Med den anpart af landsmænd som jeg må anse som værende imbecile fuldblodståber – med den nuværende regering i tankerne – så synes jeg en neddrosling af kvaliteten og lukning af de smalle kulturelle nicher er decideret skræmmende. Med den nuværende skingre debat om amme-forbud på Københavns caféer, alle der ryger skal skydes, Christiania skal lukkes og EU næst-strammeste udlængepolitik (Island har den strammeste – men de har jo også altid haft en højrefascistisk regering, så de er historisk undskyldt), så går vi jo hen og bliver en nation af kulturelt udhungrede småfascister der vælter os i Aldi og Lidl mad, billige bajere og sprut uden afgifter (for grænsehandlen må jo ikke lide skade). Altimens vores hovedstad bliver beboet af enten crazy-eyed junkier, selvfede studerende eller nyrige yuppier, da alle os i middelklassen ikke har mulighed for at komme tættere på end 110 km. Sådan ser det ud heroppe fra. Hvordan står det til i virkeligheden? (Ah, Kim – du ved jo at så længe vi har to ben og to arme, så er alt jo meget godt…)
Musik
– DR stopper for optagelse af jazzkoncerter til P2’s aftenprogrammer – dette rammer dog ikke DR Big Bands koncerter
– Samarbejde med IFPI om DMA (Danish Music Awards) bliver opsagt
– Elektronisk musik-festival (Public service-festivalen) bliver lukket fra 2008
– Dab- og netradiokanalen DRX bliver lukket
Aktualitet og debat
– Lige lovligt (P1) (retspolitisk magasin), Ultralyd (P1) samt radiomontagen (P1)nedlægges.
– Kortere 12-radioavis (fra 30 til 20 minutter på hverdage og 20 til 15 minutter i weekenden)
Oplysning og kultur
– DR stopper med kulturtransmissioner (DR1), kulturportrætter (DR2),
Eksistens (P1), diverse eksistensprogrammer (DR2) samt
litteraturoplæsning.
– Færre tematirsdage på DR2
Drama og film
– Mindre vækst i tv-dramaproduktion end tidligere annonceret
– Fremtidig radiodramatik i samarbejde med TV-Drama
PS: Læste forresten i en undersøgelse om danskernes uovertrufne lykkelighed at grunden til at vi gang på gang blev kåret som verdens lykkeligste folk, var at vores forventninger til hverdagen var sat lavt. Det er da en lidt sjov måde at være lykkelig på. Italienerne var til gengæld ret ulykkelige, men det var fordi de forventede sig meget af livet og derfor godt kunne gå hen og blive skuffede.
Blogged with Flock
-
5 kommentarer til Det ser skidt ud…