Dag 1 – part 2

Det var sååå fedt at være ude og cykle. Hold kæft hvor er min krop i dvale. Nu håber jeg at jeg kommer til at cykle hver dag i næste uge. Hurra for det. Og Kim og jeg var på cafe og drak lidt latte og læste avis og blade. Dejligt. Og nu skal jeg hente bil igen.

I elevatoren på vej op, var der en pige der bor i opgangen. Hun sagde ” har du et barn i maven” og jeg svarede selvfølgelig ja til det, hvorefter hun sagde: “til lykke med det”. Det syntes jeg var meget sødt og sympatisk af en ca. 6 – årig pige.

Jeg elsker når Kim ringer til mig for at dele et eller andet med mig. Sååå fedt. 🙂 Super skønt at være hende der for lov til at følge med. Tak for det skat.

Nåh, vi snakkes ved, knus E

- Ingen kommentarer til Dag 1 – part 2

Dag 1

Bilen er på værksted, der var en pige, der kørte ind i den og brækkede lyset. Det får de ordnet i dag. Jeg afleverede bilen i morges og var lidt “Erla-kvindelig”, skulle lige ud og se, da han spurgte om bilnummeret og fortalte så glad ad vi havde en opel astra…. indtil han kiggede på nøglen og sagde, der står noget andet her…. nåh ja, det var vores gamle bil… det her er en polo….:)

I morges da jeg afleverede Óliver var han utilfreds. Han ville hellere med mig i bilen i gen, ligesom i går. Rutinen må ikke laves om 🙂 Men han kom sig hurtigt.

Var på cafe med moster og nu skal Kim og jeg cykle ned i byen og ordne lidt ting og sager. Og med stolthed bekender jeg at jeg venter med at lægge vasketøjet sammen 🙂

knus E

- Ingen kommentarer til Dag 1

Sommerferie :)

Hurra. Jeg har sommerferie. Var på arbejde i dag at give min klasse karakter og sende mine kollegaer af sted til Danmark på studietur. Jeg har haft kontakt til 2 skoler, de skal besøge og har sagt til dem mere end 2 gange, at de bliver nødt til at opføre sig ordentligt 🙂 Det håber jeg så de kan finde ud af. Óliver var med mig på job i dag og hyggede sig meget. Hjalp en kollega med at tælle bøger, spiste kage og hentede MASSER af vand i vandautomaten. Han syntes dog det var trist, da den store bus kørte med alle dem til lufthavnen… men uden os. Nu er han faldet om kuld og sover i sin store brors seng, med chokoladekage om mundvigene.

Og hvad skal jeg så lave? Vaske tøj, rydde lidt op, læse, slappe lidt af…. eller hvad? Kim kommer hjem om et par timer og har så ferie. Derfor skal vi i biffen i aften og se en film og min søster passer for os. Dagen i morgen går med lidt praktiske ting, der skal ordnes, men weekenden er ikke booket endnu. Vi skal have ordnet lejligheden, da vi har lejet den ud, mens vi er i DK, købt lidt gaver og hurra, have lidt mand og kone tid. Det er lidt sjovt, det tager altid lidt tid at geare sig ned når man får ferie. Jeg skal møde igen 15.august klokken 9.

Kim er i sving med at planlægge en familie, venne, børne, alle, dag den 20. juni i Kbh. Det skriver han nok nærmere om. Men det er noget med at mødes om eftermiddagen og hygge og grille om aftenen. Alle velkomne, vi vil jo gerne se jer 🙂

Weekenden 22. juni til den 24. juni er vi på fyn, for at besøge venner. Og den 26.juni tager vi til Møn. Jeg skal være med til at fejre, når min gamle klasse får deres eksamensbeviser. Det bliver hyggeligt. Hvor længe vi bliver, ved vi ikke, men 2 nætter måske. Vi mangler stadig overnatning, men det går i orden, det er vi sikre på. 🙂

Nærmere planer følger, men de indbefatter bl.a. fernisering hos Stine den 29.juni, En tur til Samsø i sommerhus i starten af juli og 80 års fødselsdag i jylland, Ebeltoft den 6.juli.

Så som I kan se, kommer vi ikke til at kede os – ikke nikke nej, det bliver dejligt. Vi glæder os til en flyvetur til lidt sommer og god selskab og strand… mmmmm.

Nåh, det var vist det for nu, drømmen om sommer 🙂 Vi ses snart, knus E

- 2 kommentarer til Sommerferie :)

Et enkelt Máni citat inden vi sover

Ja, så er vi hjemme fra vores tur 🙂 Jeg vil lige dele et enkelt citat fra den store husketrold.

