…blogbogstaver fra det sydfynske
Vi havde brug for at komme lidt væk, men nogen gange behøver man ikke rejse så langt – vi har fundet et lille hemmeligt getaway, som ligger helt øde og fredeligt, med fantastisk udsigt, tæt på skov og tæt på vandet. Man behøver måske ikke engang købe et sommerhus, hvis man bare indimellem kan nøjes med et smut over til…
Okay, dét er en ny ting jeg godt kunne vænne mig til. At tage på ø-hop og sheltertur sammen med god venner. Damn, det var hyggeligt – og vores bette jolle er super til lige præcis de små ture på sundet. Ej, hvor var det er skønno tur, som man siger <3
Så blev hun 17, den bette pige. Og det fejrede vi med feta, vinyler og grillaften med veninderne. Tophyggeligt! Og dejligt at se hende lande i sin gamle Svendborg-gruppe igen, på en ny måde uden så meget drama og 9. klasses lugt. Et år på efterskole er vist godt for de fleste – og nu går mange af dem så i msukkklasse sammen på gym. De har det godt, de kære unge 🙂
Her er lige et billede af Máni og gutterne, inden de holder et sidste LAN-Party, før flere af dem skal på højskole…
Og han må jo virkelig elske det – det er også et smukt sted. Men ud af hele holdet på 120 elever, så er det kun grønlandske elever og så Máni, som ikke har været hjemme én eneste gang i løbet af opholdet. Så vi glæder os til at få ham hjem igen 🙂
Så skete det endelig. I foråret satte jeg en deadline, så jeg kunne nå at komme med på Spoken Word Festivalen med min nyeste ungdomsbog “Tre minutter ig Ti” som handler om poetry slam. Der er ret meget af mig selv i den, og folk der kender mig, vil kunne genkende både navne, steder og måske også personer. Samtidig har det været superfedt at Röskva har laddet mig få to af hendes slams med i bogen, det gør virkelig bogen godt, at den er så ungdomsautentisk som den nu er blevet. Den sidste del af bogen af inspireret af Seth Gordon og Marc Rubin og deres bøger om kreativitet, og det er sku’ meget fedt endelig at udgive mit besyv omkring hvad poetry slam er for en størrelse.
Receptionen blev virkelig, virkelig god. Med hjælp fra både efterskolekøkkenet og familien, så blev det til en superdejlig aften, hvor både mine søskende, mutti, kolleger, venner fra Svendborg og tidligere kolleger dukkede op. Det var faktisk meget rørende, og jeg var superglad for receptionen, hvilket vist også fremgår af billederne. Og det kunne ikke have ladet sig gøre uden at få hjælp, så tak til alle jer der hjalp – og jer der var der. Nu må bogen bare ud og flyve selv og vise hvad den dur til 🙂
…og, nå ja, så endte aftenen på karaokebar med den mest absurde optræden jeg længe har deltaget i. Smukt – og Fugees vil aldrig blive det samme.
Altså, vi er sku ret pjattede med når familien fra Island kigger forbi. Det er altid dejligt at se dem – og fedt at det hele bliver lidt hyggeligt og homie, og selvfølgelig med krabbefangst, hvis det på nogen måde er muligt 🙂
Og i år var det med den store nossegolfsturnering, sammen med kærester, børn og venner. Tophyggeligt – og en meget flot og sød fødselar 🙂
Wow, flot fyr -eller, lige den aften sad håret og øreringene pænt 🙂 Svendborg late-summer var stadig hyggelig. Nogle af Ólivers gym kammerater bor ved vandet rundt omkring Svendborg, så indimellem så tager vi lige en lille solnedgangscruise, bare lige for luksus. Lækkert 🙂
Måske vi sidste år stadig havde håbet om at få hjælp til æblerne, men det tror jeg vi har droppet nu. Nu ved vi at det bare er de to kloge der får en hyggedag ud af det, med lidt øl, sol og podcast mens vi kværner frugter – og hvis så en af poderne orker at hjælpe, ja så er det jo bare en uventet bonus 🙂
Nu har både Troels og Jeppe oplevet Óliver spille live med ham fyren her, som skriver godt swingende dansk big band musik. Glæden er vist meget gensidig i forhold til de koncerter, så tak for musikken igen igen.
Hvad gør man når skuret er fyldt op med købebrænde, storm-rest brænde og små kviste – og man har tre teens? Man prøver at gøre tingene lidt tydlige – hvilket så er pisseligemeget, fordi kattene vælter de fine brændestabler efter tre dage og alt er rodet sammen.
