emtekaer.dk

Google+

Kim — Thu, 16 May 2013 08:45:23 +0000

I dag startede Google I/O. Og jo, jeg er Google Fanboy, men de har også altid haft en fed tilgang til computer og net – noget med åbenhed og innovation. Til forskel fra Apple, men de bliver jo også straffet på Børsen for tiden, fordi de ikke kan finde på noget nyt. Ifølge Googles keynote er essensen af Google at de ikke er interesseret i at lave penge og smukt design. Det er jo løgn, men det er ikke deres primære formål. Google ynder at eksperimentere, og deres produkter skal mere ses som et bi-produkt af deres jagt efter fremtiden. Hvis den bedste måde at søge efter information på er en browser, så bygger de en browser. Ikke for at bygge en browser, men fordi den tilfældigvis er god til at søge med. Og med deres nye redesign af Google+, så glæder jeg mig til at redefinere elevintra på Ollerup til næste år. Der går vi All-In med Google, og ser om ikke det kan bruges til videndeling og meget mere. Hvis du er technørd, så hold øje med Google I/O, de kan nogen ting, som sædvanlig

…nå ja, og så er det da også meget fedt at jeg fik smidt 22000 billeder over på Google+ fra Flickr, for føj, hvor er billeder smukke på G+ Og hvis man så har en Android telefon, så er Instant Upload praktisk på den dovne måde…

Tilsyn

Kim — Thu, 16 May 2013 07:52:26 +0000

Jeg har lyst til at begå selvmord med printerpapir. Næsten. Stilheden er larmende, og det eneste jeg må, er at nikke, hviske og samle blyandter op – og hvis det går vildt for sig, må jeg gå en tur med en udskrift. At have tilsyn til rpøver er SÅ røvsygt, at man burde udsætte Corydon for det. Prøverne er igang. Man er altid lidt spændt som lærer. Klarer de den nu, gjorde jeg nok? Engelskprøven i år for 10 klasse var svær. At få bøjet “Mountain” om til Mountaneers, er ikke helt let – eller få courage til at blive til couragously osv. Dansk, derimod, var let, så det skal nok gå. Hjemme i haven har vi fået investeret i et 12-personers vedligholdeldelsesfrit havebord, græsslåmaskinen kører og brændbunken svinder jævnligt. Det er skønt.

Og suk. Min lille pige var I skole i går, for første gang. Det er jo den vej det går, men lige pludselig er der ikke noget lille barn man kan putte med. De flyver så hurtigt væk. Men hun glæder sig rigtig meget, og mon ikke de tre kanaljer kommer til at nyde at gå i skole sammen i et par år…

Foran ligger dage med et hav af fester for fruen, jeg skal til Jelling musikfestival, Oliver skal til DM i sæbekasseløb, der er prøver og censorater for både mig og fruen, der er sæsonfinale i Poetry Slam, sommerhustur med digterne, IKEA upgrade til stuen ovenpå, et skur der skl ommøbleres og, åh så meget andet. Men hvis man tilsætter det hele lidt koldskål, god mad, en film eller en serie i ny og næh, lidt øl, vin og sex indimellem, så er det nu ikke så ringe

Så kom der maskineri i gruset…

Kim — Thu, 02 May 2013 07:18:02 +0000

…der falder sand ud af øjnene kl. 23:30. Så har man arbejdet siden kl. 20:30. Og eleverne skal lige nå at finde ekstemporaltekster og træne grammatikken. Erla skal have sine op for første gang. Ungerne kommer hjem med både smil, legekammerater og lektier. Vaskemaskinen snurrer og græsset sprøjter op, sammen med ukrudt og nogen gule blomster jeg ikke ved hvad hedder. Der er kommet gang i hverdagsmaskinen. Og på den måde, så må man sige at det var rettidig omhu at hele kylleret kiggede forbi i weekenden. Jeppe, Liva, Asta, Louise, Troels, Clarissa og Lars kiggede lige forbi, inden resten af skoleåret blæste os omkuld.Det var en weekend med brætspil, snobrød, gåture, broderlige diskussioner, guitar-jam i køkkenet, trampolin spas og sten i sofaen. Familiær råhygge når det er bedst

Det er fedt at være igang igen, men det er også travlt. De næste to måneder byder på afgangsprøver, translokation, weekender i sommerhus, festival på OE, poetry slam sæsonafsutning, og så alle ungernes sommerafslutninger af idræt, børnehaveliv og meget mere. Man kan godt komme til at glæde sig til en kold øl i en islandsk jacuzi..

