#RF18

Wow. Efter den slatne og jævnt kedelige Roskilde for to år siden, så var jeg lige ved at give op på konceptet. Men min kollega Jeppe D fra OE fik mig overtalt til at prøve igen – og heldigvis for det. Det var den bedste Roskilde i mange år. Vi camperede i hans lækre T3’er, fik årets musikoplevelse fredag aften i pitten foran Minds of 99 og havde fede aftener med både Hans og Martin og Jeppe og Søren. Masser af musik, masser af dejlige mennesker og masser af søde og hyggelige elever på jobbet.  Så tak, RF18 – tror dog jeg vil prøve at se om det ikke er muligt at lave armbånd på andre måder, 24 timers arbejde under musikprogrammet, inkl. en nattevagt, det er jeg måske ved at være for gammel til…

IMG_20180703_174232IMG_20180704_113701IMG_20180704_202818IMG_20180705_181738IMG_20180703_211240IMG_20180707_122214IMG_20180707_150925IMG_20180706_190405IMG_20180707_163206IMG_20180706_165247IMG_20180707_142842

- Ingen kommentarer til #RF18

Polter, min Ven

Martin blev gift i ruskende storm og regn på hans lækre husbåd. Brylluppet lod sig ikke kue og bed tilbage med baal og brand til den årle morgen. Det var toplækkert. Så det var kun passende at hans polterabend igen var på til søs, i solskin og med en god flok mænd på eventyr mod Sverige og øen Ven. Men… hvad der sker på Ven, bliver på Ven 🙂 Så her lidt billeder og et tak for dansen.

Martins PolterabendMartins PolterabendMartins PolterabendMartins PolterabendMartins Polterabend

- Ingen kommentarer til Polter, min Ven

I sjælen vil det kradse, når man når til alderen med terrasse.

Skyd mig. Eller nej. Det er bare fordi det er lidt svært for mig at være nået til terrassealderen. En alder som jeg højlydt gjorde grin med i et af mine egne slams for 10 år siden: “Fremtiden lokker med vældig interesse – skal der nu være riflede brædder på vores terrasse?” Men det er altså den alder jeg er nået til. Vi havde et grimt hjørne i haven med gamle fliser, betonnedstøbninger og ukrudt – så i stedet for at grave det op og gøre det pænt, så byggede jeg en terrasse. På en eller anden måde var det nemmere. I sibirsk lærk, som fætter Marcus siger jeg skal. Og med olie. Og den er blevet rigtig fin og er lige ved siden af bålpladsen.

IMG_20180612_175459IMG-20180614-WA0020Ny terasse

- Ingen kommentarer til I sjælen vil det kradse, når man når til alderen med terrasse.

Afgange

Afslutninger. Erla fik afsluttet sin PD i psykologi i flyvende stil og begge forældre i huset er således igen kun på den ene side af katederet. Så må vi se hvad det bringer med sig. Máni fik afsluttet sin 9. klasse og er færdig med folkeskolen. Han klarede det med god attitude, arbejdsomhed og koncentration og fik derved hevet velfortjente, flotte karakterer hjem. Ja, ja – jeg ved godt jeg selv har skabt en prøvefri klasse og ikke er fan af karakterer som sådan, men når nu drengen skal have dem, så viser resultatet at han kan gøre en indsats og score – hvis han gider. Sidste skoledag for Máni og den efterfølgende fest var med volumen i både højttalere og flasker, men uden nogen nævneværdige pinlige episoder. Dimissionen var rørende, fordi der gennem de tre sidste år trods alt er knyttet bånd til både gode venner og søde forældre, som måske ikke bliver nær så meget en del af hverdagen nu.

IMG_20180621_154607IMG_20180621_142356IMG_20180627_202610IMG_20180627_202858IMG_20180627_194126IMG_20180627_153446IMG_20180530_201448IMG_20180530_213234IMG_20180530_190625IMG_20180530_190619IMG_20180530_074055

- Ingen kommentarer til Afgange

Kajaksjov med brormand

Qua min stilling som cirkusdirektør i efterskolens projektklasse og det deraf følgende fleksible skema, så lykkedes det at lave tre fridage og tage sig tid til et kajakkursus. Troels havde talt om at Ida også var begyndt at sejle kajak i København, så han hoppede heldigvis med. Det var tre fede dage på Svendborgsund, hvor vi viste holdet hvordan man som brødre nemt kan få gejlet hinanden op til at ryge vandet så meget som muligt. Instruktøren var “imponeret”. Men nu har vi begge IPP2 bevis og er klar til at melde os ind i en kajakklub og få sejlet nogle kilometer 🙂

IMG_20180619_124753IMG_20180619_122826IMG_20180618_134242

- Ingen kommentarer til Kajaksjov med brormand

Cykelklubben Egon

Så er cykelklubben blevet udviddet: Röskva har fået sig sin første mountainbike 🙂 En 26″, samme hjulstørrelse som Óliver og derfor også en cykel hun kan vokse med. Cykelklubben består nu af både kolleger, børn og venner, så det er ved at blive rigtig hyggeligt – og med 6 rigtige singletracks omkring byen, så er der masser af plads til at lege. Måske vi efterhånden hopper med på Svendborg Mountainbikeklubs “Bike og Burger” ture rundt i DK.

