Jep, når man føler at ens børn kunne finde på at skære et stykke af ens lår, koge det og æde det, hvis de var sultne, så er det på tide at føle lidt hvem man er uden børn, uden det store MOR malet over det hele. …. ok lidt overdrevet, men virkeligheden er sovs på trøjen og skoaftryk på nederdelen. At når jeg går på toilettet er der i hvert fald en lille person, der banker på og insisterer på at døren bliver åbnet (ja – det må da være børns hellige ret at være sammen med deres mor hver gang de har lyst. Hun skal ALTID være der, ellers bliver de ikke harmoniske individer og den store SAMVITTIGHED æder morens hjerne, så hun kan blive et tomt hylster der tjener), og døren bliver da også tit åbnet, sådan at moren samtidig med at hun tisser, kan give det mellemste barn nattøj på og tage lidt nullermænd i hjørnerne….. Og lave bækkenbundstræning, sådan at hun ikke kommer til at tisse i bukserne til børnenes gymnastik, hvor moren også skal være aktiv, hoppe og være deltagende. Jep, det ville da være totalt egoistisk af moren at tænke at hun bare kunne stjæle sig til lidt tid, bag en låst toiletdør. Bare lige tisse og sende sms i fred, eller noget….. For fred har hun ikke godt af. Men så kan de være at morens mor inviterer hende til en kvindekonference på hotel, hvor hun så får et døgn – uden dårlig samvittighed (føj da) – taler, spiser, danser og griner, med andre sjove, kloge kvinder. Hvor moren sidder til bords med selveste miljøministeren og fjoller. Dejligt. Måske vanedannende.
- 6 kommentarer til Lidt mor pauseSpild din tid på den griner måde…
Ovenpå nedenstående posts sfæriske mumlen om socialt barsels cølibat, kom Boing Boings link som et frisk pust. Og en lille advarsel. det her er en ren tidsrøver. Det er en samling af de 50 bedste komedie klip igennem tiderne. Der er alt fra SNL til Monty og det er fanme sjovt. Se listen ved at klikke her.
PS: Uden pis, så har Erla og jeg været til deleksamen sammen i synkronsvømning på seminariet. Bare os to, der fremførte et stykke foran resten af holdet til tonerne af Jon Bon Jovis “Blaze of Glory”
Ok. Det rigtige link til alle 50 videoer er her. Det der med at linke til Rick Ashley er bare en lille internet trend kaldet Rick Rolling…
- Ingen kommentarer til Spild din tid på den griner måde…Barselsbilleder
BRAT SAT PÅ plads i virkeligheden stirrede han med vantro på sin netbank. 800 USD for en aften i byen. Nasty. Det måtte have været en god aften i byen. Et enkelt klik efter gik han kold. Som modtager af et beløb på 750 USD stod Iceland Air. Febrilsk greb han telefonen og ringede til selskabet. En tæve med skabet islandsk accent fejede ham af bordet og sagde at købet så ganske afgjort ikke kunne refunderes. Han prøvede først at forklare hende at han han købte det stangvissen i byen, men det lod bare til at opildne hende i hendes korstog mod det gode humør og firmaets latterlige retningslinjer for positive public relations. En måned senere sad han og snavede med en pige i Reykjavik. Hun var blevet helt vild da han sagde han var fra Seattle og i sit stille sind takkede han Kurt og de andre fallerede grunge-helte for at have tilføjet byen flere kendetegn end et turistet fallos symbol og ustandseligt regnvejr. Men hun var for meget. Konstant i mobilen. Konstant på Sirkus. Konstant på arbejde. Og altid med en iPod fyldt med de seneste Pitchfork-darlings som han absolut og skulle høre – og helst synes var spræk eins og lækur. Fuck hende. Men den del af det klagede han ikke over. Efter et par måneders hormonalt inficerede måneder bød hun ham til Danmark. På en sviptur. Hun skulle shoppe. Han sagde ikke nej til en gratis flybillet. Og i Danmark lykkedes det så endelig. Af med hende. Da hun tog tilbage til Island, stod han og vinkede med krokodille fagter, imens