Voksen – fuck det!

Jooo juhu, jeg har fri i dag og i morgen og mandag. juhu.

I dag besluttede jeg mig for at sende drengene i børnehave. Derefter tog jeg til gymnastik. Til en time som blev beskrevet som styrkeræning, gode strækøvelser og afslapning. En time der passer til alle. Og jo… måske skulle jeg have set det komme, men da jeg mødte op, var gennemsnitsalderen 70 år 🙂 Men jeg blev, som deres gæst og det var faktisk ret god gymnastik… hvis man kan lave disse øvelser når man er 70, er der intet at frygte. 🙂

Så hjem og hygge lidt, læse, spise, maile, vaske op (vores opvaskemaskine er pt. i stykker) osv.

Men så beslutter den selvstændige og “få ting fra hånden” – mindede dame sig for at ordne det med vinterdækkene. (selvstændighed er ikke nødvendigvis altid godt). Det kan jeg selvfølgelig ordne helt selv og i øvrigt elsker jeg at kommunikere med fremmede folk der skal servicere mig. Så det går helt fint. Først kører jeg hjem til far og bærer 4 dæk fra hans garage ind i min bil. Så kører jeg hjem og bærer vores 4 vinterdæk ned og ind i min bil. Så kører jeg på dæk værksted. Og bare så I ved det, er det ikke smart at bære to vinterdæk ad gangen, når man har en skuldertaske på den ene skulder.

Og her på Island er der ikke kun vinterdæk, der er også sømdæk. Og mændene kigger på mine 8 dæk og ryster lidt på hovedet og peger og forklarer, hvis du vil vinterdæk så… men hvis du vil sømdæk såå…. og de 2 er fine nok foran og … men de der…. osv. Og så siger jeg “HVAD SKAL JEG GØRE – JEG HAR IKKE EN SKID FORSTAND PÅ DET” og de siger “Det bestemmer du, hvad vil du have?”….

Hvad vil jeg have? Hvor skulle jeg vide det fra. Hvor skulle jeg vide fra, hvor meget det fryser til is i Reykjvik, hvor skulle jeg vide fra om de dæk kommer til at virke fint eller ej. Hvor skulle jeg vide det fra. Men jeg bestemmer. “SÅ TAGER VI DEM DER OG GØR SÅDAN”.

Og skulle helt sikkert have besluttet anderledes, eller måske ikke. Fucking voksen! … Hvornår lærer jeg det?

Nåh, måske er det bare en del af processen med at lære. Lære at være voksen, lære at bo på Island, lære at der måske nogle gange er ok. at sige “DET HER GIDER JEG BARE ABSOLUT IKKE TAGE MIG AF……”.

For nogle mennesker er det jo ikke noget noget problem, det der med vinterdækkene – så lad dem gøre det!

Lad os nu se, hvad der sker med opvaskemaskinen 🙂

Nåh, videre i programmet. Kaffe, handle, hente drengene, hente Kim, hygge.

knus Erla

- 2 kommentarer til Voksen – fuck det!

Klyde – I'll do it my way

En af de bedre ting ved at dele hjemmeside med Erla, og give hende admin-rettigheder, er selvfølgelig at man i ny og næ bliver taget under kærlig behandling. Jeg satte mig for at kigge lidt på hvor mange gang de seneste afstemninger har omhandlet mig, og det giver unægteligt en ret interessanet alternativ identitet. Det er nok ikke en personlighed jeg kommer til at benytte voldsomt meget, men den er da altid god at have liggende i skuffen. For at give jer et lille billede af hvad jeg mener, så har jeg interviewet ham, Klyde som han jo hedder:

Kim: “Hej med dig, hvad hedder du så?”

Klyde: “Jamen, jeg hedder så Klyde.”

Kim: “Hvad render du så rundt og laver?”

Klyde: “Jamen, jeg har mit eget firmar der hedder Kaj Klarer Det Hele. Du kan se mere på domænenavnet www.foob.dk”

Kim: “Hvorfor ‘Kaj’ og hvorfor ‘foob’?”

Klyde: “Det kllingede godt sammen synetes jeg. Men det er ikke det eneste jeg laver. Faktisk prøver jeg at få alle de jobs jeg overhovedet kan få fat i…”

Kim: “Har du så succes med det?”

Klyde: “Nej, ikke rigtig – folk kan ikke helt klare at jeg elsker at prutte i puder og så lugte til dem bagefter.”

Kim: “Hvad med din fritid?”

Klyde: “Der kan jeg godt lide at spise fåreøjne, sælluffer og drikke sprit i polarnatten. Og så spille bordfodbold, selvom jeg er rigtig dårlig til det”

Kim: “Hyggeligt at møde dig, Klyde – vi ses…”

Klyde: “Og min yndlingsfarve er sart, sart purpur.”

…som I kan se, så ligger Klyde jo snublende nær den virkelig Kim og på den måde så er jeg meget glad for at altid bare kan smutte forbi den nærmeste netcafé, hvis jeg glemmer retningen. I mellemtiden synes jeg måske vi skulle til at se lidt på Erla og få skabt lidt kærlige myter om hende. Stem løs, folkens…

– Kim.

- Ingen kommentarer til Klyde – I'll do it my way

Nordatlantisk Datacenters Ugentlige Årsrapport – Ubuntu Edgy Eft

Denne uges årsrapport drejer sig om en velkørende installation af Ubuntu 6.10 Edgy Eft på en ældre 2 ghz Pentium 4, 512 mb RAM computer.

Rapporten indeholder bl.a. fremvisning af:

Beryl / Aigxl
OpenOffice
AutoMonted Read-Only NTFS
Skype
GAIM Messenger
Firefox 2.0
VLC

Med venlig hilsen Nordatlantisk Datacenter.

PS. Har jeg vundet, Troels?

- 5 kommentarer til Nordatlantisk Datacenters Ugentlige Årsrapport – Ubuntu Edgy Eft

Søndag II

Og det var ikke kun fordi at hun lod mig sove længe og stå op til kaffe kl 9:30 og derfor lege med ungerne med morgenhår og se Ólivers forventede fjollede grin når han så den nye kontakt far have sat på ledningen til lyskæden i værelset, det var mindst lige så meget det at sandet på stranden var frossent da han stod der i badeshorts igen for gud ved hvilken gang og kiggede mod vandet der med garanti havde haft varmere tider og så mod Pablo der med sin brune krop helt hundrede procent bestemt lignede en der var faret vild og alt den der sjove kejtethed i foyeren når man som den eneste kom gående ind i billetkontoret i svømmehallen med shorts og sand på fødderne og sagde man bare skulle have en billet og Máni svømmede rundt og legede med skildpadden, altid skildpadden som det første, ikke fordi den var den sjoveste, men ligeså meget fordi at skildpaddebassinet også var det første varme vand man mødte når man kom ud i den islandske kulde og så i baghovedet vide at derhjemme ventede gode timer med frokost og så en gåtur i spriklart solskin med sin elskede i hånden og de to små trillende foran, på vej mod ande fodring, kunstudstilling på det finere rådhus, en kunstudstilling som godt nok havde en kæmpe omgang besøgende men som alt i alt var en fremvisning af hvad folk lavede på AOF kurser eller om vinteren da det var en forsætlig omgang manipuleren med gængse materialer der blot var blevet derformeret om til glasskåle i pastelfarver, knivskafter og læderhylstre og små punk-skårne trædukker som pegede frem mod den næste destination på det überlækre bibliotek i centrum af skønheden Reykjavik som af sin gavmildhed også smed både en hyggelig stund på Café efter os og stegt lammelår og ovnkartofler hjemme i hyggen hos svigerfar, det var også derfor.

- 2 kommentarer til Søndag II

Videoer af Máni og Óliver

Kære bedsteforældre derhjemme i Danmark – og resten af flokken. Her er lidt udklip af vores to mosletrolde, som jo til stadighed gør livet fyldigere på flere måder. Óliver er begyndt at kunne lidt Islandsk og er blevet god til at efterligne lyde – og han er aktiv som altid. Máni er en snakketrold og har det vidst bare bedre og bedre heroppe, selvom det går meget langsomt med hans islandsk. Det er desværre ikke den bedste institution han er på, og han er jo også lidt genert (som sin far), men det skal nok komme. Han havde en superhyggeilg dag med far på Fritidshjem igår. Well, without further delay:

Máni leger med tog og Óliver er stået op:

Óliver synger og vi ser på kunst med Troels og Louise

Lidt video fra vores tur til Sommerhus – som også var baggrund for et af Erlas mere populære blogindlæg, nemlig “Søndag”

Máni synger en sang og laver cirkus.

Vi ses, – Kim.

Og Matti – de er alle under din magiske 2-minutters grænse 🙂

- 2 kommentarer til Videoer af Máni og Óliver