Så blev det tid til at komme ned og besøge Troels og Clarissa i deres nye liv. Mor havde tilbudt at betale billetten, så længe jeg ville være rejseledsager, så det var luksus. Og da mutti hun åbenbart er blevet klimabevidst med alderen, så ville hun ikke flyve (okay, det var ikke helt begrundelsen, men lad os nu bare sige at det var det alligevel), så kørte vi med tog til Stuttgart. Det gik godt, endda så godt at al den ekstra hjælp vi havde bestilt til at få mor fragtet rundt mellem togskift var helt unødvendig.
Troels bor i en hyggelig lille by, Herrenberg, tæt på Stuttgart. Den minder om en lille version af Ebeltoft, med masser af gamle fine huse, isbutikker og et lille torv – og lejligheden er er lækker. Men det var jo ikke helt det vi kom efter – Rune og Frida var i hopla og stortrivedes, og det samme så ud til at gælde for fældrene. Så dagene blev bugt på at fejre Troels 40-års fødselsdag med en herretur i Stuttgart (vi taler ikke om hvordan den endte, what happens in s-tog late at night, stays in s-tog late at night), minigolf, hyggelige gåture, middags med hele Clarissas familie – og masser af sol og is og leg. Virkelig lækkert. Så nu mangler vi bare lige at få Erla og ungerne til Stuttgart. Det er jo the tricky part af internationale forhold; der vil altid være et afsavn, men på den anden side, så kan man også se det som en gave, at man pludselig har to lande og kulturer man kan kalde sine egne. Hvilket er en luksus 🙂 Så tak for husly, vi kommer helt sikkert igen.
Note to self: Troels vil gerne have noget andet end en digtsamling i gave, når han fylder 41 😉
