emtekaer.dk

Jeg husker endnu da vi købte vores første bil. En sen aften tog vi op til en tankstation i Nordsjælland, alle tre. Máni var en lille dreng på et halvt år vel. Den forudgående research havde blot været prisen. 10.000.- Da vi kommer derop står der tre hærdebrede tyrkere med guldkæder og brede smil. De kunne vel fornemme at jeg var en smule grøn bag ørene. Og mens Erla og Máni så står alene tilbage på en tanstation i Nordsjælland, så tager jeg en prøvetur rundt omkring til diverse hæveautomater for at hæve kontanter nok, sammen med dræbertyrkeren. Jeg tror mit indre kvalitetstjek bestod i at tjekke om bilen kunne køre og standse – og at jeg ikke blev slået ned. Vi købte den uden at blinke. Vi turde ikke andet. Og da vi ikke havde autostol endnu, så forudseende var vi heller ikke, så tog Erla bussen hjem sammen med Máni, mens jeg kørte ud i mørket. En uge senere kom de tre tyrkere så hjem til os og bad mig om at gå med – jeg smilede nervøst, og stak en hobbykniv i lommen. Jo, jeg gjorde. De skulle bare lige tjekke at jeg nu også havde omregistreret den. Og Máni kan stadig huske vores første bil – den hvide Peugeot 306 med Al Queda klistermærke på bagsmækken. Den var fin. Næste model blev mere fornuftig. Her var vi helt oppe i 25.000.- kr. klassen. En sort Opel Astra, st. car. En bil som Erla købte i selskab med “Trucker” – den eneste hårde kriminelle vi har kendt. Sød som sukker, men med overarme på størrelse med kalkuner. Bil var ægte family style. Den tjente os også godt, indtil jeg glemte at fylde vand på den og den sprang i luften på motorvejen i Jylland, mens vi var på vej til familiefest med ungerne. Det er sikkert fordi jeg er computer-nørd at jeg har så meget imod at give ting vand. Det gør selvfølgelig at blomster og biler dør omkring mig, men det er en personlig brist. Kan også have noget at gøre med at jeg blev født ved kejsersnit og at mine bedsteforældre havde svimmingpool, men det holder jeg for mig selv. I Island købte vi så igen bil af en tyrker. Nu hed han Ilhan. Endnu en gang havde vi ingen vidende onkler med, vi havde ikke lavet research, vi købte den bare – hvilket de også var godt gale over. Og endnu en gang var vi fuldt ud tilfredse – den kunne jo køre.

Siden da har vi været på cykel. Og nu er tiden så kommet til igen at se på bil. Og jeg må være ved at blive gammel, Jeg har efterhånden brugt vandpytter af tid på at se på bilzonen.dk, dba.dk, hvorlangtpaaliteren.dk, fdm.dk, bilpriser.dk, bilbasen.dk und so fucking weiter. Og mein gott, hvor jeg dog savner den lidt mere uovervejede del af mig selv. Skal det være st. car, øko-john eller mini-mpv, diesel eller benzin, berlingo, altea, kangoo, doblo, ulysse, zafira, touran eller a2? Heldigvis så har vi ikke uanede mængder af bananer, så måske kan det, for fjerde gang i træk, være med til at indsnævre mulighederne.

Så min yndlingsdame har følgende specs, så er mærket ligemeget:

7 sæder (og nej, Erla er IKKE gravid igen – det er noget med besøgende fra Island)
Fra 2004 og frem
Kører over 16 km/l – gerne på diesel.
Har kørt under 180.000 km.

Gode dyr er rådne – og modtages med kysånd

Det har været en lettere omskiftelig tilværelse for emtekaer.dk, men nu er vi havn hos webhosting.dk og her håber vi da at vi bliver de næste mange år. Alle arkiverne er stadig i i orden, men det er desværre kun flickr-billeder, youtube videoer og tekst der er intakte efter flytningen. Gamle html-gallerier er ikke kommet med, da hjemmesiden fik virus mens den var hosted i USA – og jeg orker ikke at se alle de mapper igennem. Men original billederne har vi stadig. Til gengæld ræser vi nu derudaf på en dansk server med bleeding-edge installationer af WordPress 3.0 RC1, php 5.2.3 og MySQL 5 – så er det vist ikke muligt at være teknisk længere fremme i skoen. Jeg er ret vild med ELSKER WordPress.

Siden sidst, så har livet gået i sin vanlige gænge. Jeg fortsætter ude på Gudme til næste år – med en drøm af et skema. Hvilket vil sige, at jeg får alle mine linjefag, plus IT og Kommunikation – og så har jeg oveni i hatten fået lov til at afspadsere overarbejde som fridage, hvilket gør, at jeg og Kåre Wangel til efteråret forhåbentlig skal stå for danmarks første kommunale Poetry Slam mesterskab. På trods af, at skolen ligger 13 km. uden for Svendborg, så glæder jeg mig til at fortsætte derude og for første gang prøve at være på den samme skole i mere end 1 år. Og da jeg nu allerede har vist hvad jeg kan – og ikke kan (det var dyrt for sløjdkontoen at have Kim som vikar, men søjleboremaskiner er også noget opreklameret lort – dem kan man sku ikke skrive digte med) , så skal jeg ikke bekymre mig om det til næste år. Det bliver så også en omgang 7. og 8. klasse, så hårene på brystet skal lige op i mandshøjde, men det klarer man(d) jo nok

Ved siden af alt det andet, så er haven, overraskende nok, endnu engang sprunget i luften. Og vi har besluttet os for at vi faktisk synes at kløver og mælkebøtter er pæne blomster. Og at vi synes den vilde flora er værd at værne om, også i bede. Og jeg er begyndt mine ugentlige diskussioner med Hr. Flymo om hvorvidt hans luftpude-teknik er mere værd end fem potter pis. Det mener jeg ikke. Til gengæld er jeg sikkert lige så nærig som hedengangne Holger Laumann, så jeg køber ikke en ny, før flymoen går i stykker. Og apropos transport, så skal vi have bil snart. Det bliver fedt. Om det så bliver en benzinøkonomisk knaldpotte eller en syv-sæders stationcar, det må tiden og banken vise.

Lige nu sidder jeg herhjemme og skal til at igang med eksamensforberedelse. På mandag er jeg censor igen ude på Oure efterskole, hvilket jeg også var fredag. Det er både spændende og inspirerende – og en ret god øvelse, inden jeg nu skal have mine egne poder op d. 18. Juni. I aften er der så Åben Mikrofyn/Cabaret nede på maskinen, så jeg skal mødes med Kåre og Dann og lave lidt sommerlyrik – det bliver hyggeligt.

Lidt billeder siden sidst:

Cirkus er i byen – og Mánis nye interesse for rollespil får lidt inspiration.

David og familien er på visit

…endda samme aften som Frank og co. også lagde vejen forbi. Lækkert med stort hus og have.

Ny hængekøje er kommet op, efter ungerne smadrede den sidste:

Og naboerne er i fuld gang med terrasse projektet:

…og min dejlige mormor: