Forårskoncert med musikskolen

Svendborg Musikskole tænkte at de ville gøre det umulige – som de plejer. Nemlig at sætte alle skolens elever sammen hver dag i en uge, for at indøve klassiske satser med kor og det hele. Det er ren sisyfos og jeg tænker at man de første dage har lyst til at gå i havet og bare opgive ævred. Men så samler det sig. Så nærmerne intervallerne sig hinanden. Så løfter det sig. Og til sidst indbydes klapsalverne til koncert på byens gymnasium. Röskva var stolt og glad – og det samme var vi…

Röskva korkoncert med Faust

Röskva korkoncert med FaustRöskva korkoncert med FaustRöskva korkoncert med Faust

Bernd das Brot

Så er vi kommet hjem fra turné i Tyskland med OE. En på mange måder fantastisk turné, med Máni og Röskva med på turen. Billeder er på vej, men lige nu vl vi bare lige blære os med at vi rent faktisk fandt Bernd das Brot, Erfurts bedste børneforlystelse. Det er en helt fantastisk statue, som forestiller et stort, levende brød. Det er simpelthen så sjovt og meget, meget livagtigt. Vi blev der i flere timer og tog masser af billeder, I kan godt glæde jer til at se dem. Så hvis I er i Erfurt med børn, så husk at finde Bernd, det er konge!

OLYMPUS DIGITAL CAMERA

 

Indien tur-retur

Jeg har ikke været udenfor Europa i 15 år. Eller, det har jeg så nu. Og selvom Norge, Letland, Island, Holland, Tyskland, Sverige, Spanien, Kroatien og Italien alle bød på fede oplevelser, så var jeg nok ved at drive Erla lidt til vanvid med min sukken om fremmede himmelstrøg uden IKEA, Starbucks og H&M. Så da far tilbød at give mig en rejse i 40-års gave, så synes Erla det lød som en god idé. Så imens hun og ungerne rejste til Island, drog far og jeg til Kerala i Indien.

Billetten stod egentlig åben, vi var forbi overvejelser om Peru, Bali og Kenya, men jeg havde lyst til at besøge min fars sagnomspundne Indien, hvor han havde en ungdomsrejse der slår de fleste. Den fortælling fik jeg en af aftenerne på turen; historier om hvordan det er at tomle gennem Afghanistan, køre Limousine gennem ørkenen og flatline i røgen fra vandpiberne. Der er stof til både film og bøger gemt i den rejse 🙂 Vi var ikke på helt samme tur, men Indien var stadig det helt rigtige valg.

Herunder kommer så nogen af billederne fra turen. Og rejseselskabets floromvundne beskrivelse, som endda ikke er helt ved siden af. Far havde fået gode råd af en ven, og havde sammen med Grace Tours fået lavet en rejseplan der fik os gennem Keralas backwaters og deres husbåde, Mararikystens palmer ved det indiske ocean, theplantagerne i bjergene ved Munnar og markederne og fiskerne i storbyen Kochi. Helt sublimt og planlagt i den perfekte rækkefølge…

Den 9. Februar: København -> Dubai -> Kochi -> Husbåden

“I stiger ombord på jeres husbåd der det næste døgn udgør rammen om jeres rejse. Det frodige netværk af kanaler, søer, landtanger og marker strækker sig rundt i flere tusinde kilometer og hvert øjeblik byder på nye indtryk. På landtangerne kan I opleve forskelligartet landbrug, kvinder der i farvestrålende sarier vasker tøj, og mens I langsomt sejler afsted, kan I følge med i, hvordan de lokale fanger fisk fra små både. Med ombord vil jeres kok sørge for maden og ikke bare det, han vil også vise jer, hvordan man tilbereder den duftende og farverige sydindiske mad fyldt med talrige krydderier og ingredienser. I får indblik i hvilke krydderier og råvarer, der indgår i det velsmagende sydindiske køkken, så I efterfølgende kan kende forskel på spidskommen, gurkemeje, bukkehorn og muskatnød. Mens solen går ned, er det tid til at nyde jeres tilberedte mad.”