Vi var i svømmehallen, på stedet, og Máni og Kim leger lidt vildt, så Máni synes på et tidspunkt at hans far driller ham. Jeg spørger: “hvorfor driller far dig” og Máni svarer:

“Han har nok spist for meget sukker”…. 🙂

knus og god nat

- Ingen kommentarer til Et enkelt Máni citat inden vi sover

Den sidste

I aften strikkede jeg en trøje færdig. Jeg begyndte på den da jeg boede på Møn. Jeg havde strikket en trøje til Máni, men strikkede den i størrelse 6 år, fordi jeg troede aldrig at jeg ville have den færdig før… 🙂 Så besluttede jeg mig for at strikke en til, samme model, men en størrelse mindre. Den er så færdig nu. Og nu strikker jeg ikke mere. Det bliver bare ikke pænt nok. Men…. lad os se om jeg kan overholde det…. man kan også blive træt af at tale i telefon, læse og se tv. 🙂 ha ha.

Og så billeder af den feber-ramte “skole” dreng og vores hjemme kontor i tirsdags.

Da jeg så hentede ham i børnehave om onsdagen fandt han to smukke sten til mig og far. Ja mor, I skal have noget fint, fordi I er hjemme med mig når jeg har feber. Så vil jeg give jer noget. …… snøft 🙂

God nat.

- 3 kommentarer til Den sidste

Øl

Hej med jer

Nu er Máni og jeg hjemme, han med lidt feber, men har det meget bedre i dag end i går, så den står nok på børnehave i morgen. Udover at jeg blev nødt til at rette eksamener, ringe lidt og maile lidt, har vi hygget os sammen. Vi har lavet flotte perlestjerner og hjerter og Máni har lavet meget i sin “skolebog”.  Han har fået en børnehaveklassebog, som han synes er meget spændende, skriver, farver, klipper og limer. Men vi har lige taget os tid til at spise frokost og fordi jeg har ondt i ryggen, har jeg overtalt ham til at kravle i seng og jeg læser en bog for ham. Vejret er godt og vi har lidt lyst til at gå ud, nu må vi se hvad der sker når far og Óliver kommer hjem. Men jeg vil lige skrive en herlig samtale vi havde. Jeg havde ellers forventet at den ville vente nogen år, men sådan kan det gå…

Máni: mor, må du ikke drikke øl?

Erla: ikke, når jeg har barn i maven, men ellers må jeg godt. Børn må ikke drikke øl.

Máni: Far må godt drikke øl.

Erla: ja, det må han.

Máni:  Jeg må drikke øl, når jeg bliver 16.

Erla: Neeeeej, måske når du bliver 18.

Máni: Men far er da 16.

Erla: nej, han er 30.

Máni: må man godt drikke øl, når man er 30?

Erla: Ja, fordi så er man voksen.

…..osv.

- 4 kommentarer til Øl

Lidt hverdag

Det er så koldt her nu at jeg tror at alle sommerblomsterne har lagt sig til at sove…. altså for good. 🙂 Men nej, det er ikke sjovt. Kim tog pirat bukser på i dag, dvs. halvlange og han har frostskader på skinnebenet. Endvidere havde han kun en kortærmet skjorte på på job, så nu har han 40 i feber… nej, ok. det er løgn, men det kunne være rigtigt. I nyhederne har de lige fortalt om at skisportstedet nord på er åbent og det er kun sket 2 eller 3 gange tidligere i pinsen.

Og så en lille historie fra min lille tænke trold Máni. Han var ud for at der var en dreng i børnehaven, der rev ham i håret og trak ham rundt i børnehaven i går. Da vi så talte om det og jeg fortalte at vedkommende dreng, ikke nødvendigvis ville være ond ved Máni, men bare havde det lidt svært og derfor opførte sig lidt dumt, sagde Máni: “ja, det kan være at nogen har drillet ham og så har han tænkt at han også ville drille”. Og da vi kom hjem og jeg spurgte om han var klar til at være venner med X igen i børnehaven, svarede han, at jeg skulle hellere sige til de voksne i børnehaven at de skulle spørge X om han ville være venner med Máni. Men i hvert fald er sagen godt overstået nu. 🙂

Og jeg skældte ham også ud i går… (sej dag for Máni 🙂 ) fordi han er blevet lidt småsmart nogle gange og ligemeget hvad jeg siger, så svare han: “nej” og jeg sagde, at jeg var træt af at altid at høre: nej, nej, nej, nej, nej. Nogle gange er det rart at høre ja tilføjede jeg så.

Så i dag var vi ude at købe gaver og midt i det hele siger min søde dreng til mig ud af det blå: mor, i dag vil jeg kun sige ja 🙂

Jep, de er søde og dejlige, selv om det nogle gange er lidt udfordrende at være forældre 🙂

knus E

- 4 kommentarer til Lidt hverdag