han glædede sig til at folde vingerne ud igen. I et hus på jagtvej tog de godt imod ham. Da de hørte han ikke kendte en sjæl, og at hans kæreste lige var fløjet fra ham, gav de ham en madras på loftet. Og da de fandt ud af at han kunne svejse, så gav husets cykelsmed sig til at lave en cykel til ham ud af det bjerg af brugte cykler der lå op af Ungdomshuset. I de næste par uge lå han på et loft hvor der var signerede sort/hvid fotografier fra andre gæster på værelset – Björk, Sex Pistols. Han fik mad og nattely, de fik den ondeste barrikade der nogensinde er blevet svejset på en Københavnsk hoveddør. Og det hjalp. For da politiet kom, angreb de fra kranvogne og helikoptere. Efter det begyndte han at arbejde som freelance frisør og sove rundt omkring hos folk og i parker. Tiden var begyndt at blive sløv i det, da hans ven fra England ringede. Om han ikke kom over til London? Jo, da – gider du betale? Og et par uger senere stod han så i London – efter at have afgivet løfte om gratis klipninger resten af livet. Igen blev dagene fyldt af fandenivoldskhed, tågede branderter, spordiske silikonebryster og åndssvage kunder der ville klippes som David Bowie i “Troldkongens Labyrint.” Hun ringede til ham efter en måned. Spurgte om ikke han ville komme til Island. Hun skulle nok betale. Og nu stod han her. På Gallery Gel og klippede hår. De lejede en lejlighed sammen i midtbyen – og han var lige blevet far. Han var ikke helt sikker på om han skulle have flere børn. Endsige om han skulle have fået det første. Og mens han fortalte sin historie, så så det ud som ham danskeren i stolen nikkede genkendende til flere passager. Han sagde tak for klipningen og godt liv inden han gik ud med ordene “Kom, Máni, lad os gå hjem og vise mor garnet…”
EN KYLLING DELES i kvarter ved et skråt snit mellem bryst og lår. Fuck. I starten af tiden sammen skulle hun imponeres med revet citrongræs, stegte rejer, frisk koriander, fløde og karry. Nu, tre børn senere og en islandsk valuta krise oveni, så stod han og bandede af en halvfrossen kylling og en kogebog der talte til en som om man var præmiestudent fra landbohøjskolen. Lår, vinger, bryst. Hvor fanden skulle man vide det fra? Bed mig om at skifte en BIOS jumper på motherboardet, det er da til at forstå – men det her… Og selvfølgelig skulle de sidste måneder på øen blive hektiske. Der skulle trækkes så meget som muligt ud af dem. Inden livet blev overdraget til de fynske alper. Så derfor var det endt med halvfrossen kylling – så måtte tiden til citrongræs komme igen når ungerne engang var blevet store nok til selv at tage sig et glas vand.
BLANDT HORDERNE AF islandske arbejdere var det sociale liv fra den ene dag til den anden blevet nulstillet. At være på barsel her var en blandet fornøjelse. Der var rungende tavshed gennem den rodede lejlighed, kun afbrudt af de obligatoriske stunder med datteren omkring spisning og hygge. Radioen var fyldt med værter der var mere taleglade end lærere og afbrudt hyppigere af reklamer end TV3 på en stolt dag. Computeren var begyndt at stå tændt hele dagen, men selv den var efterhånden blevet ret ligegyldig. Og det islandske sprog gled også mere og mere i baggrunden. Så nu sad han her. Stiv af kaffe, i rodet fra gårsdagens børnepasning og ventede på Godot. Foråret havde ombestemt sig og byen lå igen dækket af sne. Netprojektet som han havde over nedsejling var intetsigende, sikkert også på grund af manglende sparring fra kompetente folk. Så i stedet var han begyndt at læse. Sikkert heller ikke det værste man kunne gøre. Knud Romers debutroman. Og Michael Laudrups Tænder. Og Haruki Murakemi. Og det virkede meget godt. Gav lidt fred. Og han glædede sig også til at datteren blev frisk igen efter penicillin-kuren, så de igen kunne komme lidt ud.
