David Cunningham – manden bag Aphex Twins ‘Come to daddy’ – har en gang sagt at hvis ens bjerg var højere en en sæk bønner, så havde man bevist det inden ens tredie årti. …fucking 30. Så er det vel her og nu man ræser ind i den nærmeste Aage og køber udstyr for 30.000 og laver en hjemmeindspillet demo og smider rundt til alle pladeselskaber. Eller nu man tager sig sammen og drøner i panduro hobby for at få materialer til den udstilling i Starving Artistz som, om ikke andet, nok skal gøre en street-wize og kendt blandt bohémen i Elmegade. Eller nu man får ringet til Yuffies for at høre om ikke de kunne låne en udstyr til en dokumentar-komentar om byens negligering af dem der aldrig kom ind på design-skolen / rytmekons / bagscenen / _indsæt_institution_her_ /… Men man kan jo også se det fra den anden side.

Engang skrev studentikosen…

At være hip er at slå på fede trommer.At være hip er at tage en forklædning på.At være hip er at sælge sin krop.At være hip er at sidde på automatvaskeriet og se hoveder i tumbleren, men være ligeglad.At være hip, er at have egne meninger.At være hip er at ikke være HIP!At være hip, er noget andre bestemmer om Du er.At være hip er ikke helt let.At være hip er at leve i højeste Gear….At være hip er at turde være alt,selv det man selv har lyst til.At være hip, er at være beat.

En snæver uovervejet 30-års krise kunne nemt basere sig på ens egen idé om omveredenens r.e.s.p.e.c.t. af ens formåen. Og når man nu endelig vil formå, vil man så formå for andre, eller er det oprigtig, sund og selvfed lyst der driver værket? Er grunden til at man dyrker sin kunnen / sit job i virkeligheden en afrikansk fetish-forståelse, der beror på at det man laver, laver man for at andre skal synes man er fed? Eller gør man det man gør, fordi det er nu engang bare noget man gør, for sådan er man… Oprigtigt talt, så tror jeg det er sundt at huske på at det refleksive moderne går i alle retninger. Vi epjler os efter andre, men de pejler sig så sandelig også efter os. Vi besidder allesammen unikke evner til at leve et liv som ingen andre ville have kunnet levet – et liv som i sin komplekse sammensætning altid vil indehold sande egen-fortolkninger af meningen som vi ser den – fortolkninger som andre savner. Og Gud Ske Tak Og Lov for at det er sådan. Hvornår har jeg sidst spurgt mine venner om hvad de egentlig synes om mig? …det er langt tid siden, men jeg tror det sundt. Det er altid godt at få klap på skulderen og få at vide at man gør lækkert. Men inderst inde skal vi også stole på at netop vores bjerg er langt højere end en sæk bønner. Og hvis jeg glemmer det, så kan jeg altid tænke på der er over en milliard kinesere og afrikanere der ikke aner hvem hverken bruunz bazaar, thomas madvig, bill gates, beýnce eller nogen af de andre er. De aner heller ikke hvem kim linnet, klavs-emil eller frederik barfod. Og på den hvis er vi alle hvide får for vor herre. Hvem de vilde kinesere eller afrikanere så helst ville dele wigwam med, det må blafre i vinden. Så lad os tage det nærmeste væk fra bRandt, og si at vi i tider og utider allesammen er helt ubehjælpsomt lykkelige. ..

