januar 25, 2022januar 26, 2022 - 1 kommentar

Efteråret kom lige forbi…

Well. Vi var nok helt høje efter vores tur til Corfu, så vi synes ikke der var så meget at skrive om….men så efter nytår, så fortrød jeg lidt alligevel, da nytårsopslaget plejer at være en klassiker. Så nu er her et lidt blandet kig ned over efteråret, med hvad det havde af små og store ting. Rækkefølgen er nok forkert, men altså, sådan er det, når man skal samle op 🙂

PROM

Röskva havde en drøm om at holde et vaskeægte prom med sine klassekammerater, så hun fik lejet hallen, fik hyret sine forældre og fik fyldt en aften op med klassekammerater, disko, limbo og pizza. Det var en succes, men så skylder hun så også at gide gå i skole og lave lidt lektier uden alt for meget brok. Noget for noget, skulle jeg mene… Oh, at være teenageforælder!

FORESTILLING

Óliver havde sin første forestilling på Mellerup Efterskole – som han i øvrigt er meget, meget glad for. Forestillingen var en undersøgelse af ordet “Vand”, noget som han ikke synes var det mest inspirerende i verden, men han fik i dén grad sat skabet rigtigt, med et top fedt jazz-nummer og masser af smæk på. Vi synes det var det bedste i hele stykket, men måske er vi også en lille bitte smule forudindtagede 🙂

SLAM

DM i slam for efterskoler kørte videre as usual, men stod nu på egne ben, uden støtte fra efterskoleforeningen (som til gengæld har lavet en god artikel om mesterskabet). Det er dejligt at skibet kan sejle selvstændigt videre – og til næste år, så lader det til at Gyldendal endda vil bruge vores DM som headliner til Albus-festivalen. Nu må vi se 🙂 Emil og Alberte kiggede forbi OE – det skal jo helst have the good stuff…

BOGFORUM

Well. Egentlig er det et lidt mystisk koncept. Folk betaler for at komme ind, så de kan købe bøger. Udstillerne betaler for at sælge bøger. Og hvem der i sidste ende får pengene, er vidst lidt usikkert. Bogforum kan på ingen måde betale sig økonomisk, men I forhold til at få et netværk og møde andre skrivende kolleger, så kan det noget. Jeg var selv en del af NewPub, og selvom selvudgivere er det bedste og det værste der er sket for litteraturen, så er de stadig en herligt broget flok af folk, der er forholdsvist ukuelige og kreative, så hvis jeg skal på Bogforum igen, så bliver det nok også NewPub igen. Der er lidt god græsrodsfeeling og oprør over foretagendet, selvom det ikke er det fineste dyr på parnasset. Og så mødte jeg et par seje kvinder, som fik mig overbevist om, at det der med webshop, det var ikke så svært. Så det gjorde jeg da jeg kom hjem – og så blev der solgt 30 bøger.

MAJSE 1 ÅR

Se nu lige hvem, der fyldte år der – det gjorde bette Majse! Lou og Emil havde stablet en større familiekomsammen op i foreningens fælleshus, så der var alt hvad der skulle være. Majse var vidst tilfreds med det meste <3

EFTERÅR OG VENNER MED HUND

Man kan regne med efterårets komme – og at en del 40-årige får hund, når børnene er blevet store. Vi er glade for vores to missekatte, men Ane og Andreas tog springet og har fået sig en stor, sød og legesyg Golden Retriever. Der er meget at se til, men de er glade for den – og den er da også søtte <3

LYSFEST

I andre danske byer der er er vinterens lysfester ofte en større omgang med laserlys, kirker badet i projektorgrafik og led-kunst i gadebilledet. Men i Svendborg? Der er vi mere ovre i en hyggelig gadefest med lyskæder fra tiger, haveblus og stearinlys og så lidt glögg, kunst og æbleskiver. Tophyggeligt og meget lokalt.

ÅRETS ORD I UDSKOLINGEN: SKAB

På Röskvas friskole vælger udskolingen hvert år et ord, som 7. til 9’ende så skal bruge til emneuger, projekter og årets teater. I år var det skab. Röskva gav den pænt meget gas og fik sig en stribe fine roller i teatret, med både sangsoloer, dans, bad-ass og en hel mere.

SHELTERTRIP

Måske er der kommet lidt godt ud af Corona alligevel, fruen i huset har i hvert fald fået skridtet en hel del vandrestier af – og har haft sheltertur i det sydfynske. Jeg havde fået strenge formaninger om at være klar med bilen, hvis damerne kom til at fryse – men der var ingen mobiler der ringede. Succes!

EFTERSKOLEN FOR SCENEKUNST

Röskva har været rundt og se på hele fem efterskoler og nu er hun så meldt ind på en lidt mindre, men kreativ efterskole syd for Aarhus. Den har enormt meget teater, enormt mange piger og enormt flippet tøj – what’s not to like?

JUL PÅ MELLEMVEJ

Ja, det er måske ikke så woke at sige, og jeg er en klovn til at få åbnet min kalender, men…jeg har en god relation til julen. Ikke mindst fordi Det Røde Hus åbenbart ikke kan blive for meget. Det er ren Gertrud Sand. Med årlige traditioner såsom æbleskivekonkurrencen med TheKrygers, nissebreve (jeps, stadig), drillerier og at se julekalender sammen hver aften (jeps, stadig). Og jeg håber I mit stille sind, at Röskva ikke vokser fra sit julegalskab før hun flytter hjemmefra og at Erla bliver ved med at synes det er hyggeligt at finde hele arsenalet af julepynt frem én gang om året 🙂

ISLAND

Well, det blev jo desværre en lidt anden tur end vi havde planlagt, men altså, vi kom da afsted. Erla, Óliver og Röskva nåede heldigvis at få lidt familytime, inden vi blev sat i isolation. Men selv om vi var buret inde det meste af tiden, så var der godt nok meget hjælp omkring os, så tusind tak for det <3 Så på trods af Corona, så fik vi en dejlig juleaften og en festlig nytårsaften – og dagene blev da også fyldt ud med de gåture der var mulige. Det kunne have været værre – men dælme også bedre…

45

Det nye år startede som altid med min fødselsdag – og årets gave var, at vi kunne komme ud af vores karantæne. Juhu! Så håber vi at resten af året bliver bedre 🙂

- 1 kommentar

november 23, 2021november 23, 2021 - 1 kommentar

Korfu

Denne dagbog blev skrevet i hånden af Óliver mens vi var afsted i efterårsferien 2021. Da vi kom hjem fik Röskva 85.- for at skrive den ind. Vi siger tak til dem begge.

Mandag, 18. Oktober

Kære dagbog.

Vi har i dag rejst til Korfu, rejsen gik godt, men alle spisetidspunkterne var korrupte, så vi måtte bevare burgerking traditionen, og spise sen frokost klokken 15.

Og senere måtte vi allernådigst tvangspise en otte timers gammel bagel som aftensmad, klokken halv otte på flyet. Flyveturen gik godt, bortset fra at vi inden da skulle gå 34 kilometer for at nå over til gate FB.

Da vi ankommer til Korfu bliver vi hentet af en chauffør, som troede far var en dame “kim”, så han havde tegnet en dame på skiltet hvor der stode Kim Linnet. Vi blev droppet af et stykke væk fra vores lejlighed, hvor vi derefter gik lidt forvirret rundt i de små gader og hjørner. Efter vi havde sat vores ting af i lejligheden, gik vi en lille aften stroler ned af de fine gader og så de flotte bygninger og lejligheder, samt en masse restauranter,barer, caféer og butikker, der desværre var lukkede, bortset fra en hvor mor købte noget hun håbede var mælk. Men førstehåndsindtrykket var rigtig godt, så vi glæder os til at opleve alt åbent i den gamle by i morgen. Velkommen til Grækenland! Det skal også siges at det her er første rejse siden interrail, uden for Danmark og Island.Så det hele er bare ekstra fedt og spændende.

Tirsdag, 19. oktober

Kære dagbog, i dag stod vi op efter en god nat søvn med kulde, kirkeklokker og hosten. Vi spiste morgenmad og pakkede spændte til den kommende dag. Og bum, så var Corfu vågnet byen havde nærmest forvandlet sig fra de lukkede gader og stræder vi så i går til de åbne butikker og spisesteder og smilende grækere. Det var nu en helt ny by, vi gik rundt og kiggede alle de butikker vi kunne, rølle købte en hoodie at mig og Máni fik en smoothie. Vi gik over til en lyserød kirke og så Borgen og et svømmested. Chancer og oplevelser vi måske ville tage senere på dagen hvem ved? Efter det gik vi over for at se en skuffende musikbutik, eller den var faktisk meget god bare ikke så sigøjner agtig som vi havde håbet på. Men nu var det tid til en frokost og der havde vi superteamet stedsans og autisto til at finde vej så ganske sikkert igennem de græske gyder og veje væk fra alle turistvenlige ting, men de tre andre søde familie medlemmer frygtede ej, og da stedsans autisto havde fundet frem, stoppede máni op og sagde “Så, nu er vi her”, “hvad hvor er restauranten?” Sagde far så ” det ved jeg ikke, et sted her omkring”, og rigtig nok, så var restauranten et sted her omkring. På restauranten fik vi gyros, og Máni fik en liter vand for to euro, hvor mig og rølle imens nød vores 25 cl sodavand for 3 euro, alt imens vi alle sammen nød selskabet med den venlige dueklapper. Nå men nu var det tid til at blive trætte, så vi kunne bade. Så vi gik mod fortet, og ved fortet fik vi ikke bare en god gåtur og en masse flotte udsigtspunkter, men også synet af en piratskib, som nu fylder halvdelen af mors kamerarulle. Men nu kunne vi da bade med god samvittighed, det gjorde vi. Vandet var dejligt, men salt, og Máni lærte at flyde. Rølle var som en glad vandhund og var den der var i flest gange. Nu gik vi tilbage efter is og så en pause i lejligheden, hvor vi lærte at sige goddag på formelt græsk “yesas”. Så gik vi ud for at fange solnedgangen, og det var her at stedsans og autisto gik på pension for nu. Vi så solen gå ned bag bakken, og det var smukt. Vi skulle nu spise på et tidspunkt der var sent for os, men tidligt for indbyggerne, endnu et korrupt spisetidspunkt. På jagten efter et sted at spise (som vi btw gik Korfu town tynd for at finde) når vi en plads hvor Rølle fik full om katte psykose fordi der var 7 gadekatte, endorfinerne tæskede rundt i hovedet på hende, og hun har nu 11 ud af 28 opslag på hendes story med kat på. Til sidst fandt vi det dyre sted med ternede due, ved siden af supermarkedet. Der var god mad, og bagefter fik vi os en cocktail hvor far åbenbart bestilte en med smagen “sur numse” ifølge mors ansigt. Når ja, life lesson for idag “brug tandtråd” nå men godnat, vi går i ned nu, spændte på imorgen.

Onsdag, 20. oktober

Kære dagbog

I dag vågnede vi for sent til madmarkedet, med tids nok til at kunne nå at stresse, vi nåede dog at komme ud af døren 10:23, og nu skulle vi over til biludlejningstedet som der ifølge google lå 37 minutter væk på gåben, vi skulle jo være der klokken 11, så det gav jo os præcis 0 minutter til at gøre noget eller at fucke op i, så det var jo perfekt. Vi begyndte at gå og vi fik faktisk set meget af byen, vi købte sandwiches hos bageren og da vi så endelig var ved udkanten af byen og henne ved udlejningen 11:20 stod der et skilt på døren hvor der stod “Will be back in 20 minutes”. Det var lidt som et salt i såret, fordi vi ved den lidt lange gåtur før, havde set 8 andre udlejningsteder. Nå, men far lavede et opkald og han kom efter 5 minutter, og vi havde jo set meget af byen, så værre var det heller ikke. Nå, men nu skulle vi over til den ældste by på Korfu, som der er ved øens højeste bjerg. Nu var det til missionen gik, Hvor vi havde Pilot kim Linnet og co-pilot Erla Ingvarsdóttir. De må have ramt en sten på vejen fordi at da vi ankommer ved byen får jeg åbenbart en mindre hjerneblødning, men det skal også lige siges at turens udsigt var fantastisk med havet, bjergene og Albanien. Da vi er ankommet, ser vi den 1. kirke, som der var 8 af, og så siger mor, at hvis vi ville nyde hende som mentalt stabil, måtte vi gerne spise snart, så det gjorde vi. Det var så her at jeg, i min morderiske samfattelse greb ud efter en miniroulade og begyndte at hælde iste ud over mig selv, og efter at mor påpeger at det sker, spørger jeg så hvor lang tid det er sket. Efter det, gik vi rundt i den tomme by mellem forladte bygninger. Det er vildt at tænke på at det kun er 60 år siden, at folk rent faktisk boede der. Efter det sad vi ved en café, 4-5 hundrede meter over havets overflade, og fik os noget at drikke, det var også her at jeg sagde “yes thanks” til hvad der så åbenbart blev fars Korfu kaffe nummer 2. Efter det fik piloterne taget os hen til en strand, og der besluttede Máni, Rølle og far, at vi skulle tage en anden strand, den som den lokale havde forslået. Her var strandet hvid med tropiske klippe. Her svømmede vi blandt fisk og så en blæksprutte. Her fik jeg og far også lagt sten på maven og hipsende af Máni, det var virkelig dejligt. Og Rølle fik misset Máni med en stor prank, og spildte vand på mit tøj. Men alt i alt en meget smuk og idyllisk strand og svømmetur. Efter det tog vi et eventyr rundt om klippen, hvor vi fik hele familien ned af et vertikalt dødshop, på en halv meter, langs klippe siden, som faktisk var meget modigt og sejt. Efter det skulle vi aflevere bilen igen, og så tilbage mod lejligheden. Her stemte vi om hvad for et sted vi skulle spise, så vi kunne gå målrettet derhen, i stedet for at gå vildfaret rundt. Mor havde fundet et sted som vi gerne ville på, vi kom der over, og det var her Röskva smagte vaske ægte græsk feta, for første gang. Vi andre fik også en bid.

Lifelesson for i dag, man må kun ærgre sig i 7 minutter, og “the blues” går over efter 3 uger. Mor og far fik noget pasta med kød, og Máni fik en steak med hvidløgsosvs, jeg fik en blæksprutte, og Rölle fik linguinis. Maden kom hurtigt, og smagte mega godt. Jeg kom til at give en græsk kat noget mad, så den sad ved mig og far under middagen. Efter maden fik vi også bestilt lidt mærkelig dessert, såsom baklava. Vi spillede spy fall imens vi drak sodavand og alkohol, hvor at far og Máni btw fik en halv liter vin, en stærk snapse drik og en liter øl. Anyways, vi går i seng nu, klar på hvad dagen byder imorgen.

