Hvem skulle nu have troet det? Corona havde lagt sig som en ildevarslende skygge i forhold til at holde en evt. reception, men fruen insisterede på at det skulle fejres – og jeg var da heller ikke synderligt svær at overtale. Jeg havde fået lov til at låne forsamlingshuset gratis, mod at jeg til et senere arrangement bidrog med noget ord. Meget passende – så vi havde planlagt en reception på 1 time om søndagen. Det blev så til et familie-party på tre dage. Både Hella, Jeppe, Martine, Troels, Clarissa, Rune og Frida kiggede forbi fra fredag til søndag – og det var tophyggeligt. Der blev både leget med de små, hygge om aftenen og under den åbne himmel legede de voksne i vildmarksbaddet med drinks og fornuftigt vrøvl. Det var virkelig dejligt at få sådan en omgang.
Og jo… Der skulle også klart laves græsker 🙂 Ret sødt at Frida helst ikke ville lave et stort et, det var alligevel for voldsomt. Og det skulle også være et glad et. Ikke sur 🙂
Fornuftig indoktrinering 🙂
Og så kom den store dag. Fruen i huset var toptjekket og havde fundet både de islandske nisser frem og juleduge, vi havde shoppet masser af godter, vi fik lavet æbleskiver og så var vi klar, med hele tre optrædende linet op.
Kåre lavede børneremsen og ridningnen. Stor succes – men det vidste jeg godt ville ramme plet.
Vagn læste op fra landsbyen og afstandspoesi – og flere blev nysgerrige og ville gerne have hørt endnu mere.
Og til sidst slammede Röskva. Very nice, hun er faktisk en ret dygtig slammer og skriver 100% sine tekster selv. Seje tøs.
Efter folk var daffet afsted igen, så havde Erla fået en idé. Hvis vi ikke kunne rejse til Madagascar, så måtte Lolland komme til os. Så vi tog til Knuthenborg, lejede en safari-hytte og nød at se på de vilde dyr i to dage, spille brætspil og hygge. Det var fantastisk vejr og det var ret skønt at nyde sin morgenkaffe 5 meter fra en flok zebraer. Hvis ikke det var for alle bilerne i horisonten, så var illusionen næsten perfekt.
På vej hjem stoppede vi lige ved Dodekalitten. Fantastisk kunstværk; hvis de dog bare ville sørge for at lydinstallationen funkede lidt bedre. Men det var flot.
Om fredagen fejrede vi 17 (!) års bryllupsdag ved at skride fra børnene og tage på wellness-ophold ved Vejle. Sådan.
feriens sidste dag blev brugt på at få Kåres anneks i kolonihaven til at blive til et anneks. Jeg elser at hjælpe Kåre med håndværk. Der er ingen planer og man bygger bare efterhånden som man kommer videre. Man snakker lidt om hvad der mon er smart, tager det bedste mål man kan, og så gør man igang. Det er som at bygge træhule igen – eller lego. Virkelig dejligt og afslappet – og meget hyggeligt. Og mon ikke det bliver helt fint alligevel? Det tror jeg.
Til sidst samledes hele familien, på nær Perle, til en omgang slask på sofaen søndag aften. Tak for en fabelagtig efterårsferie, det var lige i skabet 🙂
