Der trænes til DM i Sæbekasseløb på lørdag…
Pinseparty i provinsen
Så var der tid til et pinsebeøg i Ebeltoft. Kalenderen var uforudset tom, dejligt at det også går den vej, og Erla var i KBH for at losse til Søren, så jeg tog ungerne på nakken og smuttede over. Den stod på havbadning, isvafler, besøg hos olde, tur til Kalø og lidt sommershopping. Som det plejer at være – og engang imellem er det jo fint at plejer ikke er helt død.
- Ingen kommentarer til Pinseparty i provinsenSå kom der maskineri i gruset…
…der falder sand ud af øjnene kl. 23:30. Så har man arbejdet siden kl. 20:30. Og eleverne skal lige nå at finde ekstemporaltekster og træne grammatikken. Erla skal have sine op for første gang. Ungerne kommer hjem med både smil, legekammerater og lektier. Vaskemaskinen snurrer og græsset sprøjter op, sammen med ukrudt og nogen gule blomster jeg ikke ved hvad hedder. Der er kommet gang i hverdagsmaskinen. Og på den måde, så må man sige at det var rettidig omhu at hele kylleret kiggede forbi i weekenden. Jeppe, Liva, Asta, Louise, Troels, Clarissa og Lars kiggede lige forbi, inden resten af skoleåret blæste os omkuld.Det var en weekend med brætspil, snobrød, gåture, broderlige diskussioner, guitar-jam i køkkenet, trampolin spas og sten i sofaen. Familiær råhygge når det er bedst 🙂
Det er fedt at være igang igen, men det er også travlt. De næste to måneder byder på afgangsprøver, translokation, weekender i sommerhus, festival på OE, poetry slam sæsonafsutning, og så alle ungernes sommerafslutninger af idræt, børnehaveliv og meget mere. Man kan godt komme til at glæde sig til en kold øl i en islandsk jacuzi..
- Ingen kommentarer til Så kom der maskineri i gruset…
Fart på
Så er Ord Over Svendborg overstået. Jeg fik hørt Jøren Leth og Jakob Bro, fik lavet lidt IMpro Slam – og så var Erla og jeg til Søren Ulrik Thomsen med Det Glemte Kvarter. Jørgen Leth er Jørgen Leth. Jeg giver ikke meget for hans nøgterne poesi, oplæst med karakteristisk monoton stemmeføring. Og jo, det er da lidt skægt når han fornærmer de sydfynske fruentimmere med oplæsninger om utugt med kokkens datter, men på den anden side, så er det også ganske forudsigeligt. Og jo, det kan godt være at han har skabt sig et rum, hvor man kan genkende hans stemme på 100 vokalers afstand, men det jeg tror man skal være en fan. Og hans evne til at fokusere på hverdagens betydningsbærende elementer (hårdkogte æg), er da også interessant, men det sproglige schwung er ikke stort nok til mig – han er nok lidt for Helle Hellesk i den forstand.
Óliver er klar til DM i sæbekassebil. Han fik hjulene af bedstefar Ingvar og bedstemor Ingibjörg på Island og træet af bedstefar Lars. Her er den netop færdigbygget, men der mangler lidt bling-bling – det skal nok komme.
Mor var forbi og passe unger, mens hr. og fru bongår tog til fest både fredag og lørdag aften. Så mutter kom også med til Gymnastikdag på Bernstorffsminde efterskole, og fik set de økologiske køre komme på græs – hvor, pudsigt nok, Martin Ersted var forbi for at tage billeder. Det har været en hæsblæsende weekend, med masser af børneaktiviteter, fed kultur og frisk luft. Dejligt.
- Ingen kommentarer til Fart på22.261 billeder har flyttet hjem…
Det er en smule vemodigt, men nu er beslutningen taget. Jeg har flyttet alle mine billeder fra Flickr over til Google+. Flickr var simpelthen blevet for tunge at danse med – de havde ikke en app til tablets (omend deres Android og iPhone app er en af de bedste foto-apps der findes), deres lightbox-slideshow krævede både flash og javascript, hvilket er no-go på iPads og nyere Android maskiner – og så er Google+ måden at vise billeder på bare lækker. Hvert album har et flydende layout og deres slideshow virker hurtigt og nemt på alle dimser. Og måden at begænse deling på, hvis man nu har været til en lidt våd aften, er nem og virker. Den eneste lille udfordring der så er lige nu, er at mine 312 albums alle sammen har forkert dato. Det skal rettes, men det kommer nok til at tage lidt tid….At Picasa softwaren så også er blevet fin til at redigere med både on- og offline (efter de købte Picninc og Nik Software), integrerer med danske fotoforretninger, og har en næsten magisk ansigtsgenkendelse, det gør jo heller ikke noget 🙂 Det hele kunne endelig lade sig gøre, fordi en venlig Googler har lavet hjemmesiden flickrtoplus.com , som ordnede det automagisk på 48 timer. Hvis du vil se de “nye” albums, så klik her eller på “billeder”-linket i menuen…
- Ingen kommentarer til 22.261 billeder har flyttet hjem…Lidt liv i Marts
Så er Máni klar til klæd-ud fest i klubben. Man må sige drengen har selvværdet i orden, når han vælger at klæde sig ud som Barbie, ret sejt 🙂
Musik og lyrik på Maskinen. Ret skræmmende opgave, men jeg gav den gas i 20 minutter med Caustic 2 på Nexus’en og Riv Dagen op + Helsinki teksten – og så læste jeg en ni minutter lang tekst om Rasmus Seebachs single live op til Ravels “Bolero”. Det var fint. Senere ankom så et brudepar, da der var to polterabends der havde besluttet sig for et rendevouz på Maskinen samme aften. Det blev en lkker aften, med søde folk og fede samtaler.
Nye trøjer til ungerne fra Island – den linde strøm af gaver fra det kolde nord varmer altid 🙂 Tak!
Vi blev inviteret til 35 års fest med Solvej og Jerry – og nuppede i samme ombæring en hyggelig eftermiddag på Louisiana med Inga Laura, Lars og Sitske. Stor kunst og skønne timer. Det er nu lækkert at have børn der rent faktisk nyder at være på kunstmuseum – sikkert fordi de er skadet fra barnsben af i Island 🙂
…nogen folk bliver bare kønnere med alderen. Her er det Hans Von Knut og kone:
Fødselar Solvej og Erla i fuldt vigör…
- Ingen kommentarer til Lidt liv i MartsArtjamming
Erla gav mig et oplevelsesgavekort i fødselsdagsgave. Og jeg valgte at bruge det i selskab med 12 andre kvinder på over 40 år, i et ombygget mejeri syd for Aarhus. Ikke noget med faldskærm eller massage til mig, tak. Konceptet hed Artjamming, og bestod i at man i 6 timer, under kyndig vejledning, kunne gå amok i spray, stencils, akrylfarver, tusch – you name it. Der var alt – og man kunne bare bruge løs. Jeg fik lavet tre ting, deriblandt et 1m2 stort maleri til Röskvas værelse, med udgangspunkt i en af hendes børnetegninger. For ligesom at betale lidt tilbage for alle de dejlige tegninger jeg har fået af hende gennem årene 🙂 Der var også lækker frokost, og det var virkelig dejligt at komme tilbage i den der “maler-zen”, som jeg levede sporadisk i da jeg boede i Island. Tror det er sundt for mig at male, jeg får virkelig slappet af. Det kan godt være det ikke er mesterværker der kommer ud af det, men det gør jo heller ikke noget…
- Ingen kommentarer til Artjamming


























































