Kategori: Kims blog

Kære 1.673 gæster – indenfor den sidste måned.
678 af jer bruger bruger Firefox – det er 40 %. Hvilket er ret flot. Men vi ville jo gerne over de 50 %.

Så er der 19 af jer der har søgt på kim linnet og 18 der har søgt på dansker island. I sig selv ret uinteressant, men der er til stadighed et par stykker der finder os ved at søge på koreografi – det er fedt.

Tak til thrumurassar.blogspot.com for at smide 156 af deres gæster videre til os.

Og hvem er de 40 i USA og de 16 i Asien der læser vores side?

…google analytics er til stadighed en kilde til morskab. Og kan sikkert meget, meget mere end jeg umiddelbart ved af.

Se en lille oversigts rapport ved at klikke her…

7 år. Ca. 1/4 del af mit liv. Årene er hastet forbi og det må være fordi vi har haft det sjovt. Men jeg håber da vi bremser lidt op, ellers så sidder jeg med 9 børn om 14 år, i mit 6. land og mit 12. hus. Det har været 7 fantastiske år sammen med en kvinde som jeg elsker og som jeg synes er fantastisk. Hun er klog, sjov, ærlig, sexet, inspirerende og så er hun et så varmt og godt menneske, at folk omkring hende altid åbner sig og spørger til råds eller deler deres drømme om livet. Og sidst, men ikke mindst, så har hun jo evnen til at holde af mig – og min familie. Hvilket jeg jo personligt synes er ret godt klaret. Hun har næsten altid har sagt ja til alle eventyr og muligheder og det er de ting jeg nu sætter pris på og som jeg glæder mig til at dele resten af livet med. Efter at have prøvet 4 flytninger, et hussalg, 2 lande og et bofællesskab, så ved vi begge at vi har både mod og styrke til at prøve kræfter livet, på måder som stikker lidt uden for det normale. Som forælder med hende har jeg som far fået al den plads jeg kunne ønske mig og vores syn på børneopdragelse, værdier i et børneliv og samvær med ungerne er nogen vi deler. I aften skal jeg sidde ned og se hende jeg elsker dybt i øjnene og sige tak for tiden indtil nu og skåle på tiderne som kommer. Og der er stor vægt bag begge ord. Jeg elsker dig Erla. Og hvis du nu havde glemt det, så er der her et par klip fra gamle breve. Og hvor var jeg dog ungdommelig dengang 😉

Kære Erla.
Tak for 6 fantastiske måneder sammen med dig. Du har givet mig utrolig meget, både følelsesmæssigt, intellektuelt og ikke at forglemme fysisk 🙂 Det lød vist lidt som en doktor-afhandling, sorry. Du har givet mig tusinder af magiske øjeblikke, selv når du ikke har været hos mig – bare at have dig at kunne tænke på har været en uvurderlig gave. Jeg ved ikke om det var med vilje at vi skulle mødes på Zahles seminarium, men jeg synes vi har meget tilfælles og så alligevel ikke. Det er som en fantastisk puslespil med myriader af brikker hvor nogle er velkendte, andre helt nye og så igen nogen der ikke helt passer nogen steder, men som alligevel har sin plads et eller andet sted…

– Giv manden en nobelpris, han skriver jo som James Joyce. 😉

Godmorgen kære skat, jeg håber vi har haft en dejlig nat sammen. Men det har vi nu nok, for selv om du skubber mig ind i jernrør og ned på gulvet, så gør du det alligevel på en sød måde 🙂 Nu er du blevet 24, – den første fødselsdag vi har sammen som kærester. Vores 8’ende mærkedag, hvis vi tæller uge-dage med. Jeg ville ønske vi havde en hel dag hvor vi kunne nusse om hinanden, og jeg kunne gå og sige tillykke ti…l

Vil alle danske kvinder der læser denne blog, ikke være søde at bære tørklæde så ofte som muligt. Det her er da for svinagtigt. Siden hvornår blev det legitimt at komme med denne her slags ytringer i det offentlige rum uden at blive kaldt for skingrende sindssyg? Og Khader er da ikke meget bedre “Jeg ville ønske mig en verden uden tørklæder….” siger narrehatten. Okay, man kunne se det som undertrykkende symbol af kvinden (og det er jo ikke spor undertrykkende at benægte alle muslimske, tørklædeklædte kvinder adgang til samtlige offentlige bygninger i hyggelige, lille Danmark), men jeg vil æde min hat / mit tørklæde på at nogen vælger det med stolthed ligesom skotterne med glæde hopper i en kilt. Luk staden, brænd tørklæderne, sluk cigaretterne og få håndskriften glemt hurtigst muligt – I skal alligevel ikke bruge den til eksamen. Mangfoldigheden er død – mangfoldigheden længe leve…

