www.UploadYourOwnDRM-FreeLesbian.now

Man kan godt lidt fornemme det, ikke? At der er blevet lidt mørkt I Island. Kim blogger som en abe kureret for dysleksi. Det hænger nu også sammen med at julesneen, som ellers lyser op, har valgt at rejse til de varme lande i år. Det resulterer lige nu i dage hvor der er lyst skumring i ca. 4 timer. Men heldigvis med regn og storm (38 s/m den anden dag, politiet lod eleverne blive hjemme fra skolerne), så det ikke bliver alt for kedeligt. Og når man så samtidig er ansat et sted hvor det er Islændinge der står for at planlægge programmet op til jul, ja, så er der altid lidt uforudsete huller i planen. Som man så kan bruge til at lime den skabslåge, som var det første Óliver smadrede i lejligheden for ligesom at pisse sit territorie af. Eller køre ud til sammenslutningen af Islandske Mund-og-Fodmalere for at finde en fin julegave til konen.

Undskyld.

Den spydige, sarkastiske og nedladende tone er ikke tilsigtet. Den falder bare naturligt med 5 1/2 times søvn og Mordor-vejr udenfor. Nå. Men. Imens min 9 klasse så åbenbart skulle se film, Midsommer, så kunne jeg så sidde og spilde tiden lidt på nettet. Og valgte at se en interessant, dansk dokumentar om Copyright – www.goodcopybadcopy.net.

Hvad sker der i øvrigt for musikstilen Tecno Brega? I ovenstående film er Girl Talk, med den berømte Nightripper plade, helt oppe at køre over det. På den brazillienske hjemmeside for musikstilen, der lyder de fleste af numrene uudholdeligt ens.

Men okay, Tecno Brega er åbenbart også en smart business model, som the Pixies også har kopieret. Det med at bruge CD´er som rent reklamemateriale (Prince vedlagde sin nye CD med en engelsk morgenavis og tjente så boksen på selve koncerten) er åbenbart the new black. Men det ville jo så også give et incitament til kunstnerne om at levere federe live oplevelser. Hvilket jeg synes er kærligt. Og rigtigt. Og hænger godt i tråd med min nuværende internet lede, som jeg synes minder og mere om amatørernes Nirvana. Med den moderne software og alle dens brugervenlige wizards, kræver det ikke længere håndværk eller engagement at lægge noget på nettet. Jeg ved jeg lyder lidt mavesur. Og jeg trænger nok bare til et knus, lidt dagslys og et flot bål.

Well. Digitalt musik. Her forleden betalte jeg for downloading af Anne Linnets nye plade “Akvarium” – som jeg synes er lækker – (måske fordi man ikke kunne ikke få den på andre måder, hvilket måske siger lidt om målgruppens alder og tekniske kunnen (lesbiske kvinder over 40, bare et gæt), og det irriterede mig jo voldsomt at jeg ikke bare lige sådan kunne lave en kopi til bilen og til min mp3 afspiller. Eller det kunne jeg godt, men jeg skulle være opmærksom på at der var et begrænset antal kopier til rådighed. Hvilket svinger dårligt med den hastighed min næstældste søn terrorieserer alle skive-lignende ting med blanke flader og en diameter på ca. 12 cm.

Så med det i baghovedet, så ville jeg se om der er kommet ny suppe på bollerne siden Steve Jobs ladede geværet. Og det er der sørme. En af de giganter der overlevede boblen i fin stil, og stadig gør det glimrende – Amazon.co.uk, har valgt at åbne en DRM-Fri musik butik, samt teame up med en nye hjemmeside som har et interessant bud på den nye stil. Hvis du er et band som tror du kan mere end de andre, ja så uploader du din musik til SellABand.com/. Din musk bliver så tildelt 5000 virtuelle anparter, som koster 10 USD. Hvis du opnår at sælge alle dine anparter, fordi folk synes du er fed, ja, så kommer du i studiet for pengene, og alle dem der har købt en anpart modtager så en ret limited edition (5000 stk.) af din plade. Som køber af en 10 USD´anpart kan du på et hvert tidspunkt (dog før dit band er udsolgt) trække din anpart ud af et givet band, og give den til et andet. Eller få pengene tilbage. Det virker genialt i teorien. I praksis vil tiden vise om det holder vand.