Torsdag, 21. Oktober

Kære dagbog.

I dag vågnede vi klokken 11 for at gå ned til et lokalt food market, og spise morgenmad. Det var et stykke væk, og vi gik en lidt mærkelig vej, så vi fik lidt mere af byen. Men vi ender så ved food markedet, som mere var et sted man kunne købe råvare, som fisk, nødder og frugter. Med det gjorde jo ikke noget, for så købte vi da bare lidt af det. Og det var her at vi opdagede at “some svapes” i korfu, er 3 kilo, men vi købte også kiwi, oliven og kumqvat. Og alt var lokalt og autentisk. Noget af det smagte lidt sjovt. Nå, men nu var det tid til morgenmad-frokost-ish-brunch-idk, men der var en My Habit, hvor vi fik mega fråderen mad på bordskånere/papir hvor der stod “quality is not and act, but a habit” – Aristoteles, der vidst var nogen fra Grækenland. Der sad vi og spiste, og imens kunne vi se bylivet, f.eks. nogen græske børn, der legede i en bil, og en lidt træt græsk mor, der sad på bagsædet. Nå, men næste stop var sæbe fabrikken, som smart nok var lige hen ad gaden. “Fabrikken” lignede bare en butik, men da vi kom ind måtte vi komme ind bag ved og se der hvor sæben blev lavet. Fabrikken havde kørt lige siden 1850 med samme familie, og vi fik at vide at ham som havde taget imod os, var den sidste sæbeskære, som er et job man kunne have gamle dage. Så fik vi også at vide at sæben tog 10 dage om at lave, så skulle de skæres og stemples, og derefter stå i 6 måneder for at blive klar, og vi købte et stykke for 3 euro. Noget sjovt var også at fabrikken havde deres to egne killinger, som boede på stedet. Efter det, skulle vi over til The British Cemetry. På vej derover faret vi på en måde vildt, ved at få på ydersiden af gravstedet, og vi var så heldige at se korfus stats fængsel på veje. Da vi så ankommer går vi ind og får desværre at vide at der er lukket, nå men vi var da inde på stedet. Nu skulle så ind og tage bussen ud til kirken, der lå på en ø ved vandet, mens vi venter på bussen får Máni og Rölle lov til at købe lidt slik til turen, her får de så 150 kroner af far, og vælger at bruge 75 kroner på popcorn, 2 sodavanden og en Haribo slikpose med slik nok til at brødføde et halvt egern, hvilket gjorde far en smule sur, hvor mor så påpegede at vi kun måtte ærge os i 7 minutter. Da vi stiger ud af bussen, ser vi et stort skilt hvor der stod Corfu, og idé éher, var så at mor skulle tage et billede, hvor jeg var ved O for Óliver, Röskva ved R, far ved F og Máni ved U. Mor tog så er billede af familien, hun glemte så at få C’et med, så nu har vi to billeder, et hvor der står Orfu, og et hvor der står Corfu. Kirken var meget flot, og vi så også en anden kirke, som var lidt en blanding af Hanne, kloster, spejder hytte og historiske fund. Da vi så stod i regnen kommer der en græker og spørger hvor vi er fra, en englænder, kommer så og spørger hvor stranden er, og mor peger en vej, grækeren peger en anden vej, englænderen går, grækeren går, og efter den lille seance var vi lidt trætte i hovederne. Men det passede perfekt, for efter at vente 20 minutter i regn kom bussen. Da vi kommer hen til lejligheden, tager vi en pause. Efter vi har hvilet os, går vi hen til det sted hvor vi dagen før havde set en hel festglade fuld af grækere i den smalleste gyde, sådan var det ikke i dag, og det var også derfor mor senere søgte “dagligdags rutine i Korfu” på Google, hvor hun desværre ikke fik nogle svar. Vi endte op med at finde en restaurant, som var god, bortset fra at tjeneren kom hent til os og spurgte om vi ville bestille 4 gange inde for de første 10 minutter, hvilket stressede familien lidt, men så er det godt at familie. Fungere bedst under pres. Nå, men efter en lille offentlig diskussion, fik vi bestilt, og det var var faktisk rigtig hyggeligt. Efter maden tog vi en stroler hen til den lyserøde kirke, og her så vi fuldmånen skinne over havet, samtidig med en lille fiskerbåd der var igang med at kaste net ud. Her valgte Máni så at blive til Hiel De’søxasse Tyson, og mindfuckede hele familien med facts om månen og hele vores eksistens. Efter det, gik far Rölle og Máni ind i den med crazy fede is-slik-vaffel butik. Der fik far en signatur karamel is og Máni og Rölle fik en bunke waffel. Imens fik mig og mor den længe ventede crépe med Nutella. Efter det, gik vi op i lejligheden, så den den gamle dame ikke blev sur over vores dukke-dukken.

Og lifelesson for idag, dem som fisker, de fanger.

Nå men nu går vi seng, så godnat.

Fredag, 22. Oktober

Kære dagbog

I dag er det den sidste dag på Korfu, og det er enden på vores lille eventyr. Vi startede med at pakke til rejsen hjem klokken 9. Så spiste vi morgenmad, og så pakkede vi en light rygsæk til vores sidste tur. Vi gik igennem byen, en sidste gang, vi gik derefter over til det sted vi badede første gang, totalt full cirkel. Efter vi havde badet, skulle vi over til pirat skibet, som der kunne være et helt Flickr album i sig selv. Vi kommer over til skibet, og det ligner et pirat skib, så vi alle er glade og spændte, selvom den yngste i familien er 14. På de 20 meter over til skibet før vi over hovedet er stået på, når mor og far at cracke 5 pirat jokes som f.eks. aargghh! Og splitte mine bremsegl! Vi kommer på skibet “the black rose” og sejler langs øen med fantastisk udsigt og dak musik i baggrunden. Vi fik taget billede af os med pirat hatte. Vi sloes også med legetøs sværog havde det rigtig fedt. Efter turen hentede vi vores ting i lejligheden, og gik ned for at få frokost, det første sted vi spiste frokost, totalt full cirkel. Efter det tog vi vores aller sidste gåtur fra byen ud til lufthavnen. Rejsen gik godt, far købte noget mærkeligt kumqvat alkohol, og nu har vi aflevereret Máni i Odense, og er hjemme igen. Tusind tak for en fantastisk fem dages rejse

Korfu❣️

- 1 kommentar

juli 30, 2021juli 30, 2021 - 2 kommentarer

Sommerferie 2021

Så er sommeren ved at gå på held. Ungerne har, ifølge eget udsagn, nydt det – de to gamle? Well… Vi er jo vant til at være kaptajner på det her familieskib. Bare tage ungerne under armen og så tage til Island, Spanien, Holland eller noget andet – og gerne mindst en uge eller 14 dage. Men nu er der så to ting der har ramt – vi har fået tre teenagere, som pludselig har deres egene planer, og så er der pisselortecorona. Så det HAR været en fin sommer, men lige lovlig fragmenteret for de to kaptajners smag. Og det er jo også fordi, at selvom ungerne er store og vil en masse selv, så er de alligevel ikke helt store nok til at forældrene bare kan tage afsted i 14 dage, og så lade dem passe sig selv. På trods af det, så har det nu været fint – hvilket nedenstående kavalkade kan minde os om. Så må mig og fruen finde ud af hvad vi stiller op med det nye liv, i rollen som viceværter. Men viceværter skal jo også have det sjovt, så det er vi i gang med. Måske en god opvarmning til et snigende empty-nest syndrom, som vel uundgåeligt rammer lige om lidt.