OG TIL SIDST, lige inden han slukkede, kunne han ikke lade være med at lave en lille test af YouTube og Flickr – nu da Flickr endelig havde fået video support. Med en ret interessant begrænsning på 90 sekunder. En grænse som hans yndlings videoblogger, Matti, også havde fundet frem til. Og så slukkede han. Og gik ud i livet…
- Ingen kommentarer til Barselsbilleder7 måneder
sådan ca. siden hende her trolden blev født. 
Måske læge som moster og bedstefar….
og hvis man kigger godt efter, kan man se de 2 tænder :). Og selv om der var sne i morges, så har vi haft et par gode forårsdage i haven, hvor vi har leget, spist is og hygget. Det er såååå fedt at have en have, kan varmt anbefales. Så nu beder jeg universet om mere forår på min side af kloden :). I dag kom Inga, Nói og Inga Lára forbi. Hygge hygge. Så var Máni til fodbold og smuttede over til Isak, nabodrengen, da han kom hjem. Fik endda lov til at lege igen efter aftensmaden. Det er super for ham. Og i går blev far og søn klippet.
og Máni øvede sig at tage billeder
Og her lidt billeder fra havehygge
I aften var Kim og jeg i teatret og se et stykke som hedder kommunen/bofællesskabet. Bygget på filmen tilsammans. Det var sjovt og bragte mange minder fra Møn op. Hæ hæ. Man kan sige meget om vores Møn periode og en af dem er at den har givet os masser af skøre minder…… som da vi sammen i idrætssalen sang “lad lys og kærlighed og kraft, genoprette freden på jorden”……….. og… og…
god nat med jer, nu er det snart weekend. IGEN!
- 3 kommentarer til 7 månederOldefars bord
Jeg ved egentlig ikke om det er oldefars. Men jeg ved at det er håndlavet. Gedigent snedkereret. I Danmark. For mange, mange, mange måltider siden. Bordet har holdt sølvbestikket hos min mormor og morfar, jeg har spist ved det selv som ganske lille, det har holdt øllerne under gymnasiets liv på Frederiksberg og det er siden fulgt med op til Island. At det nu er mine unger der sidder ved det, betyder at det nu er 5. generation der hver dag mødes over bordets flade og udveksler minder, tanker, samtaler og får tilfredsstillet deres sult og tørst. Og selv om bordet er ved at være præget af sin alder, så nænner jeg ikke at smide det ud. Det skal med videre. Så i stedet har jeg nu givet bordet en overhaling. Og det har taget sin tid…
1. Først skulle den gamle lak og aviserne af. Derefter skulle malingen under det af…
2. Dernæst skulle bordet slibes, limes og skrues…
3. Da træet ikke var særligt pænt, besluttede jeg mig for at udsmykke det igen. Først havde jeg tænkt noget kartografisk med Island og Danmark, men det ville være træls at sidde og blive mindet om et afsavn hver gang man skulle spise, så jeg valgte i stedet at stencilere den islandske nationalblomst. hvilket indebar at blæse den op på 4 stykker A2 karton…
4. Skære den ud… (det tog lang tid)
5. Male bundfarven…
6. Lægge skabelonen fast…
7. Male resten sort….
8. Give det 2 gange lak…
8. Fortryde det hele og finde på noget nyt. Hvilket vil sige at klæbe op og skære ud med malertape…
9. Spray antikhvidt udenom…
…og så mangler jeg bare at give det lak. Så bordet lever videre og kommer til at bære mange fornøjelige aftener fra toppen af bakken i svendbor. Og sikkert nærmere dets arnested, byen Emtekær på Fyn som jeg selv er opkaldt efter.
| Route & Maps Generator |
PS: Forrige post var en aprilsnar. Jeg tæller ikke biler i rundkørsler i Reykjavik i min barsel. Desværre – det kunne ellers være helt vildt sjovt.