Den var god nok. Efter en tumultarisk rejse, godt blæst bagover af jetlag, landede vi direkte i heftige Indien og deres forkærlighed for papirer, fingeraftryk og vagter. Direkte ud i den sindssyge, trafik-lys tomme storby, med trafikken i den engelske side af vejen og regler der opfindes henad vejen. To timers kørsel senere, bliver vi helt fortumlede smidt ombord i en husbåd – hvilket er ret perfekt. For der er intet andet at lave på en husbåd end at slappe af, komme sig over rejsen og vågne op til lyden, lugten, farverne og smagen af Indien…

Indien, Keral, - BackwatersIndien, Keral, - BackwatersIndien, Keral, - BackwatersIndien, Keral, - BackwatersIndien, Keral, - Backwaters

Om aftenen lagde vi til for natten ved en lille landsby hvor der “tilfældigvis” var en massagehytte. De var nu meget søde, viste deres landsby frem og vi overgav os og bestilte en omgang helkropsmassage begge to. Det var magisk. At tage afsted fra Hareskoven i snevejr og blot 24 timer senere ligge i en palmehytte og få massage i tropenatten, til lyden af fugle og floden der driver forbi. Wow.

Indien, Keral, - BackwatersIndien, Keral, - BackwatersIndien, Keral, - Backwaters

Den 10. – 12 Februar: Our Land

“Husbåden lægger til ved Our Land, og I stiger fra borde. På Our Land bliver I indkvarteret i et lille gæstehus i dejlige frodige omgivelser. Gæstehuset ligger på en lille ø i backwaters, og under opholdet vil jeres vært Madhu forkæle jer med frisklavede lokale retter. I kan tage med på vandretur med Rateesh og eller en tur til den lille by Alleppey. Hele området byder på gode muligheder for små vandreture, hvor I kan besøge mindre landsbyer og måske få en “arak” (hjemmebrændt spiritus) i en af de små beværtninger sammen med bønderne, som kommer hjem fra arbejdet i rismarkerne. Her er der også en helt speciel mulighed for at tage med på et “narrow canal” cruise gennem de små kanaler, som husbådene ikke kan sejle ad. Our Land har et par både, og bådsmændene sejler jer gerne ud, når som helst det passer jer.”

Ganske rigtigt. Lækkert værelse direkte ud til floden, midt på en lille ø. En lille enklave af simple huse, omgivet af vand og rismarker. Og selvom der var andre turister, så var det ikke mange der var plads til. Receptionen var en lille åben terasse, det eneste sted wifi (og et meget langsomt et af slagsen) og hyggelige spisepladser til 8. Næste morgen stod vi op kl. 6:30 for at gå med på morgentur i landsbyen ovre på fastlandet og om eftermiddagen fik jeg prøvet yoga. Jo, jeg gjorde. Ellers gik dagene med at læse, far fik besejret floden ved at svømme hele vejen over og hilse på de lokale, vi fik talt med nogle andre par (far taler med næsten alle han møder; manden er bygget af relationer) og en af aftenerne fik vi også en aftensejlads i de smalle kanaler mellem markerne…

Indien, Keral, - BackwatersIndien, Keral, - BackwatersIndien, Keral, - BackwatersIndien, Keral, - BackwatersIndien, Keral, - BackwatersIndien, Keral, - BackwatersIndien, Keral, - BackwatersIndien, Keral, - BackwatersIndien, Keral, - BackwatersIndien, Keral, - BackwatersIndien, Keral, - BackwatersIndien, Keral, - BackwatersIndien, Keral, - BackwatersIndien, Keral, - BackwatersIndien, Keral, - BackwatersIndien, Keral, - BackwatersIndien, Keral, - BackwatersIndien, Keral, - BackwatersIndien, Keral, - BackwatersIndien, Keral, - Backwaters

Den 12. – 14. Februar: Mararikysten

“I sejles over til Alleppey og I køres ud til Mararikysten, der med sine brede sandstrande, svajende kokospalmer og det skønne hav udgør den helt ideelle badeferie. Indkvartering på Austin beach villa, et lille familiedrevet pensionat på stranden og ren ’barfods luksus’. Marari er en stille og rolig fiskerlandsby omgivet af kokoslunde og lotusdamme. Ønsker I en udflugt, kan I f.eks. besøge det nærliggende fuglereservat, der har et rigt og varieret fugleliv. I kan tage på en stille morgenvandring langs strandkanten og opleve fiskerne komme hjem i deres farverige både fra deres natlige fisketur med al godt fra havet. De små landsbyer rundt omkring er også gode udflugtsmål og giver rig mulighed for at dykke ned i landsbykultur og traditioner. Ønsker I at vende tilbage til Keralas smukke backwaterområde, kan der også arrangeres små ture ind i kanalerne.”

