Så fyldte den lille tøs seks år – og er blevet fejret i hoved og r.. Med besøg fra Island af Ingvar og Ingibjörg, masser af naboer, venner, veninderog hele klassen – ikke på samme dag, naturligvis, men jævnt spredt ud over en sund periode, så ovnen kunne følge med i forhold til kager og pølsehorn. Og hun blev glad for det hele. For at se sine bedsteforældre, for det nye værelse med eget skrivebord, for de mange gaver og alle de nye legekammerater i skolen. Vi var jo lidt bekymrede for hvordan det skulle gå at starte i skole (ja, ja – selvom vi er på 3. barn, så har ikke fået hård hud på hjerterne), men hun lader til at trives og er allerede meget vellidt blandt veninderne i klassen. Det er kun i brødrernes klasser det rumler lidt – men det er heldigvis på den gode måde. Både Máni og Ólivers klasser skal lægges sammen, men det er en god ting, da de simpelthen var blevet for få. Så det går godt for ungerne – og Krølle er blevet stor… Gør det hende nemmere, mere harmonisk og knapt så humørsyg? Tja, det må tiden vise, vi er der ikke helt endnu 😉
- Ingen kommentarer til Röskva bliver 6 årDet nye SG-Hus
Spritnyt. Og familiens regelmæssige tilholdssted. Erla har sin gang som instruktør i huset, og både Máni og Röskva går til gymnastik og spring et par gange om ugen. Det er et overdådigt udstyrsstykke i udendørs skaterramper og parkourbaner, bygget sammen med svømmehallen og idrætescentret – og byder på et eldorado af trampoliner, “hold-op-hvor-kan-jeg-hoppe” tracks og hvad ved jeg. Vildt flot. Pissedyrt. Tæt på og meget lækkert. Dejligt… Herunder et par billeder fra indvielsesfesten, hvor der blev givet fuld gas med lækker mad og masser af leg for ungerne…
- Ingen kommentarer til Det nye SG-HusMageløst
Solen bagte i tre hele dage, da vi drog mod vestkysten. Máni var ikke meget for det, fordi jeg havde vist ham et videoklip om hestehuller. Ikke særlig pædagogisk måske, men på den anden side, så står selvsamme far jo også og prædiker om bortsprængte fingre og ødelagte øjne d. 31. december hvert år. At gå til Vesterhavet og fyrværkeri med en smule respekt skader jo ikke. Anyway, vi indgik et kompromis, og jeg lovede Máni at vi kun badede der hvor der var kystlivredning. Derefter blev der shoppet camping-grej, så nu har vi et rimeligt udvalg af tur-udstyr, som stod prøven.
Dagene blev brugt i selskab med bedstemor og Troels, med bedstemor som den glade giver af både campingtur og tur til Tivoli i Arhus (tak for det!). Når vestkysten ligger badet i sol, med lun sommervind og legesyge bølger, så er det mageløst. Ungerne synes det var superfedt, og som familie er det også lækkert bare at kunne lade dem tulle rundt på campingpladsen i forvisning om at det er ganske trygt. Og der var både opvarmet pool, tre legepladser, hoppepude und so weiter…
Nu står den på udpakning og husklargøring, inden hverdagen så småt starter i næste uge. Sidste tur, bliver en tur til KBH for at fejre Astas fødselsdag og hente mor i lufthaven 🙂
Sommerferien 2013? Fem stjerner 😉
- 2 kommentarer til MageløstKlar, parat til skolestart….
Afgangsbevis
Pinseparty i provinsen
Så var der tid til et pinsebeøg i Ebeltoft. Kalenderen var uforudset tom, dejligt at det også går den vej, og Erla var i KBH for at losse til Søren, så jeg tog ungerne på nakken og smuttede over. Den stod på havbadning, isvafler, besøg hos olde, tur til Kalø og lidt sommershopping. Som det plejer at være – og engang imellem er det jo fint at plejer ikke er helt død.
- Ingen kommentarer til Pinseparty i provinsenSå kom der maskineri i gruset…
…der falder sand ud af øjnene kl. 23:30. Så har man arbejdet siden kl. 20:30. Og eleverne skal lige nå at finde ekstemporaltekster og træne grammatikken. Erla skal have sine op for første gang. Ungerne kommer hjem med både smil, legekammerater og lektier. Vaskemaskinen snurrer og græsset sprøjter op, sammen med ukrudt og nogen gule blomster jeg ikke ved hvad hedder. Der er kommet gang i hverdagsmaskinen. Og på den måde, så må man sige at det var rettidig omhu at hele kylleret kiggede forbi i weekenden. Jeppe, Liva, Asta, Louise, Troels, Clarissa og Lars kiggede lige forbi, inden resten af skoleåret blæste os omkuld.Det var en weekend med brætspil, snobrød, gåture, broderlige diskussioner, guitar-jam i køkkenet, trampolin spas og sten i sofaen. Familiær råhygge når det er bedst 🙂
Det er fedt at være igang igen, men det er også travlt. De næste to måneder byder på afgangsprøver, translokation, weekender i sommerhus, festival på OE, poetry slam sæsonafsutning, og så alle ungernes sommerafslutninger af idræt, børnehaveliv og meget mere. Man kan godt komme til at glæde sig til en kold øl i en islandsk jacuzi..
- Ingen kommentarer til Så kom der maskineri i gruset…
Vores yndige unger
Röskva og Máni, klædt ud som henholdsvis varulv og Barbie. Der må være en god bund af selvtillid i de unger, især Máni, siden han tør troppe op i den mundering – sikke et lækkert skår 🙂
- Ingen kommentarer til Vores yndige unger














































































