Man kan godt lidt fornemme det, ikke? At der er blevet lidt mørkt I Island. Kim blogger som en abe kureret for dysleksi. Det hænger nu også sammen med at julesneen, som ellers lyser op, har valgt at rejse til de varme lande i år. Det resulterer lige nu i dage hvor der er lyst skumring i ca. 4 timer. Men heldigvis med regn og storm (38 s/m den anden dag, politiet lod eleverne blive hjemme fra skolerne), så det ikke bliver alt for kedeligt. Og når man så samtidig er ansat et sted hvor det er Islændinge der står for at planlægge programmet op til jul, ja, så er der altid lidt uforudsete huller i planen. Som man så kan bruge til at lime den skabslåge, som var det første Óliver smadrede i lejligheden for ligesom at pisse sit territorie af. Eller køre ud til sammenslutningen af Islandske Mund-og-Fodmalere for at finde en fin julegave til konen.
Undskyld.
Den spydige, sarkastiske og nedladende tone er ikke tilsigtet. Den falder bare naturligt med 5 1/2 times søvn og Mordor-vejr udenfor. Nå. Men. Imens min 9 klasse så åbenbart skulle se film, Midsommer, så kunne jeg så sidde og spilde tiden lidt på nettet. Og valgte at se en interessant, dansk dokumentar om Copyright – www.goodcopybadcopy.net.
Hvad sker der i øvrigt for musikstilen Tecno Brega? I ovenstående film er Girl Talk, med den berømte Nightripper plade, helt oppe at køre over det. På den brazillienske hjemmeside for musikstilen, der lyder de fleste af numrene uudholdeligt ens.
Men okay, Tecno Brega er åbenbart også en smart business model, som the Pixies også har kopieret. Det med at bruge CD´er som rent reklamemateriale (Prince vedlagde sin nye CD med en engelsk morgenavis og tjente så boksen på selve koncerten) er åbenbart the new black. Men det ville jo så også give et incitament til kunstnerne om at levere federe live oplevelser. Hvilket jeg synes er kærligt. Og rigtigt. Og hænger godt i tråd med min nuværende internet lede, som jeg synes minder og mere om amatørernes Nirvana. Med den moderne software og alle dens brugervenlige wizards, kræver det ikke længere håndværk eller engagement at lægge noget på nettet. Jeg ved jeg lyder lidt mavesur. Og jeg trænger nok bare til et knus, lidt dagslys og et flot bål.
Well. Digitalt musik. Her forleden betalte jeg for downloading af Anne Linnets nye plade “Akvarium” – som jeg synes er lækker – (måske fordi man ikke kunne ikke få den på andre måder, hvilket måske siger lidt om målgruppens alder og tekniske kunnen (lesbiske kvinder over 40, bare et gæt), og det irriterede mig jo voldsomt at jeg ikke bare lige sådan kunne lave en kopi til bilen og til min mp3 afspiller. Eller det kunne jeg godt, men jeg skulle være opmærksom på at der var et begrænset antal kopier til rådighed. Hvilket svinger dårligt med den hastighed min næstældste søn terrorieserer alle skive-lignende ting med blanke flader og en diameter på ca. 12 cm.
Så med det i baghovedet, så ville jeg se om der er kommet ny suppe på bollerne siden Steve Jobs ladede geværet. Og det er der sørme. En af de giganter der overlevede boblen i fin stil, og stadig gør det glimrende – Amazon.co.uk, har valgt at åbne en DRM-Fri musik butik, samt teame up med en nye hjemmeside som har et interessant bud på den nye stil. Hvis du er et band som tror du kan mere end de andre, ja så uploader du din musik til SellABand.com/. Din musk bliver så tildelt 5000 virtuelle anparter, som koster 10 USD. Hvis du opnår at sælge alle dine anparter, fordi folk synes du er fed, ja, så kommer du i studiet for pengene, og alle dem der har købt en anpart modtager så en ret limited edition (5000 stk.) af din plade. Som køber af en 10 USD´anpart kan du på et hvert tidspunkt (dog før dit band er udsolgt) trække din anpart ud af et givet band, og give den til et andet. Eller få pengene tilbage. Det virker genialt i teorien. I praksis vil tiden vise om det holder vand.
Den gamle business traver, udbud-og-efterspørgsels modellen, findes også. Det er ikke dybe tallerkner (eller flot design) der præger tanken bag Amie Street, men måske virker det. Her kan du også uploade din musik og jo mere populær din musik er, desto mere koster den – fra gratis op til 0.99 USD pr. track. Hvilket skiller skæg fra snot omkring de 0.25 USD. (Samtlige Barenaked Ladies plader er at finde på hylderneharddiskene)
Ourstage.com er straks både fræk at se på og har en fed Rocky-Style tilgang. Her sætter de alskens kunstarter op i såkaldte Battles, hvor brugerne så stemmer om hvad de bedst kan lide. Og da hver battles kombetanter blievr udtrukket tilfældigt, så er det ikke som på andre afstemnings sider, hvor pigen med de store nødder og de mange venner vinder. Fordi kunstnerne ikke bare kan sende en mail til alle deres groupies med et afstemnings link til fri afbenyttelse…
Og for så endelig at slutte af min lille hverdagseskapade af, så er der er her en dejligt skarp video om den tid vi lever i og som omhandler det du sidder og gør lige nu… Læser en blog.
Vi ønsker jer alle gode timer, med varme vibrationer fra Island…
- 2 kommentarer til www.UploadYourOwnDRM-FreeLesbian.now
