Otte dage på ski i Dolomitterne! Det var fantastisk! Og at Lars så havde inviteret, så vi kun selv betalte 1/3 af turen, det var jo det der gjorde det hele muligt. Folkene vi rejste med var en broget flok fra Holbæk, som var søde og interessante mennesker. Og de var meget imponerede af de tre unger vi havde med, og med god grund; alle tre var på ski seks timer om dagen, uden at kny. Det må siges at være god stil. Både Lars og jeg nåede at få tumbehuen (jo, sådan staves det), Röskva nåede at blive sej på ski, Máni fik lært parallel i år, og tog gerne på røde udflugter med farmand. Bare det at være ude, at være sammen og så var krops-trætte om aftenen, var en fed måde at holde ferie på. Til næste år vil vi dog se om ikke det kan lade sig gøre med en femdagestur til et billigt børnested i Sverige eller Norge – det er ihvertfald en ferieform der har bidt sig fast i det sydfynske 🙂
Okay, vi var lidt sent ude af starthullerne, eller også så er vi bare ikke til at holde ud at være sammen med. Ihvertfald havde alle vi kender påfaldende travlt nytårsaften, men heldigvis havde Erla´s veninde, Bitten, lyst til at kigge forbi. Alle nabohusene var også hjemme, så aftenen henskred med den lille familie, og besøg rundt om hos naboerne. Der blev satset på drinks og Sushi, og det var en dejlig måde at ankomme til 2013 på 🙂
Óliver var da ikke til at stå for, da han sammen med Peder Most Garden gik Lucia i Tved Kirke. Kirken var fyldt, messingen gjaldede og ungerne var glade. Det bliver sjovt at følge hans garderliv fremover – og han nyder at gå til det 🙂
Jeg går lidt med tanker om hvad emtekaer.dk egentlig skal bruges til – Erla er gået over til facebook, og bloggen gav måske mest mening da vi boede i Island. Man skal jo ikke have en blog, hvis den kun giver dårlig samvittighed. Men på den anden side, så kan den også være et filter for de social netværks ligegyldigheder. Der hvor man skriver lidt mere om højdepunkterne, og måske poster de billeder som er lidt ekstra opmærksomhed værd. Jeg sad også og overvejede om man skulle smide flickr på porten og gå over til Google plus, bare fordi det var gratis og nemmere med smartphonen, men når man nu allerede har 21.000 billeder, sirligt ordnet i online digitale albums, så ville det jo være synd at kaste det ud med badevandet. Ihvertfald sålænge man ikke får printet billeder ud og sat i fysiske albums. Så alt i alt fortsætter vi nok bare derudaf – men nu har jeg installeret Google Analytics, så kan jeg jo lige få lidt tal på mine anelser om besøgsfrekvensen…
And now, to something completely adorable…
Du er stadig en følsom gut, Óliver. Din levende fantasi spiller dig indimellem et pus, og her for nylig var det nødvendigt at rykke sengen hen til din dør, så du ikke kunne se døren når du skulle sove. Du kan også blive lidt forbistret når ikke trommestikkerne gider ramme rigtigt første gang, men samtidig er du meget glad for at gå i Peder Most Garden. Dine bukser er dem med de grønneste knæ, stadigvæk – og det er dejligt at se. Inden for det seneste år er du mere og mere begyndt at orientere dig mod din bror, istedet for din søster – hvilket nok er meget godt. For da du lod Máni være den store, og hang ud med din søster, da kunne bølgerne godt gå højt indimellem. Men nu har du fået værelse ovenpå, ved siden af brormand, og det er nok også med til at det nu er der du føler du hører hjemme. Jeg håber for dig at du med tiden holder op med at være så hård ved dig – for du slår stadig ofte dig selv oveni hovedet med alt det som du ikke kan. Og indimellem kalder vi dig for vores lille knudemand. Men du er dejlig og skøn – du har en levende fantasi, har musik i hele kroppen, elsker at tromme, danse og mosle, og lige for tiden er det her dine favoritnumre…
Og i din klasse, ser der sådan her ud – billederne er taget til en fællesspisning i klassen:
