Intet nyt er godt nyt…

…men det passer ikke helt. Grundlaget for den senste måneds tavshed på bloggen, har vel hovedsagligt været at vi har haft det lidt hårdt, både på hjemmefronten og på jobbet. Nu skal der ikke svælges i detaljer, men lad os bare håbe på at det har været en af de bølgedal hvor man ikke drukner, men istedet genopstår stærkere. Samtidig er November måned den store samtalemåned for alle lærere, hvilket indebærer arbejdsdage på ca. 10-12 timer. Og ja, jeg skal ikke pive – jeg har trods alt et job 🙂 Men nu er vi så her. Og selvom der ikke sker alverden inde bag ligusterhækken, set fra New York, så sker der alligevel en del. Vi kan vel starte nedefra og op.

Röskva er i hopla. Hun styrer sine brødre med hård hånd, og har efter eget udsagn mange kærester, både piger og drenge. At mine gener i forhold til homofile forhold og multiple elskere, slår så hurtigt igennem er trods alt lidt skræmmende.

Månedes Röskva citat: Jeg har fire kærester, det er Katty, Bertram, Arnor Breki og Nanna”

Den næste, Óliver, er i sit es her i julen. Han er dybt interesseret i nisser, tror vist stadig på dem, og synes bare de fleste juleaktiviteter er fede. Han er så samtidig inde i en periode hvor han i vid udstrækning gør brug af sin rolle som “det klemte midterbarn”. Han tager ofte rollen som Job og slår sig selv i hovedet med bemærkning såsom :”Der er ingen der kan li mig. Jeg er bare så dum.” osv… Samtidig er han så forholdsvis stædig, urimelig og hysterisk – ihvertfald mindst 20 minutter hver dag. Det kan godt være lidt hårdt i starten. Men han vedbliver at være familiens trold, så må vi andre jo bare følge med hans humør og elske ham til han giver op.

Månedens citat/sang:
Óliver “Skillama dinka dinka du, Röskva hun er dum”
Erla: “Nej, Óliver, sådan noget synger man ikke.”
Óliver “Skillama dinka dinka du, Mor hun er sur.”

Máni har tabt fortænderne. Og han ser SÅ kær ud. Og taler en smule sjovt. Barnetroen er vist tabt, men han er med på legen og dyrker nissehistorierne på bedste beskub. Det er ret rørende når ens ældste hjælper med holde fantasien i live. Så er han opsat på at blive trommeslager og rapper. Og hans trommeinteresse har holdt længe nok ved, til at vi alvorligt overvejer at købe et trommesæt til ham.

Månedens citat: “Jeg tror ikke på julemanden. Men jeg tror på Gud. Eller, det vil sige, jeg tror lidt på Gud. Jeg har snakket med ham engang. Jeg kunne bare ikke høre hvad han sagde.”

Kim har haft alt for travlt som altid. Psfyn skal til at arrangere det årlige mesterskab, og det kræver jo altid lidt. men jeg er begyndt at være en smule træt af at arrangere. Det begynder faktisk istedet at krible i fingrene for at komme til at skrive. Og lave lidt musik til. Det kunne være superfedt. Men jobbet tager sin andel af opmærksomheden, heldigvis er det gode timer. Spenderede f.eks. en hel dag i selskab med musikskoleelever fra 7. årgang, og vi fik lavet både “Last Christmas” og “Santa Baby” med violiner, tværfløjter, klarinet, klaver, guitar og trommer – og mig på tamburin og, ganske upædagogisk, sang (det var faktisk ikke med vilje, men vores sanger sprang fra). Og så har BÅDE bedstefar og bedstemor været forbi – det er jo sjældent. Bedstefar gav en tur på restaurant, så vi nød at blive lidt forkælet. Imorgen skal vi i teatret og se en forstilling med nye sange af Tobias Trier.