emtekaer.dk

En af de bedre ting ved at dele hjemmeside med Erla, og give hende admin-rettigheder, er selvfølgelig at man i ny og næ bliver taget under kærlig behandling. Jeg satte mig for at kigge lidt på hvor mange gang de seneste afstemninger har omhandlet mig, og det giver unægteligt en ret interessanet alternativ identitet. Det er nok ikke en personlighed jeg kommer til at benytte voldsomt meget, men den er da altid god at have liggende i skuffen. For at give jer et lille billede af hvad jeg mener, så har jeg interviewet ham, Klyde som han jo hedder:

Kim: “Hej med dig, hvad hedder du så?”

Klyde: “Jamen, jeg hedder så Klyde.”

Kim: “Hvad render du så rundt og laver?”

Klyde: “Jamen, jeg har mit eget firmar der hedder Kaj Klarer Det Hele. Du kan se mere på domænenavnet www.foob.dk”

Kim: “Hvorfor ‘Kaj’ og hvorfor ‘foob’?”

Klyde: “Det kllingede godt sammen synetes jeg. Men det er ikke det eneste jeg laver. Faktisk prøver jeg at få alle de jobs jeg overhovedet kan få fat i…”

Kim: “Har du så succes med det?”

Klyde: “Nej, ikke rigtig – folk kan ikke helt klare at jeg elsker at prutte i puder og så lugte til dem bagefter.”

Kim: “Hvad med din fritid?”

Klyde: “Der kan jeg godt lide at spise fåreøjne, sælluffer og drikke sprit i polarnatten. Og så spille bordfodbold, selvom jeg er rigtig dårlig til det”

Kim: “Hyggeligt at møde dig, Klyde – vi ses…”

Klyde: “Og min yndlingsfarve er sart, sart purpur.”

…som I kan se, så ligger Klyde jo snublende nær den virkelig Kim og på den måde så er jeg meget glad for at altid bare kan smutte forbi den nærmeste netcafé, hvis jeg glemmer retningen. I mellemtiden synes jeg måske vi skulle til at se lidt på Erla og få skabt lidt kærlige myter om hende. Stem løs, folkens…

– Kim.

- Ingen kommentarer til Klyde – I'll do it my way

Og det var ikke kun fordi at hun lod mig sove længe og stå op til kaffe kl 9:30 og derfor lege med ungerne med morgenhår og se Ólivers forventede fjollede grin når han så den nye kontakt far have sat på ledningen til lyskæden i værelset, det var mindst lige så meget det at sandet på stranden var frossent da han stod der i badeshorts igen for gud ved hvilken gang og kiggede mod vandet der med garanti havde haft varmere tider og så mod Pablo der med sin brune krop helt hundrede procent bestemt lignede en der var faret vild og alt den der sjove kejtethed i foyeren når man som den eneste kom gående ind i billetkontoret i svømmehallen med shorts og sand på fødderne og sagde man bare skulle have en billet og Máni svømmede rundt og legede med skildpadden, altid skildpadden som det første, ikke fordi den var den sjoveste, men ligeså meget fordi at skildpaddebassinet også var det første varme vand man mødte når man kom ud i den islandske kulde og så i baghovedet vide at derhjemme ventede gode timer med frokost og så en gåtur i spriklart solskin med sin elskede i hånden og de to små trillende foran, på vej mod ande fodring, kunstudstilling på det finere rådhus, en kunstudstilling som godt nok havde en kæmpe omgang besøgende men som alt i alt var en fremvisning af hvad folk lavede på AOF kurser eller om vinteren da det var en forsætlig omgang manipuleren med gængse materialer der blot var blevet derformeret om til glasskåle i pastelfarver, knivskafter og læderhylstre og små punk-skårne trædukker som pegede frem mod den næste destination på det überlækre bibliotek i centrum af skønheden Reykjavik som af sin gavmildhed også smed både en hyggelig stund på Café efter os og stegt lammelår og ovnkartofler hjemme i hyggen hos svigerfar, det var også derfor.

- 2 kommentarer til Søndag II