…blogbogstaver fra det sydfynske
Samme dag som jeg tog til Grækenland, tog Erla, Máni og òliver over til Carolines konfirmation. På vejen kunne de lige nå at se Louise, Emil og de to små, så det var hyggeligt. Efter alt at dømme, så var det en dejlig konfrimation, med lækker mad, linedance og gode taler <3
Efterskoleforeningen blev godkendt som Erasmus organisation, og hvor hyklerisk det end lyder, så fik jeg mig et kursus i “Going green” i Grækenland. Jeps. Men jeg skal nok prøve at få aflad, ved at sigte imod at gøre Ollerup Efterskole til den tredje efterskole i Danmark med det grønne flag. Kurset var 6 dage i Thessaloniki, men jeg udvidede det lidt, når nu EU betalte størstedelen og fik mig 9 dage sydpå.
Thessaloniki kan ikke anbefales som feriedestination. Hele byen brændte i 1917 og da man skulle genopbygge byen, så fik man bygget store betonkasser ud over det hele. Indimellem bliver betonørkenen dog brudt af smukke, historiske monumenter, en grøn ‘rambla’ langs vandet og store pladser. Men i det store og hele, så er det en larmende storby, fokuseret på foodies og shopping. Jeg tror jeg fik set ca. samtlige seværdigheder ifølge både ChatGPT og VisitThessaloniki 🙂 Maden var vildt lækker og jeg har virkelig lyst til at få bygget mig et lille drivhus, begynde at bage brød igen og måske også sylte lidt. Og så undrer det mig at ingen har serveret Fetacreme og rødbedepesto for mig før, for det er godt nok lækkert 🙂 Og to små funfacts – Thessaloniki, og måske Grækenland i det hele taget, er ret vilde med katte. Der står madskåle og vand mange steder på fortovet til kattene, og når man spiser udendørs, så kaster de lokale små godbidder ned til dem. Og så er der en anden ting, som enten har noget med sex og stoffer og gøre, eller græsk dovenskab eller noget jeg ikke kan gennemskue. Men det er virkelig sjældent at der er lås på toiletterne. Pænt irriterende, og jeg fatter ikke hvorfor 🙂 Og sidst, men ikke mindst, så er grækerne virkelig flinke og imødekommende.
Kurset? Nå, ja… Det var fint nok, lidt for light til min smag, men som underviseren sagde, så handler Erasmus lige så meget om at mødes og udveksle, som at lære. Og så fandt jeg da ud af at vi i Danmark har virkelig lidt at klage over, i forhold til Grækenland, Kroatien og Østrig når det kommer til recycling, lønniveau og skolesystem – men, så har de nok noget andet 🙂
Byens historie er til gengæld vil nok, da stedet gennem de sidste 5000 år har haft et utal af belejringer. Så der er græske, romerske, ottomanske og muslimske minder strøet ud over hele byen. En lidt sjov ting, er at da de planlagde deres metro for 30 år siden, så var der en eller anden klaphat som ville have 7 stationer i det historiske centrum, hvilket betyder at de hele tiden syøder på ting som arkæologerne vil se på. Metroen er stadig ikke åbnet.
Byens vartegn, sammen med det hvide tårn.
Nord for byen, hvor det ikke brændte.
Og havnen, med betonklodser. Hele centrum er ren firkantet beton – og man skal køre bil i en halv time, bus i en time, for at komme til en strand.
Jeg fik også set lidt kunst, en ret fin udstilling med masser af interaktion og politiske budskaber.
Påkurset var vi tre fra Østrig og to fra Kroation. Jeg fik mig et par hænge ud dage med dem fra Østrig, de var supersøde – og meget fitness orienterede.
Og en enkelt turisttur på vandet blev det da også til.
Jeg boede kun et stenkast fra Ladadika-kvarteret, et hyggeligt kvarter med masser af markeder og restaurenter.
Jeps, dejlig tur – og jeg fik nydt at være lidt for mig selv, jeg fik skrevet på min bog – og nu glæder jeg mig dælme til at komme hjem 🙂
- Ingen kommentarer til Tur til Grækenland
Så kom foråret endelig – eller det vil sige, det er ren svindel de her billeder, for det pissede jo ned hele måneden. Men… indimellem var en solstråle der ramte vores lille plet.
Endda nok til at der blev kørt den første MTB-Tur – og det lyder endda til fra både Máni og Óliver at de gerne vil med ud på sporene igen, efter et par års pause 🙂
Okay, ny postkasse. Wow. Ej, det er jo bare fordi at vi pludselig allesammen hedder Linnet i familien, efter Erla nu har taget det som mellemnavn. Det er dejligt, hyggeligt og kærligt at vi nu alle fem deler et navn <3
Det var nok på ø-lejrene i Nordjylland at mit forhold til solnedgange blev rodfæstet. Jeg elsker at se dem, kan blive helt utålmodig omkring kl. 20, hvis himlen er flot. Og nu har jeg med en app fundet det perfekte sted i Svendborg, lige ved en badebro.
Så tog fruen er mig til Søn koncert. Det var virkelig, virkelig godt. Og senere skal vi også til August Høyen – og vi satser da på flere.
