emtekaer.dk

Med øjne så tunge som to dråber sand

Kim L — Mon, 08 Mar 2010 21:07:24 +0000

Dette er overspringshandling nummer en million. Men emtekaer.dk uden søndagsblog er lidt ligesom et sejl uden vind. Eller noget. Og så må jeg vel gøre det. Set udefra, så har det på papiret været ret gode tider. Jeg havde en superfed workshop i Vordingborg, hvor jeg blandt andet oplevede den gru at undervise en af mine elever fra en tidligere 5. klasse, som altså nu gik i gymnasiet. Med et blev jeg meget gammel. Dernæst fik jeg under vild hast anskaffet mig en møglækkert Nikon d80 dSLR kamera, en billedmaskine af dimensioner. En ting som vel nok kan frembringe glæden ved at fotografere igen. Fredag morgen sad jeg så i toget fra kl.05:00 for at nå på arbejde. Lidt af en joke – og i toget fik jeg så en SMS om syge børn, hvilket gjorde at jeg måtte blive hjemme. Hvile sig? Nej da. Derimod var det vel meget passende at sende konen til Ramsus Nøhr kocert, for derefter selv at nyde 7 timer i Odense Idrætspark med Máni, da han skulle deltage i de Fynske Mesterskaber i Spring/Rytme. Jeg skal undlade at udtale mig om mine holdninger til arrangementet, da Máni nu kan læse, men knægten var da i det mindste glad. Så blev han sendt hjem, og jeg nappede lige et par timer på Mimetatret, da jeg var blevet udtaget til at deltage i Z-Faktor, på baggrund af et digt jeg havde sendt ind. Men da jeg ikke vandt, så smækkede jeg med døren og skyndte mig hjem. Snobrødende knitrede lystigt i solen om søndagen, hvor der var legestue med otte unger i haven og årets første bål. Og nu er det så mandag. Vi har lige været til lækker og hyggelig fællesspisning på Erlas skole, som konen selvfølgelig havde arrangeret. Röskva har tilmed haft øjenbetændelse i tre dage, og har i dag sprunget sin trommehinde, hvilket betyder at hun er på både penicillin og øjendråber. Jeg skal skrive udtalelser til min 10. klasse og min kære kone har også travlt. Så lige nu savner vi helt klart noget familie der bor lidt tættere på. Både for at få lidt aflastning, men også så ungerne kunne få lidt luft fra mor og far. Det kan godt blive lige lovlig trædemølle. Der kunne Island altså nogen ting. Well, om tre uger er der 10 dages ferie, så vi overlever jo nok – som altid. Nu vil jeg kravle i seng, så jeg måske kunne vejre lidt overskud i løbet af ugen.

Fællesspisning på kvindernes kampdag – gæt hvem der lavede maden?

Máni får bronze.

Z-Faktor

Rasmus Nøhr, en flødebolle i fuldt vigør

Z-Faktor

Máni på spring

…og mit digt til Z- Faktor:

Penslen trækker tigeren ud

nu poter på gulvet

i vinduet driver serpentiner væk

katten dukker sig

pelsen dirrer af stilhed

inden den iklædes

barnet

og knurhår

og youghurt

og juice

glider sammen på kinden

mens far forsvinder

bag en cowboyhat

og mor drukner

i en krystalkugle

huset er tomt

dyr

spåkoner og cowboydere

fordriver

hverdagen og tiden

linoleumsgulvet

koldt og dødt

sander til

i sand

i sss

BANG!

nu skal der kraftpetrvæltmig smadres

nu skal der denondelynemig ødelægges

nu skal der edderguddølme tæves

hvin og slag

rytmisk påkalder vi alt

gamle katte kigger ned

døde hilser på

vi griner med kløerne ude

vi griner med sygeligt hvide kontorgrin

vi griner med fordrukne blå rødvinsgrin

vi ser mod de uskyldigt brune kakaogrin

vi slår hverdagen i tusind stykker

imens sneen daler over

og vores visitkort endelig skriver

at vi er konger

at vi er dronninger

tigeren står på bagbenene

jubler ekstatisk

imens splinter

og kaffedryp

skvulper ud over sneen i haven

snart går vi hjem og boller

skaber en fandens massse ballede

og i morgen vil vi

som så ofte før

gætte på hvem vi var

Mánudagsblogg :-)

