var halloween og musikteater og trepartssamtaler og meget, meget mere. Lidt overvældende opstart efter 14 dages ferie.

Og så kom han hjem. Han havde haft det så fedt. Masser af nye venner, masser af forkælelse og sikkert et sprogniveau der ligger på linie med Mánis. Vi håber det kan starte lidt nye traditioner, og måske også gøre det muligt for de islandske fætre at overveje at tage hertil, når de skal lære dansk i 7. klasse. Og så man man da sige at det er ret sejt, sådan bare at kaste sig ud i det – og selv tage med en flyver, når man er 10 år. Og hvis nogen af vores poder engang emigrerer til Island, så er det jo nok ham her. Han er ihvertfald den med den største andel af islandsk bonderøv i sig. Han har også fået en lidt sjov tendens efter han er kommet hjem – han er begyndt at gå ud om aftenen og spille bold, efter aftensmaden. Uanset om det er mørkt og regner. bare for at få lidt frisk luft, som han siger…

Når sproget ikke er der, så er der jo en tendens til, især for Röskva, at lade sig underholde af en skærm. Da vi kom hjem, så fortsatte den lidt slappe vane, så Erla tog ned i Tiger og købte for 300.- hobby-pynte-dims. Hun blev kisteglad og er gået helt amok. Der bliver fremstillet nisselandskaber, kasseapparater, pladespillere og alt derimellem. Sødt 🙂

“Nå, Röskva, hvad skal du så spille i spejdernes årlige krubbespil?”

“Jeg har ikke nogen stor rolle. Jeg er bare Jomfru Maria.”

…well, jeg er ikke helt sikker på vi vægter tingene på samme skala. Jeg tror nok Röskva tænker på antallet af replikker, og Jomfru Maria sagde åbenbart ikke noget, mens hun fødte Jesus. Men jeg vil nu stadig mene at det er en væsentlig rolle, men måske har jeg misforstået noget.

Årets november-brætspilsindkøb blev Takenoko. Et superfint “Settlers-style” brætspil, som appellerer fint til damerne i huset. Fin spilmekanik, lækkert lavet og kan spilles på ca. en time. Anbefales herfra.

Derudover er det også blevet tid til de årlige julefrokoster. Vi undskylder på forhånd.

- Ingen kommentarer til November…

Så er 14 dage ved at være ovre. Dog med et twist. Óliver bliver heroppe. Ikke fordi han har været fræk, eller fordi han lugter – men fordi han gerne vil lære islandsk. Og det er svært at forbyde ham – så vi har sagt ja, og nu bor han hos Amma og Afi og går i hendes skole, og så besøger han den anden Amma og Afi i weekenderne. Det bliver fedt for ham – og en kende mærkeligt bare at tage hjem os fire. Så henter vi ham igen fredag d. 13. november.

Det har endnu en gang været vild luksus at være heroppe. Erlas familie sørger for både indkøb, madlavning og indkvartering – og stikker os også lige en bil vi kan låne. Vi er dybt taknemmelige og nyder det virkelig. Og denne her gang har vi også haft tid til at møde nogle af de gode folk vi/jeg hang ud med mens vi boede her, og det var både godt og vigtigt. Den skriftlige opgave til studiet i Projektledelse kunne godt have fået lidt mere kærlighed, men den må jeg skrive når vi kommer hjem. Nu vil vi nyde det sidste døgn af vores overlækre tur 🙂

- Ingen kommentarer til Takk fyrir fjórtán hamingjusömu dögum . Það hefur verið gott fyrir huga, líkama og hjarta.

Gad vide hvornår de selv siger stop? De kan jo sidde der i time efter time, hvis man lader dem. Og skærmene bliver tændt før morgenmad, før tøj og brager derudad. Ofte mindst 3 timer pr. dag. Har egentlig lyst til at give os alle en kold tyrker – ingen skærme i tre dage. Men det kræver jo så noget andet – enten rimeligt vejr, eller analoge muligheder for tidsfordriv. Well, det er også en del af den islandske pakke – og hvis bare forholdet mellem svømmehaller, fjeldture og skærmzombification er 50/50, så går det nok. Erla og jeg er bare vant til et lidt højere aktivitetsniveau, og er ikke så gode til kaffemik, slacker-daller, ædegilder og kagemummificering. Med det hamsterhjul vi er i derhjemme, så er det måske også os der skal lære at slappe af. Måske. Hvis vi kan. Ellers også er det på med uldtrøjen og ud og smage livet og naturen…

- 1 kommentar til Pixelbrains

Asgeir Trausti blev jo hipster-moderne i DK for et lille år siden. Det var dengang. I går hørte vi JSRF – det band som Sveins datter, Rosa, spiller i. Ni mand stort band. De. Er. Pissefede. Hun giver den gas på saxofon, fløjte og sang – og hold nu kæft, hvor et brag. Det var simpelthen sublimt. Kombineret med en toplækker middag samme sted, sammen med svigermor og Sveinn. Tak for en lækker lørdag aften i downtown Reykjavik.

For et par dage siden hørte vi også Erlas veninde spille et lille familie-gig i Akranes, det var også lækkert, men mere i den hyggelige ende af koncertskalaen…

- 1 kommentar til Jónas Sigurðsson og Ritvélar Framtíðarinnar