- 3 kommentarer til Oldefars bordMit mærkeligste job indtil videre…
Jeg har prøvet en del mærkelige jobs gennem tiderne. Indtil nu var det jobbet som kegle-rejser på en restaurant på Frederiksberg, der tog prisen. Der skulle jeg stå og rejse de kegler de rige overklasse frimurer-drenge havde væltet og råbe pointene til dem – og hvis de så råbte “Hvad?” tilbage, så hævede jeg pointene som jeg råbte tilbage, og så gav de drikkepenge. Derudover har jeg også arbejdet i en videobutik og som manager i et fossil-brud i USA. Altsammen med hver deres charme. Men seriøst. Det deltids-job jeg begyndte på i går er fanme stenet. Som jeg har skrevet tidligere, så er det gået helt galt med valutaen, og da mine barselspenge ikke er noget at råbe hurra for, så besluttede jeg mig for at se om ikke der var noget freelance / deltid / kommunalt arbejde som jeg kunne få mens jeg er på barsel. Og det var der så – og jeg havde min første arbejdsdag i går. Min ansættelse kræver at jeg arbejder mellem 3 – 8 timer om ugen og jeg må selv bestemme hvornår jeg gør det. Og det jeg så er blevet er trafikoptæller for rundkørslerne i Reykjavik kommune. Hvilket er meeeeget stenet. I dag sad jeg i min parkerede bil og talte bilerne i en rundkørsel i 1½ time, mens Röskva sov til middag. Og jeg fatter ikke hvorfor de ikke bare kan lægge en snor over vejen til at tælle bilerne, men det er noget med at rundkørsler ikke har et linært trafikmønster. Hvad ved jeg. Men det er et nemt jo, og da jeg kan gøre det hvornår jeg vil så er det nemt at passe ind med Röskvas middagssøvn. Lønnen er også okay (de har nok lidt svært ved at få fat på folk) – dog lidt underligt at den bliver udregnet på gammeldags akkord manér i forhold til brutto-ton, hvilket vil sige at jo flere tunge køretøjer (lastvogne og busser) jeg tæller op, jo mere får jeg i løn. Sikkert en slags kompensation for den helbredsbelastning ham der tæller (mig) bliver udsat for. Så måske jeg skulle prøve at se om der var nogen rundkørsler ude omkring lufthavnen med masser af trucks. Nå, well. Det var en lang smøre om noget relativt kedeligt, men det var bare lige for at fortælle at vi igen har fået råd til kylling og hvilke følger en valuta devaluering også kan have… Videre, bare videre mand….
På job i Reykjavik:
Teatertur
Moster var så sød at invitere i teatret og jeg fik lov til at komme med. Et fantastisk stykke, flot, sjovt og en god historie. Dejligt at være med drengene i det gamle national teater. 🙂 Bagefter var vi hjemme hos moster og spise chokoladekage, som óliver havde bagt. Han havde nemlig fået lov til at overnatte fra lørdag til søndag. Kim holdt en skidegod fest ude i studiet lørdagaften og jeg var i byen for første gang siden 2006. (tror ikke engang det er løgn :)). Søster Inga passede de andre to unger herhjemme og det gik godt. Og det gik godt med at feste. Nåh, men tilbage til Ólivers kage og teaterturen. Her er lidt billeder fra dagen. Og det var så tredje gang drengene var i teatret i år. Heldige bananer.
Netnyt
ville bare lige fortælle, at picasa har udviklet sig og nu kan man bare skrive alt muligt og så kommer det frem, og wordpress nyeste version er kommet. Hurra. Og så har vi fundet en lillebitte sød computer som bruger meget lidt strøm. Yes!. God nat. Erla
- 2 kommentarer til Netnyt