Vi boede i første række, med udsigt ud over havet på 1. sal. Solen bankede ned over sandstranden, der lå 50 meter væk og imens blev der serveret nyfanget fisk, nyplukkede frugter og dagene gik med masser af badning, gåture i skumringen og snak med de andre gæster. Det var virkelig lækkert og 100% afslapning.

Marari beach, KeralaMarari beach, KeralaMarari beach, KeralaMarari beach, KeralaMarari beach, KeralaMarari beach, KeralaMarari beach, KeralaMarari beach, KeralaMarari beach, KeralaMarari beach, Kerala

En af de sjove oplevelser var en lokale fiskeauktion, som vi stod op for at se. Fiskerne stævnede ud på havet kl. 04:00 om morgenen, og to timer senere kom de så hjem med deres fangst. Det var ret interssant at se den lokale “strandhøvding” stå og messe sin auktionsbud ud over dagens fangst – det så ud til at en ordentlig røvfuld rejer og fisk, efter to timers arbejde, kunne indkassere 30 DKK.

Marari beach, KeralaMarari beach, Kerala

Marari beach, KeralaMarari beach, KeralaMarari beach, KeralaMarari beach, KeralaMarari beach, Kerala

Vores lokale værtsfamilie, som drev Austin Beach Ville. Vi mødte en tysk par, som boede hos dem tre måneder hvert år; det kan man næsten godt forstå 🙂

Marari beach, KeralaMarari beach, Kerala

15. – 16. februar: Munnar

“Fra Mararikysten kører I videre op til Munnar, der har nogle af verdens højest beliggende teplantager. Området er et sandt overflødighedshorn, når det gælder frodige dale og søer, og rummer et mangfoldigt udvalg af blomster og dyreliv. I bliver indkvarteret på Eco Tones, et enkelt, rent og hyggeligt lille hotel på bjergsiden, drevet at unge naturelskere. Om eftermiddagen går turen til Raja Mala, det højeste sted i Munnar, og den store nationalpark Eravikulam, der er hjemsted og berømt for sine mange bjerggeder. Parken ligger med en smuk udsigt ud over områdets teplantager. Formiddagen fri på egen hånd, jeg vil forslå at I beder chaufføren om at køre jer ind til Munnar så I kan temuseet og evt det Aranya Naturals project som ligge lige bag temuseet. Efter årtiers sprøjtning af tebuskene oplevede tearbejderne at deres børn blev født med handicap, så udover at omligge til mindre skadelige metoder har tefabrikkens ejer også starter dette socio-økonomikse projekt hvor der skabes uddannelses- og jobmuligheder. Om eftermiddagen tager jeres værter på Eco Tones jer med på en jeepsafari i den nærliggende national park.”

Efter den bagende hede ved stranden, var det tid til de kolde bjerge. Der var kun 25 grader og meget smukt. Stedet vi skulle bo var simpelthen fantastisk. Virkelig nedtonet, anti-turistet, rent og lækkert. Med en smuk udsigt over dale og bjergkamme og tæt på en lille landsby med lokale handlende. Vi havde desværre kun to dage i bjergene, det kunne have været rart at have lidt flere; men så skulle rejsen have været længere – for jeg ville ikke undvære noget af det andet. Vi fik gået morgentur igen, meget smuk tur tidligt om morgen, vi fik vist alle de forskellige planter og dyr og om eftermiddagen fik vi også prøvet en jeeptur rundt på grusvejene.

Jeg havde selv en ret sjov oplevelse, da jeg lånte en mountainbike og cyklede ud i landskabet. Pludselig stod jeg i et hindu-tempel, og blev sammen med et nygift par indrulleret i en ceremoni, hvor jeg skulle males lidt på panden, drikke helligt vand og spise et eller andet jeg ikke ved hvad var. Munkene smilede og nikkede og sagde ingenting jeg forstod, men det var en stor oplevelse – og det nygifte par ville gerne lige have en selfie bagefter. Sjovt. Og så startede jagten på “rejsegaver” også til ungerne, så der blev fundet lidt skjorter til drengene og en kjole til datteren.

