Til lykke med fødselsdagen søde Kim, far, ægtemand, skat 🙂 Vi håber du får en god dag, på trods af at det nu er første dag i hverdag…. Vi elsker dig, Erla, Máni, Óliver og Röskva.
- 4 kommentarer til Kim2008
Nu sidder jeg i vores nye lejlighed. Det er 5. gang jeg flytter sammen med Kim, hvis vi tæller den gang jeg flyttede over til Hostrups have med. Og det gør vi jo. 🙂 Vi er flyttet i en 3 værelses lejlighed på 83 m2. Den ligger i stuen, med udgang til have. Selve flytningen gik fint, med masser af hjælp og mutter i den store bil, hvilket jeg synes er væsentligt i forhold til at være et godt forbillede for mine drengebørn. Men i starten græd jeg næsten over den nye lejlighed. Måske var det bare, det der med at flytte igen igen, med 3 børn og i juleferien…. Og måske var det fordi lejligheden er gammel og lugter, fordi dem der boede her før, har røget her i indedørs i 4 år. Og det er også lidt hårdt at flytte med 3 små børn og skulle holde julestemning og holde hverdagen kørende med mad, bleskift, putteritualer og andet godt der medfølger. 🙂 meeennn nu ser det lyst ud. Hvilket er meget godt når nyt år starter. Vi har fuldstændig afsluttet den gamle lejlighed og er kommet rimeligt på plads her. Det lugter dog stadig, men vi bruger sterinlys, særlige maskiner og spray, eddike og andet godt og skal nok få bugt med lugten. Vi mangler at pakke nogle kasser ud, det kommer hen ad vejen. Når Kim har fået styr på sin gamle og langsomme computer, kommer der nok nogle billeder.
Ellers har vi jo også haft jul og nytår heroppe i det kolde nord. Julen var utrolig smuk, med hvid sne. Og nytårsaften var sindsygt ucharmerende med regn, storm og latterligt vejr. Vi hold en rigtig hyggelig juleaften hos mor og Sveinn i Akranes. Drengene klarede det fint. Máni var glad for at få lov til at åbne mange pakker og Óliver legede hele aftenen, men ventede med de sidste pakker. Næste jul håber jeg på at holde i mit eget hus, så ikke 3 børn og tusind gaver skal pakkes i en bil :). Nytårsaften holdt vi hos amma og afi i Kópavogur. Rigtig hyggeligt og stille og roligt. Drengene hyggede sig men Máni var ikke så pjattet med fyrværkeriet. Det klarede Óliver for dem begge to. Kim overvejede at tage til fest bagefter, men da han blæste væk og blev gennemblødt af bare at pakke bilen, fik han en bedre ide, nemlig at tage hjem med os. Så vi sprang allesammen godt ind i det nye år, som nu venter os med ønsker, drømme og spændende udfordringer.
Vi har besluttet os for at flytte til Svendborg næste sommer, i juli en gang. Det håber vi lykkes, at vi får job og kan få det hele til at fungere. Det bliver spændende. Det næste skridt familien Emtekær Linnet/Ingvarsdóttir tager og det skal nok give nogle gode oplevelser og en god hverdag. Vi har jo haft det godt lige meget hvor vi har været. På nær til sidst i Magleby… men der fik vi god hjælp og flyttede til Stege, hvor vi havde det rigtig godt. Meeeennn samtidig at vi planlægger Svendborg vil vi nyde Island i fulde drag og glæde os til mange flere oplevelser her og til at vende tilbage igen og igen og igen. Så vores ønsker for 2008 er i store drag at alle har det godt og bevarer deres gode helbrede, at vores flytteplaner kan realiseres på en god og fornuftig måde, at vi nyder livet og så ønsker vi os selvfølgelig fred på jorden.
Håber I har haft det godt i juletiden og I ønskes et rigtig godt nytår. Vi er tilbage på nettet og det danske nummer skulle virke igen. Nytårsknus fra os 5.
- 1 kommentar til 2008Juletidsfordriv
…okay, det her var lidt vanedannende. Jeg nåede til level 5 med 168.000 i første forsøg. Så kom svigerfar Sveinn så og kom til level 9 og fik 298.576 point – hvorefter han bare ikke gad mere 🙂
Så test din rejse iq på Traveler IQ Challenge
- 1 kommentar til JuletidsfordrivGlædelig Jul & Godt nytår
Vi flygtede fra vores flytte-ramte lejlighed i reykjavik og sidder nu i familiens trygge favn i Akranes. Julesneen ligger i et tyndt lag over byen og hjemmet er julerengjort og klart til den store dag imorgen. På komfuret syder de hele fårehoveder og den sidste af de 13 islændske julemænd er på vej med sin gave til skoene der står i vinduet. Vi håber at I alle sammen får en rigtig dejlig juleaften hvor end I er og at I kommer godt ind i det nye år. Tak for alt det gamle, for de mange kommentarer, besøgene og alt det andet som har givet os grin og varme i løbet af 2007…
Vi går offline i et stykke tid – vi ses i 2008!
Knus og kærlige hilsener fra Kim, Erla, Máni, Óliver og Röskva

Ugens kommentar, uge 51 – 2007
Erla som lille
Her er jeg i den samme dåbskjole, som Röskva lige er blevet døbt i 🙂
Og her er Máni i den samme gode kjole.
Når jeg finder et digitalt billede af Óliver i kjolen, så kommer det også.
- 3 kommentarer til Erla som lilleUpdates til to smarte:
DocSyncer er gået fra privat beta til offentlig. Hvis du, som jeg og Erla, også er indrulleret i Googles hær (dvs. gmail, calendar, earth osv), så er DocSyncer et program som automatisk sørger for at alle dine dokumenter derhjemme og på Google Docs er i Sync.
Launchy er bare rart. Når man altså ikke har en Mac med Finder eller Linux med Beagle. Og er nu kommet i 2.0
Blogged with Flock
- Ingen kommentarer til Updates til to smarte:www.UploadYourOwnDRM-FreeLesbian.now
Man kan godt lidt fornemme det, ikke? At der er blevet lidt mørkt I Island. Kim blogger som en abe kureret for dysleksi. Det hænger nu også sammen med at julesneen, som ellers lyser op, har valgt at rejse til de varme lande i år. Det resulterer lige nu i dage hvor der er lyst skumring i ca. 4 timer. Men heldigvis med regn og storm (38 s/m den anden dag, politiet lod eleverne blive hjemme fra skolerne), så det ikke bliver alt for kedeligt. Og når man så samtidig er ansat et sted hvor det er Islændinge der står for at planlægge programmet op til jul, ja, så er der altid lidt uforudsete huller i planen. Som man så kan bruge til at lime den skabslåge, som var det første Óliver smadrede i lejligheden for ligesom at pisse sit territorie af. Eller køre ud til sammenslutningen af Islandske Mund-og-Fodmalere for at finde en fin julegave til konen.
Undskyld.
Den spydige, sarkastiske og nedladende tone er ikke tilsigtet. Den falder bare naturligt med 5 1/2 times søvn og Mordor-vejr udenfor. Nå. Men. Imens min 9 klasse så åbenbart skulle se film, Midsommer, så kunne jeg så sidde og spilde tiden lidt på nettet. Og valgte at se en interessant, dansk dokumentar om Copyright – www.goodcopybadcopy.net.
Hvad sker der i øvrigt for musikstilen Tecno Brega? I ovenstående film er Girl Talk, med den berømte Nightripper plade, helt oppe at køre over det. På den brazillienske hjemmeside for musikstilen, der lyder de fleste af numrene uudholdeligt ens.
Men okay, Tecno Brega er åbenbart også en smart business model, som the Pixies også har kopieret. Det med at bruge CD´er som rent reklamemateriale (Prince vedlagde sin nye CD med en engelsk morgenavis og tjente så boksen på selve koncerten) er åbenbart the new black. Men det ville jo så også give et incitament til kunstnerne om at levere federe live oplevelser. Hvilket jeg synes er kærligt. Og rigtigt. Og hænger godt i tråd med min nuværende internet lede, som jeg synes minder og mere om amatørernes Nirvana. Med den moderne software og alle dens brugervenlige wizards, kræver det ikke længere håndværk eller engagement at lægge noget på nettet. Jeg ved jeg lyder lidt mavesur. Og jeg trænger nok bare til et knus, lidt dagslys og et flot bål.
Well. Digitalt musik. Her forleden betalte jeg for downloading af Anne Linnets nye plade “Akvarium” – som jeg synes er lækker – (måske fordi man ikke kunne ikke få den på andre måder, hvilket måske siger lidt om målgruppens alder og tekniske kunnen (lesbiske kvinder over 40, bare et gæt), og det irriterede mig jo voldsomt at jeg ikke bare lige sådan kunne lave en kopi til bilen og til min mp3 afspiller. Eller det kunne jeg godt, men jeg skulle være opmærksom på at der var et begrænset antal kopier til rådighed. Hvilket svinger dårligt med den hastighed min næstældste søn terrorieserer alle skive-lignende ting med blanke flader og en diameter på ca. 12 cm.
Så med det i baghovedet, så ville jeg se om der er kommet ny suppe på bollerne siden Steve Jobs ladede geværet. Og det er der sørme. En af de giganter der overlevede boblen i fin stil, og stadig gør det glimrende – Amazon.co.uk, har valgt at åbne en DRM-Fri musik butik, samt teame up med en nye hjemmeside som har et interessant bud på den nye stil. Hvis du er et band som tror du kan mere end de andre, ja så uploader du din musik til SellABand.com/. Din musk bliver så tildelt 5000 virtuelle anparter, som koster 10 USD. Hvis du opnår at sælge alle dine anparter, fordi folk synes du er fed, ja, så kommer du i studiet for pengene, og alle dem der har købt en anpart modtager så en ret limited edition (5000 stk.) af din plade. Som køber af en 10 USD´anpart kan du på et hvert tidspunkt (dog før dit band er udsolgt) trække din anpart ud af et givet band, og give den til et andet. Eller få pengene tilbage. Det virker genialt i teorien. I praksis vil tiden vise om det holder vand.
Den gamle business traver, udbud-og-efterspørgsels modellen, findes også. Det er ikke dybe tallerkner (eller flot design) der præger tanken bag Amie Street, men måske virker det. Her kan du også uploade din musik og jo mere populær din musik er, desto mere koster den – fra gratis op til 0.99 USD pr. track. Hvilket skiller skæg fra snot omkring de 0.25 USD. (Samtlige Barenaked Ladies plader er at finde på hylderneharddiskene)
Ourstage.com er straks både fræk at se på og har en fed Rocky-Style tilgang. Her sætter de alskens kunstarter op i såkaldte Battles, hvor brugerne så stemmer om hvad de bedst kan lide. Og da hver battles kombetanter blievr udtrukket tilfældigt, så er det ikke som på andre afstemnings sider, hvor pigen med de store nødder og de mange venner vinder. Fordi kunstnerne ikke bare kan sende en mail til alle deres groupies med et afstemnings link til fri afbenyttelse…
Og for så endelig at slutte af min lille hverdagseskapade af, så er der er her en dejligt skarp video om den tid vi lever i og som omhandler det du sidder og gør lige nu… Læser en blog.
Vi ønsker jer alle gode timer, med varme vibrationer fra Island…
- 2 kommentarer til www.UploadYourOwnDRM-FreeLesbian.now