- Ingen kommentarer til

At sige man har været med onklerne på Kanotur, lyder måske nok en anelse tilforladeligt for de fleste, men i det her tilfælde er det Onklerne – eller de hedengangne platugler. Det var Fede der fik idéen, og at vi klokken 6 tirsdag morgen rent faktisk står på Hadeslevgade, med en oppakning der kan få tyskere til mærke blodet bruse og svenskere have ondt af kanoen, det var i sig selv noget af en bedrift. Da svenskeren ser vores 4 kasser mad, 5 rygsække, 92 øl, 3 flasker sput, en to-hånds kasteøkse og så ellers standard hættetrøjer som eneste værn mod naturens luner, så smiler han blot og forsikrer os om at det skal nok blive godt. Og vi kan jo ikke sidde stille. Bare sidde og padle. Nej, den forreste kano går snart igang med at sætte små shotglas med jí¤germeister ud på åkanderne, så de andre med adræt præcision må få stoppet deres kano og glide-zig-zagge langs brederne for at få fat i de gyldne dråber. Dernæst bliver vi klar over at den tåbe – hvem ved vi endnu ikke – der har ønsket halvt å/halvt sø som turplan, burde få knækket sin pagaj og tvunget til at padle med et sugerør i modvind. Vi sidder efter 2 timer på en svensk sø i stiv kuling, med regnen piskende ind i ansigtet, en promille på 2 og kan ikke finde ud af hvor vi skal hen, da der kun er en kano med et kort, og for langt imellem os til at vi kan råbe. Men hvad faen, vi fik karakter af det. Første aften går derefter med bålstegt mad (da den medbragte benzin-brænder knækkede) øksekastning, almen druk, marshmellows, whiskey, tre på stribe løb, pagaj arena, mere øksekastning…og så surprise hentning af Martin, der skal hentes 7 kilometer opppe af floden, for at bliver sejlet tilbage i modstrøm – kl.- 21:30 om aftenen. Av, av, av. Torsdag er der sol på drengen. Dagen starter hårdt ud med et race til første bro om hvem der klarer opvasken. Her skal ikke nævnes navne, men kim og david vinder stort, mens von K og hauptmann sutter røv. Gårsdagens jí¤ger-placering bliver snart afløst af øl-drop og obligatorisk battle hver gang to kanoer ligger tæt. Henad aften kommer vi så til søen fra helvede. Vi sejler ud midt på og kæmper i en halv time, før vi giver op / bliver fornuftige / kommer os over vore hjerneblødning, og sejler ind til en sandstrand med bålplads, badebro og beach-volley net. Den aften er der igen lækker mad, 6 sæt hvem-ska-rydde-op-imorgen-beach-volley (som vi forøvrigt har ganske pænt styr på :-), surprises og sand-hooker / hugga / hygge. God stil. Efter at have sejlet i to dage, og være pænt ømme i musklerne, så beslutter vi os for at spille lidt volley om morgenen torsdag for lige at få løsnet op, og så ellers fede den i tre timer, mens vi diskuterer om vi skal padle ruten slut, eller bare slappe af, og betale os fra at blive hentet et andet sted. Og imens er al vores beholdning af øl og sprut sluppet op. Som de brutale mænd vi er, bliver det selvfølgelig det sidste vi beslutter os for. Vi tager den sidste hårde sø, hauptmann og von K kommer først i land, martin og kim på en tæt anden plads mens fede og davis må se sig slået på den altoverskyggende 3-dages race og komme på en sidste plads. Inden vi sætter os ind i bilen og kører mod kbh, så tyrer vi lige en ekstra ramme bajere fra bilen ned, men vi spiller 6 sæt beach mere… Man kan jo ikke lade være, når man står der i solskinnet ved en svensk sø, tre dage stærkere, med gode drenge iblandt sig. Det var for lækkert. Så hep hep, det var vel nok en dejlig sang, næste år må vi ha den endnu en gang…

Og på davidsk:

Hej onkler,
Sådan skal det være. Er det virkelig det hårdeste “Choppie” aka. Fede kan diske op med?
Vi er for rå. Jeg tror tilmed at vi har lært Fede en del ting omkring at tage på kanotur.
Fedt med volley! Vi er efterhånden blevet rimelig rar – rimelig rå – til det pis.

Et par småting:
1. nej jeg har ikke set din sandal Mads.
2. Nej jeg fik ikke mit favorit blad med hjem.
3. Kim og David er for seje i en kano. Hvem var de første ved broen på dag 2!!
4. Martin – en anden gang må du tage 4 fly (også hjem) så jeg ikke skal ligge bagi med en voldsomt pruttende von K.
5. Stik mig en pagaj – ellers slår jeg flik flak.

Hvis vi kan tåle det – kræver turen en gentagelse.

Hep hey.
Vi ses boyz.

David

- 3 kommentarer til

Nye sider af nettet. Den danske blogundergrund ser godt ud, er bredere end hidtid antaget og relativt nem surfe rundt i 😉

Se HOLD SHIFT NEDE N퀦R DU KLIKKE P퀦 ET LINK:
Bare en start:
http://dalager.com/weblog/

www.webmercial.dk – se under blogroll

http://dave.dk/

www.shojen.dk

www.kristjansson.dk

http://myleftfoot.dk

…altsammen lavet med:
www.pmachine.com

…oh yes…

Og så til sidst, oversigten her er bare det man kalder for meget: http://www.gullach.dk/blog/weblog.html

Nu må arbejdsmændende snart i seng.