Funders konfirmation

Sommertiden startede med opvarmning til det som vi selv skal igennem lige om lidt, nemlig en konfirmation. Det var Funder som skulle igennem ritualet, og det blev en smuk, fin og sjov dag, sammen med Søren og Sofie.

Lige nu har vi selv fået en mavepuster, fordi vi troede vi var home safe, ved at flytte Röskvas konfirmation. Men nej, det lader til at det kan blive enten meget svært, eller bare umuligt, for den islandske side af familien at komme hertil. Vi har ikek set dem i snart 1½ år – og det er bare virkelig, virkelig svært at rumme, hvis de ikke kan komme. Vi håber og krydser fingre – og hvis ikke de kommer, så skal det jo nok blive en fin dag alligevel, det er bare næsten ikke til at bære lige i dag.

The Mountain Lions – far og drengene

Når nu ungerne er store, og man ikke selv kan bestemme om de skal tilbringe tid med en, så må man jo til at tilbyde ting de har lyst til. Heldigvis har drengene det stadig sjovt med Mountain Bike. Så vi købte en ny cykeltrailer, så vi havde plads til tre og så tog vi til Silkeborg og Horsens for at køre på spor. Vestskoven har et 17 km langt spor, med Danmarks længste nedkørsel, LupiLupi, på 1500 meter. De klarede det i fin stil, og det kostede kun en enkelt lille hjernerystelse og en hudafskrabning – ahem…

Kerteminde tur for damerne

Egentlig var det jo Erla der først fik stablet en campingtur på benene med Ane, så hende og Röskva kunne starte ferien med at komme afsted. Det fik så mig igang emd at planlægge en MTB-tur med drengene. Og måske er det det vi skal til at gøre mere af fremover. Splitte lidt op og have det sjovt, når planerne og lysterne går i sync. Forhåbningen om at vi alle fem kommer til at lange ferier sammen fremover, er nok lidt blåøjet – på den anden side, så skal det jo nok komme igen på et tidspunkt. Jeg tror damerne hyggede sig.

Sheltertur på Helnæs med Jeppe og Asta

Jeppe og Asta havde spurgt om de kunne komme forbi (dejligt at de havde lyst til det), og da vi returnerede med et ønske om shelter, igen for at komme lidt væk fra matriklen, så var de friske. Vi havde et par superfine dage med godt vejr, masser af havbadning, shelterimproviseret mad og råhygge. God start på de fælles småture. Jeg fatter nu stadig ikke, at det kan tage 1½ time at køre mellem to punkter på Fyn, men det kan det. Helnæs er vildt smukt sted, så det var dejligt at genopdage.

Svendborg time

Undervejs i sommerprogrammet var der også pauser. Og der bor vi så heldigvis i Svendborg. Byen har svinget sig op til nu at have to sommer-festivaller, med både Svendborg Jazzfestival og så 5700 Summer + diverse småting på torvet. Óliver fik tre jazzkoncerter indenbords, vi fik en enkelt, og så skal vi se Anne Linnet i aften og lige hilse på. Slaskedage med ren strandbadning blev der ikke så mange af, måske noget vi skal blive bedre til. Vi er bare ikke supergode til at ligge stille i for lang tid. Vi kan godt, men vi bliver rastløse efter et par dage.

Kanotur på Skjern Å

Årets samlingspunkt! Det lykkedes simpelthen at få ungerne samlet i 48 timer, så vi allesammen kunne tage på fælles kanotur. Det gjorde vi også sidste år, så nu er det en tradition. Det fede ved kanotur, er jo lidt det samme som ski. Man skal ikke diskutere hvad man skal lave, man er ude, det er sjovt og man får rørt sig. Helt perfekt. To kanoer og en kajak og så afsted med telt og grej. Turen fik sig et lidt vildt twist til sidst, da jeg formåede at sejle forkert. Det betød så at vi skulle sejle baglæns mod strømmen, med store sten i vandet, men heldigvis har jeg en ung mand på 19 og en islandsk kone til at klare ærterne, så de fik rykket os igennem. Det var en vild afslutning på en superdejlig tur. Og skjerne Å er klart sjovere end Gudensåens vandmotorvej, da den ligesom kræver lidt flere skills. Det afstedkom mange fine forbandelser og ordrer, som blev slynget rundt inde fra siv og nedhængende grene langs bredden.

Herning

“Så er du jo snart 93 mormor.”
“Nej, jeg er kun 90”
“Nej, det er du altså ikke. Du bliver 93.”
“Nå. 93? Så er jeg da snart ved at være voksen.”

Det kan godt være hun er ret så døv og at samtalen går i cirkler, men hun er stadig nogenlunde skarp. Lotte fik hende hentet ud fra plejehjemmet, og så nød vi ellers den helt store omgang, sammen med Jyllands bedte kokke, Lotte og Emil. Det var som altid dejligt at overnatte i Herning, og rart lige at se familien der. Emils lille, Kamma, er dælme også sød, så nu der går så lang tid pga. corona, så var det luksus at vi lige kunne samle holdet, på vej hjemad fra Kanotur.

Ebeltoft

Efter Skjern og Herning trillede vi ud på næsen og så til mutti. Alt var jo booket over hele landet, så Óliver og Röskva så deres snit til at kapre gæsteværelset, mens mig og Erla fik lidt telttid på campingpladsen. Høj sol, spise ude, minigolf, strandbadning. Ebeltoft i vanligt vigør og der blev da også shoppet en smule undervejs. Mor ser ud til at have det fint og Ebeltoftturen var hyggelig som altid.

En særlig bonus, var at Peter og Julie var sommerhuset sammen med Per og Kirsten. De nåede lige et vindue fra deres liv i USA, hvor de nok også lige tager et par år mere. Så der blev disket op i haven, ungerne fik leget med de amerikanske kusiner og vi fik udvekslet status. Heldigt sammentræf, når nu de dribler mod Californien igen lige om lidt.

På torvet var der en udstilling af Ulla Sonne – hende kunne vi egentlig godt lide.

Hjemmeliv

Det viste sig at Inga og Niclas havde booket en camping uge på Langeland, så dem fik vi set og hygget med – og Erla nåede sit mål for 2021: at få malet hoveddøren.

Flensborg

Yes! Vi har været i udlandet! Godt nok kun i 24 timer og godt nok kun i Flensborg, men fuck it. Vi har krydset en grænse. Der skulle fyldes op til Röskvas konfirmation, så måtte lege gode danskere og vise vores sønderjyske aner frem ved at tage i Fleggaard. Vi tog konfirmanden med, og fik et døgn med shopping, hygge og restaurentbesøg. Lækkert.

Så havde Röskva egen planer

I starten af sommeren tog Óliver på tur med garden. Máni har konstant planer ud over det hele og nu var det så Röskva som forlod de gamle, så hun kunne tage med vennerne på spejderlejr. De tog en uge ovre ved Esbjerg med 40 andre spejdere. Vi hørte ikke så meget fra hende, så det har nok været godt. Og dermed slægter hun jo sin mor på, så var spejder indtil hun blev 17 – og sin far, som også var spejder, indtil han skulle noget andet. Tjikkerlikker.

