Erla snakker som et vandfald… måske bedre bare at blogge lidt.

Jo, der sker meget lige for tiden. For det første har jeg hævede lymfekirtler i armhulen og derfor har jeg været til blodprøver og til cancer undersøgelse. Heldigvis var der ingenting i vejen med mig og jeg er så lettet og taknemmelig, så jeg har haft meget energi siden… 🙂 Jeg er så glad for at jeg er rask. Det har givet et pust. Puha, hvor kan man blive bange nogle gange. For det andet har min far inviteret os til Kroatien i 2 uger, sammen med hele familien fordi han fylder 60 til sommer. Det er jo helt vildt fedt, så det er jeg også lidt oppe at køre over. Og i den anledning gik det også op for mig at vi kun har lidt over 4 måneder tilbage i lejligheden og det er også vildt. Det vil sige, at I løbet af de næste 4 måneder skulle vi gerne få styr på de næste jobs og hus. Og det er jo spændende. Så har onkel Ingi lige lavet bremserne på vores bil igen, så det er anden gang han bogstaveligt talt redder vores liv. Super at have sin egen private mekaniker onkel i nærheden, der gider hjælpe. Og så fordi vi forsøger at tage alle de rigtige beslutninger snakker vi meget og så bliver Kim træt i ørene, så når jeg går i seng sidder han lidt oppe. Og kommer for sent i seng og bliver for træt. Nu er det hverdag igen og sengetiderne skal passes. Der er også nok at se til med de 3 små og nogle gange har jeg skiftet en del lortebleer inden klokken en 9 i weekenden – sådan er de dejlige weekendmorgener for en børnefamilie :). I dag hyggede drengene sig med børnetimen, mens det var mørkt. Så ved 11 tiden, da det var blevet lyst, gik Óliver og jeg ud og fik frisk luft. Nu har Kim og Máni været på skøjter, men sønnen var vist ikke helt i hopla, så det blev en kort tur. Lige nu synes jeg det smarteste vi kunne gøre var at købe et billigt hus, så vi har råd til at leve og rejse. Men det indebærer nogle andre valg omkring placering og andre ting, så vi prøver at komme rundt om det hele. Nåh, nu skal jeg vist smutte. God søndag.

- Ingen kommentarer til Erla snakker som et vandfald… måske bedre bare at blogge lidt.

Billeder

Her er Röskva med sin kæreste Kristján Þórbergur, som blev født dagen før hende.

Óliver slapper af i Mánis seng.

Máni er rigtig god til at bygge med lego, her er han i gang med at samle julegaven fra Liva og familie.

Fælles historie med tegning – Máni, mor, Óliver.

Datteren i en superfin hjemmestrikket kjole – lavet af Gunna.

- Ingen kommentarer til Billeder

Fredag aften og ingen jeg kender har fødselsdag

Hej med jer. Nu er jeg lige ved at gøre rent i lejligheden, lytte fjernsyn, rydde op på mit skrivbord og tage mig en pause med en enkelt øl… derfor vil jeg også lige blogge lidt :).

Vi blev inviteret på middag hos moster og onkel, så her lidt nye billeder af os og den savlende trold.

Ægteparret kigger huse på nettet

Drengene flader

Datteren hos onkel Raggi.

p.s vi er inviteret på sommerferie i det store dejlige udland fra den 8.juni til den 22.juni – hurra. Derfor flytter vi fra lejligheden den 7.juni. Når vi kommer tilbage fra udlandet er der lidt mere familiesamvær her på øen, hvorefter vi drager til DK. Så derfor, hvis I vil besøge os….. har I lidt tid endnu.