Fart på

Kim — Mon, 22 Apr 2013 12:57:20 +0000

Så er Ord Over Svendborg overstået. Jeg fik hørt Jøren Leth og Jakob Bro, fik lavet lidt IMpro Slam – og så var Erla og jeg til Søren Ulrik Thomsen med Det Glemte Kvarter. Jørgen Leth er Jørgen Leth. Jeg giver ikke meget for hans nøgterne poesi, oplæst med karakteristisk monoton stemmeføring. Og jo, det er da lidt skægt når han fornærmer de sydfynske fruentimmere med oplæsninger om utugt med kokkens datter, men på den anden side, så er det også ganske forudsigeligt. Og jo, det kan godt være at han har skabt sig et rum, hvor man kan genkende hans stemme på 100 vokalers afstand, men det jeg tror man skal være en fan. Og hans evne til at fokusere på hverdagens betydningsbærende elementer (hårdkogte æg), er da også interessant, men det sproglige schwung er ikke stort nok til mig – han er nok lidt for Helle Hellesk i den forstand.

Óliver er klar til DM i sæbekassebil. Han fik hjulene af bedstefar Ingvar og bedstemor Ingibjörg på Island og træet af bedstefar Lars. Her er den netop færdigbygget, men der mangler lidt bling-bling – det skal nok komme.

Mor var forbi og passe unger, mens hr. og fru bongår tog til fest både fredag og lørdag aften. Så mutter kom også med til Gymnastikdag på Bernstorffsminde efterskole, og fik set de økologiske køre komme på græs – hvor, pudsigt nok, Martin Ersted var forbi for at tage billeder. Det har været en hæsblæsende weekend, med masser af børneaktiviteter, fed kultur og frisk luft. Dejligt.

