Juleferie Countdown

Jeg var nervøs for Rögnvaldur idag. ALtså var jeg så nervøs da jeg var i den alder? Han rystede som et espeløv da han sad der til mundtlig eksamen, og jeg tænkte i mit stille sind, at hvis han tog bare en tår mere af sit lille, lette, hvide plastikglas, så ville det ryge ud over ham selv, hans bukser og drive ned ad hans selvtillid og lande nede på gulvet som en stor, våd skamfuld vandpyt. Men han klarede det dag. Og samtidig begik jeg og Sigrun en kollegial genistreg, idet vi nu pludselig ikke har 120 skriftlige danskprøver som vi bliver nødt til at rette i juleferien. Prøverne gik fint, dog med vanligHer er jeg ikke helt sikker på om jeg har ret, men er piger ikke bare gode til brownnosing i eksamenssituationer? bell-kurve karakter af at pigerne var bedre end drengene. Men nu gav det jo også point at farve sine tegninger i den børnebog der var opgaven 😉

Óliver har det fint. I går var vi på skadetstuen med ham, fordi han efter et fald næsten blev bevidstløs og helt slap i kroppen i 3-4 minutter. Lægerne så på ham lege i en time, og undersøgte ham derefter. Hvilket resulterede i hans tredje penicillin kur efter vi er flyttet til Island. Vidste ikke penicillin hjalp på hjernerystelse.Okay, lægen fandt ud af at han havde ørebetændelse, sikkert derfor han er på kur nu. Igen. Men apropos posten herunder, så er man lidt træt af at de skide drengebørn ikke bare kan sætte sig ned og tegne i et par timer. Mit hjerte har ikke godt af den slags oplevelser.

Nå, Erla er ude at føjte, vores ølSóltún Hvede, så er alt sagt… bliver hældt over og sat til ny gæring idag og imorgen er der legedag for Máni med både juleafslutning til Gymnastikmor og far må også hoppe på trampoling imorgen. og så hjem til Ivan og lege. Og så skal vi finde et juletræ… Ha. Det bliver nok svært heroppe. Jeg spurgte eleverne til prøven idag, og ca. 70% har plastiktræ til juleaften… AAARGH!

Vi webbes ved…

- 1 kommentar til Juleferie Countdown

One Reply to “Juleferie Countdown”

  1. Hej Kim glæder mig at høre Òliver er ok , men jeg slutter her for jeg har lige siddet og skrevet en masse til jer og så forsvandt nettet ,så nu slutter jeg hurtigt.Jeg er sur for det jeg skrev er forsvundet lige ud i æteren Knus til jer alle 4. Bedstemor

Skriv et svar til Hella Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *