Tusind tak

for telefonopkald, kommentar, sms og gaver til Óliver i dag. Vi var på landet på besøg hos nogle meget søde mennesker, så han fik dansk flag på bordet og chokoladekage med 2 lys i. Han var super glad for alle sine gaver og råbet vaau vauu vauu ud i et. Til aftensmad fik han lam hos amma og afi. Men på lørdag bliver der fest herhjemme, med alt hvad der tilhører, af gæster, kager, sjov og ballade. 🙂

Kærlig hilsen fra den lille familie i Sóltún

2007_0128(024)
2007_0128(019)
2007_0128(030)
2007_0128(040)
2007_0128(043)
2007_0129(003)

- Ingen kommentarer til Tusind tak

Óliver har fået en hobby…

Kære søde Óliver. Newton gælder også på Island, nøjes med æbler næste gang…

***SPOILER ALERT*** Læs ikke nedenstående hvis du ikke har set videoen!

Máni kalder på os, og fortæller at Óliver altså lige har smidt en fjernbetjening ud af vinduet. Nej, da. Det har han vel ikke. Og jeg husker svagt at Máni tidligere, for et par dage siden, sagde “mor Óliver har altså smidt en bog ud af vinduet”. Nej da, der kan da ikke komme nogen bog ud af dette vindue. Det har han vel ikke. (nu tænker jeg så, at jeg nok burde have undersøgt sagen nærmere og ladet vasketøjet stå….) Men jo. Ólivers nye hobby er åbenbart at smide ting ud af vores lille bitte vindue i stuen. Han har haft den hobby i et stykke tid åbenbart…. Og dette vindue er også vores eneste udluftningsmulighed i stue og køkken, medmindre vi vil have altandøren åben. Hmmm og skal vi så til at tape det fast? Altandøren kan vi ikke have åben, for Óliver er både interesseret i at åbne de øldåser, der står der ude (også en lidt dyr hobby) og lege med gas grillen og slæbe gran ind. Jep, vi har stadig gran på altanen, siden vores juletræ fik lov til at dø derude. Det er senere tids bekymringer. Så nu er vores spørgsmål. Hvordan kurere vi vores vinduesudsmidersøn? For vi har ikke råd til at han bliver ved 🙂

- 6 kommentarer til Óliver har fået en hobby…

Ferieplaner 2007

Her følger lidt info om vores ferieplaner, så I kan vide hvornår vi er på øen, når I nu skal besøge os 🙂

I påsken kommer Ulla, Tommy og Kristoffer og besøger os. Fra den 31. marts til den 7.april. Det har vi ventet længe på, da de har villet besøge mig, på Island vel at mærke, siden jeg var udvekslingsstudent og boede hos dem i 93-94. Derfor gælder det om at gøre det nu, hvor jeg endelig bor på øen 🙂 Det glæder vi os til.

Vi har bestilt biletter til Danmark fra den 18.juni til den 18.juli. Nærmere plan følger, men gode ideer og invitationer og folks planer, må gerne følge med her i kommentar feltet – vi vil jo gerne se jer. Og ja, det må også godt komme senere, det er jo trods alt kun januar 🙂

En af planerne, er at vi overvejer at tage på familie ø-lejr på Samsø med ungerne i en uge. Hvis I har lyst til at tage med, sammen med jeres barn – og have en uge hvor man bliver tvunget til at slappe af og giver de små tonsvis af legekammerater hele dagen, så tjek www.oelejr.dk u. Se evt. på Samsø ø-lejrs egen side, http://www.samsoe-oelejr.dk/.

Ane, Andreas og Alma har så tænkt sig at besøge os fra den 20.juli til den 27. juli. Vi ser på vind og vejr og finder på noget til den tid 🙂

Og så er der jo tanker om Den Store Jeep Tur rundt om Island i august, en rejse der vil tage ca. 12 dage. Kim ser på priser og logistik, hvis der er flere end os selv der vil med rundt i Narnia 🙂

Hurra, dejlige tanker her i mørke og kolde januar.

kh. Erla

- 6 kommentarer til Ferieplaner 2007

November video og pics

Så er sneen kommet…
2006_1121_jeppa_anna_0061

Hestehviskeren Jeppe:
2006_1121_jeppa_anna_0079

Og til sidst lidt nye videoer af ting der fortjente at blive offentliggjort, men som jeg ikke har haft tid at lave før nu:

Karaoke tid – med gæsteoptræden af onkel Martin Ersted som skal putte sin nevø og synger højt fra sangbogen:

Troels og Louise hopper i havet. Det var lidt pinligt, for jeg havde jo stolt fortalt om den badeklub jeg er medlem af og som badede HVER søndag (“sidste søndag var der 13 der badede”, “vi kastede med frisbee i vandet i august” osv.). Men lige netop den dag var der ingen andre end os. Lidt svært at overbevise dem om eksistensen af en badeklub. Men vi hoppede da i.

- 7 kommentarer til November video og pics

Óliver og Máni

Hej med jer kære læsere. Jeg ville lige skrive lidt, fordi det er ret lang tid siden jeg har skrevet sidst. Jeg har det meget godt her paa Island og jeg faar heldigvis nok at spise. Min storebror er som regel söd ved mig og jeg kan godt lide at lege med ham, men han kan ogsaa göre lidt ondt paa mig en gang imellem og skubbe mig saa jeg falder paa numsen, aavvv.

Jeg har dog fundet en maade at faa hævn paa og det er at finde en stor, tung ting og slaa ham, alt hvad jeg kan, i hovedet. Lige nu har han derfor et kæmpe blaat mærke i panden.

Jeg kan alting selv og tænker paa at flytte hjemmefra snart, I ved, faa mit eget, hvor jeg kan bestemme alting. Men maaske venter jeg lidt fordi jeg er trods alt lidt glad for min mor, far og storebror.

Jeg har meget travlt og har meget snot. Jeg kan sige en hel masse ting, men peger altid paa det forkerte. Far har givet op.

Naah, nu skal jeg i börnehave, kærlig hilsen, Óliver.

Hej med jer. Jeg vil ogsaa skrive lidt.

Det gaar bedre og bedre med mig. Jeg har lige haft en rigtig god weekend, gaaet en lang tur og faaet is 3 gange. Jeg er ogsaa ved at blive ok. glad for min börnehave.

Jeg elsker min lillebror meget, men han kan ogsaa være irriterende. Han vil hele tiden göre det samme som mig. Hvis jeg spiser, vil han spise min mad. Hvis jeg leger med tog, kommer han og ödelægger. Hvis jeg læser, vil han læse den samme bog. Men jeg kan godt lide at lege med ham og kræmme ham.

Jeg er glad for at læse, spille computer, se tegnefilm, lege udenfor, cykle og hoppe og danse. Saa er jeg ogsaa rigtig god til at lave cirkus.

Jeg er glad for at besöge min amma og afi i Reykjvík og amma og afi i Akranes. Jeg har ogsaa lige klatret i et kæmpe höjt træ.

Jeg lærer mere og mere islandsk – bare vent, snart snakker jeg flödende og kan lave hemmelige aftaler med far naar vi er i Danmark.

Naah, smutter – kærlig hilsen Máni

- 5 kommentarer til Óliver og Máni