Lærertanker

Kim — Fri, 12 Apr 2013 20:53:53 +0000

HAN HED JAN kan jeg huske. Det var måske ikke så meget hvad han gjorde, men mere at han gjorde det Tog mig på fisketur. Tog mig på fisketur på et tidspunkt, hvor det virkelig betød noget. Han var min matematiklærer, og jeg kan tydeligt huske det. Min mor og far lå i skilsmisse, en knapt så køn en af slagsen, og min tillid til voksne kunne ligge på et meget lille sted. Jeg ved ikke hvorfor han gjorde det. Mine evner inden for matematik var ikke synderligt overbevisende, på nær når det kom til geometri – og jeg var ikke det mest rolige barn i klassen. Jeg tror endda det var Jan som tog fat i det dørhåndtag, som jeg havde brugt tre engangslightere på at opvarme i frikvarteret.
Jeg har også haft andre lærere. Der var Ib, som måske ikke lærte mig så meget rent fagligt, men som havde en ganske særlig sans for, hvornår rundbold og fodbold var vigtigt. Og som gemte sig i en bunker, da vi var på lejrtur, og sprang op af den med en tot tørv på hovedet og råbte “Hände hoch!”. Så var der min seminarielærer Inge, som kunne huske mit navn forleden – efter 14 år. Og Steen, som altid gik ulasteligt klædt og yndede at jorde de dumme og dovne, med en udpræget brug af fremmedord i timerne. Jeg kunne sikkert blive ved.
Og måske skulle man søge at finde en fællesnævner. En fællesnævner for de lærere der har sat sit spor i mig. Autenticitet og stolthed kunne være beskrivende for dem. De tog sig selv og deres gerning alvorligt. De kunne lide at være lærere – for det at være lærer for dem, var også at være sig selv. Og det må vel være et flig af lykken? At kunne spejle sig selv i sit hverv. At føle at ens personlighed, væren og udsigtspunkt mod verden bidrager positivt til det job man nu har. At man er en empatisk læge. En udholdende soldat. En grundig forsker. En kreativ pædagog. En forretningsmand med sans for tal. For hvis ikke man kan se sig selv i det job man har, så må en af delene vel dagligt lide et lille anstød?
På den anden side, så kommer der forhåbentlig aldrig til at være en fuldt overlappende symbiose mellem de to positioner. Man skal også kunne tage jobbet af sig og hænge det lidt til tørre, inden man kaster sig ombord i familiens skød, så man kan være nærværende – og det nytter heller ikke noget hvis de professionelle op- og nedture har al for stor indvirkning på ens person. Mit job antager en del af min identitet, og derfor er det også vigtigt at der er en del jeg kan genkende og være stolt af. Samtidig er det jo netop også en identitet som, groft sagt, kan siges op og vælges fra, hvis den giver anledning til for megen tristesse og ulykke. Der er vi ikke endnu. Så langt fra. Men jeg kan mærke der er sket en forskubning. Sjælens tektoniske forståelser har rykket på sig. Og måske er kimen til en lidt større adskillelse mellem jobidentitet og egenidentitet blevet sået. Og det kunne jeg godt frygte.
For netop denne forståelse, at “det er jo bare et arbejde” eller “nu tager jeg hen for at udføre mit job” er gift for den gode undervisning. Læring opstår i trygge møder mellem åbne mennesker, som vil hinanden noget særligt og ærligt. Og hvis jeg lægger menneskeligheden fra mig på hylden derhjemme, inden jeg tager hen for at undervise, så er det ikke den bedste udgave af lærer-Kim som eleverne møder – og det er den bedste udgave de fortjener. Det er vel derfor man blev lærer.
Der er en reel risiko for at dette kim slår rod. Som det er nu, udvikler jeg mit arbejde i samarbejde med mine kolleger og mine elever. De har fingrene lige så meget nede i mulden som jeg har. De ved godt om der i elevflokken gemmer sig en skilsmisse der skal tages hensyn til, eller om der i et andet fag er et særligt forløb som skal have lov til at fylde lidt mere i et stykke tid. Undervisningsopgaven er en evigt dynamisk størrelse som ikke kan djøffiseres, og som umuligt kan ledes af andre end dem som dagligt møder op til de runder af undringer, spørgsmål, latterudbrud, oplevelser, afsondringer og indsigter som klasens liv byder på. Måden som skolen ledes på i dag er baseret på tillid. Min leder har tillid til at jeg udfører mit hverv på den bedst tænkelige måde – og mine elever har tillid til at det jeg byder dem, er for deres eget bedste. Ikke forstået i en prøve-gabestoks-optik, men nærmere som en tillid fra elev til lærer om, at det der foregår i timerne, er umagen værd – også på den lange bane.
Det der foregår i disse dage, kan dårligt beskrives med ordet “tillid”. Tilsyneladende har brede dele af befolkningen mistillid til, om lærerne nu også arbejder det de skal. Og lederen skal, om han eller hun vil det eller ej, påtage sig et ledelsesansvar, hvor det tilsyneladende udelukkende er ham eller hende der ansvaret for om projekt “skolereform” lykkes. Og selv samme leder skal også leve op til en reform, som ikke i sit væsen udspringer af lyst og engagement fra dem som skal udføre dem, men istedet kommer oven fra. Det er en gordisk knude, og jeg tror måske nok inspektørens kontor fremover kan omdøbes til “Venteværelse for Sisyfos”. I et klima som dette vil der nok være “for sur jordbund” til at tilliden kan finde det nødvendige fæste – og uden tillid til hinanden i skolens undervisningsrum, så kan vi ligeså godt lukke skolen. Hvis man er utryg, lærer man intet. Hov, var det en tiger?
Men tilbage til Jan og fisketuren. Jan var ikke min lærer den dag. Han var en mand, som så en barn der havde brug for lidt ekstra omsorg – om det så bare var for en enkelt dag. Men man bliver det man spiser, man er hvad man hører og man tror på det de andre siger. Hvis vi fremover ikke længere er lærere, men i stedet er offentligt ansatte i Virksomhed Skolen A/S, så bliver vi også det. Vi kommer til at tænke i timer og minutter, og samtalerne med ledelsen kommer ikke til at dreje sig om innovative nye projekter, men i stedet om tal og arbejdsmiljø. Jeg vil gøre mit til, at det ikke kommer til at ske for mig. Så må vi se hvor længe jeg kan holde stand.
Og nej, vi fangede ikke noget den dag. Men vi fik meningen med livet på krogen et kort sekund, og det er vel ikke så ringe endda. Tak for fisketuren, Jan.

