Mit hoved værker – der var generalforsamling i går. Kåre, Mads og Lasse kikkede forbi, Tobias Dalager var der også, han havde bare forklædt sig som en kat – men det var meget godt, for så levede vi da op til folkeoplysningsloven. Der blev bagt tre pizzaer og så kom der ellers gang i idéerne. Jeg var jo lidt i tvivl om vi skulle fortsætte med at lave slams, da metaltrætheden har indfundet sig – men det var de andre lodret uenige med mig i. Næ, vi skulle istedet begynde at lave apps, undervisingsmateriale, flere workshops, nye klistermærker, digitale bøger – og så skal vi da også lige have lavet en litteraturfestival. Og da der skulle vælges formand gik drengene ud for at ryge, og bad mig og katten om at finde ud af hvem af os der ville være det. Hmm.

I dag skal jeg så spille i Vollmose Kulturhus, i selskab med Martin Ramsgård på Kontrabas – og vi har et flygel og en mikrofon at lege med – i en time. Vi har aldrig mødt hinanden før, men vi mødes lige fem minutter før vi starter og lægger en plan. Vi spiller med det de i Aarhus kalder for den “skitseagtige friskhed”. Og i aften er jeg på TV2-Fyn med lidt banegårdspoesi….

Der er nok at lave. I aften er der Pecha Kucha i Svendborg, i morgen er der noget som jeg desværre ikke kan udtale mig om (men de har nogen fantastiske vedtægter) og lørdag og søndag går det godt i København til stort familieslabberas med Jeppes 40-års dag….

GF hos Formand Mao

Pretty Damn Tight, mr. Linnet

“Hej, hvad hedder I så…?” Åh, Gud. De næste par år bliver det nok ikke “my finest hour” overfor det modsatte køn. Jeg har advaret vennerne om at der nok kommer et enkelt ynkeligt optrin eller to – og så skal jeg helt klar til at have en knap så bøsset og mere mandig møde at nærme mig møblet “bord” på… Men tak fordi du tog billedet Mads

Gæt hvem der vandt…

Så blev det søndag aften, og ungerne skulle over til mor efter en dejlig efterårsferie. De har både nydt sol og gode timer med Erla på Langeland og haft det rart hos bedstemor i Ebeltoft. Máni har været helt overdrevet sød (endda lidt for sød?) i løbet af ferien, Óliver har trommet, danset og grinet og Röskva har været en puttetrold. Tre dejlige unger – og uanset hvad der kommer, så har de jo også to dejlige forældre. Og så blev efterårsferien sluttet af på en rigtig rar måde. Erla var så sød at invitere mig på islandsk lammesteg i hendes hus, så vi fik et par hyggelige timer sammen og dejlig mad – hendes mistro på egne madevner burde hun egentlig pakke væk – jeg har indtil flere favoritter på Erlas menukort  Det var afslappende, varmt og trygt at være lidt familie igen, omend det var for en kort stund. Ungerne hyggede sig, Erla og jeg fik grinet (jo, det kan vi stadig – og jo, det var befriende), snakket om ferien og teatret i Ebeltoft – og et øjeblik blev den umulige virkelighed holdt væk fra døren. Det var rart – og natten gav søde drømme…

Tak for mad, Erla. Det smagte fantastisk