Den gamle business traver, udbud-og-efterspørgsels modellen, findes også. Det er ikke dybe tallerkner (eller flot design) der præger tanken bag Amie Street, men måske virker det. Her kan du også uploade din musik og jo mere populær din musik er, desto mere koster den – fra gratis op til 0.99 USD pr. track. Hvilket skiller skæg fra snot omkring de 0.25 USD. (Samtlige Barenaked Ladies plader er at finde på hylderneharddiskene)

Ourstage.com er straks både fræk at se på og har en fed Rocky-Style tilgang. Her sætter de alskens kunstarter op i såkaldte Battles, hvor brugerne så stemmer om hvad de bedst kan lide. Og da hver battles kombetanter blievr udtrukket tilfældigt, så er det ikke som på andre afstemnings sider, hvor pigen med de store nødder og de mange venner vinder. Fordi kunstnerne ikke bare kan sende en mail til alle deres groupies med et afstemnings link til fri afbenyttelse…

Og for så endelig at slutte af min lille hverdagseskapade af, så er der er her en dejligt skarp video om den tid vi lever i og som omhandler det du sidder og gør lige nu… Læser en blog.

Vi ønsker jer alle gode timer, med varme vibrationer fra Island…

- 2 kommentarer til www.UploadYourOwnDRM-FreeLesbian.now

Netnyt

Flickr
Endelig! Så har flickr endelig tilføjet den feature som jeg har savnet. Man kan nu lave collections, dvs. en struktur med samlinger af albums – ligsesom undermapper på ens computer. Hvilket er superfedt. Og man kan endda gøre dem 5 trin dybe. Så nu har jeg fået ryddet lidt op – og derfor også skiftet tilbage til flickr som albumviser på hjemmesiden. Og så er det jo stadig ret lækkert at et enkelt billede kan vises i flere forskellige albums, uden at skulle uploades mere end en gang (hvis nu et godt billede både er fra en bestemt fest, men også er et godt sort/hvidt portræt). Det kan man også gøre i Picasaweb via tags, men det der med tagging synes jeg er lidt overvurderet – hvem orker at gøre det? Så hop med på vognen, giv dem 25 dollars og få uendelig plads og 20 gb. upload om måneden…

Ubuntu
Ja, jeg ved det godt. Erla brækker sig sikkert hvis jeg nævner ubuntu bare én gang til – og i andre mener måske at det er ligemeget hvad man bruger. Men i kølvandet på Prosas CD udgivelse,, den nye terrorpakke og hipposvinenes seneste opførsel, så kan det være en god idé. Windows Vistas indbyggede sorte boks logger alt hvad du foretager dig og både Apple og Microsoft er ret forhippede på DRM beskyttelse af alt hvad man køber på nettet (okay, Steve Jobs har i det mindste et visonært syn på musikkens digitale fremtid). Men hvis man bruger Mac OSX eller Windows, så skal man nok ikke fremover føle sig sikker på at man får lov til at remixe de ting man ganske lovligt køber. Så derfor glæder jeg mig til d. 19 april hvor Ubuntu Feisty kommer – og indtil da kan man jo prøve denne her udgave…
. Og PS. TrueCrypt virker efterhånden også som interessant idé.

Læs mere om grundlovsstridig internet censur i Danmark.

Læs mere om DRM.

Læs mere om AllofMp3 – Dommen (en russisk musik-webside som der ikke er problemer med at nå I Island).

Det er lidt skræmmende hvad der er sket for hyggelige Danmark de sidste 10 år siden de glade 80’ere…

- 7 kommentarer til Netnyt

Web

Det var superhyggeligt igår, og nu står det hele og brygger lystigt. Fik vi taget billeder i løbet af de 6 timer? Nej, det havde vi da ikke tid til 🙂

Well, lang tid siden jeg har har skrevet om netnørderi (ihvertfald en uge siden…)

Nyheder:
Prøv digg.com – en nyhedssite hvor brugerne stemmer om hvad der er interessant. Sidste uges greatest, månedens greatest eller bare alt med over 600 diggs er for det meste fint.

De 30 mest uundværlige opensource programmer til Windows

Og vis hvad I kan kære læsere, og smid lidt links i kommentar funktionen… Gerne julelinks også…

- Ingen kommentarer til Web

Plakatblød

Okay, hvorfor var det nu lige at det ikke var mig der lavede denne her bog. Og hvor længe er det lige præcis vi har haft stregkoder. Det er da utroligt at det her skulle være en mindre revolution.

Og så har jeg lige fundet noget ekstremt cool. The Rasterbator. Et program der kan lave plakat – pdf-filer ud fra et hvilket som helst billede, som man så selv sætter sammen til en stor plakat. Det skulle straks prøves. Min første plakat er i fuldfarve og 18 A4 ark stort. Selve startbilledet er lavet i photoshop.

Hvis man derudover blogger og bruger flickr, så er version 0.7.5 af Flock-Browseren kommet. Og det er den jeg bruger til at blogge, indsætte billeder og læse feeds med nu. Og apropos browsere, så er Opera 9.01 jo også på banen.