KBH High Five

Med den lille godt afsted, så jeg mit snit til lige at drible over til KBH. Troels’ hus stod tomt, så det fik jeg lov til at crashe i. Dagene blev brugt til at give hjgh-five til gamle gymnasievenner og lige catche up, nu vi ikke har set hinanden i snart to år. Der er ikke meget der har ændret sig, udover der er kommet et barn eller to mere til verden, der er blevet købt en motorcykel, en burgerbar er blevet åbnet, men derudoevr er alt ved det gamle. Good times 🙂 Ret griner da Hans sagde han kunne hente mig fra vandsiden ved bryggen. Jeg forestillede mig straks at blive hentet i en lækker lille speedbåd, så vi kunne cruise op langs bryggen med et par kolde og se os omkring – men han kom på et paddle-board. Klassisk Hans – så jeg hoppede ombord med rygsæk og det hele og han gonolerede os tilbage til grillmad og hygge. Nice 🙂

SUP Tur til Strynø

Jeg synes SUP’ere har lignet idioter, siden jeg så dem første gang. Altså, helt ærligt. Det ser jo dumt ud, at stå på sådan et bræt og padle lidt rundt. Man kommer jo ingen vegne. Men nu er der så mange som synes det er så pissesjovt, og så må jeg jo prøve det. Erla var frisk og vi havde brug for lidt kærestetid, så vi driblede til Strynø for en dag. Og SUP? Well…. Det er hyggeligt, sjovt og relativt fjollet. det er svært at tage seriøst som andet end goofy sommertidsfordriv – lidt ligesom minigolf. Men okay, jeg forstår hvad det kan, og jeg er ikke afvisende mere. SUP er en helt okay måde at lege på som voksen. Og Erla, hun overraskede vist både sig selv og mig, ved at være overraskende god til det. Dagen efter fortsatte kæresteturen til Otterup for at se en Kvium-udstilling, og så endte vi til havefest på langeland om aftenen. Det vist sig så at være et surprise bryllup, så det var et ret overrakset havesleskab vi pludselig var til. Men fedt at folk stadig kan tage røven på hinanden, selvom de er over 40 år 🙂

Og det her, det er Máni. Ham har vi ikke set så meget til, men når han er her, så er det hyggeligt 🙂

Nu går sommerferien så på hæld. Vi starter på job i næste uge. Jeg føler mig ikke helt klar til det. Ikke lige så klar som jeg plejer. Den der feriefeeling har ikke rigtig været der. Det er lidt noget fis at sige, jeg ved det, man kunne jo bare have gjort noget andet så, men vi skal lige lære det, det der med at holde ferie med store børn. Og om en uge starter Óliver på efterskole – og om tre uger skal Röskva konfirmeres – og Erla har fødselsdag – så der er ret store boller i suppen. August er en crazy måned – og i år, måske endnu mere vanvittig end den plejer at være. Men det gode er jo, at vi godt ved det. Så må vi prøve at trække vejret dybt og få nydt det. Det er jo gode ting der skal til at ske, men det er også stort på flere planer. Vi prøver at følge med så godt vi kan, men indimellem bliver man lidt ramt, særligt fordi vi altid står så alene i det, da al familien er andre steder end Svendborg. Suk. Well, det skal nok blive godt, smukt og rørende, det er jeg sikker på. Og jo, jeg glæder mig også…

- 2 kommentarer

september 1, 2020september 1, 2020 - Ingen kommentarer

Mod Vesterhavet

Efter en fantastisk tur til Island, vendte vi snuden mod DK og havde stadig næsten 14 dage inden første arbejdsdag. Så vi besluttede os for tage et smuttur til vesterhavet og se lidt kunst på vejen. Ungerne fik valgfrihed om de ville med, og Óliver og Röskva sagde heldigvis ja-tak. Dejligt <3

Vi startede med Tørskind Grusgrav, hvor Arne Jakobsen har 9 kæmpe værker stående. Vi var positivt overraskede. De er monumentale og området er hyggeligt at gå tur i, så vi fik frokost og fik vandret i en lille times tid.

Derefter kom turen til Artland, en skov 35 km. udenfor Herning. Wow! Det var fantastisk og vi skal helt sikkert tilbage. Skoven var fyldt til randen med kunstværker, både store og små, og der var rigeligt både at se på, røre ved og tale om. Vi var der i ca. 3 timer og kunne godt have været der længere, hvis ikke det var fordi vi lige skulle nå et vandrehjem i Ringkøbing. Men vi kommer tilbage – og anbefaler det helt klart her fra 🙂

Den første aften boede vi på Danhostel i Ringkøbing. Fedt sted med både poolrum, badminton, bordtennis og lækre værelser – og tæt på byen. Om aftenen forkælede vi os selv med lidt lækkert asiatisk nede ved havnen og dalrede rundt i aftenskumringen.

Næste dag besluttede tog vi så på strandcamping. Vejret var fint, så vi hoppede i Vesterhavet og legede med bølger, hoppede i klitter og fik os en smuk solnedgang. Der er noget ved Vesterhavet som jeg er dybt forelsket i, så det er altid rart at få et skud af det indimellem.

Undervejs så vi også lidt andre jyske stoltheder…

Vi sluttede af med at se Vadehavscentret. Egentlig ville vi også have set Tirpitz, men det var Coronabooket, så det må blive en anden gang. Men Vadehavscentret var også ret fint; analogt og sanseligt i sin kobling af træ, siv, metaller og digitale projektioner, sammen med masser af skjulte højttalere med fuglefløjt og bølgeskvulp. Og så et arkitektonisk mesterværk af en stråhytte.

Og efter blot tre intense dage, så gik turen igen mod Svendborg…

- Ingen kommentarer

juli 22, 2020juli 22, 2020 - 1 kommentar

Magien mod nord

Coronaen lettede sit tag, så der blev åbnet til Island. Eneste krav var en test i lufthavnen. Er du sunshine hvor var det ubehageligt – men vi slap igennem alle sammen. Og hende i midten? Maja, Mánis kæreste, kom også med i den første uge…

Landet i solskin i Akranes i Amma og Afi Isbjørns hus. Det er fedt at se hvordan ungerne bare indtager stedet og nyder det. Der gik 10 sekunder, så var de strøget ned på stranden og klipperne.

Næste dag tog vi i sommerhus med Afi og Amma Ingibjørg på Snæfellsnes. Et meget smukt sted, ca 2 timer fra Reykjavik. Med søstre og deres børn, blev vi hurtigt 17 mand – det krævede også en campingvogn og to telte 🙂

Af en islandsk sommer at være, så startede vi godt ud – og kunne endda spise udenfor. Luksus!

En gåtur efter aftenmaden på 1 time kan godt inkludere en ATV, et vandfald og tre glade unger med morfar…

Området omkring Snæfellsnes byder også på muk natur, her er det Stykkisholmurog vejen dertil.

På vej mod gletcheren for enden af Snæfellsnes, er der en klipperevne. Olli og Máni var så eventyrlystne at de forsvandt ind i bjerget og jeg måtte efter dem. Fandt dem, da der begyndte at dukke is op inde i fjeldet…

Klar til madpakke – hele flokken 🙂

En tur op på gletcheren. Den har trukket sig ca. 300 meter tilbage fra den vej der tidligere gik langs kanten.

Vandretur på den sydlige side af Snæfellsnes.

Og så hjem til sommerhuset til velfortjent aftensmad ved sommerhuset – her med Jóndi og Afi i køkkenet.

En dag tog vi så til Eldborg, en udslukt vulkan, som ligger i en nationalpark i nærheden.

