emtekaer.dk

Der er noget ved 49, som bare føles som ventetid. Eller i mit tilfælde, en nervøs rastløshed over hvad fanden jeg nu skal stille op med den 50-års fødselsdag. Min bror lagde jo godt for land, med tre dages familiefest i en spejderhytte. Så man kunne nå at snakke sammen. Og jeg har tanker om to ting; en rejse udenfor Europa med familien – og så en weekend på efterskolen. Heldigvis har jeg gode folk omkring mig til at hjælpe, så det skal jo nok gå. Der er selvfølgelig også almene midtlivskrisetanker der melder sig på; er jeg snart for gammel til at få nyt job, fik jeg nået det jeg skulle, er det for sent at skifte spor – men man kan måske bare gå lidt Echart Tolle på den og kombinere det med Astrid Lindgren; nyde nuet der hvor man er og huske at lege,. Jobbet er godt, konen er dejlig, ungerne er sjove. Og det lader jo også til at vi er gode til at tage livtag med stilheden, stilstanden og gentagelserne; 2025 var et vildt år, hvor vi gjorde mange ting for første gang. Og når man stadig kan det, sådan fysisk og mentalt, og får ting til at ske, så er alt jo godt.

Fødselsdagen? Efter en stor jul med mange besøg – og en nytårsaften med 50 mennesker, så var de eneste mennesker jeg kunne hodle ud at være sammen med min egen familie og Maia. Så det blev bare os, der gik ud og spiste og så sluttede af med brætspilscafé. Lige som det skulle være.

- Ingen kommentarer til 49

Så blev det årets sidste dag. Vi sidder lidt i stilheden i køkkenet, mens appelsingeleén køler til den dessert vi har valgt at tage med. Vi kunne jo have valgt at have bagt en kage – men nej, det skulle være BaileysPanacotta med appelsingele, med Daimcrumble og mynte. Fordi det har vi aldrig prøvet før, så det kan hr. og fru bonghår sikkert godt. Og på den måde måske lidt sigende for året – et år, hvor vi har prøvet flere nye ting. En campertur til Baltikum. Vandreferie på Madeira. Máni der flyttede hjemmefra. Kærestefesten. Glænø. Hyggo. Mit skuespil fik premiere. Erla fik udgivet sin første bog. En kig ned over siderne her vidner om et liv i farver og bevægelse. Og allerede nu, er der ting linet op i 2026, som vi kan se frem mod. Erlas 50-års fejring, med en stor og smuk vandretur i Island med familien til sommer. Röskva der starter i 3g. Og så heldigvis ting der opstår undervej. Erla er ved at høre en podcast, hvor en af temaerne til det nye år er ‘hvad vil du stoppe med, hvad vil du fortsætte med og hvad vil du begynde på’? Bide negle, volley og lave musik, kunne være en del af svaret for mit vedkommende. Det kunne også være noget med at sige ‘fuck burde’. Huske vennerne gennem konkret initiativ. Ringe til sine søskende. Lade tilliden, glæden og kærligheden stå forrest på skibet. Huske eventyret og legen – som også bare kan være en hverdagsoverraskelse, som f.eks. en aftentur til en lysfestival på Langeland.  Være kærester en gang om måneden. Turde prioritere tid til sig selv. Og så skal der måske heller ikke mere vand på den mølle; vi skal jo også lige kunne være her. I aften springer jeg ind i et endnu et år sammen med min Erla – og så en hel flok af gamle venskaber, der er begyndt at blomstre frem igen. Folkene vi boede med på Møn, og som Erla også kender fra de tidligste dages kæresterier i Hostrups Have. Det er ret hyggeligt – og så er det også blevet en lidt større fest end vi regnede med, hele 50 styk, inklusive børn, hunde og så videre. Så nu gør vi lige desserten færdig og nyder de sidste soltimer, hvor jeg endda har været så heldig at overtage Erlas nytårbademakkers plads, så vi triller ned til Svendborgsund, hopper i havet tømmer den sidste rest af Madeira vin, mens vi tænker tilbage, frem og nyder lige der hvor vi er. Godt nytår derude – vi ses i 2026!

…og børnene, spørger du? Jamen, de skal da også til nytår – de har holdt for sig selv i flere år, men nu er de blevet så store at de endda er begyndt at tænke på andet end bare sprut og krudt. De skal være sammen med gode flokke af venner, de er begyndt at nyde at forberede middag sammen, Röskva har bagt kransekage, Ólivers slæng kommer mde hver deres del af middagen og så vidt jeg husker, så starter en flok gode drenge hjemme ved Máni og dribler så videre i byen. Så vi tænker hele cirkusfamilien lander fint på benene i 2026 🙂

 

- 1 kommentar til Godt nytår!

