Lige nu står hele huset og råber på mig. Jeg har prøvet at råbe “Du kan selv rydde dig op”, men det hjælper tilsyneladende ikke, huset har ikke fattet at det er sejt at være lidt Hogwarts-agtigt for tiden. Og hækken står også og surmuler, den føler sig udenfor, bare fordi alle de andre hække står og ser så selvfede og nyklippede ud. Ja, ja. Jeg skal nok. Jeg burde selvfølgelig også have indset at ti ungers dagslange besøg ville efterlade sig en erkendtlighed eller to, og derfor burde jeg jo også, som den ansvarlige skolelærerforældrefar jeg er, have bedt dem om at rydde op. Men nu var de jo lige igang med at jonglere med ild. Og jeg ved godt hvad man siger om folk der leger med ild. Dem beder man ikke om rydde op. Nej, man giver dem en is, hælder mere olie på deres fakler og åbner en øl. Men næste gang! Den treårige dog begyndt at indse at alt rod ikke opstår af sig selv, eller skabes af andre, hvilket er en tidlig form for indsigt – jeg er først selv nået dertil i løbet af de sidste otte år, tror jeg. Og vasketøjet og opvasken har jeg vist, trods alt, selv rodet mig ud i. Nuvel – men så længe det er godt vejr, så må hus være hus – og så står den på hækkeskamfering og skur-malning. Så kan det være huset tager sig sammen imens…
- Ingen kommentarer til Alakazaam! …pis
…blogbogstaver fra det sydfynske