- Ingen kommentarer til

For os inside er det åbenlyst at lærermanglen nu er blevet aflyst. Så når man pludselig står i en helt uventet situation at skulle vælge mellem to jobs, så er det lige til at gå i hårdknude over. Men der er blevet valgt, og som sådan har den lille familie her fået fodfæste med jobs på Møn og i omegn. Jeg har fået job på marienberg skole i Vordingborg med alle mine liniefag indenfor rækkevidde, Erla har fået på Stege skole i overbygningen og Máni har fået Dagpleje i Magleby, en kilometer fra hjemmet. Så nu tjører det 🙂 Vi er glade, skal til skriftlig engelsk eksamen imorgen (med et godt emne) og så skal Erla til Island til bryllup, mens far og Máni driver den af i KBH…

Schleswig, Kim.

- Ingen kommentarer til

Så har han lært at tage sin sko og komme med dem, og så sige ‘ud og lege’. Og Kashmir hedder nu officilt Mjav. Han er f…. i en sød alder nu – efter bryllupet mellem Frede og Mary var vi til Royal fest på Vestervro, og der fik han mindst 4 piger til at sidde og falde i svime over ham. Med sit lyse hår, gode humør, sine skæve påfund og sin pludren med de ord han nu kan, så er han griner at være i selskab med. Så det kan jo endda være at vi forbarmer os og tager ham med på vores 4 års dag i næste uge… Er der nogen der kender et billigt hotel? Well, have a nice one – videre til barnedåb hos Sanne og Kjetill.

- Ingen kommentarer til

At jeg nød at se den var ganske simpelt. Kill Bill 2, formidabel i al sin low-key tour-de-force i de mest svinske stunts og sociale brydninger jeg længe har set. Og endelig en film der nærmest er 50-50 med hensyn til vægtningen af lyd og billede. Frem Ragende. Tarantinos røvhuller er altid de værste, og hans kvinder er altid de bedste… Se den!

- Ingen kommentarer til

Frisør historier:
Når kassen er lav, så må mand jo få konen til at klippe. Så jeg sad der i bar røv på vores vakkelvorne skammel, og er åbenbart blevet en smule konservativ med mine frisure ønkser. Hun havde næsten gættet at jeg som altid ville sige “Kan du ikke klippe mig lidt tilfældigt, sådan noget med lange totter – du ved, ligesom David Bowie i en af hans glam-firser perioder. Troldkongens Labyrint frits, bare lidt mindre…” Og som altid havde hun ikke set filmen, men fulgte mine ekspert råd om at ‘lade som om du har lukkede øjne og klipper med en hækkesaks…’ …og det blev da ganske kækt. Det er i det mindste bedre end dengang da jeg udførligt havde beskrevet min hårlige casualty-håb overfor en 60.- kroners tyrker på Nørrebrogade, hvordan jeg ville have det, og han så svarede på grill-dansk: “altså, maskine i nakken og saks i toppen, hva?” Eller da jeg betalte 300.- for at få en klipning, inklusive forkert hårfarve ‘jeg tror kastanjebrunt ville klæde dig…’ (nej, nej, nej). Eller da Jonas for 200.- gav mig Hockey Frits ( http://www.mulletsgalore.com/ ) – helt uden at skamme sig… Well, se fritzen til første maj…

- Ingen kommentarer til

Han kan…

Han elsker skolen – der er plads og en at lege med.
Han kan sige hej, av, hov, oar, ar, au og puste.
Han kan gå.
Han kan løbe.
Han kan selv kravle op på sin stol.
Han kan selv kravle ned fra sin stol.
Han kan selv falde ned fra sin stol.
Han har fået sit eget værelse.
Han driller og provokerer sin mor og far, med et glimt i øjet.
Han hjælper med at bage.
Han hjælper med at vaske tøj.
Han er blevet alt for god til at kaste langt med ting.
Han kan lide at blive passet.
Han er stadig superdejlig 🙂

- Ingen kommentarer til Han kan…