- Ingen kommentarer til Fredag aften og ingen jeg kender har fødselsdag

Til lykke søde Liva kusine


Kære Liva. Vi håber du får en rigtig god dag i Toronto, med mor, far og lille søster. 🙂

Her går det lidt bedre med den småpessimistiske husfrue og mor 🙂 Selv om her lugter, så ligger lejligheden i et meget godt kvarter, sådan børnefamilieagtigt set og i går var Máni inde og besøge naboen – en dreng på 5 år. Kim fik også kaffe, og så blev Máni og legede i en times tid. Så det er jo super positivt. Den lille dame er ved at blive lidt utilfreds, da hun ikke kan kravle. Hun ruller rundt og vil helst kunne orme af sted. Om aftenen vil hun holde os med selskab, så nu må moderen tage sagen i egen hånd. Jeg må til at vække hende om morgenen, selv om formiddagsmørket, ikke hjælper på trangen til at stå op og komme i gang med dagen… men jeg har jo heller ikke godt af at ligge og sove hver morgen til klokken 10, selv om jeg sover ret dårligt for tiden. Selv Kim forslog at der nok var jordstråler under vores seng :)…

Nåh, hun brokker sig og vil have opmærksomhed… knus herfra, E.

- 1 kommentar til Til lykke søde Liva kusine

Til hamingju Ása

7.jan har smukke Ása (Vésteins kæreste) fødselsdag. Til lykke.

Og hvordan går det så ellers her. Jooo jeg burde jo være i det gode hjørne. Et lovende år er lige begyndt og vi er sunde og raske alle sammen. Jeg har dog lidt svært ved at bevare mit positive syn og det gode humør. Lidt træls. Fordi hver gang jeg er lidt ked af sådan nogle egentlig irrelevante ting, (som den nye lejlighed o.l.), bliver jeg flov over det. Vi har det jo godt og jeg gider ikke være så forkælet at jeg ikke kan være glad for det jeg har og fokusere på det. Så, hver dag kommer jeg lidt nærmere det gode humør og de positive tanker. Det hjælper også, at Kim er glad og positiv og giver mig et kærligt spark, hvis jeg bliver for negativ. Vi har jo ingen seriøse problemer, og derfor synes jeg også det er så latterligt, at lade sig gå på af uvæsentlige ting, som en dårlig lugt o.l. Men ikke desto mindre, går det mig lidt på en gang imellem. Men som I kan læse her arbejder jeg på at blive et bedre menneske og det er vel det det gælder om. At have lyst til at udvikle sig :).

Nåh, nok om det. I dag var vi i Akranes og havde en hyggelig farvel til julen. Bål og alfer og sådan. Vi glemte vores kamera der, så billederne må vente. Her i juletiden, har der været lidt dramatik i min familie i forhold til at vi flytter til DK ( en lignende dramatik som vi oplevede hos nogle i DK da vi skulle flytte hertil) til sommer. Forståeligt nok er min familie kede af denne beslutning og bekymrer sig for vores ve og vel. Men som vi siger til dem er det jo ikke verdens ende vi flytter til og det er kun vores næste skridt i livet. Hvem ved, hvad der så sker? Jeg trænger i hvert til PLADS og til mit eget sted snart.  Og det gælder også her at jeg ønsker at være glad og positiv og være taknemmelig for de væsentlige ting i livet.  Så længe folk har det godt, der hvor de er, bevarer deres gode helbrede og har det lidt sjovt en gang imellem…. er det så ikke skønt?

Nåh, nok om lommefilosofiske tanker om livet.. 🙂 Håber at I allesammen har det godt og hygger jer i vintermørket. Personligt er jeg træt af mørket, men heldigvis har vejret været til at have med at gøre de sidste par dage, og regnen og blæsten har taget sig en pause. Forhåbentlig en lang en. knus fra fru Linnet.

- 2 kommentarer til Til hamingju Ása

Til lykke – 4.januar

Onkel Kristoffer fylder år i dag den 4.januar 🙂 Vi håber du bliver forkælet. Jeg husker stadig, da jeg kun lige gik glip af din fødsel….. der snød du mig lidt 🙂 knus herfa.

Og fjölskylduvinurinn og gæðablóðið Jóndi á líka afmæli í dag – Til hamingju húrra!!!

Og dette er kun starten. Januar er simpelthen sprængfyldt med fødselsdage, så følg med her på siden.

Og fordi der jo var gået et par dage siden jul, da jeg bloggede sidst. Vil jeg nu udnytte chancen og takke for alle de fine julegaver og julkort, der ankom her til øen fra det lille land 🙂 Tusind tak. Alle var og er tilfredse med alt hvad de fik.

- 4 kommentarer til Til lykke – 4.januar