Jeg ved ikke helt hvorfor jeg gør det. I går var vi oppe at se den afsluttende udstilling fra LHI. Og mens der var ret langt mellem snapsene, så tog jeg stadig et eksemplar af samtlige elevers visitkort så jeg lige kunne tjekke deres websider. Wbesider som viste sig desværre at være hæderlige. I de fem afdelinger der viste deres kunnen, så var der faktisk kun én fra industrielt design der imponerede fordi hun havde lavet et super fedt ur. Et ur som bestod af en lang halskæde, hvor hver perle galdt 5 minutter, og som så var opdelt i lyse og mørke perler. Men nu har jeg jo også en forkærlighed for ure der viser tiden analogt på nye måder (husk det, hvis I skal give mig gaver – det er et sikkert hit).
I grafisk design kunne de ikke rigtig imponere – der var en der havde lavet et flot kortspil og en der kunne sin typografi. Den sidste imponerede endda mig. Og så blev vi blæst lidt væk af de “sande” kunstnere, dem der gik på malerlinien. Og så sidder jeg jo og grunder over om det mon var godt eller skidt at jeg ikke kom ind. Dem på Grafisk Linie kunne øjensynligt ikke meget mere end jeg allerede kan, men den store forskel er jo bare det skide papir som giver en mulighed for at leve af det – måske. Til gengæld valgte Tine jo Branchen fra efter hun var færdig som designer, fordi hun ikke kunne klare den selvsmagende, selvpromoverende og ekstremt kompetitive side af det – og læser nu til sygeplejerske. Så måske skulle jeg bare være glad for status quo og så se kunsten som en hobby som jeg langsomt kan udvikle og som måske kan komme venner og familie til gode. Selvom de sikkert bliver møgtrætte af mine evindelige hjemmelavede julegaver på et tidspunkt… Nå, ja, ja. Det gør stadig lidt ondt det nej jeg fik. Men jeg håber ikke det får mig til at give helt op på planeterne – som der nu er kommet 6 af…

Mens solen slår uforskammet ned mellem bølgerne, så skvulper det også længere inde i landet mellem de politiske fløje. I aften afgørs det om de sidste 12 års uafbrudte borgerlige styre skal afgå ved døden – eller bare fortsætte. På den ene side har vi en befolning og et land der uller isg i penge og projekter – og på den anden side er også et land der er ved at være trætte af tung industri og aluminiums smeltning og som måske er ved at få øje på at der også findes dårligt stillede i samfundet. I dette mærkelige land, hvor de shopper som amerikanere og arbejder som bønder, der kunne man måske godt mene at de trængte til lidt rødt styre. Vi håber – og venter spændt.

I mellemtiden render udlændingene uden stemmeret rundt med kameraer og tager billeder af rust og sol, mens de revner deres herrebukser i strid, kold modvind som slår mod de barnevogne de har parkeret på de efterladte fiskefabrikker i de mindre byer i Island.

Midnatssol:

Noahs Ark:

A stairway to heaven:

Blogged with Flock

Røvtur. Depression. Og lidt vrøvl med kuglerammen. Vi havde jo ellers linet vores liv op med studielejlighed, deltidsjob og kunststudie for mig og så Erla på barsel. Men sådan skulle det altså ikke være. For anden gang i træk fik jeg et nej fra LHI; Latterligtse Háskoli i Island – eller sådan noget. Jeg var nok både for gammel og for straight. Eller for dygtig 😉 Det er noget pis. Jeg er ked af det og skuffet og synes ikke alt er sådan helt i orden lige nu. På længere sigt har det også nogen konsekvenser, men vi skal lige sunde os og komme ovenpå før vi ser på dem.

I aften lufter Matti den snudehængende mand med lidt live-musik nede i byen, og så er der festivitas i morgen hos amma i Akranes. Mere björ, mindre sorg.

Well, på trods af tis, så fortsætter jeg stædigt med planeterne – der er en hotel-kæde der har vist interesse omkring køb og sponsorering, så det har givet lidt blod på tanden.

Endnu en i kassen: Hafnarbakkin:

Øv bøv fra Island – Kim.