 

Munnar

Munnar

MunnarMunnarMunnarMunnarMunnarMunnarMunnarMunnarMunnarMunnarMunnarMunnar

Kaffe

Munnar

Kaffe der tørrer

Munnar

Peber

Munnar

Peber der tørrer

Munnar

Cocoa – Kakao – Chokoladeplanten

Munnar

Bananer af ladyfingerarten

Munnar

Kaneltræet

Munnar

Vanille

Munnar

The

Munnar

MunnarMunnarMunnarMunnarMunnarMunnarMunnarMunnarMunnarMunnar

17. – 19. Februar: Kochi

“I køres på til Kochi og indkvarteres på hotel Rain Tree Lodge. Eftermiddagen kan I bruge til på egen hånd at udforske området. Hen under aften venter en forestilling med Kathakali danseteater. Et klassisk malabarisk dansedrama, oprindelig en tempeldans med elementer af yoga og ayurveda. Om formiddagen hentes I på hotellet og tages med på bytur i Kochi. I besøger Vasco da Gamas grav i Skt. Francis, den første europæiske kirke i Indien. Herefter går turen til peberbyen Mattancherry med Jødegaden og Pardesi Synagogen (Pardesi betyder fremmed), og endelig kan I se de smukke fresker i Maharaja paladset Dutch Palace. Se de fascinerende kinesiske fiskenet på helt nær hold – og spis jer mætte i friskfangede kæmperejer tilberedt ved en af de små boder. Eftermiddagen fri og I beholder værelset frem til afrejse.”

Så landede vi i turistgryden. En lokale indisk storby, med masser af trafik, tonsvis af backpackere og endeløse butikker som ville sælge gevandter, krydderier og postkort – og som selvfølgelig tog mod Visa. Det var godt vi afsluttede rejsen med disse dage, både på grund af det hektiske tempo der pludselig var, men også fordi vi indtil nu egentlig ikke havde følt os synderligt som turister. Turen indtil nu havde været meget lokalt forankret, og uden så mange andre – og nu var vi så pludselig omvandrende penge. Men fred være med det, sådan er det jo. Hele turen igennem havde inderne vist sig at være virkelig flink og imødekommende, og selvom vi nu i højere grad blot var kunder, så var det stadig den samme venlighed vi mødte.

Så vi afsluttede turen med sightseeing, en hel del shopping til dem derhjemme, et solnedganscruise på vandet og så ellers masser af hyggelige stunder på de lokale caféer og restaurenter. Alting kostede ingenting, så det var let at forfalde til shopping – og det ser ud til at gaverne faldt i god jord. Vi nåede endda postkortene, nu må vi se om de når frem.

Kochi, Kerala, IndienKochi, Kerala, IndienKochi, Kerala, IndienKochi, Kerala, IndienKochi, Kerala, IndienKochi, Kerala, IndienKochi, Kerala, IndienKochi, Kerala, IndienKochi, Kerala, IndienKochi, Kerala, IndienKochi, Kerala, IndienKochi, Kerala, IndienKochi, Kerala, IndienKochi, Kerala, IndienKochi, Kerala, IndienKochi, Kerala, IndienKochi, Kerala, IndienKochi, Kerala, IndienKochi, Kerala, IndienKochi, Kerala, IndienKochi, Kerala, IndienKochi, Kerala, IndienKochi, Kerala, IndienKochi, Kerala, IndienKochi, Kerala, IndienKochi, Kerala, IndienKochi, Kerala, IndienKochi, Kerala, IndienKochi, Kerala, IndienKochi, Kerala, Indien

Kochi, Kerala, IndienKochi, Kerala, Indien

Tak for turen, far, det var helt fantastisk – og lige hvad jeg trængte til. Og tak til min søde kvinde og kone, for at være med til at skabe muligheden 🙂 Jeg håber jeg kommer tilbage til Kerala en dag, det er flinke folk, der er smukt, varmt og billigt – og man føler sig ikke som en del af masseturismen, hvis man rejser på den måde vi gjorde.

Nāndi, Kim.

Kan man ikke få nok af billeder, så er alle billederne på Flickr lige her.