Erla — Mon, 08 Mar 2010 20:52:19 +0000

Jamm, ég steinsofnaði á sófanum á sunnudagskvöldið, svo það varð ekkert blogg Þessi vika er búin að vera alveg svakalega hversdagsleg og fín Kim fór til sjálands þriðjudag og kom heim á föstudagsmorgun. Fimmtudaginn gubbaði Máni allan eftirmiddaginn og um morgunin vaknaði Röskva með augsýkingu, svo Kim var heima með þau föstudag. Um kvöldið fór ég á tónleika með Ane. Það var nú huggulegt. Laugardagsmorgun fóru Kim og Máni til Odense, þar sem Máni var að keppa á fimelikamóti og beint úr þvi fór Kim að keppa í ljóðakeppni í Odense og kom heim klukkan 20. Ég fór með hina ungana 2 niður á strönd með einni sem ég þekki, þreif svo eldhúsið og eldaði matinn. Á sunnudeginum fór ég með Lone nágranna á kaffihús um morguninn og með Óliver í sund eftir hádegi, áður en ég verslaði inn fyrir “fællesspisning” í kvöld. Á meðan voru fullt af krökkum hér heima, m.a. 3 bekkjarfélagar Mána Og við erum sem sagt farin að sjá sólina og farin að hjóla aftur. Nú í kvöld vorum við svo uppi í skóla í matnum. Kim skrapp með Röskvu til vaktlæknis, því það hafði lekið eitthvað gult úr eyranu á henni í dag…. og augsýkingin var ekkert orð!in betri, þrátt fyrir krem. Það kemur svo í ljós að hún er með sprungna hljóðhimnu. Hún er nú meiri jaxlinn þessi stelpa! Komin á aðra augndropa go pencilin. Jæja, þá! Farin í nestið. Bless í bili.

Søndagsblog :-)

Erla — Sun, 28 Feb 2010 09:32:53 +0000

Så er vi hjemme igen. Det er dejligt at være hjemme. Óliver gik rundt i går aftes, da vi ankom med et saligt smil på læben og puttede sig i sin seng og kiggede glad rundt på sit legetøj i sit værelse. Han ville helst sove i sin egen seng og det er noget nyt . Det viste sig også at være en knaldgod idé at få vores søde Lærke barnepige til at gøre rent i huset imens vi var væk, og nu har vi sendt Kim ud og handle, vaskemaskinen kører 5.omgang og snart skal der smøres madpakker. Så er vi i gang igen . Men hvad gør sådan en ferie så ved en. En ferie på en uge mit i vinter hverdag. Ja – jeg troede måske, at jeg skulle til Malta og føle mig ung og lækker i forårsvejr. Men sådan var det dog ikke. Muligheden burde have været ganske stor, da største delen af de andre turister var pensionister Men med en hudsygdom i ansigtet, som ikke tåler solen særlig godt (og derfor blive nødt til at købe en latterlig kasket og gå rundt med) og kommer til at ligne mars (sådan som man kan forestille sig planeten), bleg hud, en mave der stritter (fordi jeg øver mig i at slappe af og trække vejret ordentligt) og så bryster der åbenbart (på trods af deres lille størrelse) formår, at stritte til hver sin side som om de søger læ i min armhule. Desuden kunne jeg ikke holde mig vågen efter klokken 22 og det er jo ikke ligefrem opskrift på rock and roll. nåh, men når det er sagt, så er det jo fantastisk at være på ferie (og egentlig også at gå tidligt i seng, så man er klar til ungerne 6:30), være så meget sammen med sine børn og mand. Opleve fantastiske ting, hygge sig, snakke, lege, slappe af og glemme lidt om knokleri. Det var også rart at mobilerne ikke virkede og vi så var endnu mere koblet af. Desuden får man jo tænkt nogle tanker og har ønsker om at blive et bedre menneske når man kommer hjem Det kan være: gå ud og løbe (kommer måske fra det dumme spejl på Malta ), spise sundt – mere frugt, drikke mere vand, blive bedre til dit og dut og dat. Og en ting er helt sikker at man får ny tiltro til hverdagen, familien, kærligheden, livet og har absolut et ønske om at fortsat nyde det hele. Derfor er det også skønt at komme hjem til vores dejlige hus og en masse sjove planer. Så – ja vi er heldige , at have hinanden. !