Ungerne havde også lidt projekter – Óliver havde bl.a. en tysker på udveksling, som boede hos os i en lille uge. Og Óliver har også boet hos ham, så det var dejligt at kunne give lidt tilbage 🙂
Óliver skal så også til Dresden med sin klasse, og lige inden han tog afsted, så gav de en flot koncert på Gym sammen med et tysk bigband, hvor han sang og spillede trommer. han stornyder sin tid i musikklassen.
Mánis sabbatår triller derudaf, han får råhygget med vennerne, arbejder 37 timer om ugen og er i gang med at spare op til højskole.
Det er jo virkelig en hyggelig flok han har fået samlet – og de er tit og ofte hos os. Det er megahyggeligt at kende flokken så godt, nu da de er kommet i det røde hus jævnligt siden 1. g – og Alex siden vi flyttede til Svendborg.
Og Röskva hun får også besøg – her er det Lasse fra efterskolen som lige er forbi, det var hyggeligt at møde ham, fin fyr 🙂 Og i den nære fremtid for Röskva, så starter hun også i musikklassen – og overtager Mánis værelse 🙂
Work-wise, så er april som regel den måned hvor vi tager til Tyskland med efterskolen, og det er som altid hyggeligt og rart at være afsted, ikke mindst med kollegerne, som man er sammen med på en lidt anden måde end til dagligt.
April er også gallla-tid på OE, så her er det Alma fra min KG der får spurgt Albert ud, ved at blive leveret som syngende post til frokost 🙂
Sidst, men ikke mindst, så har en af Ólivers klassekamerater en far, Tom Bjerg, som har udgivet et par plader. Nu er de i gang med den 3. plade, og de er ved at holde nogen jam-koncerter, hvor publikum skal hjælpe dem med at finde en ny sound. Det var et ret fint koncept – og så var det på bar 105, Svendborgs nye hipsterdarling, som ligger tæt på nordre bydel.
Så kom hele den lille familie sørme sydpå. Det var superdejligt at se dem, og da Máni skulle over at passe æggekogningen på Ærø, så kunne de snildt crashe i det røde hus. Vi nåede både påskefrokost med æggetrilning, vildmarksbad og late-night familiehygge. Dejligt at se dem og deres søde unger 🙂
Well… Der gik da vist lige 4-5 år, men nu lykkedes det endelig. Máni ønskede at komme til Lissabon på konfitur, Röskva valgte Paris og Óliver ville til Glasgow. Men der kom lige noget Corona, efterskole og gymstart i vejen – men nu kunne det endelig lade sig gøre.
Det blev fem gode dage med både naturvandringer,. tre-dobbelt koncert på King Tuts Wah Wah Hut, Stand-Up til Glasgows Internationale Stand-Up Festival og så også A Play, A Pint and A Pie på Oran Mór. Og derimellem både kunstmuseer, botanisk have, spisning af både indisk, persisk, skotsk og asiatisk mad, så det var luksus med luksus på. Og det blev shoppet genbrugstøj og vinyler, så der var godt gang i dagene med lutter gode ting.
Tillykke med konfirmationen min dreng, og velkommen i de voksnes rækker 🙂
Amma og Afi fløj ned fra Island og var på besøg i et stykke tid. Amma fik hjulpet med at strikke Mánis vest færdig og Afi byggede et nyt rækværk til os, da det gamle var væltet i stormen.
Som altid nogle hyggelige dage, og det passede lige med at de både kunne opleve kulturbazar på gymnasiet og besøge Röskvas efterskole for at se deres 3. forestilling. Så der var fart på og nok at se til – det er virkelig dejligt at de kigger forbi , og vi kan få snakket lidt islandsk og bare være lidt storfamilie sammen 🙂 We love it!
- Ingen kommentarer til Marts – Besøg af Amma og Afi
Tobias fyldte hele 40 somre og inviterede til Eee Gee koncert i Horsens. Det var megahyggeligt og fedt at opleve Platform K igen. Eee Gee gav en god, men også stramt styret koncert, som til tider virkede en smule for velovervejet. Men sådan er det måske i dag, hvis man skal konkurrere på markedet for livemusik, så skal “produktet” være i orden, med scenetøj, danse, set-liste og det hele.
Traditionen tro, så knoklede vi også med musikteater. For første gang var jeg ikke med-instruktør og havde min egen gruppe af elever. Det var faktisk ret fedt, endelig at få fingrene ‘i mulden’ i stedet for at skulle sørge for at leje telte, invitere skoler og alt det andet praktiske der ligger rundt om en forestilling. Blev den god? Ja, det gjorde den da, men jeg savnede måske lidt flere narrativer, i stedet for så mange ‘stemninger’, men det skifter jo lidt fra år til år. Den blev ihvertfald pæn at se på.
Og, øh…
Ja. Så inviterede jeg Máni og Óliver til Red Warszava koncert, fordi jeg tænkte det ville blive vanvittigt. Og det blev det. Óliver kunne ikke alligevel, så Máni tog en af sine venner med. Og der blev både brændtpubeshår af, der blev slugt porre på scene, stagedived og en hel del mere. Det var dumt sjovt, så vi fik lige det vi ønskede – rock’n’roll!
Inga og Niclas havde pludselig fået mulighed for at låne en lejlighed i Lissabon og spurgte om vi ville med. Det ville vi da gerne, så mens Máni blev hjemme og passede sit job, så tog vi sydpå og nød en uge med masser af god mad, portvin, udstillinger og familiær råhygge. Og så fik Erla, Óliver og Röskva også lige hilst på Lili på vej til CPH 🙂