Forårsopvisning 2013

Kim — Sun, 07 Apr 2013 12:07:04 +0000

Kim — Tue, 02 Apr 2013 19:44:21 +0000

Så er Poul Chr. Balslevs version af min tekst kommet som node. Glæder mig til at høre dem sunget…

Vi skal have jordvarme

Kim — Mon, 01 Apr 2013 19:48:58 +0000

Da Erla og jeg på papiret er arbejdsløse, grundet lockouten af alle danske lærere, vidste vi ikke helt hvad vi skulle bruge tiden til. Så for et par uger siden fik jeg Erla med på idéen om jordvarme. Det er nemlig en ret tidskrævende process, da den indebærer at vi skal have gravet hele vores have op. Til gengæld så betyder det, at om 25 år, når jordvarmeanlægget er betalt af, så har vi helt gratis varme. Og i forbindelse med etableringen af jordvarmeanlægget, har jeg også droppet mit fitness-kort, da det giver fin fitness at lægge jorden tilbage, når vi engang er færdige. Det er godt nok lidt træls at ungerne ikke rigtig har nogen have denne her sommer, men de kan jo altid lege over ved naboen. Hvis du har lyst til at grave lidt med, så kig bare forbi, der vil altid mangle lidt at lave, enten inde i eller uden for huset

22.261 billeder har flyttet hjem…

Kim — Sun, 31 Mar 2013 18:57:46 +0000

Det er en smule vemodigt, men nu er beslutningen taget. Jeg har flyttet alle mine billeder fra Flickr over til Google+. Flickr var simpelthen blevet for tunge at danse med – de havde ikke en app til tablets (omend deres Android og iPhone app er en af de bedste foto-apps der findes), deres lightbox-slideshow krævede både flash og javascript, hvilket er no-go på iPads og nyere Android maskiner – og så er Google+ måden at vise billeder på bare lækker. Hvert album har et flydende layout og deres slideshow virker hurtigt og nemt på alle dimser. Og måden at begænse deling på, hvis man nu har været til en lidt våd aften, er nem og virker. Den eneste lille udfordring der så er lige nu, er at mine 312 albums alle sammen har forkert dato. Det skal rettes, men det kommer nok til at tage lidt tid….At Picasa softwaren så også er blevet fin til at redigere med både on- og offline (efter de købte Picninc og Nik Software), integrerer med danske fotoforretninger, og har en næsten magisk ansigtsgenkendelse, det gør jo heller ikke noget Det hele kunne endelig lade sig gøre, fordi en venlig Googler har lavet hjemmesiden flickrtoplus.com , som ordnede det automagisk på 48 timer. Hvis du vil se de “nye” albums, så klik her eller på “billeder”-linket i menuen…

Lidt liv i Marts

Kim — Fri, 29 Mar 2013 18:52:55 +0000

Så er Máni klar til klæd-ud fest i klubben. Man må sige drengen har selvværdet i orden, når han vælger at klæde sig ud som Barbie, ret sejt

Musik og lyrik på Maskinen. Ret skræmmende opgave, men jeg gav den gas i 20 minutter med Caustic 2 på Nexus’en og Riv Dagen op + Helsinki teksten – og så læste jeg en ni minutter lang tekst om Rasmus Seebachs single live op til Ravels “Bolero”. Det var fint. Senere ankom så et brudepar, da der var to polterabends der havde besluttet sig for et rendevouz på Maskinen samme aften. Det blev en lkker aften, med søde folk og fede samtaler.

Nye trøjer til ungerne fra Island – den linde strøm af gaver fra det kolde nord varmer altid Tak!

Vi blev inviteret til 35 års fest med Solvej og Jerry – og nuppede i samme ombæring en hyggelig eftermiddag på Louisiana med Inga Laura, Lars og Sitske. Stor kunst og skønne timer. Det er nu lækkert at have børn der rent faktisk nyder at være på kunstmuseum – sikkert fordi de er skadet fra barnsben af i Island

…nogen folk bliver bare kønnere med alderen. Her er det Hans Von Knut og kone:

Fødselar Solvej og Erla i fuldt vigör…