IMG_20180511_124100

IMG_20180518_184724

IMG_20180518_182630

IMG_20180518_182631_01

Byskolens årlige fest løb igen af stablen, og i år tog den store teenager fusen på sin forældre og stillede sig frivilligt op foran hele lillesøsters klasse og sang et Justin Bieber Karaoke nummer – det var rockersejt og tyder på at vi har fået skabt en ung mand med et stort hjerte, god humor og et solidt selvværd. Søster hoppede dog op og hjalp efter to vers, hvilket også var ret sødt. Forældrene? Jamen vi sang da Barbie Girl i duet, bare for at vores poder havde lidt at grine ad…

IMG_20180517_171156

IMG_20180517_175057

IMG_20180517_183120

IMG_20180517_190857_Bokeh

Milde maj gjorde også at både vi selv og andre bød på grillhygge, så vi får set de lokale venner som er opstået i Svendborg – og får spillet kroket og ultimate med ungerne undervejs.

IMG_20180520_201519

IMG_20180520_184246

IMG_20180520_205756

IMG_20180513_181555

IMG_20180513_170117

Begge drenge er nu blevet ferme til køkkenhjælp; Óliver har lige hjulpet en hel dag til Signes 40-års fest og Máni har fået fast job som opvasker på Øko-cafeteriet. Det er fint de lige indgår under andre voksnes vinger og lærer lidt om udholdenhed og tempo 🙂

IMG_20180519_165328

- Ingen kommentarer til Cykelklubben Egon

Al Sjællands ynde…

Sommersky. Det forjættede, sagnomspundne hide-out bag storebæltsbroens tågedækkede pyloner. Landet der i vinterkulden glitrer med rimfrostdækkede græsser og i sommervarmen henligger birketræernes svale susen til lyden af oldschool compact discs og bob-brikkernes klak. Storebror har haft kolonihaven i 3 år, så det var vidst på tide vi fik det set. Dejligt sted. Det ligger højt og har både udsigt og masser af sol – spartansk indrettet, med et hyggeligt anneks og et hovedhus med et lille køkken og fire sengepladser. Oliver og Röskva var med for at sige hej til onkel og Liva, så mens brødrene fik snakket, så blev der leget igennem hos ungerne.

IMG_20180427_150051IMG_20180427_153450IMG_20180427_164629IMG_20180427_214622IMG_20180427_202456

Dagen efter tog vi i den nærliggende klatrepark og fik udfordret os selv. Ikke den største klatrepark, men perfekt til et hurtigt besøg på et par timer.

IMG_20180428_134008IMG_20180428_130534IMG_20180428_145051IMG_20180428_130932_01

Efter Sommersky tog vi over til bedstefar, som bød på pizza og tjubangfilm i biografen. Der var dælme smæk for skillingen på Avengers – Infinity Wars, så vi var godt underholdt. Dagen efter tog bedstefar os ud på tur i solen. Med frisbee. Og hav. Og lidt snakke om det nye pensionistliv han meget snart bevæger sig ind , som forhåbentlig bliver et musik med ro på og omgivet af musik i et nyt bofællesskab i nærheden af Farum.

IMG_20180429_131221_BokehIMG_20180429_124942IMG_20180429_132347IMG_20180429_131633_Bokeh

Efter at OK18 I mine øjne lykkedes til fordel for fagbevægelsen, så var det obligatorisk for min kontaktgruppe at have rødt tøj på d. 1 maj. En mild omgang indoktrinering går nok og der var anerkendende nik fra nogen af kollegerne.

IMG_20180501_121216

Hjemme i haven er der åbnet op for båludstyret. Endelig.

IMG_20180505_200059

 

IMG_20180505_150215

Og havbadning ved Svendborgsund. Lidt koldt endnu.

IMG_20180506_184358IMG_20180506_184404

- 1 kommentar til Al Sjællands ynde…

Kom Maj, du søde…

Jeg kan huske Store Michael, vi kaldte ham Bigfoot. Han boede ved siden af mig og Ulrich. Han kunne løfte mig med én arm og det var ham og et par stykker andre der for sjov løftede en af lærernes biler ind over et lavt blomsterbed, så læreren ikke kunne komme væk. Jeg kan huske Kirsten. Jeg kan også huske busstoppestedet på Mols, da Kirsten skulle med i sommerhus men aldrig kom og min far kørte med mig tilbage i en ret stille bil. Jeg kan huske Iben og digtene jeg skrev til hende. Jeg kan huske Frederik og AXE-Deodoranterne som blev tapet med gaffatape og kastet rundt om natten. Og jeg husker optrædender, fester, de første kys og første fiaskoer. Husker en lærer der gav os bio-digte for og jeg husker Video-Preben. Husker forestillinger og de første blikke på piger i undertøj. Og nu er det så Mánis tur. Mánis tur til alt det efterskolelivet giver; til samtalerne, til dannelsen, til venskaberne, til udfordringerne, til idrætten, til skituren, til julemåneden i jylland, til…

For en lille uge siden var han til Ny Elevdag på Koldingsegnens Efterskole, hvor han både så elevernes store opvisning og mødte sin nye kontaktgruppe. Og de nye forældre tjekkede hinanden ud, fandt ud af hvor mange der ellers boede i Svendborg og lyttede til de nuværende elevers historier om undervisningen. Og nej, Máni vil ikke i Tema-10’ende, skolens prøvefrie projektklasse (for det er jo det som hans far går og laver), og nej, Máni vil ikke have en børnetræneruddannelse (for det har han prøvet og det synes hans mor er en god idé) – Máni vil selv og han er helt klar. De unge i kontaktgruppen er allerede godt igang på messenger, og hvis man nu som far var kommet til at læse hele deres tråd på drengens mobil mens han var i bad, så ville man ånde lettet op, for de taler pænt sammen og spiller ikke mere smarte end de unge man selv underviser til hverdag (undskyld). Så vi glæder os. Det skal nok blive kanon.

IMG_20180421_134842IMG_20180421_140252_01IMG_20180421_140542IMG_20180421_132215

Derudover var foråret også et smut forbi sydfyn. Dejligt som idrætslærer at kunne sige “Kom, lad os cykle til stranden og hoppe i.” Det er der også en form for arbejdsglæde i.

IMG_20180417_161429

Og Röskva går stadig til spejder. Hun er faktisk blevet så stor at der snart er en sommerlejr hvor hun skal være afsted alene i en hel uge. Hun nyder det – og har ikke fået et øgenavn som sin far fik til spejder; Badunskvat.

IMG_20180417_202510

Haven er også eksploderet. Jeg fjernede en ordentlig røvfuld gyvel og fandt denne fine ting i hjørnet af haven. Den ser da sød ud.

IMG_20180416_194855IMG_20180418_171733

Så fik vi også lynvisit af Amma og Afi fra Akranes. Det var skønt. Der blev råhygget om projektfrøkenen, med både taskesyning, drivhusbygning, skolebesøg, tøj-reperation og det hele. Drengene fik til gengæld en ny basket-kurv og en ny bålbænk, så det var superskønt at have besøg af et par virksomme bedsteforældre der gav sig i kast med hverdagen – tak for det 🙂

IMG_20180414_192211

Amma og Afi på besøgAmma og Afi på besøgAmma og Afi på besøgAmma og Afi på besøgAmma og Afi på besøg

IMG_20180416_194821IMG_20180417_135001IMG_20180417_135025

Og ligesom på Mánis efterskole, så blev der også holdt ny elevdag på OE. Min gruppe til næste år virker dejlig – og jeg havde en lidt sjov oplevelse med en af eleverne. Han virkede som en ballademager, men var så i virkeligheden bare en skarp og tjekket ung mand, som gennem sit arbejde som landsdelegeret ungdomspolitiker for Alternativet var vant til at sige sin mening og have tjek på tingene. Og en anden af eleverne i min gruppe var politiker i SFU, så det skal nok blive interessant.IMG_20180422_151131

Heldigvis så har vi stadig to “små” børn også, som kan lide at lege – og som besluttede sig for at bygge hule. Det var dælme hyggeligt.

IMG_20180414_155914IMG_20180414_155946

Og mens ungerne således var i trygge islandske favne, så inviterede Erla mig på Schackenborg Slotskro, hvor vi havde et dejligt kærestedøgn. Tiltrængt, her i hamsterhjulet (som nu ikke er så ringe endda).

IMG_20180415_152953

- Ingen kommentarer til Kom Maj, du søde…