Var på Barinn igen igår, sammen med Erla. Det var ret griner, da der var nogen der havde bestemt sig for at holde fødselsdag på stedet og man skulle være klædt ud. Så de kom på rulleskøjter og i heldragts-spandex. Og vikinger med sværd. Der er ikke noget der løfter stemnigen som stive folk på rulleskøjter, parykker og tohåndssværd.

Nå, jeg er lidt ramt efter gårsdagens bytur med erla, men jeg skal lige nå at brainstorme på hvad der kunne være fedt at lave med 2. klasse på fritidshjemmet resten af året. Indtil videre kan jeg kun komme i tanke om trylledej, men det gider de nok ikke lave i 8 måneder. Det gider jeg nok heller ikke. Vi får 11 nye unger imorgen og ikke mere personale, så jeg skal til at køre en stue selv – det kan jeg rent sprogligt godt være lidt nervøs for. Det er lidt svært at forstå hvad de siger når de har været oppe og toppes og så står og fyrer den af på hulke-islandsk. De mangler faktisk så meget personale indenfor børneområdet i Reykjavik, at de måtte sende 200 unger hjem fra børnehaverne forleden. Så jeg bliver nok ikke arbejdsløs foreløbig.

Well, iøvrigt tillykke med denne her historie – det kører for det lille kongerige.

PS: Denne her video vil nok overraske de fleste. Hvordan gør hun det?

PPS: Tænker om jeg snart skulle finde mig et lille tema at spinde indlæg omkring, som så kunne bliver et ugentligt tilbagevendende fænomen… Vi må se. 13 timers arbejde venter, som altid om mandagen…

Blogged with Flock

- Ingen kommentarer til Plakatblød

Videoverse

Det er så det nye. Nu er video-delen af nettet begyndt at fyre den af. Det seneste nummer af wired skriver om det, og hr. Kristjansson blogger vist mestendels på sammen måde. Jeg er begyndt og tjekke det ud, og indtil videre så slår det den seneste hype, podcasting, med længder 🙂

Software:
Democracy Player – et fedt opensource projekt, med channel guide, RSS understøttelse osv. De kalder det selv Internet Television. Lidt oldschool beskrivelse, men det virker.

Fireant – Samme som democracy, bare ikke opensource.

VLC Player – Afspiller alt, fylder ingenting.

Websites:
Google Video – Det skal nok ende med at blive den stroe vinder…

Undergroundfilm.org – Artsy site med selvkomponeret mobilfilm

YouTube – Det varer nok ikke længe før MPAA nakker dem, da de har masser af copyrighted materiale. Men sålænge de varer er det en guldgrube.

Revver – Upload en video, og få halvdelen af reklameindtægterne…

subMedia – Iturevne nyheder og radikale indlæg, revolutionen er på nettet.

Klassikere – de fede klips:

More Cowbell

Chinese Backstreet Boys

Numa Numa Dance – Nogen kalder ham her det største video-hit på nettet so far.. Han er dælme også lækker

Star Wars Kid – Tja, pædagoger og andre med hjertet på rette sted finder nok ikke videoen sjov. Men helt ærlig, en fed teenager der drømemr om at være Jedi er da altid meget griner…

Evolution of dance – Det her gig er for cool. Gid jeg havde lavet det…

Biblioteks fordriv – Meget absurd japansk/kinesisk biblioteks spil. Konitchihwa?

Og jeg ved godt nedenstående klip ikke spænder godt overens med indlægget om Min Yngste – men det er en skarp reklame…

- Ingen kommentarer til Videoverse

Opera 9 Beta


Endelig lader de resten af verden få fat i vidunderet. Jeg har nu siden december prøvekørt de mere og mere stabile “preview-versioner” af Opera 9 – og jeg er som sædvanligt fuldstændigt pjattet med den browser. I forlhold til Firefox 1.5 og IE7, så har Opera
1. integreret e-mail system, som er lavet på samme måde som gmail
2. tabbed browsing
3. pop-up blokker
4. man kan søge direkte fra adresse linien bare vad at skrive “g søgeord” – så kommer google op med resultaterne
osv. osv.

Men nok lovprisninger. Jeg kan jo egentlig være lidt ligeglad med om andre bruger Opera, men hvis man har en eller anden følelse af at net-oplevelsen måske kunne være bedre, så skulle man unde sig selv at prøve opera…

Hent den fra www.opera.com

- Ingen kommentarer til Opera 9 Beta

Smart Start

Jeg har længe ledt efter en eller anden ting der kunne hjælpe mig med at huske. Men jeg gider ikke starte et særskilt program, og ‘notes’ i opera glemer jeg at kikke på. Men så fandt jeg Netvibes, som er en startside man selv kan sætte op. Det er dybt logisk altsammen, men skal ikke logge ind, den er gratis – og man kan endda tilføje feeds fra aviser, blogs osv. Genialt. Prøv det.

- 1 kommentar til Smart Start