Et åndeligt all-inclusive trip til solen i en uges tid. Det er da rart. Og det er vist første gang, ifølge vores fælles hukommelse, at familien her indlader sig på charter på egne ben, ihvertfald siden vi er blevet fuldtallige. Stedet vi var på stille og roligt, grænsende til det søvngængeragtige, men omgivet af katte, mennesker med sølvstænk i håret og de evige maltesiske sten, var det svært at gøre andet end at drosle ned. Det var jo ligefør man ramte ø-lejr gearet, selv med tre unger under armene. Prisniveauet var desværre en smule højt, men det blev der kompenseret for ved at bruge vores eget køkken til aftensmad tre gange og morgenmad hver dag. Bolden blev trillet frem og tilbage mellem børnenes og de voksnes halvdel og turen var en fed blanding af grottebesøg, slotudforskning, buskørsel en masse og drypvise tilnærmelser af mærkeligt sydlandsk slik og billigt sommerlegetøj. Ungerne var eksemplariske, den lokale øl var god (omend lidt svensk i styrken) og solen var mere end tilstrækkelig. Det viste sig at være alle pengene værd og takket være ungernes opvækst i flyttekasser, cykler, flyvemaskiner og busser, så er de supernemme at have med rundt. Den mindste viste sig dog indimellem som en bundhysterisk drage af værste skuffe, men ved at tælle til 10.000 og huske på at andre folk jo må leve med ting som amputerede lemmer, så kunne man godt overleve hendes daglige anfald – de kom næsten altid omkring kl. 16:00 og varede ca. en evighed, hvilket vel er 30 menneskeminutter. Herunder er der lidt flere pics og så ser vi ellers frem til at sneen smelter og vores have blomstrer op.
Mosta kuppelkirke, Europas 3. største:
Valetteas smalle gader, efter guidebogens tekst er dette Maltas svar på Istedgade…
Maltesisk ingeniør kunst:
Og til sidst, digterens bare røv i måneskin… fordi der var, åh, så varmt i de tropiske nætter 