På nordsiden ligger Kirkjufell, et fjeld som blev berømt, da det indgår i serien Game of Thrones.

Inden Maja skulle rejse hjem, så sluttede vi af med lidt tid i Reykjavik og så den gyldne cirkel (Geysir, Gullfoss og Thingvellir). Den gyldne cirkel er nu altid et hit.

Maja tog afsted mod syd (Mallorca) og vi tog mod nord til Seljanes.

Seljanes er 5 timer fra Reykjavik og kræver Jeep, da de sidste 90 km. er grusvej, hvoraf de 10 nærmere er klippevej. Men der smukt – og ingen mobildækning, hvilket helt klart er noget af det smukke ved stedet.

Vi ankom i smukt vejr, stadig varmt nok til at spise ude – og igen var vi 18 mand høj, med masser af søskende, fætre, kusiner og småbørn – dejligt 🙂

Min morfar og mormor havde en gård da jeg var lille. Jeg elskede at komme der. Og ja, vores tre unger elsker at være i sommerhusene på Island, men særligt ham her – jeg tror han er lykkelig.

Og far skulle da også prøve, man er vel ikke for gammel til at synes en traktor er sjovt 🙂

Forrige år gav Afi Isbjørn en kvinde lov til at slå en mongolsk Jurte op på grunden. Vi blev nysgerrige og måtte besøge den. Så vi gik ind i jurten og besøgte den lokale islandske kvinde og hendes udenlandske hippievenner fra Canada og Østeuropa – og pludselig opstod der en stemning, eller det vil sige at vi var så mange, at det ville da være synd ikke lige at udnytte chancen for en åndedrætscirkel. Fik jeg sagt at vi var en del? Inklusive onkel Ingi på 70 og fætter Raggi på omkring de 40? Forestil jer islandske mænd, der uforvarende komme til at deltage i et mindfullnes kursus i en mogolsk jurte, hvori der indgår øvelser som “send dette papir rundt så lydløst som I kan” og “træk vejret dybt og sig så en tilfældig lyd på udåndingen”. Fætters øjne var vilde, men der var ingen vej væk – og Óliver havde mere end almindelig svært ved ikke at kaste sig rundt i krampelatter. Meget, meget uforglemmelig oplevelse. Som blev fint rundet af med at vi fik et rødt garnnøgle rullet ud, som var vores fælles navlestreng – som vi nu skulle lave til et stort musikinstrument, ved at hænge ting fast, som vi fandt på stranden. Uforglemmeligt og godt for mit chakra.

En anden aften lavede vi bål. Det var også godt. Det blev så varmt at de indkøbte skumfiduser skulle grilles med 3 meter lange stænger. Så måtte man jo lave dem, med det man kunne finde.

Amma og Afi Isbjørn i en stille suntd.

Hele flokken – i passende, islandsk sommertøj 😉

Onkel Vestieinn tog ungerne ud at sejle.

…men så kom syndfloden. Det regnede uafbrudt i 48 timer – og med en undergrund af klippe, så kan vandet kun komme væk på overfladen. Så var på med regntøjet til en gåtur – og så ellers indendørs hygge.

Faktisk regnede det så meget at det næsten blev et problem, på grund af jordskred og oversvømmede veje – men vi klarede det.

Di sidste dage blev brugt i Reykjavik, med en smuk gåtur op ad Helgafell, masser af svømmetur i de udendørs, opvarmede svømmehaller og almen råhygge.

Og så så vi Ingvar Freys lille nye – kun tre uger gammel. Nurh.

Tak for en fantastisk ferie, kære islandske familie – I er vores andet hjem, og vi er meget taknemmelige <3

- 1 kommentar

december 31, 2018december 31, 2018 - Ingen kommentarer

Tak for 2018 – det var lige i øjet!

Der er vidst en hel del at være taknemmelig for i år. Masser af gode oplevelser og rejser med familien, nye opgaver på jobbet, frisk luft med nære venner og gamle onkler og stadig bud efter cirkushesten til dette og hint. Máni er startet på efterskole og er superglad for det, hvilket også har skabt lidt tiltrængt luft for Óliver, så han kan prøve at være den store. Ungerne vokser og langsomt begynder fruen og jeg også et mærke tosomheden og alderen over 40 komme snigende. Det skaber masser af tanker – er vi der hvor vi skal være, hvad skal tosomheden bruges til, hvad med jobbet, hvad med huset og så videre? Men så længe konen er sød og sexet, ungerne er raske og man synes jobbet giver mening, så burde det jo være nok – happiness is a choice. Men det er også lidt kedeligt at læne sig tilbage. Yolo. Så måske nærmer vi os der en retning for det nye år? Men inden det kommer, så er der et lille tilbageblik.

JANUAR

Året startede med de her skønne mennesker som vi endelig har fået en nytårtradition med – det sæter jeg virkelig pris på. Karaoke, limbo, lækker mad og masser af grin. Perfekt.

Så blev jeg færdig med min PD i “Proejktledelse og faglig vejlending”. Og fik kort derefter en mulighed for at prøve tingene af som projektleder for Efterskoleforeningen i forbindelse med Ungedagen 2019.. Fruen smed mig i havet og bød på Asti som tillykke 🙂

FM i Poetry Slam. Som sædvanlig en fed aften med fuld sal. Jeg deltog ikke som slammer, men tog vidst billeder og klappede.

Så blev jeg gammel – og det blev Óliver også.

Og måneden sluttede af med en begravelse af Gulddrengen. Første koncert i Royal Arena – og vi synes det var et hit. Sjov koncert og fedt backingorkester.

FEBRUAR

I februar stod den på job og så årets første ferie. Denne gang til Vemdalen på ski, bare os fem. Det var superhyggeligt. Hytte med sauna og godt med sne. På turen hjem svingede vi forbi Göteborg og besøgte Inga og Jondi og havde et par gode dage dage.

MARTS

Der faldt sne i marts. Lige præcis nok til at Galgebakken skulle have en tur. Søren og Sofie og ungerne kom forbi med rester fra deres påskebord, så det blev pludselig en ret hæderlig og sjov påskefrokost. Og selvfølgelig en kærkommen lejlighed for frøken Röskva til at lade limpistolen og gå amok i pap og æg.

Så så Svendborg Forsamlingshus dagens lys. Det er Josefine Ottesen der står bag og Óliver var med til at tromme det igang. Stedet har klart potentiale og ligger ret perfekt midt i Svendborg, vi må se hvad det bliver til.

Så kom Begga forbi og besøgte os. Og på trods af at Erla vist var syg, eller en af ungerne, så var hun med på at tage i Lego House. Dejligt at der ikke er så langt fra Island alligevel…

På jobbet kastede vi os ud i et samarbejde med Svendborg Kommune. OEX klassen designede, 3D printede og lavede visioner for kommunens nye Tankefuld projekt. Det var lærerigt og inspirerende og gav en god didaktisk pejling for hvad en fag- og karakterfri klasse kan give.

Så fik jeg endelig set Solvej – og farmen. Solvej fyldte 40 og inviterede til gilde på hende og Jerrys nye landsted, tæt ved Sorø. Hele det gamle sjak af ø-lejr folk og gymnasievenner var der, så det var en fest. Lækre mennesker, solide omgivelser og gode timer,

Og så blev vi flere i familien. Frida kom til verden og jeg har jo siden erfaret at hun er superskøn. Årvågen, nysgerrig, rolig og tryg ved andre. Dejligt at blive onkel igen – og jeg har endda fået lov til at passe hende en smule i januar 🙂

Hverken Röskva, Óliver, Pder Most Garden eller msukskolen ligger på den lade side, så der er altid enten trommer eller saxofon igang derhjemme – og selvfølgelig masser af koncerter – og således også i Marts. Her det vist årets koncert på Gymnasiet med Röskva og jubilæumskoncert med Óliver på Svendborg Teater.

APRIL

Nu burde der selvfølgelig være et korbillede eller to, men historien er måske nærmere at de to små søskende besluttede sig for at sige ja til turné med efterskolen og derfor stor-nød en uge med farmand, masser af musik og skønne unge mennesker. Turnéen er altid en fornøjelse, men særligt i år var det hyggeligt, fordi begge unger besluttede sig for at tage med. Thor havde også Asta med og Óliver især nyder at være sammen med teenagerne fra OE.

Efter et par år eller fem eller syv så lykkedes det endelig. Troels lavede sit PhD-forsvar og blev godkendt, så nu er han ekspert. Store tanker om små ting. De gamle bød på mad efterfølgende – så tak for en hyggelig dag, godt gået, brormand 🙂

Vinteren slap åbenbart sit tag, så marts var også den første chance for at få luftet mountainbiken igen.

Máni mødte for første gang sin efterskole – og startede med tæt kropskontakt – her hængende på skuldrene på en af pigerne fra sin kontaktgruppe. Han klarede det i god stil.

Sveinn og Borghildur kom forbi. Vi havde forinden fået ordre om at finde et eller andet som Sveinn kunne hjælpe os med af håndværksmæssig karakter, og vi overvejede nyt køkken, men det endte med ny baksetkurv og minidrivhus.

Så besøgte vi også Jeppes kolonihave for første gang, Sommersky. Ikke som de københavnske kolonihaver, som indimellem blot er små ikea-parcelhuse, men nærmere at hyggeligt klondyke af brændeovn, trange rum og genbrug. Lige som det skal være.

I samme omgang hoppede vi også forbi bedstefar og en tur i den nærmeste klatrepark.

Og så en lille arbejdsrevolution. Jeg havde besøg af en tidligere kontaktgruppe – noget der aldrig er sket før. Måske fordi vi havde det helt særligt sammen, på trods af at de er meget forskellige.

MAJ

Haven eksploderede som altid om ørene på os. Vi tog det værste og lod resten stå – og begyndte at nyde udelivet i det som skulle vise sig at blive den varmeste sommer i Danmark i mange år. Nice. Gode venner, havbadning, bålmad og mountainbiking. Svigermors 40-årsgave, en ordentlig røvfuld båludstyr, kom til sin ret.

Og så en af årets sødeste øjeblikke. Da Máni stiller sig op foran hele Röskavs klasse, sammen med Röskva, og synger Justin Bieber karaoke – Máni er godt til meget, men der er nok andre end ham som er bedre til sang. Og netop derfor var det bare så virkelig fint. Der var et farhjerte der smeltede der…

JUNI

Martin blev gift engang, men vi nåede aldrig at holde en polterabend. Så det var på tide. Vi kombinerede en lækker båd til 1 mil., med adskillige rammer øl, et fort, en svensk ø og planer henad vejen. Det var ikke så ringe endda.

Hvad gør man når et stykke af haven har gamle betonrester, støbejern og tidsler? Bygger en terrasse henover. Af sibirisk lærk. Frida skal jo gerne kunne få en splint i fingeren uden af få kobbersulfatforgiftning.

Årets høst. Nu med rabarber som vi senere brugte i syltetøj, hvilket igen viste sig at blive til den bedste syltetøj vi nogensinde har lavet. Mums.

Så kom Troels forbi og tog et kajakkursus med mig. Et weekendkursus som gav adgang til Svendborg Kajakklub. Ikke dårligt. Jeg nåede dog kun at sejle 22 af de obligatoriske 50 km., så jeg har stadig noget at se til når klubben åbner.

Så var det Erlas tur til at få en PD. Hun klarede det i flyvende stil – selvfølgelig. Så nu er begge forældre blevet en uddannelse klogere. Det var fedt at gå i skole igen – og egentlig hyggeligt at vi gjorde det på samme tid, det var som de gode gamle dage på seminariet 🙂

Og så var det Mánis tur. Han klarede folkeskolen med bravour, også selvom han skulle skifte skole tre gange – det var så ikke en del af planen. Han havde gode klasser, fik masser af søde venner og står her med Alma, som han har kendt siden de begge to kravlede og åd jord.

De stolte forældre sender ham til sidste skoledag og afterparty på maskinen. Hvor han drak breezer lige foran næsen på sin far – og dansede med pigerne. God dreng 🙂

JULI

Juli startede med den bedste Roskilde i flere år. Jeppe D fra arbejdet, som har sort bælte i friluftsliv og kajak, bød mig ombord i Transporteren. Der var fede aftener med både gym-vennerne, Jeppe og Søren og en perlerække af lækre koncerter. Vi boede med de andre gamle i et område lige ved badesøen, så det var ganske simpelt perfekt.

Svigerfar fyldte 70 og for 10 år siden bød han på en tur til Kroatien. Denne gang bød han igen på ferie, så vi to til Tenerife i 14 dage. Det var en fantastisk ferie. Erlas gamle ven fra skoletiden, Matti, bor her efterhånden fast og hans kone har skrevet den mest populære islandske rejsebog om øen, så med den som pejlemærke fik vi også set meget mere end hotellet og poolen.

Efter Tenerife fortsatte sommeren under anderledes low-key forhold. Vi pakkede teltet og driblede til Ebeltoft for at nyde lidt sol med bedstemor, Troels, Clarissa og Frida.

Det blev også til en dagstur til ø-lejren på Lyø for lige at se de gamle venner. Röskva var ret pjattet med konceptet, så måske tager vi derover lidt flere dage næste år, hvis det kan passe.

AUGUST

Udenpå fyldte fruen 42. Indeni? Det skifter lidt 🙂

Og så blev det tid til at sige farvel til Máni, som skulle til at starte på Koldingegnens Efterskole. Der blev både afholdt farvel-dinner ude i haven for vennerne og så blev der også farvel-fejret med Alma, som skulle afsted på Vejstrup. Snøft – og nyd, nyd, nyd. Det indvarslede også en ny tid for rytmen derhjemme, men vi har vidst vænnet os til det.

Wakambaturen er blevet en fast augusttradition. I år prøvede mig og Sietske at komme med i den store bagedyst, det gik næsten…

Det var tæt på at jeg hev stikket på Tønder, ikke på grund af selskabet eller musikken, men fordi festivalen simpelthen ligger helt håbløst for mig og familien. Det er midt i skoleopstart, og særligt en efterskoleopstart med introuge, gør at festivalen bliver mere en stressfaktor end noget man glæder sig til. Så der er Tønderpause, ihvertfald i år. Men. Jeg tog afsted og selvfølgelig blev det godt, ustresset og musikalsk. Ligesom sidste år. I år fik den en ekstra tak med slægtshistorie, med besøg på diverse kirkegård og hos slægtninge. Et eller andet sted, så er det jo vores familie der har reddet Danmark fra Tysken, skabt den danske højskolebevægelse og udvundet landbrugsjord fra marskens fugtige greb. Cirka.

SEPTEMBER

Så blev han 16 år. Sweet sixteen. Nu må han købe øl, køre på knallert og knalde. Ikke så slemt endda, så længe han ikke kombinerer det.