Lille lydstudie

Så er der bygget et lille akustik-rum i rummet til optagelser af slams, speaks og forhåbentlig lidt radiodramatik… Terrænbatts, lægter og sort stof. Det virker 🙂IMG_20170119_160048921IMG_20170122_174646815

Blandt DK’s 10 bedste // ud i første runde…

Jeg fik kæmpet mig ombord til DM for 5 gang, men denne gang tog hele familien afsted. Aarhus-foreningen for slam betalte for en del af opholdet, PSFyn betalte for transport, så vi fandt en lækker AirBnB og spiste ude på en okay-fin vietnamesisk restaurent. Selve DM? Well, altså. Mor hun kom jo også, så det var skønt. Så jeg havde jo fem forventningsfulde øjne hvilende på mig, men havde nok forregnet mig i forhold til tekst-kvalitet. Det er ikke en selvfølge at gå videre til 2. runde til DM, så man skal ikke gemme sin bedste tekst. Det lærte jeg på den hårde måde og røg ud i første runde. Hvilket jeg da var træt af, men på den anden side så synes jeg min tekst repræsenterede en type lyd-rytme slam, som resten af slammerne ikke havde med. Men det var synd for Röskva. Hun var grædefærdig over at se far få tæsk – hun var virkelig ked af det og sad og græd, da jeg kom ud i pausen. Men da hun så at jeg var helt ok, og jeg fik forklaret hende at det jo bare var en leg på ord, så fik hun det bedre. Måske også en sund livslektion for hende – at se at man kan fejle, og at det er ok, man har jo prøvet og det vigtigste er måske ikke altid at vinde. Ungerne var også med omme backstage og kunne sagtens mærke hyggen og den interne pjat mellem os slammere, som jo er en lille indspist flok der efterhånden har kendt hinanden i mange år. Vi prøver bare igen en anden gang, forhåbentlig.

Undervejs fik vi også lige besøgt et lille galleri, hygget med mutti og sagt farvel til Julie inden hun dribler til USA.

OI000023

OI000024OI000029OI000030OI000031OI000033OI000037OI000044OI000046OI000056OI000075OI000081OI000065OI000085OI000088

OI000090OI000086

Óliver 12 år

Der er ingen tvivl om at en af de bedste beslutninger vi har taget som forældre, var at flytte Óliver på friskole. Ikke at Röskva og Máni ikke også ville kunne trives i de samme frie rammer, der er bare det lille aberdabei at Máni og Röskva trives hvor de er. Men. Tilbage til ham Óliver. Vester Skerninge er på mange måder en fantastisk friskole, med sindssygt dygtige og charmrende lærere, luftige omgivelser og grundsolide værdier. Samtidig er det også en lille lokalskole, som indimellem lukker sig om sin egne referencer og orienteringer mod hvad der er vigtigt. Og måske var det grunden til at Óliver gerne ville have hele klassen hjem til fødselsdag. Så han kunne vise de lokale “landbørn” hvordan han boede inde i “storbyen” – eller for at vise sin fortælling frem, fordi han glad for hvor han bor. Så det gjorde vi. En uge for tidligt, da han skal på musikweekend næste weekend (hvor han ellers reelt fylder 12), men bedre tidligt end aldrig. Så vi havde hele flokken hjemme til at fejre det sidste år, inden Óliver bliver teenager. Vi bød på burritos og udeleg i mørket og alt var lige som det skulle være – og hr. og fru Bonghår klarede skærene i stiv arm, selvom vi måske nok havde glemt hvor sindssygt det er at fylde sit hus med 20 børn på 12 år. Dét er dælme skør butik. Hurra for ham, hurra for os og hurra for den lille friskole 🙂

OI000009OI000012OI000011OI000010

OI000013OI000014OI000016OI000020

OI000017

Legekammerat med Horsens

På en eller anden måde er jeg blevet gode venner med Lisbeth og Julie fra Horsens. De er en del af ledelsen af henholdsvis Det Gule Pakhus og Horsens Kunstmuseum. Og de kan lide mig og det jeg laver, så jeg er både en del af en ny udstilling, skabt i et samarbejde mellem syv jyske museer, hvor jeg har skrevet en tekst om vrede (de syv dødssynder er temaet) og så var jeg ovre og lave en wokrshop i slam, som opvarmning til Jens Blendstrup, en af mine yndlingsforfattere. Udover det var en dejlig dag, med seje deltagere og at Det Gule Pakhus er et superhyggeligt, håndholdt sted, så fik jeg mulighed for at læse et hyldestslam op for Jens Blendstrup, baseret på hans nummer “John Danser Grøntsag”. Og han kunne lide det 🙂 Yes, man… Håber der kommer lidt Horsens forbi min vej hvert år.