I mørket findes der lys – og Erla fandt det på Langeland. Så i nattens mulm tog vi over til ‘Glimt’, en lysfestival, på en vistnok hel almindelig hverdagsaften og fik den til at blive lidt mere interessant. Hyggeligt og sjovt – og fedt at de danske lysfestivaler trods alt findes.

Da Hella hun desværre er blevet ret immobil – og snart skal have ny hofte – så kunne hun ikke komme til jul i år. Så vi tog i stedet til Ebeltoft med en pakke og gik ud og spiste på Støvlen, en ret lækker lokal restaurant. Og så fik vi da også lige taget årets julebillede.

På vej havde Erla hørt om Hinnerups julelys, så vi droppede strøget i Aarhus og satsede på den lokale landsby. Det viste sig at de var nuts med julelys. Vi kommer nok ikke op på samme level, selvom det lokale vejlaug har startet en julelyskonkurrence.

Og så blev det da også i december at Röskva udgav et nummer vi lavede for efterhånden et år eller to siden. UNGDUM – find det på Spotify 🙂

Sammen med The Krygers mødes vi om æbleskivejernene og har en konkurrence i hjemmebagte æbleskiver med fyld. Der har været alt fra fudge, til lakrids, frugt og så den store vinder i år: brunsvigercoating, som var Óliver og Majas kreation. I år blev der også tilføjet sidevogn som mulighed, så konceptet udvider sig lidt fra år til år 🙂

Så kom dagen endelig. Jeppe, Asta, Troels, Carissa, Frida, Rine, Jürg og Christiane og Máni indfandt sig på Mellemvej for at fejre jul i det røde hus. Det blev til gode og nære dage, hvor alle hjalp lidt med det hele. Det blev også til masser af brætspil, deriblandt tre nye (Vi kan anbefale That’s not a hat, hvis man er mange, vil grine og træne hukommelsen – og The Gang hvis man vil være lid uvenner), der var vildmarksbad – og så var der også den årlige julefrokost i Jylland, sammen med hele den jyske klan.

Jürg havde taget en tysk tradition med, Feuerzangbowle, en form for velsmagende tysk gløgg, som altså slår den danske. Det er rødvind med saft og krydderier, samt en særlig sukkerkegle, som afbrændes ved hjælp af 54% rom – så der både god smag og god virkning i det. Og så giver den brændende rom også lidt showtime.

Og her er vi så nået til Klintegaarden i Aarhus for at hygge med Per og Kirsten og alle de andre.

Tak for besøget til alle! Nu vil vi tage os et par dage i stilhed inden nytåret rammer 🙂

- 1 kommentar til Det’ sørme, det’ sandt…

Once upon a time var det jo the shit, når der var J dag – og det er årtier siden vi fejrede den sidst. Men i år var beskeden fra Erla noget i retning af at hun tog til J-dag, og jeg var da velkomment il at tage med, hvis jeg ville – men altså, hun skulle ned og finde den nissebil med øl… Så det gjorde vi, og det gik så hen og blev en rigtig sjov aften, fordi vi også mødte Óliver og Maja på kammerateriet og fik os en tur på floor. Banger aften, som de unge vistnok siger.

Vores nye kop. Jeps. Men altså, historien er så at det er et skud ud til Máni og hans positive energi, som vi godt kan savne hernede i det sydfynske indimellem. Og nogen gange, når vi gik og grublede over mentalt navlefnuller, så kunne Máni sige ‘bare stop med at tænk’ – og det er jo egentlig et meget fint råd indimellem. Og koppen stod jo der på et kunstmuseum i Hamburg,

Så var det i år det skete – Röskva skulle stemme for første gang. Hvilket så også affødte årelang mobning af mig, da min kandidattest gav mig DF til regionsvalget. Til mit forsvar vil jeg sige at det nok har noget med små sygehuse at gøre, men altså, fair nok. Jeg håber Röskva satte krydset et andet sted.

Måske kunne det være et mål i 26 – at se noget mere sport. Jeg har selv kun været på stadion én gang i løbet af 49 år, og det var da min far tog mig til en pokalfinale med AGF. Her er det Erla og Röskva, som tog ind og så Rabbits spille – og Máni er vist også begyndt at tage mere til kampe. Erla og Röskva havde en fest, så det kunne da godt være et nemt mål at sætte.

Sneen kom én dag. Heldigvis.

Første julemåned uden Máni – og for lige at være sikker på at der kom lidt julehygge i de tre ungkarles lejlighed, så kørte E til Aarhus og fik sat lidt gang i december med en kalender – og den obligatoriske, betalte Rematur.

Når nu Aarhus gør det så godt med julen, så er det rart at se at Svendborg også opper sig lidt. I år var der sat telte, halmballer og boder op på torvet, hvilket selvfølgelig skulle støttes.

Og traditionen tro, så kom der pornopolka på gulvet hjemme hos Anna og Niels, til den årlige sønderjyske julefrokost. Det var ikke så ringe endda 🙂

Slam? Jo, jo… Og Ollerup tog den hjem igen 🙂

- Ingen kommentarer til November

Oktober bød på…

Et ‘nyt’ køkken, efter Erla møjsommeligt havde slebet, grundt og malet samtlige låger, samt monteret nye håndtag. Vi tænker det lige kan holde 5 år endnu, og så må vi se hvad enten køkkenet eller vi skal 🙂

Så var det så også første gang jeg var med til Psycho, eller Hyggo, som det ny hedder. Gamle gymnasie- og ø-lejr venner, som to gang om året holder en omgang brætspil, mad og en smule druk i et lejet sommerhus. Det var superhyggeligt og en flok som er nem at være sammen med. Der blev også havbadet og gået lange ture, så alt var godt – tænker det også er en prioritet fremover.

Og dem her, Inga og Niclas, har vi heldigvis også set lidt til i år – og nu også omkring brætspil. Det er lidt en ny ting, men det viser sig at deres teens er ret skarpe at spille med, så det var fedt at drøne en omgang Heat i Taarnby.

Jeg ved ikke om traditioner starter efter to eller tre gange, men nu er det ihvertfald anden gang at mig og Jeppe er til Überjazz i Hamburg. Denne gang udvidet med et kunstbesøg – og så også en dag kortere, hvilket egentlig var fint, da vi jo har set byen nu. Og det tager kun lidt over tre timer at køre dertil. Hyggeligt er det ihvertfald – og überjazz er et genialt koncertkoncept.

På et tidspunkt tænkte Röskva og Óliver at de skulle investere i en projekter, og ligesom starte deres nye hobby med at se  film udenfor. Det er ikke blevet til mere end én film, men vi tænke så om man ikke kunne kombinere det med landskamp og vildmarksbad. Det kunne man godt 🙂

Óliver er startet på MGK og hans begyndende musikliv er ved at tage fart. Han åbner tit jazzjam, han er manager for bandet Ronja, han skal spille til uprise, har lige haft et job på et julemarked og er i det hele taget bare kommet godt i gang med musikken. Her er vi i Ringe, for at høre ham spille med sit bigband, 1748,  på en længere bigband-session – og vi glæder os til at høre hans første EP, når den engang er klar 🙂

Og apropos Ólivers musikliv, så spurgte Jeppe om ikke Óliver ville have et klaver – det ville han gerne. Og utroligt nok, så gik det meget, meget nemt.

Efterårsferien blev brugt til at nulre lidt rundt herhjemme for hr og fru bonghår, med lidt kæresteture i det fynske. Og det var ganske dejligt.

Röskva hun valgte, modigt nok, at sige ja til en udvekslingsrejse til Spanien, hvilket så også betyder at hende, som hun boede med, kommer retur til os i foråret 26. Det var heldigvis en god tur, trods de indsatser det lige kræver at bo hos en helt ny familie.

- 1 kommentar til Oktober

Normalt har besøget været indhyllet i eksaminer, hyldeblomst og lærersommertravhed, men i år var besøget flyttet, hvilket også passede fint. De fik endda slået et smut forbi Máni i hans nye hybel, og fik gået lidt på AROS. Dejligt at de nu ved hvad vi snakker om, når vi snakker om hans nye liv i Sølystgade. Vanen tro var der også et projekt som skulle sættes i søen, og i denne ombæring, så var det så vildmarksbaddet som vi håbede på at kunne redde. Men nej. Det var rådnet i bunden og ikke til at redde. Men mens vi stod og pillede det gamle ned, så kom Amme og Afi med et tilbud som var svært at sige nej til, så med lidt medfinasiering, så står der nu et nyt vildmarksbade i haven, denne gang en finsk model med indvendig plast og udvendig ovn, så det er nemmere at holde og vi kan være flere i ad gangen. Ren luksus. Så endnu engang dejligt at se dem, med masser af gode ting at give sig til.

- Ingen kommentarer til Amma og Afi på besøg