Hende her fyldte også år, 11 af slagsen. Og nu fik DR sørme også øjnene op for hendes kreatalenter. Jeg fik fri fra jobbet og tog med hende til Aarhus, hvor der både ventede hotel, festuge, en meget glad datter og så aftenhygge med bedstemor. Jeg tog en galleri-vandring og kom til at lave et impulskøb til 4.000.- Men jeg kunne ikke lade være.

Til februar er der premiere på Kyndelmisse/lysfestivalen i Svendborg. Jeg skal levere levende ord sammen med Kåre Wangel, ligesom vi gjorde ti paraden sidste år. Det bliver noget med kæmpedukker, kunst, musik og en hel del mere.

Så kom Sveinn og Borghuldur på besøg, endda sammen med bedstefar, så det var en sjælden mulighed for lige at nyde lidt samvær. Dejligt når den slags sker.

Og sidst men ikke mindst, så flyttede Felix ind – en meget, meget sød killing, som vi fik fra Kinge. Meget kælen, meget legesyg og flottere end Simba. Desværre er Perle blevet gammel og sur, så vi har “mistet” én kat og fået en anden, men mon ikke de accepterer hinanden på et tidspunkt…

OKTOBER

Oktober blev den store relationsplejemåned. Startende ud med en fætter-kusine weekend i det sydfynske. Jeppe og pigerne kom og slog sig ned i tre dage, så vi gik ture, spillede spil og fik hygget os ind i efteråret med hyggechampen over alle.

Efteråsferien gik i år til Møn, for at se vores tidligere hjem; skolen på østmøn. Desværre var den til salg (igen) og ejerne var ikke i humør til at få besøg. Vi brugte i stedet tiden på et vandrerhjem i nærheden, med gåture på klinten og sightseeing i storbyen Stege. Tiden er ikke gået helt i stå siden vi flyttede – de har f.eks. omdannet sukkerfabrikken til et ganske hipt fabriksområde med gallerier og de obligatoriske bolchefabrikker og mikrobryggerier.

Så kørte vi til Göteborg for at besøge Erlas søster Inga – og se den lille nye. Hende og Jóndi har lavet samme omgang som os – tre børn i rap, to drenge og en pige. Det kan jo kun blive godt.

Og så havde vi sørme bryllypsdag – vi fejrede det med en gåtur sammen med ungerne 😉

På vej stoppede vi ved Troels og Clarissa som havde indbudt til aftenmad og hygge. Lou og Emil kiggede også forbi, så det var en fin afslutning på uge 42.

Og Felix var stadig cute.

NOVEMBER

Det lille projektmonster, bedre kendt som Röskva, har i flere år ønsket sig en Halloweenfest. Så vi gav efter. Sammen med en veninde fra klassen og hendes forældre samlede vi kræfterne og forvandlede hytten og inviterede til uhygge. Det gik , datteren var glad og min kone var yndig.

Spoken Word? Der var masser henover året. Workshops, sprogfestival, flere workshops, videooptagelser og nye talenter – så jubilæumsåret for PSFyn (10 år gammel i år) foldede sig ud i god stil.

Og et ret sjovt sammentræf var at både min egen og Mánis efterskole lavede teaterforestilling. Der var lidt forskel på udtrykket, men det var fedt at mærke hvordan Mánis efterskole havde givet eleverne frie hænder til at skabe en ret sjov fortolkning af “Midt om natten”. Begge efterskoler formåede ihvertfald at komme i mål med det som i virkeligheden er formålet med at bruge skoletid på at lave teater; at få sammentømret elevholdet på en ny måde, vise dem at man løfter bedst i flok og at man ikke når til et flot resultat uden at anstrenge sig lidt…

DECEMBER

Har selvfølgelig sine traditioner. Ude på friskolen stod den på spiselige nisselandskaber og kor med Óliver på shaker.

Da Troels og jeg begge holder jul i udlandet, så trommede vi sammen til juleweekend med Mutti. Der blev udvekslet gaver og smil – og Clarissa gav en juleklipning i køkkenet; vi siger tak, det er den skarpeste gryde vi har set indtil nu.

Så lykkedes det endelig. Efter at have boet 10 år i Svendborg fandt drengene hertil. Årets 12/12 kl. 12:12 fandt sted på Mellemvej. Med flammekastere, bandøvning og en hel del mere…

Og så ankom vi endelig til Island. Det har været en luksusferie af de helt store. Dage fyldt med familiebesøg, rideture, svømmehal, klatring, spilhygge, læsning – og vi har formået at undgå både indkøb, madlavning og opvask i to uger. Det fås ganske simpelt ikke bedre…

Den er god nok. Når man betragter nyhedsstrømmen og ser på termometret og så kigger på dette blogindlæg, så lever vi tilsyneladende midt orkanens øje. Det har været et fantastisk år. Og jo, det er selvfølgelig kun highlights der er beskrevet her. Der har været tvivl, kedsomhed, nye drømme, længsler, misundelse, frustration, uudholdelige tandsmerter og alt muligt andet – men alt i alt, så kan jeg ikke være andet end dybt taknemmelig. Så tak for i år til alle der slog vejen forbi; jeg håber vi ses næste år.

- Ingen kommentarer

maj 18, 2015maj 18, 2015 - 4 kommentarer

Doing Riga

Far var i sit gavmilde hjørne, da han for snart et par måneder siden sagde ja til at tage til Riga, med Jeppe som guide og mig som fotograf. Superlækkert. Med fly og hotel und alles. Så der har vi lige været. Riga. Verdens patina-hovedstad. Byen er opdelt i to dele, skåret over af en bred flod i centrum. Vi boede, ifølge de fleste turistkort, ikke i Riga. Ihvertfald ikke den del som de mente var den rigtige. Men det passer nu ikke, for vi boede perfekt…

På et charmerende, lille biker-hotel, som på det varmeste kan anbefales, hvis man tager til Riga. Kvarteret som hotellet ligger i, er også spændende at gå på opdagelse i. Husene er ved at falde sammen om kap og mellem de afskallede træhuse og frostsprængte betonvægge, ligger der i ny og næ en café eller en burgerjoint, som serverer lækker mad i en aura af hipster-østberlin stemning. Med rå murstensvægge, klassiske træmøbler og oldschool musik. Soundtracket fra de lettiske lokalradioer, som breder sig gennem både taxiture og tøjbutikker, er glemte perler fra 80’erne og 90’erne, med en forkærlighed for tråd – så om du skal i bageren eller have en kop kaffe, så er det Bon Jovi, Metallica, Madonna, Prince og Scorpions som følger dig. En anden fin ting er priserne: en lækker middag med forret og hovedret + drikkelse for to: 29 euro. Stor øl? 2 euro…

Dagene gik med gåture i solskinnet, besøg på lokale markeder, en biltur ud på landet for at gå på opdagelse i gamle, russiske bunkeranlæg, en stribe øl på in-crowd-undegrunds-barer (her og her), som kun Jeppe og de lokale kendte, masser af god mad og hyggesnak. Og så et tilsyneladende umætteligt behov for at være på mobilen imens, noget der kommer når man er 40+ 😉

Riga kan varmt anbefales. Det er billigt at komme derover (særligt når far betaler), billigt at være der og en, på sin måde, smuk by at gå på opdagelse i. Og hvis man som mig er en sucker for æstetisk forfald, så fås det næsten ikke bedre… Så tak for turen, far og Jeppe, den er jeg med på en anden gang 🙂

- 4 kommentarer