IMG_20170114_174103692IMG_20170114_203003638IMG_20170114_152131437IMG_20170114_153339161IMG_20170114_203239150_TOP

Rasmus Seebach bor alene. Om aftenen er der ingen som putter ham, det skal han selv sørge for. Når han vågner, er han stadig en i sengen. Han kigger under dynen, men der er ikke andre end ham, og han kigger på sin opvask, og der er kun én tallerken og én gaffel og én kniv og ét køleskab. ”Jeg er helt alene” tænker Rasmus Seebach. En eftermiddag går han en tur og kommer forbi en kolonihave. Rasmus Seebach får øje på noget meget smukt.  – ”Sikke nogle flotte tænder du har” råber Rasmus Seebach. – ”I lige måde” siger pigen bag hegnet. ”Jeg hedder Lonni, hvad hedder du”? – ”Rasmus Seebach” svarer Rasmus Seebach. – ”Vil du hjælpe mig med at vande?” spørger Lonni. ”Ja”. Rasmus Seebach vander alt hvad han kan. Han vander højt og lavt, han vander sko og fliser og vildt og inderligt. Han bliver et med vandkanden. Rasmus Seebach synes han er god til at vande, måske en af de allerbedste. ”Se lige mig” siger Rasmus Seebach. ”Prøv lige at se mig.” ”Flot, Rasmus, men jeg må smutte nu”, siger Lonni. Hver nat drømmer Rasmus Seebach om Lonni og hendes tænder og knæhaser og hævede øjenbrun og tykke ankler og hendes våde, våde, våde sko. Hvad mon Lonni laver lige nu? Tænker Rasmus. Rasmus begynder at følge efter Lonni. Han er iklædt uldsokker og parkeringsvagtuniform, så han bliver stille og usynlig. Lonni ser på sko. Rasmus ser på Lonni. Udenfor en bygning standser Lonni og går ind. ”Tangoskole” står der på døren. Hvem danser hun med? Rasmus Seebach presser hele sit ansigt og begge øjenæbler meget, meget tæt på ruden. Rasmus er glas. Lonni danser. Lonni danser. Lonni danser. Først med den ene, og så med dan anden. Rasmus Seebach kigger gennem vinduet. Han synes Lonni ser glad ud, men dem hun danser med virker trælse. Så Rasmus Seebach går ind for at danse. Alle andre danser to og to, men Rasmus Seebach danser alene. Han danser først på to ben og så på et ben, først det ene, og så det andet. Nogen griner, men så bliver der stille. Rasmus Seebach hopper rundt i en dans som bliver vildere og vildere. Rasmus Seebach er helt ustyrlig. Han danser som ingen på danseskolen har danset før. Rasmus Seebach ligner en rystepudser hvorefter han ligner en vinduesvisker hvorefter han ligner et trykluftbor hvorefter han ligner en børnehave hvorefter han ligner agterpropel på molsfærgen hvorefter han ligner en sømpistol hvorefter han ligner et førstehjælpskursus hvorefter han ligner en drukneulykke og så ligger han ned på gulvet, helt, helt udkørt. Og nu er Lonni helt, helt vild med Rasmus. Rasmus Seebach og Lonni går ture i skoven. De plukker blåbær og spiser svampe. Nogle gange bliver de så påvirkede, at de laver akupunktur på pindsvin eller leger gemmeleg med regnormene og der var engang hvor Rasmus Seebach sked kogler i en hel uge. Det bliver efterår og Rasmus Seebach og Lonni hjælpes ad med at rive blade sammen i kolonihaven. Lonni kaster drillende en håndfuld blade efter Rasmus Seebach, som løber efter hende og knepper hende. Da det bliver vinter, spiser Rasmus Seebach og Lonni pandekager med blåbærsyltetøj. Når de er ude laver de englefigurer i sneen eller skriver deres navn med pis. Indimellem ligner de to engle som flyver tæt sammen. Og når de er indendørs, leger de gemmeleg og de finder de altid hinanden.