Da min storebrors familie nu pludselig befinder sig Canada og derfor kun har Skype, ja så har vi investeret i et nyt Webcam: “Creative Live! IM Video Pro” til 3.995.- fra Elko. VGA opløsning og 30 fps. Jeppe og Anna siger god for kvaliteten og lyden, så hvis der nu er nogen i Vietnam, Kenya, New York eller Danmark der har fået lyst til at chatte, så kom frisk.
Den nyeste version af skype kan downloades på www.skype.com
Og det nye udstyr er tilsluttet til min computer, så I skal derfor finde mig på skype, under skype navnet kimlinnet…
Endelig. Efter lang ventetid kom jeg endelig på en jeep-tur ud i det islandske snelandskab. Og det var med hele pakken. Gunnar ringede kl. 12 – og kl. 18 kørte hans kæreste mig så hjem fra det værksted hvor jeepen stod havareret pga. knækket aksel. Det var super fedt 🙂
Som en form for fysisk mentaltræning i retning af at have et minde om Island, så gennemførte jeg i går og fik reetableret min piercing. Det gjorde kraftedeme nas. Mere end første gang synes jeg, men der var man jo også ung og fandenivoldsk og synes smerte var tuft. Og jeg måtte hoppe forbi T-Bear, aka. Thorbjørn, og puste lidt ud inden jeg turde have ansvaret for et bilrat. I dag er vi så endelig begyndt på gymnastik igen med drengene. Det er lækkert, fordi de to krøller engang imellem kan gøre weekendmorgenerne lidt for larmende. Så nu er Máni til hopsasa, og så smutter jeg over med Óliver om en halv time. Og på den måde bliver man jo også tvunget udenfor, uden at man skal vente på at gryet lysner (kl. ca. 10:45 på Island.) Máni skal også begynde til fodbold. Så må vi se om han slægter sin far på og synes at bolden burden omdøbes til det rullende problem, eller om han rent faktisk kan se formålet med spillet. Jeg er stadigt pinligt umandig og følger kun tilnærmelsesvis med når landsholdet har en kamp. Fra et kosmisk synspunkt så er sport jo også rimeligt latterligt. Det kosmiske synspunkt er forøvrigt ret undervurderet synes jeg, i forhold til de regerende selvhjælpsterapier. Well. Sneen er landet heroppe, så min søde kvinde tager ungerne med ud til svigermor i morgen, så jeg forhåbentlig igen kan nyde en dag på ski med drengene ligesom sidste år… PS: Vi rejser til DK d. 8 til 10 Februar for at se på huse, så alvoren nærmer sig 🙂 Kryds fingre for at vi finder noget. Og pappa, den smarte bolig side med Live Google Maps søgning på alle mæglere hed www.boliga.dk.
I dag sad jeg i en jacuzzi udenfor, kl 11:45 om formiddagen. Under åben himmel i Reykjavik, med visheden om at der efter 15 minutter ville være varm frokost klar. Hvilket fik mig til at tænke på en film jeg så i biografen i går med Erla. Der var en dværg med i filmen. Peter. Som spillede sig selv, som dværgen Peter. Og jeg funderede over at jeg var en blandt mange i ø-lejr slænget som var skuffet over at en af vores dværge-bekendte valgte IKKE at skrive sig op hos dværgenes booking bureau og fik et liv i berømmelse og penge. Han må have haft samme fede følelse, som da jeg fortalte Asta at jeg ville være lærer og hun kiggede på mig som om jeg havde sagt at jeg havde valgt at få AIDS og sagde at det havde været rart at kende mig – og hun i øvrigt ikke forstod hvorfor jeg nu valgte den sygdom, når jeg ligeså godt kunne prøve at blive skuespiller. Samme kop kaffe jeg måtte vågne op til forleden, da en af mine kolleger sagde at hun ikke fattede hvorfor jeg ikke arbejdede hos et reklamebureau, istedet for at rende rundt og være lærer. Så sidder man der og ved ikke om man skal begynde at undskylde mange gange. Eller bare stirre lalleglad ud i luften med lidt savl på hagen, for at leve op til det billede af at være en ignorant idiot som de jo så åbenlyst synes man er – for ellers ville man jo ikke sidde der. For det meste er sådanne tumpede bemærkninger jo heldigvis sagt i bedste mening, men kunne folk ikke ligså godt sige “Kim, gid jeg kunne det som du kan – så ville jeg nemlig kunne gøre noget som jeg ofter har drømt om”. Men det er jo også lidt åndet. Gid jeg var pige, så ville jeg bare røre ved min bryster dagen lang. Gid jeg var sort og 3 meter høj, så ville bare spille basket og trumpet og tjene røven fuld. Gid jeg var astronaut, så ville jeg bare rejse til månen og alt muligt. Gid jeg havde en blog, så kunne jeg bare lukke lort ud dagen lang. Osv…
Se, heldigvis, for min egen og dværgens mentale sundheds skyld, så har vi begge to svar på rede hånd. Vi ved godt hvorfor vi har fravalgt de ting, som for andre tilsyneladende ville være fuldstændigt indlysende valg. Det er da sundt. For hvis ikke vi har de svar, så kan vi jo gå rundt og synge falsk med på Edith Piaf og fortryde vores fortid resten af livet. Og det er da 100% meningsløst.
Personligt er jeg jo revnende ligeglad med hvad du laver. Det er jeg faktisk. Det rører mig en papand om du er producer, pædagog, læge, antropolog, studerende, coke-dealer, opfinder, tarmrenser, guitarist, advokat, politibetjent, pornomodel, lærer eller advokat. Det der betyder noget, er om du er glad og om du er fed at være sammen med – om du giver noget igen. Og der hvor det hænger sammen med det andet, er at hvis du går og muller over fortiden, så har du ikke noget drive til at give nutiden nye klæder på. Og så om 10 år når nutidens nutid er gået, så kan du gå og være deprimeret over du har været depri de sidste 10 år.
Og hele denne her falballade, den kom sig af at jeg sad i en jacuzzi. For jeg fortrød faktisk fortiden. Eller det vil sige, jeg fortrød at jeg ikke før er gået i jacuzzien. For jeg har et 2 timers hul i mit skema både tirsdag og torsdag, lige før frokost. Og mit arbejde ligger 70 meter fra Reykjaviks bedste svømmehal – og alle kommunalt ansatte har gratis adgang. Så helt ærlig. Og så ved jeg at jeg også fortryder hvis ikke jeg får lavet min brystpiercing igen her i januar, og hvis ikke jeg får set Akureri inden vi tager til Danmark. Så videre bare videre mand…
…okay, det her var lidt vanedannende. Jeg nåede til level 5 med 168.000 i første forsøg. Så kom svigerfar Sveinn så og kom til level 9 og fik 298.576 point – hvorefter han bare ikke gad mere 🙂
Vi flygtede fra vores flytte-ramte lejlighed i reykjavik og sidder nu i familiens trygge favn i Akranes. Julesneen ligger i et tyndt lag over byen og hjemmet er julerengjort og klart til den store dag imorgen. På komfuret syder de hele fårehoveder og den sidste af de 13 islændske julemænd er på vej med sin gave til skoene der står i vinduet. Vi håber at I alle sammen får en rigtig dejlig juleaften hvor end I er og at I kommer godt ind i det nye år. Tak for alt det gamle, for de mange kommentarer, besøgene og alt det andet som har givet os grin og varme i løbet af 2007…
Vi går offline i et stykke tid – vi ses i 2008!
Knus og kærlige hilsener fra Kim, Erla, Máni, Óliver og Röskva
Man kan godt lidt fornemme det, ikke? At der er blevet lidt mørkt I Island. Kim blogger som en abe kureret for dysleksi. Det hænger nu også sammen med at julesneen, som ellers lyser op, har valgt at rejse til de varme lande i år. Det resulterer lige nu i dage hvor der er lyst skumring i ca. 4 timer. Men heldigvis med regn og storm (38 s/m den anden dag, politiet lod eleverne blive hjemme fra skolerne), så det ikke bliver alt for kedeligt. Og når man så samtidig er ansat et sted hvor det er Islændinge der står for at planlægge programmet op til jul, ja, så er der altid lidt uforudsete huller i planen. Som man så kan bruge til at lime den skabslåge, som var det første Óliver smadrede i lejligheden for ligesom at pisse sit territorie af. Eller køre ud til sammenslutningen af Islandske Mund-og-Fodmalere for at finde en fin julegave til konen.
Undskyld.
Den spydige, sarkastiske og nedladende tone er ikke tilsigtet. Den falder bare naturligt med 5 1/2 times søvn og Mordor-vejr udenfor. Nå. Men. Imens min 9 klasse så åbenbart skulle se film, Midsommer, så kunne jeg så sidde og spilde tiden lidt på nettet. Og valgte at se en interessant, dansk dokumentar om Copyright – www.goodcopybadcopy.net.
Hvad sker der i øvrigt for musikstilen Tecno Brega? I ovenstående film er Girl Talk, med den berømte Nightripper plade, helt oppe at køre over det. På den brazillienske hjemmeside for musikstilen, der lyder de fleste af numrene uudholdeligt ens.
Men okay, Tecno Brega er åbenbart også en smart business model, som the Pixies også har kopieret. Det med at bruge CD´er som rent reklamemateriale (Prince vedlagde sin nye CD med en engelsk morgenavis og tjente så boksen på selve koncerten) er åbenbart the new black. Men det ville jo så også give et incitament til kunstnerne om at levere federe live oplevelser. Hvilket jeg synes er kærligt. Og rigtigt. Og hænger godt i tråd med min nuværende internet lede, som jeg synes minder og mere om amatørernes Nirvana. Med den moderne software og alle dens brugervenlige wizards, kræver det ikke længere håndværk eller engagement at lægge noget på nettet. Jeg ved jeg lyder lidt mavesur. Og jeg trænger nok bare til et knus, lidt dagslys og et flot bål.
Well. Digitalt musik. Her forleden betalte jeg for downloading af Anne Linnets nye plade “Akvarium” – som jeg synes er lækker – (måske fordi man ikke kunne ikke få den på andre måder, hvilket måske siger lidt om målgruppens alder og tekniske kunnen (lesbiske kvinder over 40, bare et gæt), og det irriterede mig jo voldsomt at jeg ikke bare lige sådan kunne lave en kopi til bilen og til min mp3 afspiller. Eller det kunne jeg godt, men jeg skulle være opmærksom på at der var et begrænset antal kopier til rådighed. Hvilket svinger dårligt med den hastighed min næstældste søn terrorieserer alle skive-lignende ting med blanke flader og en diameter på ca. 12 cm.
Så med det i baghovedet, så ville jeg se om der er kommet ny suppe på bollerne siden Steve Jobs ladede geværet. Og det er der sørme. En af de giganter der overlevede boblen i fin stil, og stadig gør det glimrende – Amazon.co.uk, har valgt at åbne en DRM-Fri musik butik, samt teame up med en nye hjemmeside som har et interessant bud på den nye stil. Hvis du er et band som tror du kan mere end de andre, ja så uploader du din musik til SellABand.com/. Din musk bliver så tildelt 5000 virtuelle anparter, som koster 10 USD. Hvis du opnår at sælge alle dine anparter, fordi folk synes du er fed, ja, så kommer du i studiet for pengene, og alle dem der har købt en anpart modtager så en ret limited edition (5000 stk.) af din plade. Som køber af en 10 USD´anpart kan du på et hvert tidspunkt (dog før dit band er udsolgt) trække din anpart ud af et givet band, og give den til et andet. Eller få pengene tilbage. Det virker genialt i teorien. I praksis vil tiden vise om det holder vand.
Den gamle business traver, udbud-og-efterspørgsels modellen, findes også. Det er ikke dybe tallerkner (eller flot design) der præger tanken bag Amie Street, men måske virker det. Her kan du også uploade din musik og jo mere populær din musik er, desto mere koster den – fra gratis op til 0.99 USD pr. track. Hvilket skiller skæg fra snot omkring de 0.25 USD. (Samtlige Barenaked Ladies plader er at finde på hylderneharddiskene)
Ourstage.com er straks både fræk at se på og har en fed Rocky-Style tilgang. Her sætter de alskens kunstarter op i såkaldte Battles, hvor brugerne så stemmer om hvad de bedst kan lide. Og da hver battles kombetanter blievr udtrukket tilfældigt, så er det ikke som på andre afstemnings sider, hvor pigen med de store nødder og de mange venner vinder. Fordi kunstnerne ikke bare kan sende en mail til alle deres groupies med et afstemnings link til fri afbenyttelse…
Og for så endelig at slutte af min lille hverdagseskapade af, så er der er her en dejligt skarp video om den tid vi lever i og som omhandler det du sidder og gør lige nu… Læser en blog.
Vi ønsker jer alle gode timer, med varme vibrationer fra Island…
