Island, part III

Valutaturist. Der er noget om det. I aften har konen og jeg spist sushi, vel at mærke fersk, frisk, islandsk sushi. 20 ruller kostede 100 kr. Og en tur i svømmehalllen, som har jacuzier på størrelse med danske børnebassiner? Det koster 10 kr. Firemands hotelværelse? 400 kr. Og sådan er det sikkert de næste mange år – og det er vist endda skruet sådan sammen at den danske krone er en af de stærkeste valutaer set i forhold til den islandske krone. Jeg må sige at det varmer lidt, når nu man er vant til at spare lid på det hele og leve uden bil. I morges tog jeg så på arbejde for første gang. Erla har lidt svært ved at se hvorfor jeg spilder min ferie på at sidde i et lydstudie og læse skolebøger op, til en løn som helt sikkert er på McDonalds niveau efter den er omregnet. Men sagen er jo, at jeg godt kan lide at læse. Den narcissistiske version er vel at jeg godt kan lide at høre min egen stemme. Nu er jeg også lærer, så jeg kan vel ikke helt undsige mig. Men der var også engang en gammel kæreste som sagde til mig at jeg havde en sådan en Thomas Winding stemme. Og nu er han jo død, og hvem skal så læse Alfons Åberg? Det skal jeg. Efter arbejde tog jeg hen til resten af familien, som støvede rundt mellem gammelt græstørv, sættekasser og bingomaskiner i den islandske version af frilandsmuseet. Det var også godt. Lidt sjovt at se hvordan den ellers frimodige Óliver blev grebet af bøjet nakke og stille sind, da han begyndte at hviske fordi vi entrerede en gammel landsbykirke. Her vidste han man skulle være lidt stille. Dagen sluttede med at Óliver tog over at sove alene hos sin bedstefar, mens jeg nød sushi med konen og derefter hoppede i svømmehallen for at møde en af mine gamle islandske venner, som er på vej til Norge. Og da far han kom hjem, så trængte mor til at gå, så nu er Erla ude at føjte med en veninde. Endnu et kryds er sat i den gode ende af skalaen! Hvad vi lavede mandag? Aner det ikke – men det var godt 🙂