Weekend

Drengene med deres nye hår 🙂 Jeg havde tænkt at Óliver snart skulle første gang til frisøren og i sidste uge spurgte min ældste, hvornår han egentlig skulle klippes igen… så….

I morges stod min skøre mand op klokken 9 og havde knap nok fået øjnene op da han begynder at rasle rundt i køkkenet. Jeg tror måske at han vil bage boller, men synes dog det er lidt entusiastisk, at gå i gang inden morgenmad og kaffe. Jeg tog fejl – der skulle bages æblekage….. hvilket resulterede i et besøg af vores venner i eftermiddagen, hvor kagen (pien) blev spist……… mmmmm dejligt

Vi var ellers ude og se på en lejlighed i formiddags og den var fin og den har vi sagt ja til, så nu har vi et sted at bo indtil næste sommer. Det er da rart. Videre derfra var vi på legeplads og så på museumsbesøg, hvor vi mødte moster og onkel og fik frokost og hygge.

Og imens Óliver og jeg var på genbrugsstationen gav Røskva sin far hovedpine, men da hun så fik lov til at ligge sådan her, var alt godt igen 🙂

- 1 kommentar til Weekend

Som tiden dog går

 

Ja, nu er det snart weekend igen. I går var det store familiepuslespil… men som heldigvis gik op på en god og nem måde.

Röskva og jeg gik over til Kims skole og hentede bilen ved 10:30 tiden i går. Så hentede vi Máni i børnehave fordi han skulle til 5 års undersøgelse. Den klarede han fint, øjnene blev tjekket og de er gode, han skulle tegne, hoppe, snakke m.m. og så er han er gennemsnitshøj men lidt under i vægt. Sådan har han altid været, så det er ikke noget at bekymre sig om. Efter besøget hos lægen besøgte vi min moster og så hentede vi Óliver på vej hjem.

Kl. 16:10 tog Kim og Máni af sted til svømmeskole. Kl. 16:45 blev Óliver hented af afi i den store bil og kørte i svømmehallen med ham. Og klokken 17:25 gik Röskva og jeg af sted over til min søster som skulle passe hende, mens moren fik massage.

Så datteren blev passet for første gang, men siden jeg havde så ondt i mine skuldre kunne jeg ikke bekymre mig om det og det gik også meget fint 🙂 Massagen gik godt, men for f…. det gjorde ondt. Jeg skreg af smerte, da han trykkede på nogle punkter. (Han var glad for at der ikke sad andre og ventede efter mig… det ville nok have været gået). Jeg håber at det har løsnet det meste, føles bedre i dag, men for en sikkerheds skyld skal jeg til cranio terapi på mandag. Sådan.

Efter massagen, hentede jeg Röskva og gik hjem. Og tog så bilen for at hente Óliver og så kunne drengene puttes og jeg kunne smide mig i sofaen med min søster og se tv og snakke, mens Kim var ude.

En rigtig god og nem dag. Det varier om jeg synes dagene er nemme eller hårde og noget af det der har betydning er antal kopper kaffe (kan være for lidt, men også for meget), antal timer søvn (sjældent for meget) og vejret (næsten altid tilpas :)).

Nu har Röskva lige fået bad, det er hun stadig ikke vild med. Til gengæld kan hun lide massageturen hun får bagefter, så det gør det lidt bedre 🙂 Jeg får besøg af en veninde ved 11 tiden, så det er hyggeligt. I weekenden skal vi ud og kigge på en lejlighed vi kan leje fra 1.jan., det er jeg spændt på. Så skal vi til barnedåb søndag.

Tiden flyver af sted og måske der nu kun 9 måneder til jeg står og åbner døren ind til mit eget hus… hvem ved???? Jeg må hellere tale lidt med universet om min plan 🙂

knus fra Erla

- 7 kommentarer til Som tiden dog går

Röskva får A + :)

Så har Röskva været til 5 ugers undersøgelsen, som her hedder 6 ugers undersøgelse. I dag er hun 5 uger og 3 dage gammel, så det er jo midt imellem.

Hun klarede det super. Har taget godt på, har nogle rigtig gode bevægelser og viser meget god kontakt til omverdenen. Og moren fik også ros med på vejen, så det var godt at vi klarede den undersøgelse fint 🙂

Hun er nu 55 cm. og vejer 4,87 kg.

For sjov kan jeg fortælle at til Ólivers 5 ugers undersøglese den 08.03.05. var han 57 cm og vejede 5,5 kg. Og Máni (fik en 7 ugers undersøgelse) var 58 cm og vejede 5 kg. den 28.10.02.

Knus til jer Erla og Röskva

- 2 kommentarer til Röskva får A + :)

På visit

På dette billede holder Harpa, som jeg underviser sammen med, Röskva.

I fredags tog Röskva og jeg på tur. Op på min skole for at vise damen frem. Hun blev godt modtaget og som billedet viser er hun en kiggetrold 🙂 Senere på dagen mødte vi så kollegaerne igen, da der var en lille komsammen for at sige farvel til den fragående viceinspektør. Det var hyggeligt at komme ud og møde kollegaerne igen og vi fik gaver og knus, så det var rart.

Ellers har jeg, i den sidste uge, været inde og se 3 film på den internationale filmfestival. De var gode allesammen. I går så jeg kunsten at græde i kor. En lidt tragikomisk film. Det var fedt at være ude og opleve lidt kunst og kultur, selv om jeg blev lidt træt efter de sene forestillinger (ja midnat er lidt sent 🙂 ).

Men herhjemme har jeg også oplevet lidt kunst, da jeg, i mine gamle kasser, bl.a. fandt efterfølgende digt. Skrevet 27.jan 2000.

Sidder i bussen,                                                                                                                                                                                                                       ser på folk,                                                                                                                                                                                                 der går rundt i par.

Tvivler på mig selv, min værdi

og dog, en svag lyd, som en hilsen fra Gud. Varm rislen op ad ryggen, svar på min eksistens.

Jeg lever. Jeg er. Jeg har fået en sms.

Ja, så kunstnerisk var jeg det år 🙂

I lørdags var vi, den lille familie, på vores første tur sammen, hvor vi ikke skulle besøge nogen. Vi var nede i byen og hyggede og gik rundt indtil moren var næsten frosset til is. Det var rigtig hyggeligt at være af sted allesammen og Røskva klarede det i fin stil, ved at sove i barnevognen.

Nåh, jeg må tilbage til hverdagens sysler

knus Erla

- 3 kommentarer til På visit

Weekend på vej

Så er det weekend igen og denne gang i 4 dage. I hvert fald for mig og børnene. Børnehaven er nemlig lukket mandag og tirsdag, så det bliver festligt herhjemme 🙂

I går var det meningen at Röskva og jeg ville ud og besøge min veninde, der også er hjemme på barsel med sin dreng, som hun fødte dagen før jeg fødte  Röskva. Men vejret var så sindsygt dårligt og det blæste så meget, at vi kunne ikke komme ud. Men heldigvis kom hendes bil hjem ved frokost tid, så de 2 kunne komme her over i stedet. Og der blev snakket 🙂  Ungerne sov, de synes nok bare det var rart at høre mødrenes stemmer bable løs…..

Og det har lettet at blogge lidt om alle de tanker, jeg har haft omkring vores flytning. Det har på en eller anden måde givet mig en mulighed for at tale om det, med forskellig folk. Jeg har nok følt, et pres om at det skulle være så let så let for mig, at flytte tilbage, fordi jeg jo taler dansk og har gode venner og svigerfamilie i DK og kender landet osv. Og ved at jeg har det godt i Danmark, men det viser sig jo at alle forstår at det er svært for mig 🙂 Nåh, i hvert fald så lettede det lidt.

God weekend, knus fra fruen i Sóltún

- Ingen kommentarer til Weekend på vej