Malta, part II

Kim L — Sun, 28 Feb 2010 08:41:53 +0000

Et åndeligt all-inclusive trip til solen i en uges tid. Det er da rart. Og det er vist første gang, ifølge vores fælles hukommelse, at familien her indlader sig på charter på egne ben, ihvertfald siden vi er blevet fuldtallige. Stedet vi var på stille og roligt, grænsende til det søvngængeragtige, men omgivet af katte, mennesker med sølvstænk i håret og de evige maltesiske sten, var det svært at gøre andet end at drosle ned. Det var jo ligefør man ramte ø-lejr gearet, selv med tre unger under armene. Prisniveauet var desværre en smule højt, men det blev der kompenseret for ved at bruge vores eget køkken til aftensmad tre gange og morgenmad hver dag. Bolden blev trillet frem og tilbage mellem børnenes og de voksnes halvdel og turen var en fed blanding af grottebesøg, slotudforskning, buskørsel en masse og drypvise tilnærmelser af mærkeligt sydlandsk slik og billigt sommerlegetøj. Ungerne var eksemplariske, den lokale øl var god (omend lidt svensk i styrken) og solen var mere end tilstrækkelig. Det viste sig at være alle pengene værd og takket være ungernes opvækst i flyttekasser, cykler, flyvemaskiner og busser, så er de supernemme at have med rundt. Den mindste viste sig dog indimellem som en bundhysterisk drage af værste skuffe, men ved at tælle til 10.000 og huske på at andre folk jo må leve med ting som amputerede lemmer, så kunne man godt overleve hendes daglige anfald – de kom næsten altid omkring kl. 16:00 og varede ca. en evighed, hvilket vel er 30 menneskeminutter. Herunder er der lidt flere pics og så ser vi ellers frem til at sneen smelter og vores have blomstrer op.

Mosta kuppelkirke, Europas 3. største:

Valetteas smalle gader, efter guidebogens tekst er dette Maltas svar på Istedgade…

Maltesisk ingeniør kunst:

Og til sidst, digterens bare røv i måneskin… fordi der var, åh, så varmt i de tropiske nætter

Lidt fra Malta :-)

Erla — Sat, 27 Feb 2010 22:24:26 +0000

Så kommer de første billeder. Dem fra mit kamera. Kim havde det store kamera og tog nok tribbelt så mange billeder som jeg gjorde, som I også får lov at se Vi har rejst i 12 timer i dag, bus, fly, tog, bys og taxa og man må sige at vores unger er blevet rimelig hærdede, hvad transport angår fordi de klarer det forrygende Men her, kort om vores tur.

Vi tog til kbh. fredag og sov hos Niclas og Nói. Inga var til fest, så hende mødte vi slet ikke. Ungerne hyggede sig og Máni var rimelig frisk, selv om han var lidt småsyg.

Vi stod op klokken 4 og tog ud ti lufthavnen for at flyve til Malta. Her er vi lige ankommet og drengene var imponerede over palmerne, så derfor skulle der en opstilling til allerede inden vi var med bussen over til vores feriested.

Her spiser Røskva sin første morgenmad på Malta.

Især Óliver, men også de andre 2 plukkede mange blomster og Kim og jeg fik blomster hele tiden.

Her er indgangen til vores lejlighed.

Lørdag og søndag tog vi den med ro. Vi skulle lige have Máni på dupperne og finde ud af stedet, så der blev spillet, set tv og hygget. Så skiftedes Kim og jeg til at gå ned til stranden med de andre børn, for at kigge lidt.

En del af feriestedet. Det hele var meget trygt for ungerne.

Om mandagen tog vi med de offentlige busser (som fungerer perfekt og er billige) til byerne Mosta og Mdina. Der så vi nogle rigtig spændende ting og hyggede os.

I Mdina tog vi en hestevognstur fordi ungerne syntes at det nok var den bedste idé i verden

Om tirsdagen tog vi i Skipper skræk byen. Det er en gammel film kulisse by, hvor der blev optaget en film om Skipper skræk for mange år siden. Robin Williams spillede Skipper Skræk.

Ting som óliver har samlet i området.

Om aftenen, tog jeg med drengene over til et bingo arrangement og vi startede med at vinde en stor frugt kurv. Så kunne vi jo sådan set godt gå hjem igen

Onsdag tog vi med færge til øen Gozo, hvor vi købte en billet til sådan en turistbus, som man kunne stå af og på. Vi stod af i 2 byer, hvor familien (på nær jeg) så en grotte og hvor vi i hovedsteden gik bl.a. rundt på en kæmpe borg.

Der er Óliver og Røskva på vej op mod borgen. På vej ned igen skreg hun som gal, så meget at jeg forsøgte at sælge hende til nogle tyske turister, men de ville ikke købe hende . Hun blev lidt træt ved 15 tiden fordi hun jo ikke havde tid til at sove.

Torsdag tog vi ind til Valletta som er hovedsteden på Malta. Der trissede vi rundt, ungerne fik lidt legetøj og vi spiste på Mc donalds. Jeg mødte også en islandsk kvinde, som bor i Berlin. Sjovt tilfælde. Om aftenen bestilte Kim og jeg en maltesisk ret på restauranten (som bringer ud) og spiste kanin. Det gør jeg ikke igen. Det smagte godt nok men det var en underlig følelse at spise en kanin.

Fredag var hyggedag med strand og minigolf. Vandet var ikke særlig varmt, men det kunne gå

I lufthavnen på Malta

Og så er vi tilbage i jakker og huer i KBH.